11.12.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 327/1

(1)

Det Europæiske Råd vedtog på sit møde den 8. og 9. marts 2007, at de administrative byrder for virksomheder bør reduceres med 25 % senest i 2012 for at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne i Unionen.

(2)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF (4) er af Kommissionen blevet peget på som en retsakt, der pålægger virksomhederne en række forpligtelser, som i visse tilfælde synes at være uforholdsmæssigt byrdefulde for virksomheder.

(3)

Disse forpligtelser bør tages op til revision for at minimere de byrder, der hviler på virksomheder i Unionen, uden at det forringer beskyttelsen af investorerne og værdipapirmarkedernes virkemåde i Unionen.

(4)

I henhold til direktiv 2003/71/EF skal Kommissionen fem år efter datoen for dets ikrafttræden foretage en vurdering af anvendelsen af direktivet og om nødvendigt fremsætte forslag til ændring. Det fremgår af nævnte vurdering, at visse bestemmelser i direktiv 2003/71/EF bør ændres for at forenkle og forbedre dets anvendelse, øge dets effektivitet og forbedre Unionens internationale konkurrenceevne og derved bidrage til at reducere de administrative byrder.

(5)

Som følge af konklusionerne på rapporten fra Højniveaugruppen vedrørende Finansielt Tilsyn i EU (»de Larosière rapporten«) forelagde Kommissionen den 23. september 2009 konkrete forslag til lovgivning med henblik på oprettelse af Det Europæiske Finanstilsynssystem, herunder et netværk af nationale finanstilsyn, der skulle arbejde sammen med nye europæiske tilsynsmyndigheder. En af disse nye myndigheder, Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), skal erstatte Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg.

(6)

Den måde, hvorpå de øvre beløbsgrænser for udbud af værdipapirer beregnes i direktiv 2003/71/EF, bør præciseres af hensyn til retssikkerheden og effektiviteten. Den samlede værdi af nogle af de udstedelser, der nævnt i direktivet, bør beregnes på basis af oplysninger fra hele Unionen.

(7)

I forbindelse med private placeringer af værdipapirer bør investeringsselskaber og kreditinstitutter have ret til at behandle de i bilag II, afsnit I, nr. 1) til 4), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter (5) omhandlede personer eller enheder samt andre personer eller enheder, som behandles som professionelle kunder eller er godkendte modparter i overensstemmelse med direktiv 2004/39/EF, som kvalificerede investorer. Investeringsselskaber med tilladelse til fortsat at betragte eksisterende professionelle kunder som sådanne i overensstemmelse med artikel 71, stk. 6, i direktiv 2004/39/EF bør have tilladelse til at behandle sådanne kunder som kvalificerede investorer i henhold til dette direktiv. En sådan harmonisering af de relevante bestemmelser i direktiv 2003/71/EF og 2004/39/EF med henblik herpå vil ved private placeringer sandsynligvis kunne forenkle investeringsselskabernes forretningsgang og reducere deres omkostninger, fordi de ud fra deres egen liste over professionelle kunder og godkendte modparter vil kunne definere de personer eller enheder, som er målgruppe for deres placeringer. Udstederen bør kunne henholde sig til denne liste over professionelle kunder og godkendte modparter, som er blevet udarbejdet i henhold til bilag II i direktiv 2004/39/EF. Definitionen af kvalificerede investorer i direktiv 2003/71/EF bør derfor udvides til at omfatte disse personer eller enheder, og der bør ikke længere opretholdes en separat registerordning.

(8)

Det er en central forudsætning for de finansielle markeders integritet, effektivitet og gode funktionsmåde, at der sikres korrekt og fuld gennemførelse af EU-retten. Det forventes, at oprettelsen af Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) vil bidrage til at nå dette mål gennem udarbejdelse af et fælles regelsæt og ved at fremme en mere samordnet tilgang vedrørende kontrol og godkendelse af prospekter. Kommissionen bør gennemføre en revision af artikel 2, stk. 1, litra m), nr. ii), i direktiv 2003/71/EF vedrørende begrænsningen i valget af hjemland ved udstedelse af værdipapirer, som ikke er kapitalandele, med en pålydende værdi på under 1 000 EUR. Efterfølgende bør den overveje, hvorvidt denne bestemmelse bør bevares ellers ophæves.

(9)

Grænsen på 50 000 EUR i artikel 3, stk. 2, litra c) og d), i direktiv 2003/71/EF afspejler ikke længere distinktionen mellem private og professionelle investorer hvad investeringskapacitet angår, eftersom selv private investorer øjensynlig har foretaget investeringer på mere end 50 000 EUR i en enkelt transaktion. Derfor er det hensigtsmæssigt at forhøje ovennævnte grænse og ændre andre bestemmelser, hvori denne grænse nævnes, i overensstemmelse hermed. Der bør foretages ændringer i overensstemmelse hermed af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF (6). Der bør, efter disse justeringer er foretaget og i betragtning af gældsbevisers resterende løbetid, udarbejdes en overgangsbestemmelse i relation til artikel 8, stk. 1, litra b), artikel 18, stk. 3, og artikel 20, stk. 6, i direktiv 2004/109/EF for så vidt angår gældsbeviser, hvis pålydende pr. enhed beløber sig til mindst 50 000 EUR, og som allerede er blevet optaget til handel på et reguleret marked i Unionen inden dette direktivs ikrafttræden.

(10)

Et gyldigt prospekt, der er udarbejdet af udstederen eller den person, der er ansvarlig for prospektets udarbejdelse, og som ved den endelige placering af værdipapirerne via finansielle formidlere eller ved et eventuelt videresalg af værdipapirerne stilles til rådighed for offentligheden, skal indeholde tilstrækkelige oplysninger til, at investorerne kan træffe kvalificerede investeringsbeslutninger. Finansielle formidlere, der placerer eller videresælger værdipapirerne, bør således kunne anvende det oprindelige prospekt, som er udsendt af udstederen eller den person, der er ansvarlig for prospektets udarbejdelse, så længe det er gyldigt og behørigt suppleret med tillæg i overensstemmelse med artikel 9 og 16 i direktiv 2003/71/EF, og den udsteder eller den person, der er ansvarlig for prospektets udarbejdelse, erklærer sig indforstået med dets anvendelse. Udstederen eller den person, der er ansvarlig for prospektets udarbejdelse, bør have mulighed for at stille betingelser i forbindelse med sit samtykke. Samtykket, herunder de eventuelle betingelser hertil, bør gives i form af en skriftlig aftale mellem de involverede parter, som muliggør relevante aktørers bedømmelse af, hvorvidt videresalget eller den endelige placering af værdipapirerne er i overensstemmelse med aftalen. I tilfælde af at der er givet samtykke til anvendelse af prospektet, er det den udsteder eller den person, der er ansvarlig for udarbejdelsen af det oprindelige prospekt, der er ansvarlig for de heri anførte oplysninger, og i tilfælde af et basisprospekt, for at opstille og indgive de endelige betingelser, og der bør ikke kræves noget nyt prospekt. Såfremt den udsteder eller den person, der har udarbejdet det oprindelige prospekt, imidlertid ikke erklærer sig indforstået med dets anvendelse, bør den finansielle formidler være forpligtet til at offentliggøre et nyt prospekt. I sådanne tilfælde bør den finansielle formidler være ansvarlig for de oplysninger, der er anført i prospektet, herunder alle oplysninger integreret ved henvisning, og i forbindelse med basisprospekter, de endelige betingelser.

(11)

For at muliggøre effektiv gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF af 28. januar 2003 om insiderhandel og kursmanipulation (markedsmisbrug) (7), direktiv 2003/71/EF og direktiv 2004/109/EF samt præcisere underliggende problemer vedrørende differentiering og overlap bør Kommissionen forelægge en definition af henholdsvis »primært marked«, »sekundært marked« og »udbud til offentligheden«.

(12)

Regler om ansvar i medlemsstaterne er yderst forskellige pga. de nationale kompetencer på det civilretlige område. Med henblik på at identificere og kontrollere medlemsstaternes ordninger bør Kommissionen udarbejde en sammenlignende oversigt over disse ordninger.

(13)

Artikel 4, stk. 1, litra d), i direktiv 2003/71/EF fastsætter, at forpligtelsen til at offentliggøre et prospekt ikke omfatter aktier, der udbydes, tildeles eller skal tildeles gratis til eksisterende aktionærer. I henhold til artikel 3, stk. 2, litra e), i dette direktiv er et tilbud med en samlet værdi på under 100 000 EUR fuldstændig undtaget fra forpligtelsen til at offentliggøre et prospekt. Undtagelsen i artikel 4, stk. 1, litra d), er derfor overflødig, eftersom et gratis tilbud henhører under artikel 3, stk. 2, litra e).

(14)

De nuværende undtagelser vedrørende værdipapirer, der udbydes, tildeles eller skal tildeles til eksisterende eller tidligere bestyrelsesmedlemmer eller ansatte, er for restriktive til at være af betydning for et betydeligt antal arbejdsgivere, der opererer med medarbejderaktieordninger i Unionen. Medarbejderdeltagelse er i Unionen navnlig vigtig for små og mellemstore virksomheder (SMV'er), hvor enkelte medarbejdere kan indtage en betydningsfuld rolle for virksomhedens succes. Der bør derfor ikke være nogen forpligtelse til at udarbejde et prospekt for EU-virksomheders udbud af værdipapirer i forbindelse med medarbejderaktieordninger. Er værdipapirer ikke optaget til handel er udstederen ikke omfattet af hensigtsmæssige, løbende offentlighedskrav og regler om markedsmisbrug. Arbejdsgivere eller disses datterselskaber bør derfor ajourføre det i artikel 4, stk. 1, litra e), i direktiv 2003/71/EF omhandlede dokument, hvis det er relevant for en passende vurdering af værdipapirerne. Undtagelsen bør også udvides til at omfatte udbud til offentligheden og optagelse til handel af virksomheder, der er registreret uden for Unionen, hvis værdipapirer er optaget til handel enten på et reguleret marked eller på et marked i et tredjeland. I sidstnævnte tilfælde skal Kommissionen have truffet en positiv ækvivalensafgørelse vedrørende den retlige og tilsynsmæssige ramme i den tilsvarende markedslovgivning i tredjelandet, for at undtagelsen kan træde i kraft. Dette bør sætte arbejdstagere i Unionen i stand til at få adgang til ajourførte oplysninger om virksomheden.

(15)

Resuméet af prospektet bør være en vigtig informationskilde for private investorer. Det bør være en selvstændig del af prospektet og være kort, enkelt, klart og letforståeligt for målgruppen af investorer. Det bør indeholde de nøgleoplysninger, investorer har behov for for at kunne beslutte, hvilket udbud af værdipapirer og optagelser til handel heraf, der skal overvejes nærmere. Disse centrale oplysninger bør indeholde de væsentligste karakteristika af og risici forbundet med udstedere, eventuelle garanter samt de værdipapirer, der udbydes eller optages til handel på et reguleret marked. Det bør også indeholde udbuddets generelle betingelser, herunder de anslåede udgifter, som investoren pålægges af udstederen eller udbyderen, og angive de anslåede samlede udgifter, eftersom disse kan være betragtelige. Det bør også oplyse investoren om eventuelle rettigheder i tilknytning til værdipapirerne og om de risici, der er forbundet med investeringer i det pågældende værdipapir. Resuméets format bør fastsættes på en måde, der giver mulighed for at sammenligne resuméer vedrørende lignende produkter ved at sikre, at oplysninger, der svarer til hinanden, altid optræder på samme sted i resuméet.

(16)

Medlemsstaterne bør sikre, at der ikke påhviler nogen person noget civilretligt ansvar udelukkende på grundlag af resuméet, herunder eventuelle oversættelser heraf, medmindre det er misvisende, ukorrekt eller uoverensstemmende, når det læses sammen med de relevante dele af prospektet. Resuméet bør indeholde en klar advarsel herom.

(17)

Det er hensigtsmæssigt at præcisere, at endelige vilkår i basisprospekter udelukkende bør indeholde oplysninger om værdipapirnoten, der er særlige for udstedelsen, og som kun kan fastslås i forbindelse med hver enkelt udstedelse. Sådanne oplysninger kan for eksempel indeholde det internationale identifikationsnummer for værdipapirer, pris ved udstedelse, udløbsdato, enhver kupon, udnyttelsesdato, udnyttelseskurs og indfrielseskurs samt andre betingelser, der ikke er kendt i forbindelse med udarbejdelsen af prospektet. Yderligere nye oplysninger, der kan påvirke vurderingen af udstederen og værdipapirerne, bør overordnet set være angivet i et tillæg til prospektet. For at opfylde forpligtelsen til at stille de vigtigste oplysninger til rådighed også i forbindelse med basisprojekter bør udstedere kombinere resuméet med relevante uddrag af de endelige vilkår på en måde, der er let tilgængelig for investorer. Der bør i disse tilfælde ikke stilles krav om en separat godkendelse.

(18)

For at effektivisere fortegningsretsemmissioner af værdipapirer og tage behørigt højde for udstedernes størrelse, uden det berører investorbeskyttelsen, bør der indføres en passende oplysningspligt for aktier, der udbydes til eksisterende aktionærer, der enten kan tegne disse aktier eller sælge tegningsretten til aktier, for udbud fra SMV'er og udstedere med ringe markedsværdi (nemlig, små virksomheder, hvis aktier er optaget til handel på et reguleret marked, og for udbud af værdipapirer, som ikke er kapitalandele, jf. artikel 1, stk. 2, litra j), i direktiv 2003/71/EF, der udstedes af kreditinstitutter. Når sådanne kreditinstitutter udsteder værdipapirer under den nævnte artikel, men vælger den i nærværende direktiv omhandlede ordning og som følge heraf udarbejder et prospekt, bør de have ret til at nyde godt af den relevante passende oplysningspligt. Den passende oplysningspligt for fortegningsretsemmissioner bør gælde, når de aktier, der udbydes, er af samme klasse som de aktier, der tilhører udstederen, og som er optaget til handel enten på et reguleret eller et multilateralt marked som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 15, i direktiv 2004/39/EF, så længe markedet er underlagt passende løbende offentlighedskrav og regler om markedsmisbrug. Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) bør udstede retningslinjer om disse betingelser med henblik på at sikre, at de kompetente myndigheder anvender en ensartet fremgangsmåde.

(19)

Medlemsstaterne offentliggør omfattende oplysninger om deres finansielle situation, som normalt er tilgængelige for offentligheden. Såfremt en medlemsstat garanterer et udbud af værdipapirer, bør udstederen ikke være forpligtet til i prospektet at give oplysninger om den pågældende medlemsstat, der optræder som garant.

(20)

For at forbedre retssikkerheden bør prospektet være gyldigt fra tidspunktet for dets godkendelse, hvilket er et tidspunkt, som let kan kontrolleres af den kompetente myndighed. For at øge fleksibiliteten bør udstedere ligeledes have mulighed for at ajourføre deres registreringsdokument i overensstemmelse med proceduren for tillæg til prospekter.

(21)

Ved ikrafttrædelsen af direktiv 2004/109/EF, blev udstederens forpligtelse i henhold til direktiv 2003/71/EF til hvert år at udarbejde et dokument, der indeholder eller henviser til alle de oplysninger, som udstederen gennem de seneste 12 måneder inden prospektets udarbejdelse har offentliggjort, til en dobbelt forpligtelse og bør derfor udgå. Et registreringsdokument bør derfor ajourføres ved hjælp af et tillæg eller en værdipapirnote i stedet for at blive ajourført i henhold til artikel 10 i direktiv 2003/71/EF.

(22)

Internettet sikrer let adgang til information. For at sikre større tilgængelighed for investorer bør prospektet altid offentliggøres i elektronisk form på det relevante websted. Når en person, der ikke er udstederen, er ansvarlig for at udarbejde prospektet, bør det være tilstrækkeligt for denne person at offentliggøre prospektet på sit websted.

(23)

For at forbedre retssikkerheden bør det præciseres, hvornår kravet om at offentliggøre et tillæg til prospektet og tilbagekaldelsesretten ophører. Der bør ses på disse bestemmelser separat. Forpligtelsen til at supplere et prospekt bør derfor ophøre ved udbudsperiodens endelige udløb eller ved påbegyndelsen af handelen med sådanne værdipapirer på et reguleret marked, alt efter hvad der sker sidst. Retten til at tilbagekalde en accept bør på den anden side kun gælde, når prospektet vedrører et udbud af værdipapirer til offentligheden, og såfremt den nye omstændighed, fejl eller ukorrekthed opstod inden den endelige afslutning af udbuddet og værdipapiroverdragelsen. Derfor er tilbagekaldelsesretten forbundet med tidspunktet for den nye omstændighed, fejl eller ukorrekthed, der gør et tillæg nødvendigt, og forudsætter, at den udløsende begivenhed er sket, mens udbuddet var åbent, og er sket inden værdipapiroverdragelsen.

(24)

En harmonisering på EU-niveau af bestemmelserne om tidsrammen for investorers udøvelse af retten til at trække deres tidligere accept tilbage i forbindelse med supplering af et prospekt med et tillæg vil derfor skabe større retssikkerhed for udstedere, der udbyder værdipapirer på tværs af grænserne. For at give udstedere fra lande med tradition for en længere tidsramme en vis fleksibilitet bør udstederen eller udbyderen have mulighed for på frivillig basis at udvide tidsrammen for udøvelse af denne ret. For at forbedre retssikkerheden bør tillægget til prospektet præcisere, hvornår retten til at tilbagekalde en tidligere accept ophører.

(25)

Den myndighed, der er ansvarlig for godkendelse af prospektet, bør også give udstederen eller den person, der er ansvarlig for prospektets udarbejdelse, meddelelse om det godkendelsescertifikat, som er tilstillet myndighederne i værtslandet i overensstemmelse med direktiv 2003/71/EF, for at udstederen eller den person, som er ansvarlig for prospektets udarbejdelse, kan opnå sikkerhed for, at anmeldelsen har fundet sted, og hvornår dette er sket.

(26)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages ved hjælp af gennemførelsesretsakter i overensstemmelse med artikel 291 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Det er særlig vigtigt, at Europa-Parlamentet modtager udkast til foranstaltninger og udkast til gennemførelsesretsakter samt alle andre former for relevante oplysninger, inden Kommissionen træffer afgørelse om ækvivalensen af prospekter udarbejdet i et bestemt tredjeland.

(27)

Kommissionen bør i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter med henblik på at overholde principperne fastsat i betragtning 41 i direktiv 2003/71/EF og at tage hensyn til den tekniske udvikling på de finansielle markeder samt at præcisere de krav, som er fastsat i direktiv 2003/71/EF. Delegerede retsakter kan navnlig være nødvendige for at opdatere de tærskler og definitioner for virksomheder med ringe markedsværdi og SMV'er, som er fastsat i dette direktiv og i direktiv 2003/71/EF, samt i forbindelse med præcisering af det nærmere indhold og den specifikke udformning af resuméet, efter at resultatet af den debat, der blev iværksat med Kommissionens meddelelse af 30. april 2009 om initiativet vedrørende pakkeprodukter for private investorer, foreligger, således at resuméets indhold og form i størst muligt omfang kan bringes på linje med dette resultat med henblik på at undgå overlapning mellem dokumenter og potentiel forvirring blandt investorer samt for at minimere de hermed forbundne omkostninger.

(28)

Europa-Parlamentet og Rådet bør have tre måneder fra meddelelsen til at gøre indsigelse mod en delegeret retsakt. Denne periode bør kunne forlænges med tre måneder på initiativ af Europa-Parlamentet eller Rådet for så vidt angår vigtige problematiske områder. Europa-Parlamentet og Rådet bør ligeledes kunne underrette de andre institutioner om deres hensigt om ikke at gøre indsigelse. En sådan tidlig godkendelse af delegerede retsakter vil navnlig være hensigtsmæssig, når frister skal overholdes, f.eks. hvor der i basisretsakten er fastlagte tidsplaner i forbindelse med Kommissionens vedtagelse af delegerede retsakter.

(29)

I erklæring 39 til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde knyttet som bilag til slutakten fra den regeringskonference, der vedtog Lissabontraktaten, undertegnet den 13. december 2007, tog konferencen til efterretning, at Kommissionen i overensstemmelse med sin faste praksis også fremover agter at søge bistand fra eksperter udnævnt af medlemsstaterne, når den udarbejder sine udkast til delegerede retsakter på området finansielle tjenesteydelser.

(30)

Målet for dette direktiv, nemlig begrænsning af de administrative byrder i forbindelse med offentliggørelse af et prospekt, når værdipapirer udbydes til offentligheden og optages til handel på et reguleret marked i Unionen, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af handlingens omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(31)

Direktiv 2003/71/EF og 2004/109/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

Artikel 1 ændres således:

2)

Artikel 2 ændres således:

3)

Artikel 3 ændres således:

4)

Artikel 4 ændres således:

5)

Artikel 5 ændres således:

6)

Artikel 6, stk. 2, andet afsnit, affattes således:

»Medlemsstaterne sikrer dog, at der ikke skal påhvile nogen person noget civilretligt ansvar udelukkende på grundlag af resuméet, herunder eventuelle oversættelser heraf, medmindre det er misvisende, ukorrekt eller uoverensstemmende, når det læses sammen med andre dele af prospektet, eller ikke, når det læses sammen med prospektets andre dele, indeholder nøgleoplysninger, således at investorerne lettere kan tage stilling til, om de vil investere i de pågældende værdipapirer. Resuméet skal indeholde en tydelig advarsel herom.«.

7)

Artikel 7 ændres således:

8)

Artikel 8 ændres således:

9)

Artikel 9 ændres således:

10)

Artikel 10 udgår.

11)

Artikel 11 ændres således:

12)

Artikel 12, stk. 2, affattes således:

»2.   I dette tilfælde skal værdipapirnoten stille oplysninger til rådighed, der normalt ville blive stillet til rådighed i registreringsdokumentet, når der er væsentlige ændringer eller udviklinger, som kunne påvirke eventuelle investorers vurdering siden det senest opdaterede registreringsdokument, medmindre sådanne oplysninger gives i et tillæg i overensstemmelse med artikel 16. Værdipapirnoten og resuménoten godkendes særskilt.«.

13)

Artikel 13, stk. 7, affattes således:

»7.   For at tage hensyn til den tekniske udvikling på de finansielle markeder og præcisere kravene i denne artikel vedtager Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 24a og med forbehold af betingelserne i artikel 24b og 24c foranstaltninger vedrørende betingelserne for justering af fristerne.«.

14)

Artikel 14 ændres således:

15)

Artikel 15, stk. 7, affattes således:

»7.   For at tage hensyn til den tekniske udvikling på de finansielle markeder og præcisere kravene i denne artikel vedtager Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 24a og med forbehold af betingelserne i artikel 24b og 24c foranstaltninger vedrørende udsendelse af annoncer om hensigten om udbud til offentligheden af værdipapirer eller optagelse til handel på et reguleret marked, navnlig før prospektet er gjort tilgængeligt for offentligheden eller før tegningens påbegyndelse, samt i forbindelse med nærværende artikels stk. 4.«.

16)

Artikel 16 affattes således:

»Artikel 16

Tillæg til prospektet

1.   Enhver væsentlig ny omstændighed, materiel fejl eller ukorrekthed i forbindelse med oplysningerne i prospektet, der kan påvirke vurderingen af værdipapirerne, og som indtræder eller konstateres mellem tidspunktet for godkendelsen af prospektet og den endelige afslutning af udbuddet til offentligheden, eller i givet fald starten af handelen på et reguleret marked, afhængigt af hvad der sker sidst, skal angives i et tillæg til prospektet. Et sådant tillæg godkendes efter samme fremgangsmåde inden for syv arbejdsdage og offentliggøres i overensstemmelse med bestemmelser, som mindst svarer til de gældende bestemmelser på tidspunktet for det oprindelige prospekts udsendelse. Resuméet og de eventuelle oversættelser heraf skal også om nødvendigt ajourføres for at tage hensyn til de nye oplysninger i tillægget.

2.   Når prospektet vedrører et udbud af værdipapirer til offentligheden har investorer, der har indvilliget i at købe eller tegne værdipapirer allerede inden offentliggørelsen af tillægget, i to arbejdsdage efter tillæggets offentliggørelse ret til at trække deres accept tilbage, såfremt den nye omstændighed, væsentlige fejl eller ukorrekthed som nævnt i stk. 1 opstod inden den endelige afslutning af udbuddet til offentligheden og værdipapiroverdragelsen. Denne periode kan forlænges af udstederen eller udbyderen. Sidste dato for tilbagekaldelsesretten skal fremgå af tillægget.«.

17)

Artikel 18, stk. 1, affattes således:

»1.   På anmodning af udstederen eller den person, der er ansvarlig for prospektets udarbejdelse, skal hjemlandets kompetente myndighed senest tre arbejdsdage efter modtagelse af denne anmodning eller, når anmodningen indgives sammen med prospektudkastet, en arbejdsdag efter godkendelsen af prospektet, stille et godkendelsescertifikat til rådighed for den kompetente myndighed i værtslandet, hvoraf det fremgår, at prospektet er udarbejdet i overensstemmelse med dette direktiv, samt en kopi af nævnte prospekt. Anmeldelsen ledsages i givet fald af den oversættelse af resuméet, som udstederen eller den person, der er ansvarlig for prospektets udarbejdelse, har ladet udarbejde. Der følges samme procedure for eventuelle tillæg til prospektet. Udstederen eller den person, der er ansvarlig for prospektets udarbejdelse, får stillet godkendelsescertifikatet til rådighed samtidig med den kompetente myndighed i værtslandet.«.

18)

Artikel 19, stk. 4, affattes således:

»4.   Når der ansøges om optagelse til handel på et reguleret marked for værdipapirer, der ikke er kapitalandele, hvis pålydende pr. enhed er på mindst 100 000 EUR, i en eller flere medlemsstater, skal prospektet udarbejdes på et sprog, der accepteres af hjem- og værtslandets kompetente myndigheder, eller på et sprog, der er almindeligt i internationale finanskredse, som kan vælges af udstederen, udbyderen eller den person, der ansøger om optagelse til handel, alt efter omstændighederne. Medlemsstaterne kan vælge at stille krav i deres nationale lovgivning om, at et resumé udarbejdes på disses officielle sprog.«.

19)

Artikel 20, stk. 3, første afsnit, affattes således:

»3.   Kommissionen vedtager ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 24a og med forbehold af betingelserne i artikel 24b og 24c foranstaltninger med henblik på fastsættelse af generelle ækvivalenskriterier på grundlag af kravene i artikel 5 og 7.«.

20)

I artikel 21, stk. 4, litra d), erstattes ordene »dets gennemførelsesforanstaltninger« af »de delegerede retsakter, der er omhandlet heri«.

21)

Følgende artikler indsættes:

»Artikel 24a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 1, stk. 4, artikel 2, stk. 4, artikel 3, stk. 4, artikel 4, stk. 1, femte afsnit, artikel 5, stk. 5, artikel 7, stk. 1, artikel 8, stk. 4, artikel 11, stk. 3, artikel 13, stk. 7, artikel 14, stk. 8, artikel 15, stk. 7 og artikel 20, stk. 3, første afsnit, i en periode på fire år fra den 31. december 2010. Kommissionen aflægger rapport vedrørende de delegerede beføjelser senest seks måneder inden udløbet af fireårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges automatisk for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet tilbagekalder delegationen i henhold til artikel 24b.

2.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

3.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter med forbehold af betingelserne i artikel 24b og 24c.

Artikel 24b

Tilbagekaldelse af delegationen

1.   Den i artikel 1, stk. 4, artikel 2, stk. 4, artikel 3, stk. 4, artikel 4, stk. 1, femte afsnit, artikel 5, stk. 5, artikel 7, stk. 1, artikel 8, stk. 4, artikel 11, stk. 3, artikel 13, stk. 7, artikel 14, stk. 8, artikel 15, stk. 7 og artikel 20, stk. 3, første afsnit, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet.

2.   Den institution, der har indledt en intern procedure med henblik på at afgøre, om delegationen af beføjelser skal tilbagekaldes, bestræber sig på at give den anden institution og Kommissionen meddelelse herom i rimelig tid, inden den endelige afgørelse træffes, og angiver samtidig, hvilke delegerede beføjelser der kunne være genstand for tilbagekaldelse, samt den mulige begrundelse herfor.

3.   Afgørelsen om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning øjeblikkeligt eller på et senere tidspunkt, der præciseres i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er i kraft. Den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 24c

Indsigelser mod delegerede retsakter

1.   Europa-Parlamentet eller Rådet kan gøre indsigelse mod en delegeret retsakt inden for en frist på tre måneder fra meddelelsen.

Fristen forlænges med tre måneder på initiativ af Europa-Parlamentet eller Rådet.

2.   Har hverken Europa-Parlamentet eller Rådet ved udløbet af den frist, der er omhandlet i stk. 1, gjort indsigelse mod den delegerede retsakt, offentliggøres den i Den Europæiske Unions Tidende og træder i kraft på den dato, der er fastsat heri.

Den delegerede retsakt kan offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og træde i kraft inden fristens udløb, hvis både Europa-Parlamentet og Rådet har meddelt hinanden og Kommissionen, at de ikke agter at gøre indsigelse.

3.   Gør Europa-Parlamentet eller Rådet indsigelse mod en delegeret retsakt inden for den frist, der er omhandlet i stk. 1, træder den ikke i kraft. Den institution, der gør indsigelse mod den delegerede retsakt, anfører begrundelsen herfor, jf. artikel 296 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.«

22)

I bilag I, afsnit I, litra C), samt afsnit III og IV, bilag II, afsnit II, bilag III, afsnit II og III, og bilag IV, tredje led, erstattes »nøgleoplysninger« med »væsentlige oplysninger«.

1)

Artikel 2, stk. 1, litra i), nr. i), affattes således:

2)

Artikel 8 ændres således:

3)

Artikel 18, stk. 3, affattes således:

»3.   Når kun indehavere af gældsbeviser, hvis pålydende værdi pr. enhed er mindst 100 000 EUR eller, hvis der er tale om gældsbeviser i anden valuta end euro, hvor værdien af pålydendet pr. enhed på udstedelsesdagen svarer til mindst 100 000 EUR, skal indkaldes til en forsamling, kan udsteder vælge en hvilken som helst medlemsstat til dette formål, forudsat at alle de faciliteter og oplysninger, der er nødvendige for, at disse indehavere kan udøve deres rettigheder, gøres tilgængelige i denne medlemsstat.

Det valg, der er anført i første afsnit, skal også gælde for indehavere af gældsbeviser, hvis pålydende værdi pr. enhed er mindst 50 000 EUR eller, hvor der er tale om gældsbeviser i anden valuta end euro, hvis værdien af pålydendet pr. enhed på udstedelsesdagen svarer til mindst 50 000 EUR, hvis disse allerede er optaget til omsætning på et reguleret marked i Den Europæiske Union inden den 31. december 2010 i hele gældsbevisernes løbetid, forudsat at alle de faciliteter og oplysninger, der er nødvendige for, at disse indehavere kan udøve deres rettigheder, gøres tilgængelige i den medlemsstat, udstederen har valgt.«.

4)

Artikel 20, stk. 6, affattes således:

»6.   Uanset bestemmelserne i stk. 1 til 4 skal der, hvor gældsbeviser, hvis pålydende værdi pr. enhed er mindst 100 000 EUR eller, hvor der er tale om gældsbeviser i anden valuta end euro, hvis værdien af pålydendet pr. enhed på udstedelsesdagen svarer til mindst 100 000 EUR, hvis disse allerede er optaget til omsætning på et reguleret marked i en eller flere medlemsstater i Den Europæiske Union, offentliggøres regulerede oplysninger enten på et sprog, der accepteres af de kompetente myndigheder i hjemlandene og værtslandene, eller på et sprog, der sædvanligvis anvendes i de internationale finansielle kredse, valgt af udstederen eller af den person, som uden udsteders samtykke har anmodet om en sådan optagelse.

Den i første afsnit anførte fravigelse skal også omfatte gældsbeviser, hvis pålydende værdi pr. enhed er mindst 50 000 EUR eller, hvor der er tale om gældsbeviser i anden valuta end euro, hvis værdien af pålydendet pr. enhed på udstedelsesdagen svarer til mindst 50 000 EUR, hvis disse allerede er optaget til omsætning på et reguleret marked i en eller flere medlemsstater i Den Europæiske Union inden den 31. december 2010 i hele gældsbevisernes løbetid.«.