17.9.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 245/16


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 817/2010

af 16. september 2010

om fastsættelse af gennemførelsesbestemmelser efter Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår kravene for ydelse af eksportrestitutioner i forbindelse med levende kvægs velfærd under transport

(omarbejdning)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1) særlig artikel 170 sammenholdt med artikel 4 og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionens forordning (EF) nr. 639/2003 af 9. april 2003 om fastsættelse af gennemførelsesbestemmelser efter Rådets forordning (EF) nr. 1254/1999 for så vidt angår kravene for ydelse af eksportrestitutioner i forbindelse med levende kvægs velfærd under transport (2) er blevet ændret væsentligt ved flere lejligheder (3). Da der skal foretages yderligere ændringer, bør forordningen af klarhedshensyn omarbejdes.

(2)

I henhold til artikel 168 i forordning (EF) nr. 1234/2007 er ydelse af restitutioner for eksport af levende kvæg betinget af, at EU-lovgivningen om dyrevelfærd overholdes, især Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter (4).

(3)

For at sikre, at dyrevelfærdsstandarderne opretholdes, bør der indføres en overvågningsordning, der omfatter obligatorisk kontrol af dyrene på udgangsstedet i Fællesskabets toldområde og efter at dyrene har forladt Fællesskabets toldområde, hvis der skiftes transportmiddel, og også på stedet for den første aflæsning i det endelige bestemmelsestredjeland.

(4)

For at gøre det lettere at foretage korrekt kontrol ved udførsel fra Fællesskabets toldområde er det nødvendigt at udpege udgangssteder.

(5)

Vurderingen af dyrenes fysiske tilstand og sundhedstilstand kræver særlig ekspertise og erfaring. Kontrollen bør derfor foretages af en dyrlæge. Desuden bør omfanget af kontrollen klarlægges og en model for standardrapport udarbejdes for at gøre kontrollen nøjagtig og ensartet.

(6)

Med henblik på anvendelse af nærværende forordning bør kontrollen i tredjelande være obligatorisk og bør udføres af medlemsstaternes egne overvågningskontorer eller af internationale overvågningsselskaber (i det følgende benævnt »OS«), som medlemsstaterne godkender og kontrollerer efter Kommissionens forordning (EF) nr. 612/2009 af 7. juli 2009 om fælles gennemførelsesbestemmelser for eksportrestitutioner for landbrugsprodukter (5). For at foretage kontrol med henblik på anvendelse af nærværende forordning bør OS især opfylde kravene for godkendelse og kontrol som fastsat i bilag VIII til forordning (EF) nr. 612/2009.

(7)

I artikel 168 i forordning (EF) nr. 1234/2007 og i denne forordning fastsættes det, at udbetaling af eksportrestitutioner er betinget af, at Unionens regler om dyrevelfærd overholdes. Det bør derfor præciseres, at en overtrædelse af disse dyrevelfærdsregler ikke medfører en reduktion, men fortabelse af eksportrestitutionen i forhold til det antal dyr, for hvilke velfærdskravene ikke er overholdt, dog med forbehold af tilfælde af force majeure, som er anerkendt i henhold til Domstolens retspraksis. Det følger ligeledes af disse bestemmelser samt af dyrevelfærdsreglerne i artikel 3-9 i forordning (EF) nr. 1/2005 og de deri nævnte bilag, at restitutionen fortabes for de dyr, for hvilke disse velfærdsregler ikke er overholdt, uanset dyrenes konkrete fysiske tilstand.

(8)

Ud over afslag på udbetaling af eksportrestitutioner bør der pålægges passende sanktioner, når der er bevis for, at forordning (EF) nr. 1/2005 ikke er overholdt for et stort antal dyr. Hvis den manglende overholdelse skyldes en fuldstændig tilsidesættelse af kravene til dyrevelfærd, bør de samlede eksportrestitutioner ydermere fortabes helt.

(9)

På grund af uoverensstemmelser mellem forskellige sprogversioner er det nødvendigt at tydeliggøre, at der afslås udbetaling af eksportrestitutioner for alle dyr, der er anført i udførselsangivelsen, hvis antallet af dyr, som der ikke er udbetalt eksportrestitutioner for, andrager over 5 % af det antal, der er påtegnet i den antagne udførselsangivelse, men mindst tre dyr, eller ti dyr eller flere, men mindst 2 % af det antal dyr, der er påtegnet i den antagne udførselsangivelse. Artikel 6, stk. 2, litra b), bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(10)

Medlemsstaterne bør give Kommissionen de nødvendige oplysninger med henblik på dennes kontrol af og rapportering om anvendelsen af nærværende forordning.

(11)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Anvendelsesområde

Efter artikel 168 i forordning (EF) nr. 1234/2007 udbetales der kun eksportrestitutioner for levende hornkvæg henhørende under KN-kode 0102 (i det følgende benævnt »dyr«), hvis artikel 3-9 i forordning (EF) nr. 1/2005 og de deri nævnte bilag nærværende forordning overholdes under dyrenes transport til det første aflæsningssted i det endelige bestemmelsestredjeland.

I forbindelse med vejtransport forstås der i denne forordning ved »stedet for den første aflæsning i det endelige bestemmelsestredjeland« det sted, hvor det første dyr læsses endeligt af vejkøretøjet, dvs. ikke steder, hvor rejsen afbrydes for at lade dyrene hvile og blive fodret og vandet.

Artikel 2

Kontrol inden for Fællesskabets toldområde

1.   Udførsel af dyrene fra Fællesskabets toldområde kan kun finde sted via følgende udgangssteder:

a)

et grænsekontrolsted, der i henhold til en kommissionsbeslutning er godkendt til at foretage veterinærkontrol af levende hovdyr fra tredjelande,

eller

b)

et udgangssted, der er udpeget af medlemsstaten.

2.   Embedsdyrlægen på udgangsstedet undersøger efter Rådets direktiv 96/93/EF (6) med hensyn til de dyr, som der er antaget en udførselsangivelse for, om:

a)

kravene i forordning (EF) nr. 1/2005 er opfyldt fra afgangsstedet, som defineret i artikel 2, litra r), i nævnte forordning indtil udgangsstedet,

og

b)

transportbetingelserne for resten af transporten opfylder forordning (EF) nr. 1/2005, og om der er truffet nødvendige foranstaltninger for at sikre overholdelse af den indtil den første aflæsning i det endelige bestemmelsestredjeland.

Den embedsdyrlæge, der har foretaget kontrollen, udarbejder en rapport efter modellen i bilag I til nærværende forordning, hvor det attesteres, om resultaterne af kontrollen efter første afsnit er tilfredsstillende eller utilfredsstillende.

De veterinærmyndigheder, der er ansvarlige for udgangsstedet, opbevarer denne rapport i mindst tre år. En kopi af rapporten sendes til betalingsorganet.

3.   Finder embedsdyrlægen på udgangsstedet det godtgjort, at kravene i stk. 2 er opfyldt, attesterer han dette ved en af de påtegninger, der er vist i bilag II, og ved at stemple og underskrive det dokument, der udgør beviset for udførsel fra Fællesskabets toldområde, enten i rubrik J på kontroleksemplar T5 eller på det bedst egnede sted i det nationale dokument.

4.   Embedsdyrlægen på udgangsstedet påtegner i det i stk. 3 omhandlede dokument det samlede antal dyr, som der er antaget en udførselsangivelse for, minus antallet af dyr, der fødte eller aborterede under transporten eller døde, eller for hvilke kravene i forordning (EF) nr. 1/2005 ikke blev opfyldt.

5.   Medlemsstaterne kan kræve, at eksportøren giver embedsdyrlægen på udgangsstedet varsel om sendingens ankomst.

6.   Anvendes ordningen for den forenklede procedure for fællesskabsforsendelse med jernbane eller i container som omhandlet i artikel 11 i Kommissionens forordning (EF) nr. 612/2009, foretager embedsdyrlægen uanset stk. 1 kontrol på det toldsted, hvor dyrene er anbragt under denne ordning.

Den i stk. 3 og 4 nævnte attestering og påtegning foretages i det dokument, der tjener som grundlag for udbetaling af restitutionerne, eller på kontroleksemplar T5 i det tilfælde, der er omhandlet i artikel 11, stk. 4, i forordning (EF) nr. 612/2009.

Artikel 3

Kontrol i tredjelande

1.   Når dyrene har forladt Fællesskabets toldområde, sørger eksportøren for, at de kontrolleres på:

a)

alle de steder, hvor der skiftes transportmiddel, undtagen hvor en sådan ændring ikke var planlagt og skyldes usædvanlige og uforudsete forhold

b)

stedet for den første aflæsning i det endelige bestemmelsestredjeland.

2.   Et internationalt overvågningsselskab, der godkendes og kontrolleres med henblik herpå af medlemsstaten efter artikel 18 til 23 i forordning (EF) nr. 612/2009 eller en medlemsstats officielle overvågningskontor har ansvaret for gennemførelsen af den i stk. 1 omhandlede kontrol.

Den i stk. 1 fastsatte kontrol foretages af en dyrlæge, der er i besiddelse af et eksamensbevis, certifikat eller andet bevis på sine kvalifikationer inden for veterinærmedicin, som omhandlet i artikel 21 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF (7). De medlemsstater, der har godkendt de i stk. 1 omhandlede internationale overvågningsselskaber, skal imidlertid sikre sig, at disse selskaber kontrollerer, at dyrlæger med kvalifikationsbeviser, der ikke er omfattet af direktivet, er i besiddelse af den viden, der kræves i henhold til forordning (EF) nr. 1/2005. Denne kontrol skal gennemføres på en rimelig, objektiv og upartisk måde efter hensigtsmæssige procedurer.

Den dyrlæge, der foretog kontrollen, udarbejder en rapport om hver kontrol, der foretages efter stk. 1, efter modellerne i bilag III og IV til indeværende forordning.

Artikel 4

Procedure for udbetaling af eksportrestitutioner

1.   Eksportøren giver senest ved indgivelsen af udførselsangivelsen myndighederne i den medlemsstat, hvor udførselsangivelsen antages, alle de nødvendige oplysninger om transporten.

Eksportøren skal samtidig eller senest, når han bliver klar over det, underrette myndighederne om et eventuelt skifte af transportmiddel.

2.   Anmodninger om udbetaling af eksportrestitutioner, der er udfærdiget efter artikel 46 i forordning (EF) nr. 612/2009, skal inden for den i nævnte artikel fastsatte frist suppleres med:

a)

det i artikel 2, stk. 3, nævnte behørigt udfyldte dokument,

og

b)

de i artikel 3, stk. 2, tredje afsnit omhandlede rapporter.

3.   Kunne den i artikel 3, stk. 1, omhandlede kontrol af årsager, som ikke kan tilskrives eksportøren, ikke foretages, kan myndighederne efter en begrundet anmodning herom fra eksportøren acceptere andre dokumenter, som på en for dem tilfredsstillende måde godtgør, at forordning (EF) nr. 1/2005 er overholdt.

Artikel 5

Afslag på udbetaling af eksportrestitutioner

1.   Det samlede beløb for eksportrestitutionen pr. dyr beregnet i overensstemmelse med andet afsnit udbetales ikke for:

a)

dyr, som er døde under transport, undtagen som fastsat i stk. 2

b)

dyr, som har født eller aborteret under transport før den første aflæsning i det endelige bestemmelsestredjeland

c)

dyr, for hvilke myndighederne på grundlag af de i artikel 4, stk. 2, omhandlede dokumenter og/eller alle andre disponible oplysninger om overholdelse af nærværende forordning ikke mener, at artikel 3-9 i forordning (EF) nr. 1/2005 og de deri nævnte bilag er opfyldt.

Vægten af et dyr, som der ikke udbetales restitutioner for, bestemmes ved en standardberegning, idet den samlede vægt i kg, som er anført i udførselsangivelsen, divideres med det samlede antal dyr, der er anført i nævnte udførselsangivelse.

2.   Er dyr døde under transport som følge af force majeure, efter at de har forladt Fællesskabets toldområde, udbetales:

a)

ved ikke-differentierede restitutioner, det samlede restitutionsbeløb

b)

ved differentierede restitutioner, den del af restitutionsbeløbet, der er beregnet efter artikel 25, stk. 2, i forordning (EF) nr. 612/2009.

Artikel 6

Sanktioner

1.   Eksportrestitutionerne nedsættes yderligere med et beløb lig med det restitutionsbeløb, der ikke er udbetalt efter artikel 5, stk. 1, hvis det antal dyr, som der ikke er udbetalt eksportrestitutioner for, andrager:

a)

over 1 % af det antal, der er påtegnet i den antagne udførselsangivelse, men mindst to dyr,

eller

b)

over fem dyr.

2.   Der afslås udbetaling af eksportrestitutioner for alle dyr, der er anført i udførselsangivelsen, hvis antallet af dyr, som der ikke er udbetalt eksportrestitutioner for efter artikel 5, stk. 1, andrager:

a)

over 5 % af det antal, der er påtegnet i den antagne udførselsangivelse, men mindst tre dyr,

eller

b)

ti dyr eller flere, men mindst 2 % af det antal dyr, der er påtegnet i den antagne udførselsangivelse.

3.   Ved anvendelse af stk. 1 og 2 medregnes ikke de dyr, der døde under transport, og de dyr, der fødte eller aborterede før deres første aflæsning i det endelige bestemmelsestredjeland, hvis eksportøren på en for myndighederne tilfredsstillende måde godtgør, at deres død eller fødsel eller abortering ikke skyldtes manglende overholdelse af forordning (EF) nr. 1/2005.

4.   Den sanktion, der er nævnt i artikel 48 i forordning (EF) nr. 612/2009, gælder ikke for det ikke udbetalte beløb og heller ikke for nedsættelsen efter artikel 5 i nærværende forordning og stk. 1 og 2 i nærværende artikel.

Artikel 7

Inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb

Konstateres det efter restitutionernes udbetaling, at forordning (EF) nr. 1/2005 ikke er overholdt, anses den relevante del af restitutionerne, herunder i givet fald sanktionen efter artikel 6, for uretmæssigt udbetalt og inddrives efter artikel 49 i forordning (EF) nr. 612/2009.

Artikel 8

Fremsendelse af oplysninger

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen senest den 31. marts hvert år følgende oplysninger om anvendelsen af nærværende forordning i det foregående kalenderår:

a)

antallet af udførselsangivelser for dyr, som restitutionerne blev udbetalt for, og antallet af dyr, som restitutionerne blev udbetalt for

b)

antallet af udførselsangivelser, som restitutionerne slet ikke eller kun delvist blev udbetalt for, og antallet af dyr, som restitutionerne ikke blev udbetalt for

c)

antallet af udførselsangivelser, som restitutionerne helt eller delvist blev inddrevet for, og antallet af dyr, som restitutionerne blev inddrevet for, inkl. de dyr, for hvilke inddrivelsen af restitutionerne vedrører eksportforretninger før den pågældende periode

d)

årsagerne til afslag på udbetaling og inddrivelse af restitutionerne for dyr som omhandlet i litra b) og c) samt antallet af dyr, der er opført under kategori B, C og D i bilag I, III og IV

e)

antallet af sanktioner for hver kategori som fastsat i artikel 6, stk. 1 og 2, sammen med det tilsvarende antal dyr og de restitutionsbeløb, der ikke blev udbetalt

f)

de restitutionsbeløb i euro, der ikke blev udbetalt, og de beløb, der blev inddrevet, inkl. de inddrevne beløb for eksportforretninger, der blev foretaget før den pågældende periode

g)

antallet af de udførselsangivelser og de beløb, som inddrivelsesproceduren stadig er i gang for

h)

alle andre oplysninger, som medlemsstaterne finder relevante for nærværende forordning.

Artikel 9

Ophævelse

Forordning (EF) nr. 639/2003 ophæves.

Henvisninger til den ophævede forordning gælder som henvisninger til nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag VI.

Artikel 10

Ikrafttrædelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 16. september 2010.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EUT L 93 af 10.4.2003, s. 10.

(3)  Se bilag V.

(4)  EUT L 3 af 5.1.2005, s. 1.

(5)  EUT L 186 af 17.7.2009, s. 1.

(6)  EFT L 13 af 16.1.1997, s. 28.

(7)  EUT L 255 af 30.9.2005, s. 22.


BILAG I

MODEL

Kontrolrapport på udgangsstedet (artikel 2, stk. 2, i forordning EU nr. 817/2010)

Image


BILAG II

Påtegninger omhandlet i artikel 2, stk. 3:

:

Bulgarsk

:

Резултатите от проверките съгласно член 2 от Регламент (EC) № 817/2010 са удовлетворителни

:

Spansk

:

Resultados de los controles de conformidad con el artículo 2 del Reglamento (UE) no 817/2010 satisfactorios

:

Tjekkisk

:

Výsledky kontrol podle článku 2 nařízení (EU) č. 817/2010 jsou uspokojivé

:

Dansk

:

Resultater af kontrollen efter artikel 2 i forordning (EU) nr. 817/2010 er tilfredsstillende

:

Tysk

:

Ergebnisse der Kontrollen nach Artikel 2 der Verordnung (EU) Nr. 817/2010 zufriedenstellend

:

Estisk

:

Määruse (EL) nr 817/2010 artiklis 2 osutatud kontrollide tulemused rahuldavad

:

Græsk

:

Αποτελέσματα των ελέγχων βάσει του άρθρου 2 του κανονισμού (EE) αριθ. 817/2010 ικανοποιητικά

:

Engelsk

:

Results of the checks pursuant to Article 2 of Regulation (EU) No 817/2010 satisfactory

:

Fransk

:

Résultats des contrôles visés à l'article 2 du règlement (UE) no 817/2010 satisfaisants

:

Italiensk

:

Risultati dei controlli conformi alle disposizioni dell'articolo 2 del regolamento (UE) n. 817/2010

:

Lettisk

:

Regulas (ES) Nr. 817/2010 2. pantā minēto pārbaužu rezultāti ir apmierinoši

:

Litauisk

:

Reglamento (ES) Nr. 817/2010 2 straipsnyje numatytų patikrinimų rezultatai yra patenkinami

:

Ungarsk

:

A 817/2010/EU rendelet 2. cikké szerinti ellenőrzesek eredményei kielégitőek

:

Maltesisk

:

Riżultati tal-kontrolli konformi ma’ l-Artikolu 2 tar-Regolament (UE) Nru 817/2010 sodisfaċenti

:

Nederlandsk

:

Bevindingen bij controle overeenkomstig artikel 2 van Verordening (EU) nr. 817/2010 bevredigend

:

Polsk

:

Wyniki kontroli, o której mowa w art. 2 rozporządzenia (UE) nr 817/2010, zadowalające

:

Portugisisk

:

Resultados dos controlos satisfatórios nos termos do artigo 2.o do Regulamento (UE) n.o 817/2010

:

Rumænsk

:

Rezultatele controalelor menționate la articolul 2 din Regulamentul (UE) nr. 817/2010 – satisfăcătoare

:

Slovakisk

:

Výsledky kontrol podľa článku 2 nariadenia (EÚ) č. 817/2010 uspokojivé

:

Slovensk

:

Rezultati kontrol, izhajajoči iz člena 2 Uredbe (EU) št. 817/2010 so zadovoljivi

:

Finsk

:

Asetuksen (EU) N:o 817/2010 2 artiklan mukaisen tarkastuksen tulos tyydyttävä

:

Svensk

:

Resultaten av kontrollen enligt artikel 2 i förordning (EU) nr 817/2010 är tillfredsställande


BILAG III

MODEL

Kontrolrapport på omladningssteder i et tredjeland (artikel 3, stk. 2, i forordning (EU) nr. 817/2010)

Image


BILAG IV

MODEL

Kontrolrapport på stedet for den første aflæsning i det endelige bestemmelsestredjeland (artikel 3, stk. 2, forordning (EU) nr. 817/2010)

Image


BILAG V

Ophævet forordning med oversigt over ændringer

Kommissionens forordning (EF) nr. 639/2003

(EUT L 93 af 10.4.2003, s. 10)

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 2187/2003

(EUT L 327 af 16.12.2003, s. 15)

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 687/2004

(EUT L 106 af 15.4.2004, s. 13)

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 1979/2004

(EUT L 342 af 18.11.2004, s. 23)

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 354/2006

(EUT L 59 af 1.3.2006, s. 10)

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 1847/2006

(EUT L 355 af 15.12.2006, s. 21)

Udelukkende Artikel 7 og Bilag VII

Kommissionens forordning (EF) nr. 498/2009

(EUT L 150 af 13.6.2009, s. 3)

 


BILAG VI

Sammenligningstabel

Forordning (EF) nr. 639/2003

Nærværende forordning

Artikel 1 til 7

Artikel 1 til 7

Artikel 8, indledende sætning

Artikel 8, indledende sætning

Artikel 8, litra a) til d)

Artikel 8, litra a) til d)

Artikel 8, litra da)

Artikel 8, litra e)

Artikel 8, litra e)

Artikel 8, litra f)

Artikel 8, litra f)

Artikel 8, litra g)

Artikel 8, litra g)

Artikel 8, litra h)

Artikel 9

Artikel 9

Artikel 10, stk. 1

Artikel 10

Artikel 10, stk. 2 og 3

Bilag I

Bilag I

Bilag Ia

Bilag II

Bilag II

Bilag III

Bilag III

Bilag IV

Bilag IV

Bilag V

Bilag VI


  翻译: