13.10.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 268/14


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 1010/2011

af 12. oktober 2011

om fastsættelse af en udstedelsesprocentsats for eksportlicenser, afvisning af eksportlicensansøgninger og suspension af indgivelsen af eksportlicensansøgninger for sukker og isoglucose, der er fremstillet ud over kvoten

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1),

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 951/2006 af 30. juni 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 318/2006 for så vidt angår handel med tredjelande inden for sukkersektoren (2), særlig artikel 7e sammenholdt med artikel 9, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Efter artikel 61, stk. 1, litra d), i forordning (EF) nr. 1234/2007 kan sukker, der i løbet af et produktionsår er produceret ud over den kvote, der er omhandlet i samme forordnings artikel 56, kun eksporteres inden for det af Kommissionen fastsatte kvantitative loft.

(2)

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 372/2011 af 15. april 2011 om fastsættelse af det kvantitative loft for eksport af sukker og isoglucose, der er fremstillet ud over kvoten, indtil udgangen af produktionsåret 2011/2012 (3), har fastsat de pågældende kvantitative lofter. Denne forordning vil først finde anvendelse fra den 1. januar 2012, hvorfor det kvantitative loft for eksport af sukker og isoglucose, der er fremstillet ud over kvoten, indtil udgangen af produktionsåret 2011/2012 først vil foreligge fra denne dato.

(3)

For produktionsåret 2011/2012 bør der derfor fastsættes en udstedelsesprocentsats på nul for de mængder, der blev ansøgt om fra den 3. oktober 2011 til den 7. oktober 2011, og indgivelsen af eksportlicensansøgninger for sukker og isoglucose og isoglucose bør suspenderes. For produktionsåret 2011/2012 bør alle eksportlicensansøgninger for sukker og isoglucose, der er indgivet den 10., 11., 12., 13. og 14. oktober 2011, derfor afvises —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

1.   For produktionsåret 2011/2012 udstedes eksportlicenser for sukker og isoglucose ud over kvoten, som der blev indgivet ansøgning om fra den 3. oktober 2011 til den 7. oktober 2011, for de ansøgte mængder, multipliceret med en udstedelsesprocentsats på 0 %.

2.   For produktionsåret 2011/2012 afvises ansøgninger om eksportlicenser for sukker og isoglucose ud over kvoten, der blev indgivet den 10., 11., 12., 13. og 14. oktober 2011.

3.   For produktionsåret 2011/2012 suspenderes indgivelse af ansøgninger om eksportlicenser for sukker og isoglucose fra den 17. oktober 2011 til den 31. december 2011.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 12. oktober 2011.

På Kommissionens vegne For formanden

José Manuel SILVA RODRÍGUEZ

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EUT L 178 af 1.7.2006, s. 24.

(3)  EUT L 102 af 16.4.2011, s. 8.


  翻译: