22.12.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 356/22

(1)

Traktatens artikel 43, stk. 3, fastsætter, at Rådet på forslag af Kommissionen vedtager foranstaltninger vedrørende fastsættelse og fordeling af fiskerimuligheder.

(2)

Ifølge Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik (1) skal der træffes foranstaltninger for adgang til farvande og ressourcer og for bæredygtigt fiskeri under hensyntagen til den foreliggende videnskabelige, tekniske og økonomiske rådgivning, herunder især rapporter fra Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF), samt i lyset af rådgivning fra regionale rådgivende råd.

(3)

Det er op til Rådet at vedtage foranstaltninger vedrørende fastsættelse og fordeling af fiskerimuligheder for de enkelte fiskerier eller fiskerigrupper, herunder visse betingelser, som funktionelt er knyttet til fiskerimulighederne, hvor det er relevant. Fiskerimulighederne bør fordeles mellem medlemsstaterne på en sådan måde, at hver medlemsstat sikres en relativ stabilitet i fiskeriet for hver bestand eller for hvert fiskeri, og med behørig hensyntagen til den fælles fiskeripolitiks mål som fastsat i forordning (EF) nr. 2371/2002.

(4)

De samlede tilladte fangstmængder (TAC'er) bør fastsættes på grundlag af foreliggende videnskabelige rådgivning, under hensyntagen til biologiske og samfundsøkonomiske aspekter, samtidig med at der sikres en retfærdig behandling af de forskellige fiskerisektorer, og i lyset af de holdninger, som kommer til udtryk under samrådet med interesseparterne, herunder navnlig under møderne med Det Rådgivende Udvalg for Fiskerivarer og Akvakulturprodukter og de berørte regionale rådgivende råd.

(5)

Fiskerimulighederne bør være i overensstemmelse med internationale aftaler og principper, f.eks. FN-aftalen af 1995 om bevarelse og forvaltning af fælles fiskebestande og stærkt vandrende fiskebestande (2) og de detaljerede forvaltningsprincipper, som er fastlagt i FAO's internationale retningslinjer af 2008 for forvaltningen af dybhavsfiskeri på åbent hav, i henhold til hvilke navnlig lovgiver bør være mere forsigtig, hvis oplysningerne er usikre, upålidelige eller utilstrækkelige. At der ikke foreligger tilstrækkelige videnskabelige oplysninger, bør ikke bruges som begrundelse for at udskyde eller undlade at træffe bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger.

(6)

Den seneste videnskabelige rådgivning fra Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) og fra STECF konkluderer, at de fleste dybhavsbestande ikke udnyttes på et bæredygtigt grundlag, og at fiskerimulighederne for at sikre en bæredygtig udnyttelse af disse bestande bør reduceres, indtil der ses en positiv udvikling i bestandenes størrelse. ICES har desuden anbefalet, at direkte fiskeri efter orange savbug i alle områder og efter visse bestande af byrkelange og spidstandet blankesten ikke bør tillades.

(7)

Hvad angår dybhavshajer anses de vigtigste kommercielle arter for at være nedfisket, og derfor bør direkte fiskeri efter dem ikke være tilladt.

(8)

Fiskerimulighederne for dybhavsarter, jf. artikel 2, litra a), i Rådets forordning (EF) nr. 2347/2002 af 16. december 2002 om særlige adgangskrav og dertil knyttede betingelser for fiskeri efter dybhavsbestande (3), fastsættes to gange om året. Bestandene af guldlaks og det vigtigste fiskeri efter byrkelange er dog undtaget herfra, idet fiskerimulighederne for disse bestande afhænger af resultatet af de årlige forhandlinger med Norge. Fiskerimulighederne for disse bestande bør fastlægges i en anden relevant årlig forordning om fastsættelse af fiskerimuligheder.

(9)

Af forenklingshensyn bør TAC'er for byrkelange, som Unionen selv har fastsat, være omfattet af den samme retsakt. TAC'er for byrkelange i internationale farvande i II, III og IV og TAC'er for byrkelange i internationale farvande i XII bør derfor medtages i forordningen om fastsættelse af fiskerimuligheder for EU-fartøjer for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande, der ikke er omfattet af internationale forhandlinger eller aftaler.

(10)

I overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 847/96 af 6. maj 1996 om supplerende betingelser for forvaltningen af TAC og kvoter fra år til år (4), skal det fastsættes, hvilke bestande de deri fastsatte foranstaltninger skal gælde for. Der bør anvendes præventive TAC'er for bestande, hvor der ikke foreligger nogen videnskabelig vurdering af fiskerimulighederne vedrørende det år, for hvilket der skal fastsættes TAC'er; der bør anvendes analytiske TAC'er i alle andre tilfælde. I betragtning af rådgivningen fra ICES og STECF om dybhavsbestande bør de bestande, for hvilke der ikke foreligger en videnskabelig vurdering af de relevante fiskerimuligheder, omfattes af præventive TAC'er i denne forordning.

(11)

På baggrund af den videnskabelige rådgivning svarer den biologiske fordeling af visse bestande af skolæst ikke nødvendigvis til TAC-områderne i denne forordning. For at fremme en bæredygtig udnyttelse af disse bestande er det hensigtsmæssigt at give mulighed for øget fleksibilitet mellem TAC-område Vb, VI og VII på den ene side og TAC-område VIII, IX, X, XII og XIV på den anden side.

(12)

For at undgå afbrydelser i fiskeriaktiviteterne og for at sikre EU-fiskernes udkomme bør denne forordning finde anvendelse fra den 1. januar 2013. Denne forordning bør på grund af sin hastende karakter træde i kraft umiddelbart efter offentliggørelsen —

a)

udveksling, jf. artikel 20, stk. 5, i forordning (EF) nr. 2371/2002

b)

nedsættelser og omfordelinger efter artikel 37 i Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 (7) eller artikel 10, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 1006/2008 (8)

c)

supplerende landinger, der er tilladt efter artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96

d)

mængder, der tilbageholdes efter artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96

e)

nedsættelser, jf. artikel 105, 106 og 107 i forordning (EF) nr. 1224/2009.