23.4.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 111/48


RÅDETS AFGØRELSE

af 22. april 2013

om udpegelse af medlemmerne af det udvalg, som er nedsat i henhold til artikel 3, stk. 3, i bilag I til protokollen vedrørende statutten for Den Europæiske Unions Domstol

(2013/180/EU)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 106a, første afsnit,

under henvisning til protokollen vedrørende statutten for Den Europæiske Unions Domstol, særlig bilag I, artikel 3, stk. 3,

under henvisning til Rådets afgørelse 2005/49/EF, Euratom af 18. januar 2005 om forretningsordenen for det udvalg, som er nedsat i henhold til artikel 3, stk. 3, i bilag I til protokollen vedrørende statutten for Domstolen (1), særlig punkt 3 i bilaget til nævnte afgørelse,

under henvisning til indstilling fra Domstolens præsident af 13. december 2012, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 3, stk. 3, i bilag I til protokollen vedrørende statutten for Den Europæiske Unions Domstol nedsættes et udvalg bestående af syv medlemmer, der er valgt blandt tidligere medlemmer af Domstolen og Retten og jurister med anerkendte faglige kvalifikationer. I medfør af dette stykke træffer Rådet efter indstilling fra Domstolens præsident afgørelse om udpegelsen af medlemmerne af dette udvalg.

(2)

I henhold til punkt 3 i bilaget til Rådets afgørelse 2005/49/EF, Euratom af 18. januar 2005 om forretningsordenen for det udvalg, som er nedsat i henhold til artikel 3, stk. 3, i bilag I til protokollen vedrørende statutten for Domstolen udpeger Rådet formanden for udvalget.

(3)

Disse bestemmelser bør gennemføres —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Følgende udpeges til medlemmer af det udvalg, som er nedsat i henhold til artikel 3, stk. 3, i bilag I til protokollen vedrørende statutten for Den Europæiske Unions Domstol, for en periode af fire år fra den 10. november 2012:

 

Pernilla LINDH, formand

 

Pranas KŪRIS

 

Ján MAZÁK

 

Jörg PIRRUNG

 

Mihalis VILARAS

 

Roel BEKKER

 

Elena Simina TĂNĂSESCU.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Luxembourg, den 22. april 2013.

På Rådets vegne

E. GILMORE

Formand


(1)  EUT L 21 af 25.1.2005, s. 13.


  翻译: