21.11.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 334/1


RÅDETS AFGØRELSE 2014/821/FUSP

af 4. november 2014

om undertegnelse og indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Ukraine om status for Den Europæiske Unions rådgivende mission om reform af den civile sikkerhedssektor Ukraine (EUAM Ukraine)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 37, sammenholdt med artikel 218, stk. 5 og 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 22. juli 2014 vedtog Rådet afgørelse 2014/486/FUSP (1).

(2)

Den samme dag vedtog Rådet afgørelsen om bemyndigelse til at indlede forhandlinger med Ukraine med henblik på indgåelse af en aftale mellem Den Europæiske Union og Ukraine om status for Den Europæiske Unions fælles sikkerheds- og forsvarspolitiske (FSFP) mission i Ukraine.

(3)

En aftale om status for Den Europæiske Unions rådgivende mission om reform af den civile sikkerhedssektor Ukraine (EUAM Ukraine) (»aftalen«) er blevet forhandlet mellem Unionen og Ukraine.

(4)

Aftalen bør godkendes —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Aftalen mellem Den Europæiske Union og Ukraine om status for Den Europæiske Unions rådgivende mission om reform af den civile sikkerhedssektor Ukraine (EUAM Ukraine) godkendes herved på Unionens vegne.

Teksten til aftalen er knyttet til denne afgørelse.

Artikel 2

Formanden for Rådet bemyndiges herved til at udpege den eller de personer, der er beføjet til at undertegne aftalen med bindende virkning for Unionen.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 4. november 2014.

På Rådets vegne

S. GOZI

Formand


(1)  Rådet afgørelse 2014/486/FUSP af 22. juli 2014 om Den Europæiske Unions rådgivende mission om reform af den civile sikkerhedssektor Ukraine (EUAM Ukraine) (EUT L 217 af 23.7.2014, s. 42).


  翻译: