19.11.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 302/1

(1)

Traktatens artikel 43, stk. 3, fastsætter, at Rådet på forslag af Kommissionen vedtager foranstaltninger vedrørende fastsættelse og fordeling af fiskerimuligheder.

(2)

I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 (1) skal der vedtages bevarelsesforanstaltninger under hensyntagen til den foreliggende videnskabelige, tekniske og økonomiske rådgivning, herunder, hvis det er relevant, rapporter udarbejdet af Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (»STECF«) og andre rådgivende organer, samt i lyset af rådgivning fra rådgivende råd.

(3)

Det påhviler Rådet at vedtage foranstaltninger vedrørende fastsættelse og tildeling af fiskerimuligheder, herunder om nødvendigt visse funktionelt tilknyttede betingelser. Fiskerimuligheder bør tildeles medlemsstaterne på en sådan måde, at hver medlemsstat sikres relativ stabilitet i fiskeriet efter de enkelte bestande eller i de enkelte fiskerier, og at der tages hensyn til den fælles fiskeripolitiks mål som fastsat i forordning (EU) nr. 1380/2013.

(4)

De samlede tilladte fangstmængder (TAC'erne) bør derfor fastsættes i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1380/2013 på grundlag af den foreliggende videnskabelige rådgivning og under hensyntagen til biologiske og socioøkonomiske aspekter, samtidig med at der sikres en retfærdig behandling af de forskellige fiskerisektorer og under hensyntagen til de holdninger, som er kommet til udtryk under høringen af de berørte parter.

(5)

Fiskerimulighederne for de bestande, som er omfattet af specifikke flerårige planer, bør fastsættes i overensstemmelse med reglerne i disse planer. Fangstbegrænsningerne for torskebestandene i Østersøen bør derfor fastsættes i overensstemmelse med reglerne i Rådets forordning (EF) nr. 1098/2007 (2).

(6)

Grundet ændringer i biologien i den østlige torskebestand har Det Internationale Havundersøgelsesråd (»ICES«) ikke kunnet fastsætte de biologiske referencepunkter for torskebestandene i ICES-underafsnit 25-32 og har i stedet anbefalet, at TAC'en for denne torskebestand baseres på fremgangsmåden med begrænsede data. Manglen på biologiske referencepunkter har gjort det umuligt at følge de regler for fastsættelse og tildeling af fiskerimuligheder for torskebestandene i disse underafsnit, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1098/2007. Da det kunne udgøre en alvorlig trussel mod torskebestandens bæredygtighed ikke at fastsætte og tildele fiskerimuligheder, er det for at bidrage til at nå den fælles fiskeripolitiks mål som defineret i forordning (EU) nr. 1380/2013 hensigtsmæssigt at fastsætte TAC'en på grundlag af fremgangsmåden med begrænsede data på et niveau, der svarer til den tilgang, som ICES har udviklet og anbefalet.

(7)

Som følge af ICES' nye tilgang til videnskabelig rådgivning med henblik på fastsættelse af fiskerimuligheder for torsk i underafsnit 22-24 er det hensigtsmæssigt at anvende en trinvis tilgang til reduktion af fiskerimulighederne.

(8)

På baggrund af den seneste videnskabelige rådgivning er det for at beskytte den vestlige torskebestands gydeområder passende at fastsætte fiskerimulighederne uden for gydeperioderne (fra den 15. februar til den 31. marts 2016 og dermed ikke i april måned, som tidligere var gældende). En sådan fastsættelse af fiskerimulighederne vil bidrage til bestandens positive udvikling og dermed til at nå den fælles fiskeripolitiks mål som defineret i forordning (EU) nr. 1380/2013.

(9)

I forordning (EU) nr. 1380/2013 fastsættes den fælles fiskeripolitisk målsætning om, at udnyttelsesgraden for det maksimale bæredygtige udbytte, hvis det er muligt, skal nås inden udgangen af 2015 og på et gradvist stigende grundlag senest inden udgangen af 2020 for alle bestande. Da det ville få alvorlige konsekvenser for den sociale og økonomiske bæredygtighed af de flåder, der fisker efter bestande af brisling og sild, hvis udnyttelsesgraden skal nås inden udgangen af 2016, er det acceptabelt at nå den senest i 2017. Fiskerimulighederne for 2016 for disse bestande bør fastsættes på en sådan måde, at det sikres, at udnyttelsesgraden for det maksimale bæredygtige udbytte nås på et gradvis stigende grundlag senest på det tidspunkt.

(10)

Udnyttelsen af de fiskerimuligheder, der fastsættes i nærværende forordning, er underlagt Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 (3), særlig artikel 33 og 34 om registrering af fangster og fiskeriindsats, og fremsendelse af data om opbrugte fiskerimuligheder til Kommissionen. I nærværende forordning er det derfor nødvendigt at præcisere de koder vedrørende landinger af bestande omfattet af nærværende forordning, som medlemsstaterne skal anvende, når de indsender data til Kommissionen.

(11)

Med Rådets forordning (EF) nr. 847/96 (4) blev der indført supplerende betingelser for forvaltningen af TAC'er fra år til år, herunder i henhold til artikel 3 og 4 bestemmelser om fleksibilitet for præventive og analytiske TAC'er. I henhold til nævnte forordnings artikel 2 skal Rådet, når det fastsætter TAC'erne, beslutte, hvilke bestande der ikke er omfattet af artikel 3 eller 4, særlig på grundlag af bestandenes biologiske tilstand. Senest er den årsbaserede fleksibilitetsmekanisme indført af artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013 for alle de bestande, der er omfattet af landingsforpligtelsen. For at undgå en uforholdsmæssig høj grad af fleksibilitet, som ville underminere princippet om fornuftig og ansvarlig udnyttelse af havets biologiske ressourcer, hindre opnåelsen af den fælles fiskeripolitiks mål og forværre bestandenes biologiske tilstand, bør det fastsættes, at artikel 3 og 4 i forordning (EF) nr. 847/96 derfor kun anvendes på analytiske TAC'er, hvis den årsbaserede fleksibilitet, der er fastsat i artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013, ikke anvendes.

(12)

Som følge af den embargo, som Den Russiske Føderation indførte mod import af visse landbrugs- og fiskevarer fra Unionen, er der i 2015 blevet indført en fleksibilitet på 25 % med hensyn til overførsel af uudnyttede fiskerimuligheder for de bestande, der blev hårdest eller mest direkte ramt af den russiske embargo. I lyset af ekstraordinære omstændigheder i form af en forlængelse og udvidelse af denne embargo for så vidt angår Unionen samt visse traditionelle markeders utilgængelighed og i lyset af videnskabelig rådgivning er det hensigtsmæssigt at tillade, at de fiskerimuligheder med hensyn til visse bestande, der ikke er blevet udnyttet i 2015, overføres til 2016 op til et niveau på 25 %, og med hensyn til nordøstatlantisk makrel op til et niveau på 17,5 %, af den oprindelige kvote for 2015. Derfor er det hensigtsmæssigt at indføre en sådan fleksibilitet i såvel Rådets forordning (EU) nr. 1221/2014 (5) som Rådets forordning (EU) 2015/104 (6). Ingen anden fleksibilitet for så vidt angår overførsel af uudnyttede fiskerimuligheder bør anvendes med hensyn til de pågældende bestande.

(13)

For at undgå afbrydelse af fiskeriaktiviteterne og sikre, at Unionens fiskere kan leve af fiskeri, bør denne forordning anvendes fra den 1. januar 2016. Denne forordning bør på grund af sin hastende karakter træde i kraft umiddelbart efter offentliggørelsen. Af de årsager, der er opstillet i betragtning 12, bør bestemmelserne vedrørende muligheden for at overføre fiskerimuligheder, der er uudnyttede i 2015, finde anvendelse fra den 1. januar 2015 —

i)

fanges i løbet af et år for fiskeri, der er omfattet af en landingsforpligtelse i henhold til artikel 15 i forordning (EU) nr. 1380/2013, eller

ii)

landes i løbet af et år for fiskeri, der ikke er omfattet af en landingsforpligtelse i henhold til artikel 15 i forordning (EU) nr. 1380/2013

a)

udvekslinger, jf. artikel 16, stk. 8, i forordning (EU) nr. 1380/2013

b)

nedsættelser og omfordelinger, jf. artikel 37 i forordning (EF) nr. 1224/2009

c)

supplerende landinger, jf. artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 eller artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013

d)

tilbageholdelse af mængder, jf. artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96, eller overførsel af mængder, jf. artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013

e)

nedsættelser, jf. artikel 105, 106 og 107 i forordning (EF) nr. 1224/2009.