23.8.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 228/7

(1)

Direktiv 2014/59/EU giver afviklingsmyndighederne beføjelse til at nedskrive og konvertere passiver i et institut under afvikling.

(2)

Derivatkontrakter kan udgøre en betydelig andel af visse kreditinstitutters forpligtelsesstruktur. Værdiansættelsen af sådanne kontrakter er imidlertid en kompleks proces, eftersom deres værdi er forbundet med værdien af de underliggende instrumenter, aktiver eller enheder, som udvikler sig med tiden og kun kommer til konkret udtryk ved ophør eller afvikling.

(3)

Tidligere erfaringer har vist, at kompleksiteten ved at værdiansætte derivatpassiver ved en af modparternes sammenbrud kan gøre værdiansættelsesprocessen tidskrævende, indebære enorme omkostninger og give anledning til retssager.

(4)

Praksis viser endvidere, at derivatkontrakter kan indeholde forskellige metoder til fastlæggelse af det skyldige beløb mellem modparter ved afvikling, og nogle af dem lader det være helt op til den ikke-misligholdende modpart at fastsætte afviklingsbeløbet og/eller afviklingsdatoen.

(5)

For at undgå moralsk hasard og sikre effektiviteten af afviklingshandlingerne bør afviklingsmyndighederne følgelig vedtage og gennemføre passende metoder til værdiansættelse af passiver hidrørende fra derivatkontrakter inden for en tidsfrist, der er forenelig med den hastighed, hvormed afviklingsprocessen gennemføres, og baseret på objektive og, hvor det er muligt, let tilgængelige oplysninger. Det er vigtigt, at værdiansættelsesmetoden omfatter en række proceduremæssige bestemmelser om meddelelse af afviklingsmyndighedens afgørelser om afvikling samt om, hvordan der opnås genanskaffelseshandler med modparter, der er berørt af afslutningen.

(6)

Derivatkontrakter, der er omfattet af en nettingaftale, giver anledning til et engangsafviklingsbeløb i tilfælde af en kontrakts ophør før tid. Artikel 49 i direktiv 2014/59/EU bestemmer, at værdien af sådanne kontrakter fastlægges på nettobasis i overensstemmelse med aftalevilkårene. Afviklingsmyndigheden eller en uafhængig valuar bør derfor respektere nettinggrupper, der er defineret i nettingaftaler, uden at være i stand til at vælge bestemte kontrakter og udelukke andre.

(7)

I henhold til artikel 49 direktiv 2014/59/EU fastlægger afviklingsmyndigheden eller en uafhængig valuar værdien af derivataftaler som led i værdiansættelsen efter artikel 36 i samme direktiv. For så vidt angår derivatpassiver bør værdiansættelsen tilsigte at fastlægge værdien hurtigt og på forhånd med henblik på bail-in og samtidigt give afviklingsmyndigheden den nødvendige fleksibilitet til at foretage en efterfølgende justering af fordringsbeløbene.

(8)

Vurderingen af, hvorvidt der skal foretages bail-in, eller derivatpassiverne skal udelukkes fra anvendelsesområdet for bail-in i henhold til artikel 44, stk. 3, i direktiv 2014/59/EU, bør foretages forud for afgørelsen om afslutning som led i værdiansættelsen i henhold til artikel 36 i samme direktiv.

(9)

Værdiansættelsen af derivatpassiver bør sætte afviklingsmyndighederne i stand til forud for afgørelsen om afslutning at vurdere det potentielle beløb, hvormed disse passiver muligvis kan blive genstand for bail-in efter afslutningen, samt det potentielle værditab, som kan opstå som følge af afviklingen.

(10)

Afviklingen af derivatkontrakter kan give anledning til yderligere tab, som ikke afspejles i going concern-værdiansættelsen, og som eksempelvis kan skyldes faktiske genanskaffelsesomkostninger, som modparten er blevet påført, og som vil øge de afviklingsomkostninger, som instituttet under afvikling skal betale, eller omkostninger, som instituttet under afvikling er blevet påført i forbindelse med genetablering af handler med eksponeringer, der er udsat for et åbent markeds risici som følge af afviklingen. Hvis de tab, der er lidt eller forventes at blive lidt i forbindelse med afviklingen af derivater, overstiger den andel af de tilsvarende passiver, som rent faktisk vil være til rådighed til bail-in, kan det overskydende tab øge byrden forbundet med bail-in for andre kreditorer i instituttet under afvikling. I sådanne tilfælde vil tabene, som vil blive dækket af passiver, der ikke hidrører fra derivatkontrakter, der indgår i bail-in, være større end de ville have været uden afviklingen og bail-in af derivatkontrakter, og derfor kan afviklingsmyndigheden overveje at undtage derivatkontrakter fra bail-in i overensstemmelse med artikel 44, stk. 3, litra d), i direktiv 2014/59/EU og Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/860 (2), som er vedtaget i medfør af artikel 44, stk. 11, i samme direktiv. Enhver udøvelse af bail-in-beføjelsen i forbindelse med sådanne passiver bør være omfattet af undtagelserne i artikel 44, stk. 2, i direktiv 2014/59/EU og de skønsmæssige undtagelser i artikel 44, stk. 3, i samme direktiv som specificeret i delegeret forordning (EU) 2016/860.

(11)

Da der er behov for en konsekvent fortolkning af artikel 49, stk. 3 og 4, i direktiv 2014/59/EU, bør metoderne og principperne for den værdiansættelse af derivater, der foretages af uafhængige valuarer og afviklingsmyndighederne, præciseres.

(12)

En værdiansættelsesmetode, der er baseret på faktiske eller hypotetiske genanskaffelsesomkostninger for de afviklede passiver, ville give resultater svarende til den fremherskende markedspraksis og ville være i overensstemmelse med de principper for værdiansættelse, der kræves i henhold til artikel 74 i direktiv 2014/59/EU, og som skal fastslå, hvorvidt aktionærer og kreditorer ville have modtaget en bedre behandling, hvis instituttet under afvikling havde været underlagt almindelig insolvensbehandling i overensstemmelse med princippet om, at ingen kreditorer må stilles ringere.

(13)

Ved anvendelsen af værdiansættelsesmetoden bør afviklingsmyndigheden kunne anvende forskellige datakilder, herunder datakilder, som instituttet under afvikling, modparter og tredjeparter stiller til rådighed. Det er ikke desto mindre hensigtsmæssigt at fastsætte principperne for de typer af data, der skal tages i betragtning i forbindelse med værdiansættelsen for at sikre en objektiv fastlæggelse af værdien.

(14)

Modparter i derivatkontrakter, som afvikles af afviklingsmyndighederne, kan vælge at indgå en eller flere genanskaffelseshandler for at erstatte deres eksponering efter afviklingen. Sådanne genanskaffelseshandler bør udgøre en privilegeret datakilde for værdiansættelsen, hvis de indgås på kommercielt rimelige vilkår pr. afviklingsdatoen eller så snart, det er praktisk muligt derefter. Afviklingsmyndighederne bør derfor, når de giver meddelelse om afgørelsen om afvikling, give modparterne mulighed for at forelægge dokumentation for kommercielt rimelige genanskaffelseshandler inden for en frist, der er forenelig med det forventede referencetidspunkt for værdiansættelsen. Hvis modparterne har forelagt sådan dokumentation inden for fristen, bør valuaren fastlægge afviklingsbeløbet til prisen ved disse genanskaffelseshandler. Hvis modparterne ikke har forelagt dokumentation for kommercielt rimelige genanskaffelseshandler inden for fristen, bør afviklingsmyndighederne kunne foretage deres værdiansættelse på grundlag af tilgængelige markedsoplysninger som f.eks. middelkurser og bid-offer spreads for at vurdere de hypotetiske genanskaffelsesomkostninger, dvs. det tab eller de omkostninger, der ville være påført som følge af genetableringen af en risikoafdækning eller en relateret handelsposition på grundlag af nettorisikoen.

(15)

Derivatprodukter og -markeder er meget uensartede, og det er umuligt at udpege en enkelt markedspraksis for indgåelse af genanskaffelseshandler. Derfor skal begrebet »kommercielt rimelige genanskaffelseshandler« defineres bredt for at give valuaren mulighed for at foretage den krævede vurdering i alle markedssammenhænge. Begrebet skal således forstås som en genanskaffelseshandel, der indgås på grundlag af nettorisikoen, på betingelser, der er i overensstemmelse med almindelig markedspraksis, og på grundlag af en rimelig indsats for at opnå de økonomisk mest fordelagtige vilkår. Valuaren bør blandt andre elementer navnlig tage hensyn til antallet af dealere, som modparten har henvendt sig til, antallet af bindende tilbud, der er opnået, og hvorvidt det prismæssigt bedste tilbud er blevet valgt. Afviklingsmyndigheden bør i afviklingsmeddelelsen også kunne specificere de kriterier, den vil anvende ved vurderingen.

(16)

Den EU-lovgivning, som er blevet vedtaget de seneste år, har i overensstemmelse med internationale standarder søgt at øge gennemsigtigheden og risikobegrænsningen på markedet for derivatkontrakter ved at fastsætte bestemmelser om obligatorisk clearing gennem centrale modparter for standardiserede OTC-derivater, værdiansættelses- og marginkrav for derivater, der er clearet via centrale modparter, og en bred vifte af OTC-derivater samt obligatorisk indberetning til transaktionsregistre for alle OTC-derivater.

(17)

Hvis en central modpart, som er et clearingmedlem, bringes under afvikling, og afviklingsmyndigheden afviklede derivatkontrakter forud for bail-in, kan det pågældende clearingmedlem betegnes som et misligholdende clearingmedlem, for så vidt angår den centrale modpart og i forbindelse med den eller de relevante nettinggrupper. De interne procedurer og mekanismer for et clearingmedlems misligholdelse (den centrale modparts procedurer i tilfælde af misligholdelse), som centrale modparter indførte på baggrund af kravene i Europa-Parlamnetets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 (3), giver et pålideligt grundlag for fastlæggelse af værdien af den derivatforpligtelse, der opstår på tværs af nettinggruppen som følge af afviklingen — også i forbindelse med bail-in i en afviklingsproces.

(18)

Det kan vare adskillige dage efter den udløsende hændelse at gennemføre den centrale modparts procedurer i tilfælde af misligholdelse. I det særlige tilfælde, som afvikling udgør, kunne afventning af misligholdelsesprocedurernes afslutning over en meget lang periode med henblik på fastsættelse af derivaternes værdi underminere tidsplanen for afviklingen og målene og kunne medføre unødvendige forstyrrelser på finansmarkederne. Det er således nødvendigt, at afviklingsmyndigheden sammen med den centrale modpart og den centrale modparts kompetente myndighed aftaler en frist for fastlæggelse af beløbet ved førtidig opsigelse under hensyntagen til den centrale modparts såvel som afviklingsmyndighedens begrænsninger.

(19)

Beløbet ved førtidig opsigelse, som fastlægges af den centrale modpart i overensstemmelse med dennes procedurer i tilfælde af misligholdelse inden for den aftale frist, bør godkendes af valuaren. Hvis den centrale modpart ikke fastlægger beløbet ved førtidig opsigelse inden for den aftalte frist eller ikke anvender sine procedurer i tilfælde af misligholdelse, bør afviklingsmyndigheden have mulighed for at anvende sine egne skøn til fastsættelse af beløbet ved førtidig opsigelse. Afviklingsmyndigheden bør også kunne anvende en midlertidig fastlæggelse baseret på sine egne skøn, hvis en sådan handling er berettiget som følge af afviklingsprocessens hastende karakter, og forudsat at den ajourfører sin værdiansættelse efter den centrale modparts afslutning af sine procedurer i tilfælde af misligholdelse ved fristens udløb. Afviklingsmyndigheden bør kunne tage hensyn til oplysninger forelagt af den centrale modpart efter fristen i forbindelse med den efterfølgende endelige værdiansættelse, hvis sådanne er til rådighed på dette tidspunkt, og under alle omstændigheder når den foretager værdiansættelsen af forskel i behandlingen i henhold til artikel 74 i direktiv 2014/59/EU. Denne forordning bør være med forbehold af de procedurer i tilfælde af misligholdelse, som de centrale modparter gennemfører i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 648/2012.

(20)

Bestemmelserne i denne forordning bør ikke påvirke den centrale modparts interne procedurer for overdragelse af de aktiver og positioner, der er etableret mellem et misligholdende clearingmedlem og dets kunder, vedtaget i overensstemmelse med artikel 48, stk. 4, i forordning (EU) nr. 648/2012, og bør være forenelige med andre relevante bestemmelser eller vilkår i tilladelsen, som kan påvirke afviklingen af de relevante derivatkontrakter.

(21)

Tidspunktet for værdiansættelsen af derivatkontrakter bør afspejle værdiansættelsesprincippet, som tager hensyn til de faktiske eller hypotetiske genanskaffelsesomkostninger, som modparterne påføres. For at værdiansættelsen kan være så nøjagtig som muligt, bør værdiansættelsen foretages på afviklingsdatoen eller, hvis dette ikke er kommercielt rimeligt, på den første dag og det første tidspunkt, hvor en markedspris er tilgængelig for det underliggende aktiv. I de tilfælde, hvor beløbet ved førtidig opsigelse fastlægges af en central modpart eller fastlægges til prisen for genanskaffelseshandlerne, bør referencetidspunktet være tidspunktet for den centrale modparts fastlæggelse eller for genanskaffelseshandlerne.

(22)

Hvis afviklingsmyndigheden på grund af sagens hastende karakter beslutter at gennemføre en midlertidig værdiansættelse i henhold til artikel 36, stk. 9, i direktiv 2014/59/EU, bør afviklingsmyndigheden eller valuaren som en del af den midlertidige værdiansættelse forud for referencetidspunktet kunne fastlægge værdien af derivatpassiver midlertidigt på grundlag af værdiestimater og data, som er til rådighed på det pågældende tidspunkt. Hvis afviklingsmyndigheden foretager afviklingshandlinger på grundlag af den midlertidige værdiansættelse i overensstemmelse med artikel 36, stk. 12, i direktiv 2014/59/EU, vil den relevante markedsudvikling, der er blevet konstateret, eller dokumentation for faktiske genanskaffelseshandler på referencetidspunktet enten blive afspejlet i en efterfølgende midlertidig værdiansættelse eller i den endelige værdiansættelse, der foretages i medfør af artikel 36, stk. 10, i nævnte direktiv.

(23)

Denne forordning er baseret på det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Banktilsynsmyndighed har forelagt Kommissionen.

(24)

Den Europæiske Banktilsynsmyndighed har afholdt åbne offentlige høringer om det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, hørt Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed, analyseret de potentielle omkostninger og fordele samt indhentet en udtalelse fra interessentgruppen for banker, der er nedsat i henhold artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 (4) —

a)

etableret i Unionen og har tilladelse i overensstemmelse med proceduren i artikel 14 til 21 i forordning (EU) nr. 648/2012

b)

etableret i et tredjeland og er anerkendt i overensstemmelse med proceduren i artikel 25 i forordning (EU) nr. 648/2012

a)

de tab, som vil blive dækket af derivatkontrakterne ved bail-in, beregnet ved at gange:

med

b)

værditabet baseret på en vurdering af de omkostninger, udgifter eller andre værdiforringelser, som forventes at opstå som følge af afviklingen af derivatkontrakterne, og fastlagt ved at beregne summen af følgende elementer:

a)

ubetalte beløb, sikkerhedsstillelse eller andre beløb, som instituttet under afvikling skylder modparten, fratrukket ubetalte beløb, sikkerhedsstillelse og andre beløb, som modparten skylder instituttet under afvikling på afviklingsdatoen

b)

et afviklingsbeløb, som dækker de tab eller omkostninger, som påføres derivatmodparter, eller de gevinster, disse realiserer, ved at genanskaffe eller opnå den økonomiske modværdi af de afsluttede kontrakters væsentlige vilkår og parternes optionsret, hvad angår disse kontrakter.

a)

beløb, som forfaldt på eller før afviklingsdatoen, og som endnu ikke var betalt på denne dato

b)

et beløb svarende til markedsværdien af det aktiv, som blev krævet leveret for hver forpligtelse i derivatkontrakterne, som blev krævet afregnet ved levering på eller før afviklingsdatoen, og som ikke var blevet afregnet på afviklingsdatoen

c)

beløb hidrørende fra renter eller kompensation fra perioden fra den dato, hvorpå de relevante betalings- eller leveringsforpligtelser skulle indfries, og indtil afviklingsdatoen.

a)

middelkurser ved dagens afslutning i overensstemmelse med de sædvanlige forretningsprocesser i instituttet under afvikling på den dato, der er fastsat i medfør af artikel 8

b)

mid-to-bid spread eller mid-to-offer spread alt afhængigt af de nettede risikopositioners retning

c)

justeringer af de i litra a) og b) omhandlede priser og spænd, hvis det er nødvendigt for at afspejle likviditeten på markedet for de underliggende risici eller instrumenter og eksponeringens størrelse set i forhold til markedsdybden samt en eventuel modelrisiko.

a)

data forelagt af tredjeparter, herunder f.eks. observerbare markedsdata eller data om værdiansættelsesparametre og pristilbud fra prisstillere eller, hvis en kontrakt cleares centralt, værdier eller skøn indhentet hos centrale modparter

b)

for standardiserede produkter, værdiansættelser genereret af valuarens egne systemer

c)

data, der er tilgængelige i instituttet under afvikling, som f.eks. interne modeller og værdiansættelser, herunder uafhængige kurskontroller, der er gennemført i henhold til artikel 105, stk. 8, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 (6)

d)

andre data forelagt af modparter end dokumentation for genanskaffelseshandler, som er meddelt i henhold til artikel 3, stk. 3, herunder data om aktuelle eller tidligere værdiansættelsestvister vedrørende tilsvarende eller relaterede transaktioner og pristilbud

e)

andre relevante data.

a)

procedurerne i tilfælde af misligholdelse som fastsat i den centrale modparts styringsregler i overensstemmelse med artikel 48 i forordning (EU) nr. 648/2012

b)

tidsplanen for afviklingen.

a)

den centrale modpart forelægger ikke værdiansættelsen af beløbet ved førtidig opsigelse inden for den frist, som afviklingsmyndigheden har fastsat i henhold til stk. 5, eller

b)

den centrale modparts værdiansættelse af beløbet ved førtidig opsigelse er ikke i overensstemmelse med den centrale modparts procedurer i tilfælde af misligholdelse som fastsat i artikel 48 i forordning (EU) nr. 648/2012.

a)

hvis valuaren fastlægger beløbet ved førtidig opsigelse til priserne ved genanskaffelseshandler i henhold til artikel 6, stk. 1, den dato og det tidspunkt, hvor genanskaffelseshandlerne indgås

b)

hvis valuaren fastlægger beløbet ved førtidig opsigelse i overensstemmelse med den centrale modparts procedurer i tilfælde af misligholdelse i henhold til artikel 7, stk. 1, den dato og det tidspunkt, hvor beløbet ved førtidig opsigelse er blevet fastlagt af den centrale modpart

c)

i alle andre tilfælde afviklingsdatoen eller, hvis denne dato ikke er kommercielt berettiget, datoen og tidspunktet, hvorpå en markedspris er tilgængelig for det underliggende aktiv.