17.12.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 344/46

(1)

I henhold til forordning (EU) nr. 531/2012 bør en roamingudbyder ikke pålægge de indenlandske detailpriser noget yderligere tillæg for roamingkunder i andre medlemsstater, hverken for foretagne eller modtagne regulerede roamingopkald, afsendte regulerede roaming-SMS'er eller anvendte regulerede dataroamingtjenester, herunder MMS-beskeder, dog med forbehold af en »politik om rimeligt forbrug«. Denne bestemmelse finder anvendelse fra 15. juni 2017, forudsat at den lovgivningsmæssige retsakt, der skal vedtages i forlængelse af forslaget om engrosmarkedet for roaming, som henvist til i artikel 19, stk. 2, i denne forordning, er trådt i kraft inden denne dato.

(2)

I forordning (EU) nr. 531/2012 fastsættes det, at en roamingudbyder under særlige og ekstraordinære omstændigheder kan anmode sine nationale tilsynsmyndigheder om tilladelse til at pålægge sine roamingkunder et tillæg. Alle sådanne anmodninger om tilladelse skal ledsages af alle de oplysninger, der er nødvendige for at dokumentere, at udbyderen uden et detailroamingtillæg ikke er i stand til at dække sine omkostninger ved at levere regulerede detailroamingtjenester, og at bæredygtigheden af udbyderens indenlandske afregningsmodel således undermineres.

(3)

For at sikre en ensartet anvendelse af alle de politikker, der tager sigte på at forebygge misbrug eller unormal anvendelse af roamingtjenester (»politik om rimeligt forbrug«) og af tilladelser til at pålægge tillæg på tværs af Unionen, er det nødvendigt at fastsætte detaljerede regler for anvendelsen af politikkerne om rimeligt forbrug, for metoden til vurdering af, om afskaffelsen af detailroamingtillæg er bæredygtig, og for den anmodning, der indgives af en roamingudbyder til vurdering.

(4)

I henhold til forordning (EU) nr. 531/2012 er formålet med en politik om rimeligt forbrug at forebygge roamingmisbrug eller unormale anvendelse af regulerede detailroamingtjenester til den gældende indenlandske takst, som f.eks. brugen af disse tjenester til andet end periodiske rejser, eksempelvis ved permanent at anvende disse tjenester. Gennemførelsesforanstaltningerne bør sikre, at roamingudbydere ikke udnytter muligheden for at anvende en roamingpolitik om rimeligt forbrug til andre formål til ulempe for roamingkunder, der foretager periodiske rejser.

(5)

I forbindelse med afskaffelsen af detailroamingtillæg i Unionen kommer de samme prisvilkår til at gælde for brugen af mobiltjenester, når der roames i udlandet i Unionen, som når man er hjemme (dvs. i det land, hvor kunden har sit mobilabonnement). Der tages i forordning (EU) nr. 531/2012 sigte på at afskaffe forskellen mellem indenlandske priser og roamingpriser, når der i perioder rejses i Unionen, hvilket fører til gennemførelsen af »roaming til hjemmetakst«. Det er imidlertid ikke meningen, at reglerne skal muliggøre permanent roaming i Unionen, dvs. en situation, hvor en kunde i en medlemsstat, som har høje indenlandske priser for mobiltjenester, køber tjenester fra en operatør i en anden medlemsstat, som har lave indenlandske priser for mobiltjenester, og hvor kunden normalt hverken bor eller har faste forbindelser til, som medfører hyppige og længerevarende ophold i sidstnævnte medlemsstat, med henblik på at roame permanent i førstnævnte medlemsstat.

(6)

Permanent anvendelse af regulerede detailroamingtjenester til gældende indenlandske priser med andre formål end periodiske rejser vil sandsynligvis fordreje konkurrencen, sætte et opadgående pres på indenlandske priser på hjemmemarkederne og true investeringsincitamenter på markeder i både ind- og udland. På besøgte markeder vil besøgte operatører skulle konkurrere direkte med indenlandske tjenesteudbydere fra andre medlemsstater, hvor priser, omkostninger, lovgivnings- og konkurrencevilkår kan være meget forskellige, og på grundlag af engrosroamingvilkår, der er fastsat tæt på omkostningerne med det ene formål at lette periodisk roaming. For hjemoperatøren kan permanent brug af indenlandske priser under roaming medføre, at der nægtes adgang til engrosroamingtjenester, eller at disse begrænses af besøgte operatører, eller at hjemoperatøren udbyder begrænsede indenlandske mængder eller opkræver højere indenlandske priser, hvilket påvirker hjemoperatørens evne til at betjene sine normale indenlandske kunder både hjemme og i udlandet.

(7)

Det er nødvendigt at fastsætte gennemførelsesbestemmelser på grundlag af tydelige og generelt anvendelige principper, som kan omfatte de mange og varierede periodiske rejsemønstre, som roamingkunder udviser, for at sikre at politikker om rimeligt forbrug ikke fungerer som en hindring for, at sådanne kunder fuldt ud kan nyde godt af »roaming til hjemmetakst«. For at sikre, at roamingudbyderen anvender politikken om rimeligt forbrug, bør en kunde normalt anses for at foretage periodiske rejser til udlandet inden for Unionen, hvis kunden normalt opholder sig i roamingudbyderens medlemsstat eller har faste forbindelser til denne medlemsstat, som medfører hyppige og længerevarende ophold på denne medlemsstats område, og kunden forbruger regulerede detailroamingtjenester i alle andre medlemsstater.

(8)

I forordning (EU) nr. 531/2012 fastsættes det, at enhver politik om rimeligt forbrug skal give roamingudbyderens kunder mulighed for at forbruge mængder af regulerede detailroamingtjenester til den gældende indenlandske detailpris, som er i overensstemmelse med deres respektive indenlandske pris- og abonnementsvilkår.

(9)

Nærværende forordning bør ikke hæmme roamingudbyderes mulighed for at tilbyde og roamingkunders mulighed for at vælge en alternativ roamingtakst, jf. artikel 6e, stk. 3, i forordning (EU) nr. 531/2012, som kan inkludere aftalte anvendelsesvilkår, der falder uden for politikken for rimeligt forbrug, jf. denne forordning.

(10)

For at sikre, at detailroamingtjenester ikke udsættes for misbrug eller unormal anvendelse, som ikke vedrører periodiske rejser uden for kundens bopælsland eller en medlemsstat, som kunden har faste forbindelser til, hvilket medfører hyppige og længerevarende ophold på dennes område, kan roamingudbydere have behov for at fastslå, hvor roamingkunderne har deres sædvanlige opholdssted, eller om der er tale om faste forbindelser. Under hensyntagen til de former for dokumentation, som er sædvanlige i de respektive medlemsstater, og til den oplevede risiko for misbrug eller unormal anvendelse, bør roamingudbyderen være i stand til at fremlægge et rimeligt bevis for kundens opholdssted under de nationale tilsynsmyndigheders tilsyn for så vidt angår proportionaliteten af den samlede dokumentationsbyrde og rimeligheden heraf i en national sammenhæng. En sådan dokumentation for individuelle brugere kan omfatte en erklæring fra kunden, fremlæggelse af et gyldigt dokument, der bekræfter kundens bopælsmedlemsstat, angivelse af kundens postadresse eller faktureringsadresse for andre tjenester, der udbydes i roamingudbyderens medlemsstat, en erklæring om indskrivning på en videregående uddannelse på fuld tid, bevis for optagelse på en lokal valgliste eller for betaling af lokale skatter eller kopskatter. For erhvervskunder kan en sådan dokumentation omfatte dokumentation for den juridiske enheds hjemsted eller etablering, for enhedens faktiske udførelse af dens økonomiske aktiviteter eller det primære sted, hvor de medarbejdere, der bruger et bestemt sim-kort, udfører deres opgaver. Faste forbindelser til en medlemsstat, der medfører hyppige og længerevarende ophold på medlemsstatens område, kan hidrøre fra et varigt fuldtidsansættelsesforhold, som f.eks. det grænsearbejdere har, varige kontraktuelle forhold, der medfører en lignende grad af fysisk tilstedeværelse for en selvstændig, deltagelse i fuldtidsstudier, der kræver jævnligt fremmøde, eller fra andre situationer, som f.eks. dem der omfatter udstationerede arbejdstagere eller pensionister, når de medfører et lignende niveau af ophold i området.

(11)

Roamingudbydere bør begrænse anmodninger om dokumentation til normalt bosiddende og personer med stabile forbindelser til medlemsstaten, som medfører hyppige og længerevarende ophold på dennes område, efter indgåelsen af en aftale til situationer, hvor indsamling af oplysninger til fakturering synes at tyde på misbrug eller unormal anvendelse, som ikke vedrører periodiske rejser. Det bevis, der anmodes om, bør kun omfatte, hvad der er strengt nødvendigt og proportionelt for at bekræfte kundens tilknytning til roamingudbyderens medlemsstat. Kunder bør ikke pålægges dokumentationskrav for at bekræfte overholdelse af betingelserne i politikken om rimeligt forbrug, hvis disse omstændigheder ikke er til stede. Der bør i særdeleshed ikke pålægges krav om gentagne fremsendelser af en sådan dokumentation, hvis de ikke er baseret på en risikovurdering af sandsynligheden for misbrug eller unormal anvendelse.

(12)

For at gøre det muligt for kunderne at forbruge regulerede detailroamingtjenester til den gældende indenlandske detailpris, som er i overensstemmelse med de respektive indenlandske pris- og abonnementsvilkår, bør roamingudbyderen som hovedregel ikke pålægge mængden af mobiltjenester, der er tilgængelige for roamingkunder, en begrænsning, der adskiller sig fra den indenlandske begrænsning, når kunden periodisk rejser inden for Unionen. Indenlandske begrænsninger bør omfatte enhver politik om rimeligt forbrug for så vidt angår indenlandsk brug af pris- og abonnementsvilkår.

(13)

I forbindelse med visse indenlandske pris- og abonnementsvilkår, der i det efterfølgende er beskrevet som åbne datapakker, kan dataforbruget være ubegrænset, eller der kan være inkluderet datamængder til en lav indenlandsk enhedspris i forhold til den regulerede maksimale engrosroamingafgift, der henvises til i artikel 12 i forordning (EU) nr. 531/2012. Hvis der ikke findes nogen begrænsning for ekstraordinære mængder i forbindelse med sådanne åbne datapakker, er der større sandsynlighed for, at det er denne type pris- og abonnementsvilkår, og ikke andre, der bliver udsat for organiseret gensalg til personer, som ikke er bosiddende i eller har faste forbindelser til roamingudbyderens medlemsstat, som medfører hyppige og længerevarende ophold heri. Endvidere kan denne type misbrug eller unormal anvendelse af åbne datapakker under roaming medføre, at disse forsvinder fra de indenlandske markeder, eller at der pålægges begrænsninger på roaming med disse pris- og abonnementsvilkår til ulempe for indenlandske brugere, hvilket ikke er formålet med forordning (EU) nr. 531/2012. Denne risiko er væsentlig mindre for taleopkald og SMS-tjenester, eftersom disse er udsat for en højere grad af fysisk og tidsmæssig begrænsning, og de faktiske forbrugsmønstre har været stabile eller faldende over de seneste år. Dette berører ikke de erhvervsdrivendes ret til at træffe foranstaltninger til at håndtere meget atypiske brugsmønstre for tale- eller SMS-roamingtjenester som følge af svigagtig adfærd. Selv om det er nødvendigt at indføre yderligere garantier, som sikrer mod denne øgede risiko for misbrug af regulerede detaildataroamingtjenester til den gældende indenlandske detailtakst for åbne datapakker, bør indenlandske kunder, der periodisk rejser inden for Unionen, imidlertid være i stand til at forbruge detailmængder af disse tjenester i et omfang, der svarer til to gange den mængde, der kan købes op til engrosdataroamingloftet for et beløb, der er lig med den overordnede indenlandske detailpris uden moms for mobiletjenestekomponenten i de indenlandske pris- og abonnementsvilkår for hele den pågældende faktureringsperiode. Disse udgør mængder, som er i overensstemmelse med de indenlandske pris- og abonnementsvilkår, eftersom de er tilpasset den indenlandske detailpris i de pågældende indenlandske pris- og abonnementsvilkår, og de kan anvendes i forbindelse med åbne datapakker, herunder når de er sammensat med andre detailmobiltjenester. Anvendelsen af en multiplikator på to afspejler hensigtsmæssigt det forhold, at operatører ofte forhandler engrosdataroamingpriser under de gældende lofter, og at forbrugerne ofte ikke anvender hele den datamængde, der er med i deres pris- og abonnementsvilkår. I denne forbindelse vil kundegennemsigtighed blive sikret i overensstemmelse med bestemmelserne i forordning (EU) nr. 531/2012, ifølge hvilken roamingudbyderen sender en meddelelse til roamingkunden, når den gældende rimelige forbrugsmængde af regulerede dataroamingtjenester er fuldt opbrugt, og hvor det pristillæg, der opkræves for roamingkundens yderligere forbrug af regulerede dataroamingtjenester, oplyses.

(14)

For at nedbringe risikoen for at forudbetalte abonnementer, som ikke medfører nogen langsigtet forpligtelse, alene anvendes til permanent roaming, bør roamingudbyderen som alternativ til at bede om dokumentation for kundens opholdssted eller faste forbindelse til udbyderens medlemsstat, som medfører hyppige og længerevarende ophold på dennes område, kunne begrænse brugen af regulerede detaildataroamingtjenester til den gældende indenlandske detailpris for et forudbetalt abonnement til datamængder, som kan købes op til engrosdataroamingloftet, for det pengebeløb uden moms, der er tilgængeligt på det forudbetalte abonnement på det tidspunkt, hvor roamingforbruget foretages.

(15)

Roamingudbyderen bør være i stand til at opdage og forebygge misbrug eller unormal anvendelse af regulerede detailroamingtjenester til indenlandske priser med andre formål end periodiske rejser. Samtidig bør roamingkunderne beskyttes mod enhver foranstaltning, der kan påvirke deres mulighed for at anvende regulerede detailroamingtjenester til indenlandske priser, mens de rejser i et andet EU-land. Foranstaltninger til at opdage og forebygge misbrug eller unormal anvendelse af regulerede detailroamingtjenester til indenlandske priser bør være enkle og gennemsigtige, og de bør nedbringe administrative byrder for roamingkunder samt overdrevne og unødvendige underretninger. I tråd med kravet om ophold i eller faste forbindelser til roamingudbyderens medlemsstat, som medfører hyppige og længerevarende ophold i denne, bør de indikatorer, der underbygge sandsynligheden for misbrug eller unormal anvendelse, være baseret på objektive indikatorer, som hidrører fra trafikmønstre, der viser, at kunden ikke primært opholder sig i roamingudbyderens land, eller at der primært anvendes indenlandske mobiltjenester. Sådanne objektive indikatorer skal pr. definition fastsættes over en vis periode. En sådan periode bør være tilstrækkeligt lang (minimum fire måneder) til at roamingkunden kan forbruge detailroamingtjenester til indenlandske priser, mens denne foretager forudsigelige former for periodiske rejser i Unionen. Indikatorer for tilstedeværelse i roamingudbyderens land bør ikke rammes negativt af utilsigtet roaming i grænseområder. I denne henseende bør situationen med både utilsigtede roamere og grænsearbejdere tages i betragtning ved at det anskues, at et log-on på roamingudbyderens net et hvilket som helst tidspunkt på en given dag påviser en dag med indenlandsk tilstedeværelse ved anvendelsen af de objektive indikatorer. I overensstemmelse med forordning (EU) nr. 531/2012 bør roamingudbydere også sørge for tilstrækkelig information med henblik på at bemyndige deres kunder til aktivt at forhindre utilsigtet roaming. Ophold og forbrug uden for Unionen bør ikke have en negativ påvirkning af roamingkunders mulighed for at anvende roaming til hjemmetakst i Unionen, eftersom disse ikke kan betragtes som risikoindikatorer, der tyder på, at kunden udnytter roaming til den gældende indenlandske detailpris i roamingudbyderens medlemsstat til andre formål end periodiske rejser i Unionen. I den forbindelse bør ophold og forbrug regnes som foretaget indenlandsk i forbindelse med anvendelsen af de objektive indikatorer. Roamingudbyderen kan også anvende andre former for tydelige beviser på misbrug eller unormal anvendelse af regulerede detailroamingtjenester til indenlandske priser, som f.eks. det forhold, at et abonnement næsten ikke anvendes i roamingudbyderens medlemsstat, men snarere under roaming, eller at flere abonnementer anvendes af den samme bruger under roaming.

(16)

I henhold til bestemmelserne i forordning (EU) nr. 531/2012 om sikring af gennemsigtighed ved brug af roamingtjenester og på linje med reglerne om aftaler i den elektroniske kommunikationssektor, skal kontraktbestemmelser, der fastsætter en politik om rimeligt forbrug, kommunikeres klart til kunden, inden de træder i kraft. En roamingudbyders politikker om rimeligt forbrug bør i henhold til denne forordning anmeldes til den nationale tilsynsmyndighed af roamingudbyderen.

(17)

Behandling af trafikdata og lokaliseringsdata er underlagt bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF (2). Artikel 6 giver roamingudbyderen mulighed for at behandle de trafikdata, som er nødvendige for debitering og afregning af samtrafik over for kunden. Roamingudbyderens anvendelse af foranstaltninger til at opdage og forebygge misbrug eller unormal anvendelse af regulerede detailroamingtjenester til indenlandske priser bør ikke føre til lagring og automatisk behandling af identificerbare personlige kundeoplysninger, herunder trafikdata og lokaliseringsdata, som ikke har forbindelse til eller står i forhold til målet om at opdage og forbygge misbrug eller unormal anvendelse.

(18)

Roamingudbydere bør være i stand til at opdage og forebygge, at tredjeparter i strid med aftalevilkårene på engros- og detailsalgsniveau udnytter »roaming til hjemmetakst« til at foretage prisarbitrage med henblik på at opnå en økonomisk fordel gennem salg til kunder, som normalt ikke har bopæl i eller faste forbindelser til roamingudbyderens medlemsstat. Hvis operatøren med objektive og veldokumenterede beviser konstaterer et systematisk misbrug, bør operatøren anmelde de beviser, der dokumenterer den systematiske misbrug, til den nationale tilsynsmyndighed sammen med de foranstaltninger, der er truffet for at sikre overholdelse af alle vilkårene i den underliggende aftale, senest når foranstaltningerne er trådt i kraft.

(19)

I specifikke tilfælde, hvor operatøren har veldokumenterede beviser for en bestemt roamingkundes forbrugsmønster, der påviser sandsynligheden for misbrug eller unormal anvendelse af regulerede detailroamingtjenester til indenlandske priser med andre formål end periodiske rejser, bør operatøren på trods af dokumentation for ophold i eller faste forbindelse til medlemsstaten fremlagt af kunden advare kunden om risikoen for, at der kan påløbe et roamingtillæg. De objektive kriterier, der kan anvendes som indikatorer, der dokumenterer sandsynlighed for misbrug eller unormal anvendelse bør på forhånd være fastsat i detaljer i aftalen.

(20)

Roamingudbyderens mulighed for at pålægge et tillæg berører ikke eventuelle proportionelle foranstaltninger, der kan træffes i henhold til national lovgivning, og som er i overensstemmelse med EU-retten, såfremt kunden aktivt har afgivet urigtige oplysninger, med henblik på at sikre overholdelse af alle vilkårene i den underliggende aftale.

(21)

Roamingudbydere, som har en politik om rimeligt forbrug, bør indføre gennemsigtige, enkle og effektive procedurer med henblik på at imødekomme klager fra kunder i forbindelse med anvendelsen af deres politik. I henhold til artikel 17, stk. 2, i forordning (EU) nr. 531/2012 bør roamingkunder under alle omstændigheder have adgang til et kompetent udenretligt tvistbilæggelsesorgan, som retfærdigt og hurtigt skal afgøre uløste tvister mellem kunder og roamingudbydere, der hidrører fra anvendelsen af en politik om rimeligt forbrug, jf. artikel 34 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF (3), som ændret ved direktiv 2009/136/EF (4).

(22)

I henhold til forordning (EU) nr. 531/2012 skal de nationale tilsynsmyndigheder nøje overvåge og føre tilsyn med anvendelsen af politikker om rimeligt forbrug for at sikre, at indenlandske udbyderes anvendelse af en politik om rimeligt forbrug ikke hindrer kundernes adgang til »roaming til hjemmetakst«. Hvis den nationale tilsynsmyndighed konstaterer, at der er forekommet en overtrædelse af forpligtelserne i roamingforordningen, har den nationale tilsynsmyndighed beføjelse til at kræve, at overtrædelsen øjeblikkeligt bringes til ophør.

(23)

Denne forordning bør ikke berøre eksisterende rettigheder og forpligtelser i henhold til EU-retten eller til national ret, som er i overensstemmelse med EU-retten. Det gælder navnlig slutbrugeres ret til at benytte mobile elektroniske kommunikationsnet og -tjenester i alle medlemsstater, uanset deres nationalitet eller bopælssted i Unionen, alle nationale regler, der kræver fremlæggelse af et identitetsbevis eller anden dokumentation for at erhverve et sim-kort eller på anden vis abonnerer på sådanne net eller tjenester, eventuelle nationale foranstaltninger vedrørende opretholdelse af kontinuiteten af tjenesteydelsen eller af taletidskort med et bestemt nummer eller sim-kort, samt retten for udbydere af elektroniske kommunikationstjenester til at træffe passende foranstaltninger i overensstemmelse med national ret med henblik på at bekæmpe svig.

(24)

Eftersom roamingforbrugsmønstre forandrer sig i løbet af et år, bør anmodninger om tilladelse til at pålægge roamingtillæg indgivet af en roamingudbyder i henhold til artikel 6c, stk. 2, i forordning (EU) nr. 531/2012 med henblik på at sikre bæredygtigheden af udbyderens indenlandske afregningsmodel vurderes på grundlag af datatrafik for mindst 12 måneder. Roamingudbyderen bør for at beregne trafikmængden over et år også have mulighed for at fremvise trafikprognoser. Prognoserne bør være baseret på faktiske data, som f.eks. faktiske data for roamingforbrug, fremskrivninger af faktisk indenlandsk forbrug i forhold til roamingforbrug, fremskrivninger af faktisk roamingforbrug hos en betydelig undergruppe af roamingkunder, der anvender pris- og abonnementsvilkår for roaming til hjemmetakst, til alle roamingkunder, der er omfattet af roaming til hjemmetakst, i henhold til artikel 6a i forordning (EU) nr. 531/2012. Når de vurderer forskellige ansøgeres anmodninger om pålægge roamingtillæg, bør de nationale tilsynsmyndigheder sikre, at de forudsætninger, som hver ansøger lægger til grund for de prognosticerede mængder, er konsekvente under hensyntagen til relevante forskelle i kommerciel positionering og kundebaser.

(25)

Eventuelle oplysninger om omkostninger og indtægter, der understøtter anmodningen om tilladelse til at pålægge et roamingtillæg indgivet af en roamingudbyder i henhold til artikel 6c, stk. 2, i forordning (EU) nr. 531/2012 med henblik på at sikre bæredygtigheden af udbyderens indenlandske afregningsmodel, bør være baseret på regnskaber, som kan være justeret for prognoser af trafikmængden. Afvigelser fra prognoser af omkostninger på grundlag af regnskaber bør kun være tilladte, hvis de understøttes af beviser for finansielle forpligtelser, som udbyderen allerede havde påtaget sig, da anmodningen blev indgivet.

(26)

Der bør fastsættes en harmoniseret metode til at fastsætte omkostninger og indtægter fra levering af detailroamingtjenester med henblik på at sikre en konsekvent vurdering af anmodningerne om tilladelse til at pålægge et tillæg indgivet af en roamingudbyder i henhold til artikel 6c, stk. 2, i forordning (EU) nr. 531/2012 med henblik på at sikre bæredygtigheden af udbyderens indenlandske afregningsmodel.

(27)

Bestemmelserne vedrørende regulerede detailroamingtjenester omfatter to generelle kategorier af omkostninger: omkostningerne til køb af engrosroamingadgang fra besøgte net for ubalanceret trafik og andre roamingspecifikke omkostninger. I henhold til forordning (EU) nr. 531/2012 er omkostningerne til køb af engrosroamingadgang fra besøgte net for ubalanceret trafik omfattet af de faktiske engrosroamingtakster, hvor roamingudbyderens udgående roamingtrafik overstiger dennes indgående roamingtrafik. For roamingudbydere, der køber engrosadgang indenlandsk fra en anden roamingudbyder (såsom virtuelle mobilnetudbydere) kan omkostninger for engrosroamingadgang være højere for førstnævnte end for sidstnævnte, når den indenlandske værtsnetudbyder afkræver den roamingudbyder, der køber indenlands engrosadgang, en højere engrospris for roamingadgang end den, der er sikret af besøgte netværksoperatører for sig selv og/eller levering af relaterede tjenesteydelser. En sådan høj omkostning for engrosadgang til roamingtjenester kan gøre roamingudbydere, der køber indenlandsk engrosadgang, mere tilbøjelige til at søge om tilladelse til at anvende et roamingtillæg og de nationale tilsynsmyndigheder skal tage behørigt hensyn til dette aspekt i forbindelse med gennemgangen af sådanne ansøgninger.

(28)

Andre roamingspecifikke omkostninger forbundet med levering af regulerede detailroamingtjenester er de samme for levering af roamingtjenester inden for Unionen og i ikke-EU-lande, og nogle er også de samme for levering af engros- og detailroamingtjenester. I forbindelse med en anmodning om tilladelse til at pålægge et roamingtillæg indgivet af en roamingudbyder i henhold til artikel 6c, stk. 2, i forordning (EU) nr. 531/2012 med henblik på at sikre bæredygtigheden af udbyderens indenlandske afregningsmodel bør disse fællesudgifter afsættes til levering af detailroamingtjenester inden for Unionen, og for de omkostninger, som er de samme for levering af detail- og engrosroamingtjenester, skal dette foregå i overensstemmelse med det generelle forhold mellem indtægterne for indgående og udgående roamingtjenester.

(29)

Omkostningerne til levering af regulerede detailroamingtjenester kan også beregnes som omfattende en andel af de fællesomkostninger, som er opstået i forbindelse med levering af detailmobiltjenester generelt, forudsat at beregningen afspejler samme forhold som anvendes i beregningen af indtægterne fra levering af alle andre detailmobiltjenester.

(30)

I forbindelse med fastsættelsen af indtægterne fra levering af regulerede detailroamingtjenester bør anmodninger om tilladelse til at pålægge et tillæg indgivet af en roamingudbyder i henhold til artikel 6c, stk. 2, i forordning (EU) nr. 531/2012 med henblik på at sikre bæredygtigheden af udbyderens indenlandske afregningsmodel tage hensyn til alle detailindtægter, som faktureres direkte for levering af detailmobiltjenester med originering i en besøgt medlemsstat, som f.eks. indtægter fra trafik, der overskrider mængderne i eventuelle politikker om rimeligt forbrug, eller fra andre regulerede roamingtjenester samt eventuelle andre takster pr. enhed eller andre betalinger forårsaget af anvendelsen af detailmobiltjenester i en besøgt medlemsstat.

(31)

Eftersom regulerede detailroamingtjenester leveres i henhold til gældende indenlandske vilkår, bør de anses for at generere en del af indtægterne fra faste periodiske omkostninger til levering af indenlandske detailmobiltjenester. Der bør derfor tages hensyn hertil, når anmodningen om tilladelse til at pålægge et roamingtillæg indgivet af en roamingudbyder i henhold til artikel 6c, stk. 2, i forordning (EU) nr. 531/2012 med henblik på at sikre bæredygtigheden af udbyderens indenlandske afregningsmodel vurderes i henhold til den metode, der er fastsat i nærværende forordning. Indtægter fra hver enkelt detailmobiltjenester bør fordeles på grundlag af en fordelingsnøgle, der afspejler forholdet mellem forskellige mobiltjenester vægtet i henhold til den gennemsnitlige engrosroamingtakst pr. enhed.

(32)

Eventuelle detailroamingnettofortjenester, som er resultatet af fradrag af omkostninger til levering af regulerede detailroamingtjenester fra tilsvarende indtægter, bør mindst være negative svarende til et beløb, som skaber en risiko for en mærkbar effekt på den indenlandske prisudvikling, og dette bør anses for at underminere bæredygtigheden af operatørens indenlandske afregningsmodel. En negativ detailroamingnettofortjeneste fra levering af andre mobiltjenester bør mindst repræsentere en mærkbar andel af de samlede indtægter før skat, afskrivninger og nedskrivninger, og dette bør anses for at udgøre en sådan risiko.

(33)

Selv om detailroamingnettofortjenesten udgør en mærkbar del af den samlede fortjeneste fra levering af andre mobiltjenester, kan specifikke omstændigheder, som f.eks. konkurrenceniveauet på det indenlandske marked eller den anmodende roamingudbyders specifikke karakter, stadig udelukke en risiko for en mærkbar effekt på den indenlandske prisudvikling.

(34)

Roamingudbyderen bør i sin anmodning om tilladelse til at pålægge et roamingtillæg indgivet af en roamingudbyder i henhold til artikel 6c, stk. 2, i forordning (EU) nr. 531/2012 med henblik på at sikre bæredygtigheden af udbyderens indenlandske afregningsmodel give et estimat af de tab, der skyldes levering af »roaming til hjemmetakst« og tilsvarende situationer, hvor der pålægges et tillæg til at dække disse tab under hensyntagen til de gældende maksimale engrostakster.

(35)

Det bør være muligt for de nationale tilsynsmyndigheder at give tilladelse til at pålægge et roamingtillæg på den første dag, hvor der ansøges om at pålægge et detailroamingtillæg i Unionen, i henhold til forordning (EU) nr. 531/2012. I den forbindelse kan udvekslinger mellem en roamingudbyder, der overvejer at indgive en sådan ansøgning, og den nationale tilsynsmyndighed samt fremsendelse af oplysninger og relevant dokumentation påbegyndes før denne dato.

(36)

I henhold til forordning (EU) nr. 531/2012 skal tilladelsen til at pålægge et roamingtillæg gives af en national tilsynsmyndighed for en periode på 12 måneder. Roamingudbyderen skal for at forny tilladelsen ajourføre oplysningerne og indsende dem til den nationale tilsynsmyndighed hver 12. måned, jf. artikel 6c, stk. 2, i forordning (EU) nr. 531/2012.

(37)

I lyset af de nationale tilsynsmyndigheders forpligtelse til at føre nøje tilsyn med anvendelsen af politikker om rimeligt forbrug og foranstaltninger til at sikre, at afskaffelsen af detailroamingtillæg er bæredygtig, samt deres pligt til at rapportere årligt til Kommissionen om anvendelsen af de relevante bestemmelser, bør det i forordningen fastsættes, hvilket minimum af oplysninger, der skal indsamles og sendes til Kommissionen, så den kan overvåge anvendelsen af forordningen.

(38)

I henhold til forordning (EU) nr. 531/2012 skal Kommissionen regelmæssigt vurdere gennemførelsen af retsakten i lyset af markedsudviklingen.

(39)

Kommunikationsudvalget har ikke afgivet nogen udtalelse.

(40)

I denne forordning overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Følgelig bør forordningen fortolkes og anvendes i overensstemmelse med disse rettigheder og principper, navnlig for så vidt angår retten til respekt for privatliv og familieliv, retten til beskyttelse af personoplysninger, retten til ytringsfrihed og frihed til at oprette og drive egen virksomhed. Enhver behandling af personoplysninger i henhold til denne forordning bør overholde de grundlæggende rettigheder, herunder retten til respekt for privatliv og familieliv og retten til beskyttelse af personoplysninger, jf. artikel 7 og 8 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, og skal finde sted i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF (5), direktiv 2002/58/EF, som ændret ved direktiv 2006/24/EF (6) og direktiv 2009/136/EF, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (7). Tjenesteudbydere skal navnlig sikre, at eventuel behandling af personoplysninger i henhold til nærværende forordning skal være nødvendig og stå i forhold til det tilstræbte mål —

a)

roamingudbyderes anmodninger om tilladelse til at pålægge et roamingtillæg indgivet i henhold til artikel 6c, stk. 2, i forordning (EU) nr. 531/2012 med henblik på at sikre bæredygtigheden af udbyderens indenlandske afregningsmodel

b)

den metode, som nationale tilsynsmyndigheder skal anvende ved vurdering af, om en roamingudbyder har konstateret, at den er ude af stand til at dække sine omkostninger til levering af regulerede roamingtjenester med det resultat, at bæredygtigheden af udbyderens indenlandske afregningsmodel undermineres.

a)

lang tids inaktivitet for et givet sim-kort forbundet primært, men ikke udelukkende, med roaming

b)

den samme brugers abonnering på og successiv brug af flere sim-kort, mens der roames.

a)

faktiske mængder regulerede detailroamingtjenester udbudt af den anmodende udbyder til den gældende regulerede detailroamingpris før 15. juni 2017

b)

prognosticerede mængder regulerede detailroamingtjenester efter 15. juni 2017, hvor de prognosticerede mængder regulerede detailroamingtjenester over den pågældende periode er vurderet på grundlag af det faktiske indenlandske detailforbrug af mobiltjenester og den tid, der er tilbragt andre EU-medlemsstater af den anmodende udbyders roamingkunder

c)

prognosticerede mængder regulerede detailroamingtjenester efter 15. juni 2017, hvor mængderne af regulerede detailroamingtjenester er vurderet på grundlag af den proportionelle ændring i mængderne af regulerede detailroamingtjenester, som er set i de af den anmodende roamingudbyders pris- og abonnementsvilkår, som udgør en væsentlig del af kundebasen, og på baggrund af hvilke priserne for regulerede detailroamingtjenester blev fastsat af den anmodende roamingudbyder i egen medlemsstat for en periode på mindst 30 dage, jf. metoden i bilag I.

a)

omkostninger til indkøb af engrosroamingadgang

b)

roamingspecifikke detailomkostninger.

a)

omkostningerne til drift og forvaltning af roamingaktiviteter, herunder alle business intelligence-systemer og software beregnet til drift og forvaltning af roamingaktiviteter

b)

dataclearings- og betalingsomkostninger, herunder både omkostninger til dataclearing og finansiel clearing

c)

omkostninger til forhandling og kontrakter, herunder eksterne omkostninger og brugen af interne ressourcer

d)

omkostninger afholdt med henblik på at kunne overholde kravene i bestemmelserne for regulerede detailroamingtjenester, som er fastsat i artikel 14 og 15 i forordning (EU) nr. 531/2012, under hensyntagen til den gældende politik om rimeligt forbrug, som roamingudbyderen har vedtaget.

a)

fakturerings- og opkrævningsomkostninger, herunder alle omkostninger i forbindelse med behandling, beregning, fremstilling og fremsendelse af regningen til kunden

b)

salgs- og distributionsomkostninger, herunder omkostninger til drift af butikker og andre distributionskanaler til salg af detailmobiltjenester

c)

kundeserviceomkostninger, herunder omkostninger til drift af kundeservicetjenester, som er tilgængelige for slutbrugeren

d)

omkostninger til forvaltning af ubetalte regninger, herunder omkostninger til afskrivning af kunders uindfriede gæld og inkasso

e)

markedsføringsomkostninger, herunder alle omkostninger til reklamer for mobiltjenester.

a)

indtægter, der stammer direkte fra trafik fra detailmobiltjenester, som er origineret i en besøgt medlemsstat

b)

en andel af de samlede indtægter fra salg af detailmobiltjenester på grundlag af faste periodiske afgifter.

a)

alle detailtakster pålagt i henhold til artikel 6e i forordning (EU) nr. 531/2012 for trafik, der overstiger den mængde, som er fastsat i roamingudbyderens politik om rimeligt forbrug

b)

alle indtægter fra andre regulerede roamingtjenester i henhold til artikel 6e, stk. 3, i forordning (EU) nr. 531/2012

c)

alle indenlandske detailpriser faktureret pr. enhed eller ud over faste periodiske takster for levering af detailmobiltjenester, som er udløst af brugen af detailmobiltjenester i en besøgt medlemsstat.

a)

den anmodende roamingudbyder er en del af en koncern, og der er dokumentation for intern transfer pricing til fordel for andre datterselskaber i koncernen inden for Unionen, navnlig hvis der forekommer væsentlige ubalancer i engrosroamingtakster inden for koncernen

b)

graden af konkurrence på det indenlandske marked betyder, at der er kapacitet til at klare nedsatte fortjenester

c)

anvendelsen af en restriktiv politik om rimeligt forbrug, som stadig er overensstemmelse med artikel 3 og 4, ville nedsætte detailroamingnettofortjenesten til en andel svarende til under 3 %.

a)

foranstaltninger truffet for at overvåge anvendelsen af artikel 6b i forordning (EU) nr. 531/2012 og de detaljerede regler fastsat i nærværende forordning

b)

antallet af anmodninger om at pålægge et roamingtillæg, som er blevet indgivet, godkendt og fornyet i løbet af året, jf. artikel 6c, stk. 2 og 4, i forordning (EU) nr. 531/2012

c)

antallet af negative detailroamingnettofortjenester, som er anerkendt i tilsynsmyndighedens afgørelser om at tillade roamingtillæg, og de omstændigheder, der vedrører tillæg, som er angivet i anmodningerne om tilladelse til at pålægge et roamingtillæg indgivet af en roamingudbyder i henhold til artikel 6c, stk. 2, i forordning (EU) nr. 531/2012 med henblik på at sikre bæredygtigheden af udbyderens indenlandske afregningsmodel.