24.1.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 18/48 |
DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉS AFGØRELSE (FUSP) 2017/113
af 10. januar 2017
om forlængelse af mandatet for missionschefen for Den Europæiske Unions rådgivende mission om reform af den civile sikkerhedssektor Ukraine (EUAM Ukraine) (EUAM Ukraine/1/2017)
DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉ HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 38, stk. 3,
under henvisning til Rådets afgørelse 2014/486/FUSP af 22. juli 2014 om Den Europæiske Unions rådgivende mission om reform af den civile sikkerhedssektor Ukraine (EUAM Ukraine) (1), særlig artikel 7, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I henhold til afgørelse 2014/486/FUSP har Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) bemyndigelse til i overensstemmelse med traktatens artikel 38 at træffe de relevante afgørelser med henblik på at varetage den politiske kontrol med og den strategiske ledelse af Den Europæiske Unions rådgivende mission om reform af den civile sikkerhedssektor Ukraine (EUAM Ukraine), herunder særlig at træffe afgørelse om udnævnelse af en missionschef. |
(2) |
Den 7. januar 2016 vedtog PSC afgørelse EUAM Ukraine/1/2016 (2) om udnævnelse af Kęstutis LANČINSKAS til missionschef for EUAM Ukraine fra den 1. februar 2016 til den 31. januar 2017. |
(3) |
Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik har indstillet, at mandatet for Kęstutis LANČINSKAS som missionschef for EUAM Ukraine forlænges fra den 1. februar 2017 til den 30. november 2017 — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Mandatet for Kęstutis LANČINSKAS som missionschef for EUAM Ukraine forlænges til den 30. november 2017.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Bruxelles, den 10. januar 2017.
På Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités vegne
W. STEVENS
Formand
(1) EUT L 217 af 23.7.2014, s. 42.
(2) Den Udenrigs- og sikkerhedspolitiske Komités afgørelse (FUSP) 2016/49 af 7. januar 2016 om udnævnelse af missionschefen for Den Europæiske Unions rådgivende mission om reform af den civile sikkerhedssektor Ukraine (EUAM Ukraine) (EUAM UKRAINE/1/2016) (EUT L 12 af 19.1.2016, s. 47).