21.3.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 75/24


RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (FUSP) 2017/485

af 20. marts 2017

om gennemførelse af afgørelse 2013/255/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 31, stk. 2,

under henvisning til Rådets afgørelse 2013/255/FUSP af 31. maj 2013 om restriktive foranstaltninger over for Syrien (1), særlig artikel 30, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådet vedtog den 31. maj 2013 afgørelse 2013/255/FUSP.

(2)

I lyset af den alvorlige situation i Syrien bør fire personer tilføjes på listen over fysiske og juridiske personer, enheder og organer, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, i bilag I til afgørelse 2013/255/FUSP.

(3)

Afgørelse 2013/255/FUSP bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Bilag I til afgørelse 2013/255/FUSP ændres som anført i bilaget til nærværende afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 20. marts 2017.

På Rådets vegne

L. GRECH

Formand


(1)   EUT L 147 af 1.6.2013, s. 14.


BILAG

Følgende personer tilføjes på listen i del A (Personer) i bilag I til afgørelse 2013/255/FUSP:

 

Navn

Identificerende oplysninger

Begrundelse

Opført på listen den

»235.

Ahmad Ballul

(alias Ahmad Muhammad Ballul; Ahmed Balol)

Image 1

Født: den 10. oktober 1954

Rang: generalmajor, øverstbefalende for det syriske arabiske luftvåben og de syriske luftforsvarsstyrker

Har rang af generalmajor, er højtstående officer i og øverstbefalende for det syriske arabiske luftvåben og de syriske luftforsvarsstyrker, i tjeneste efter maj 2011.

Aktiv i sektoren for spredning af kemiske våben og er som højtstående officer i det syriske arabiske luftvåben ansvarlig for den voldelige undertrykkelse af civilbefolkningen, herunder det syriske regimes brug af angreb med kemiske våben, som blev identificeret i rapporten fra den fælles undersøgelsesmekanisme.

21.3.2017

236.

Saji' Darwish

(alias Saji Jamil Darwish; Sajee Darwish; Sjaa Darwis)

Image 2

Født: den 11. januar 1957

Rang: generalmajor, det syriske arabiske luftvåben

Har rang af generalmajor, er højtstående officer i og øverstbefalende for det syriske arabiske luftvåbens 22. division, i tjeneste efter maj 2011.

Aktiv i sektoren for spredning af kemiske våben og er ansvarlig for den voldelige undertrykkelse af civilbefolkningen: Som højtstående officer i det syriske arabiske luftvåben og øverstbefalende for 22. division er han ansvarlig for, at fly, der opererer fra flybaser under 22. divisions kontrol, har brugt kemiske våben, herunder ved angrebet på Talmenes, som ifølge den fælles undersøgelsesmekanismes rapporter blev udført af regimets helikoptere med base på Hamah-flyvepladsen.

21.3.2017

237.

Muhammed Ibrahim

Image 3

Født: den 5. august 1964

Rang: brigadegeneral, næstkommanderende for det syriske arabiske luftvåbens 63. brigade på Hama-flyvepladsen

Har rang af brigadegeneral, er højtstående officer i og næstkommanderende for det syriske arabiske luftvåbens 63. brigade, i tjeneste efter maj 2011.

Aktiv i sektoren for spredning af kemiske våben og som højtstående officer i det syriske arabiske luftvåben i den periode, der efterforskes af den fælles undersøgelsesmekanisme, og næstkommanderende for 63. brigade fra marts til december 2015 er ansvarlig for den voldelige undertrykkelse af civilbefolkningen gennem 63. brigades brug af kemiske våben i Talmenes (21. april 2014), Qmenas (16. marts 2015) og Sarmin (16. marts 2015).

21.3.2017

238.

Badi' Mu'alla

Image 4

Født: 1961

Fødested: Bistuwir, Jablah, Syrien

Rang: brigadegeneral, øverstbefalende for det syriske arabiske luftvåbens 63. brigade

Har rang af brigadegeneral, er højtstående officer i og øverstbefalende for det syriske arabiske luftvåbens 63. brigade, i tjeneste efter maj 2011.

Aktiv i sektoren for spredning af kemiske våben og som øverstbefalende for 63. brigade i den periode, der efterforskes af den fælles undersøgelsesmekanisme, ansvarlig for den voldelige undertrykkelse af civilbefolkningen gennem 63. brigades brug af kemiske våben i Talmenes (21. april 2014), Qmenas (16. marts 2015) og Sarmin (16. marts 2015).

21.3.2017«


  翻译: