17.8.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 211/3 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2017/1476
af 11. august 2017
om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen (1), særlig artikel 57, stk. 4, og artikel 58, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
For at sikre en ensartet anvendelse af den kombinerede nomenklatur, der er knyttet som bilag til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 (2), bør der vedtages bestemmelser vedrørende tariferingen af de i bilaget omhandlede varer. |
(2) |
Ved forordning (EØF) nr. 2658/87 er der fastsat almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den kombinerede nomenklatur. Disse bestemmelser finder også anvendelse ved fortolkningen af enhver anden nomenklatur, der helt eller delvis er baseret på den kombinerede nomenklatur, eller som tilføjer yderligere underopdelinger, og som er fastlagt på grundlag af specifikke EU-forskrifter med henblik på anvendelsen af tarifmæssige eller andre foranstaltninger vedrørende samhandelen med varer. |
(3) |
Ifølge de almindelige bestemmelser bør varerne i kolonne 1 i tabellen i bilaget tariferes under den KN-kode, der er anført i kolonne 2, ud fra den begrundelse, der er anført i kolonne 3. |
(4) |
Det er hensigtsmæssigt, at bindende tariferingsoplysninger, der er meddelt vedrørende varer, som er omfattet af denne forordning, men som ikke er i overensstemmelse hermed, i en vis periode fortsat kan påberåbes af modtageren, jf. artikel 34, stk. 9, i forordning (EU) nr. 952/2013. Denne periode bør fastsættes til tre måneder. |
(5) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
De varer, der er anført i kolonne 1 i tabellen i bilaget, tariferes i den kombinerede nomenklatur under den KN-kode, der er anført i kolonne 2 i tabellen.
Artikel 2
Bindende tariferingsoplysninger, som ikke er i overensstemmelse med denne forordning, kan fortsat påberåbes i henhold til artikel 34, stk. 9, i forordning (EU) nr. 952/2013 i en periode på tre måneder fra denne forordnings ikrafttræden.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 11. august 2017.
På Kommissionens vegne
For formanden
Stephen QUEST
Generaldirektør
Generaldirektoratet for Beskatning og Toldunion
(1) EUT L 269 af 10.10.2013, s. 1.
(2) Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1).
BILAG
Varebeskrivelse |
Tarifering (KN-kode) |
Begrundelse |
(1) |
(2) |
(3) |
Artiklen (en såkaldt »LED-tandlægelampe«) består af forskellige materialer såsom glas, plast og en række metaller, herunder et antal lysemitterende dioder (LED). Artiklen foreligger fastgjort på en drejelig arm. Den drejelige arm kan enten monteres på en tandlægestol eller f.eks. på væggen eller loftet i en tandlægeklinik. Artiklen er beregnet til at oplyse mundhulen under tandlægebehandling. Lysets styrke, farve og mønster er specifikt møntet på tandlægebrug. Se billede (*1). |
9405 40 99 |
Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1, 3 c) og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur og teksten til KN-kode 9405 , 9405 40 og 9405 40 99 . Tarifering under pos. 9018 som et medicinsk instrument eller apparat er udelukket, da positionen udelukker visse dele af komplet tandlægeudstyr (såsom skyggefri lamper), hvis det foreligger separat. Sådanne genstande tariferes i deres egne positioner (se også de forklarende bemærkninger til det harmoniserede system (HS), pos. 9018 , del II, nr. ii) og udelukkelse under del II). Artiklens karakteristika og design stemmer overens med elektriske lamper/belysningsartikler i pos. 9405 , som dækker elektriske speciallamper og belysningsartikler, der kan bestå af ethvert materiale og anvende enhver lyskilde (se også de forklarende bemærkninger til HS, pos. 9405 , del I). Artiklen består af forskellige materialer, men ingen af dem er karaktergivende for artiklen, og den tariferes derfor under KN-kode 9405 40 99 som andre elektriske lamper og belysningsartikler af andet materiale end plast. |
(*1) Billedet er kun vejledende.