14.9.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 231/11 |
RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2018/1231
af 13. september 2018
om gennemførelse af forordning (EU) 2017/1509 om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Folkerepublik Korea
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EU) 2017/1509 af 30. august 2017 om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Folkerepublik Korea og om ophævelse af forordning (EF) nr. 329/2007 (1), særlig artikel 47, stk. 5,
under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Rådet vedtog den 30. august 2017 forordning (EU) 2017/1509. |
(2) |
Den 8. august 2018 ændrede De Forenede Nationers Sikkerhedsråds komité, der er nedsat i medfør af De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution 1718 (2006), opførelsen på listen af en enhed, der er omfattet af restriktive foranstaltninger. |
(3) |
Bilag XIII til forordning (EU) 2017/1509 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Bilag XIII til forordning (EU) 2017/1509 ændres som anført i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 13. september 2018.
På Rådets vegne
J. BOGNER-STRAUSS
Formand
BILAG
I bilag XIII til forordning (EU) 2017/1509 affattes punkt 71 under overskriften »b) Juridiske personer, enheder og organer« således:
|
Navn |
Kaldenavn |
Sted |
Dato for FN's opførelse på listen |
Andre oplysninger |
»71. |
PRO-GAIN GROUP CORPORATION |
|
|
30.3.2018 |
Selskab ejet eller kontrolleret af Tsang Yung Yuan og involveret i ulovlige overførsler af kul fra DPRK.« |