26.2.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 58/1 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2019/318
af 19. februar 2019
om ændring af forordning (EU) 2017/2400 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF for så vidt angår bestemmelse af tunge køretøjers CO2-emissioner og brændstofforbrug
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 595/2009 af 18. juni 2009 om typegodkendelse af motorkøretøjer og motorer med hensyn til emissioner fra tunge erhvervskøretøjer (Euro VI) og om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer og om ændring af forordning (EF) nr. 715/2007 og direktiv 2007/46/EF og om ophævelse af direktiv 80/1269/EØF, 2005/55/EF og 2005/78/EF (1), særlig artikel 4, stk. 3, og artikel 5, stk. 4, litra e),
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september 2007 om fastlæggelse af en ramme for godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer (rammedirektiv) (2), særlig artikel 39, stk. 7, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Kommissionens forordning (EU) 2017/2400 (3) indfører en fælles metode til objektivt at sammenligne resultaterne for tunge køretøjer, der bringes i omsætning på EU-markedet, for så vidt angår deres CO2-emissioner og brændstofforbrug. Den fastsætter bestemmelser for certificering af komponenter med indvirkning på tunge køretøjers CO2-emissioner og brændstofforbrug, indfører et simuleringsværktøj til bestemmelse og oplysning af CO2-emissioner og brændstofforbrug for disse køretøjer og fastsætter bl.a. krav til medlemsstaternes myndigheder og fabrikanter om at kontrollere overensstemmelsen af certificeringen af komponenterne og overensstemmelsen af anvendelsen af simuleringsværktøjet. |
(2) |
Erfaringerne efter ikrafttrædelsen af forordning (EU) 2017/2400 har gjort det muligt at afdække flere elementer i den fælles metode til bestemmelse af tunge køretøjers CO2-emissioner og brændstofforbrug, simuleringsværktøjets anvendelse, certificeringen af komponenter, separate tekniske enheder og systemer samt proceduren for overensstemmelseskontrol af simuleringsværktøjets anvendelse og certificeringen af komponenter, separate tekniske enheder og systemer, der kræver præcisering. Disse præciseringer har også indflydelse på de oplysninger, som fabrikanterne afgiver i overensstemmelse med direktiv 2007/46/EF. |
(3) |
Kommissionen har foretaget en vurdering af de tekniske og økonomiske konsekvenser af de nødvendige præciseringer. |
(4) |
Forbedringen af den fælles metode til objektivt at sammenligne resultaterne for tunge køretøjer med hensyn til CO2–emissioner og brændstofforbrug bør øge konkurrenceevnen for EU's industri og gennemsigtigheden på markedet med hensyn til brændstofforbrug for tunge køretøjer. |
(5) |
Flydende naturgas (LNG) er tilgængeligt som et alternativt brændstof til diesel til tunge køretøjer. Udbredelsen af kommende innovative LNG-baserede teknologier vil bidrage yderligere til reduktion af CO2-emissioner i forhold til dieselbiler. For at sikre at LNG er omfattet af motorprøvningsproceduren, er det hensigtsmæssigt at inkludere LNG som et yderligere referencebrændstof ved certificeringen af motorer for at bestemme tunge køretøjers CO2-emissioner og brændstofforbrug. |
(6) |
Det er hensigtsmæssigt at tage hensyn til det særegne ved erhvervskøretøjer, dvs. køretøjer, der anvendes til andre formål end levering af varer. Disse køretøjer bør derfor tilskrives bestemte undergrupper inden for de eksisterende køretøjsgrupper for at skelne dem fra køretøjer, der kun anvendes til levering af varer, og deres CO2-emissioner bør bestemmes i overensstemmelse med det særlige anvendelsesformål. |
(7) |
Det er også hensigtsmæssigt klart at definere de køretøjer, som på grund af deres avancerede drivaggregater, herunder elektriske, hybridelektriske og drivaggregater med dobbelt brændstof ikke i øjeblikket er omfattet af kravet om bestemmelse af CO2-emissioner eller brændstofforbrug ved hjælp af det tilgængelige simuleringsværktøj. For at sikre en god forståelse for graden af markedspenetrationen af disse køretøjer bør der fastsættes en særlig procedure for at muliggøre en klar identifikation af disse køretøjer og deres respektive drivaggregater. |
(8) |
For at opnå CO2-reduktioner er det vigtigt, at CO2-emissionerne af nyproducerede tunge køretøjer er i overensstemmelse med de værdier, der er fastsat i forordning (EU) 2017/2400. Overensstemmelsen mellem simuleringsværktøjets anvendelse og certificeringen af komponenterne, separate tekniske enheder og systemer med indvirkning på CO2-emissioner og brændstofforbrug bør derfor verificeres ved hjælp af en verificeringsprøvning på vej, ud over de allerede i forordning (EU) 2017/2400 fastsatte procedurer. Verificeringsprøvningsproceduren skal udføres af fabrikanter og skal verificeres af godkendende myndigheder. |
(9) |
Det bør være muligt for de godkendende myndigheder at indføre afhjælpende foranstaltninger for alle systematiske uregelmæssigheder med hensyn til certificering af CO2-emissions- og brændstofforbrugsrelaterede egenskaber ved komponenter, separate tekniske enheder eller systemer og anvendelsen af simuleringsværktøjet, herunder når sådanne uregelmæssigheder identificeres i forbindelse med undersøgelsen som følge af en fejl i køretøjet i verificeringsprøvningsproceduren. Hvis de godkendende myndigheder ikke finder nogen uregelmæssigheder med hensyn til certificering af CO2-emissions- og brændstofforbrugsrelaterede egenskaber ved komponenter, separate tekniske enheder eller systemer eller anvendelsen af simuleringsværktøjet på trods af fejl i prøvningen af køretøjet, bør det være muligt for Kommissionen at undersøge mulige funktionsfejl i simuleringsværktøjet. |
(10) |
Under verificeringsprøvningsproceduren skal hjulets drejningsmoment, motorens hastighed, tilkoblet gear og brændstofforbrug for det tunge køretøj måles på vejen, tæt på simuleringsværktøjets missionsprofil og sammenlignes med brændstofforbruget, som beregnes af simuleringsværktøjet. For en vellykket godkendt verificeringsprøvningsprocedure skal det beregnede brændstofforbrug svare til det målte brændstofforbrug inden for en vis tolerance. |
(11) |
Den systematiske verificering af resultaterne af en numerisk simulering ved en fysisk prøvning er et nyt koncept i den europæiske typegodkendelseslovgivning. Den underliggende verificeringsprøvningsprocedure vil derfor blive vurderet med henblik på mulige forbedringer. Kommissionen og de godkendende myndigheder bør derfor have tilladelse til at indsamle resultaterne af verificeringsprøvningsprocedurerne fra fabrikanterne og vurdere dem. |
(12) |
For at sikre at de godkendende myndigheder og fabrikanterne har tilstrækkelig tid til at tilpasse sig de nye bestemmelser, bør forpligtelsen om at verificere nye køretøjers CO2-emissioner og brændstofforbrug ved hjælp af verificeringsprøvningsprocedurerne på vejen anvendes fra 1. juli 2020. |
(13) |
CO2-emissionsdataene for køretøjer, der hører under køretøjsgruppe 4, 5, 9 og 10, og som er blevet bestemt i overensstemmelse med forordning (EU) 2017/2400, skal overvåges i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/956 (4), der træder i kraft i 2019. Formålet med ændringerne af forordning (EU) 2017/2400, der er fastsat i denne forordning, er at sikre, at der kan indsamles pålidelige CO2-emissionsdata for alle de køretøjer, der er omfattet af forordning (EU) 2018/956 i 2019. Det er derfor vigtigt at sikre, at ændringerne i denne forordning omgående træder i kraft. |
(14) |
Foranstaltningerne i nærværende forordning er i overensstemmelse med udtalelsen fra Det Tekniske Udvalg for Motorkøretøjer — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Ændring af forordning (EU) 2017/2400
I forordning (EU) 2017/2400 foretages følgende ændringer:
1) |
Artikel 2, stk. 2, affattes således: »2. I tilfælde af etapevis typegodkendelse eller individuelle godkendelser af de køretøjer, der er nævnt i stk. 1, gælder denne forordning kun for basiskøretøjer udstyret med mindst et chassis, en motor, en transmission, aksler og dæk.« |
2) |
I artikel 3 foretages følgende ændringer:
|
3) |
I artikel 5 foretages følgende ændringer:
|
4) |
I artikel 9 foretages følgende ændringer:
|
5) |
I artikel 12 tilføjes følgende som stk. 6 og 7: »6. For så vidt angår ZE-HDV'er, He-HDV'er og dobbeltbrændstofkøretøjer skal dataene fra simuleringsværktøjet indeholde oplysningerne i tabel 5 i bilag III. 7. Hvis køretøjet skal registreres, sælges eller tages i brug med vinterdæk og standarddæk, kan køretøjsproducenten vælge, hvilke dæk der skal anvendes til bestemmelse af CO2-emissionerne.« |
6) |
Artikel 13, stk. 8, affattes således: »8. Standardværdien for dæk skal være værdien for C3-vinterdæk som angivet i tabel 2 i del B i bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 661/2009 (*1). (*1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 661/2009 af 13. juli 2009 om krav til typegodkendelse for den generelle sikkerhed af motorkøretøjer, påhængskøretøjer dertil samt systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer (EUT L 200 af 31.7.2009, s. 1).«" |
7) |
I artikel 20 foretages følgende ændringer:
|
8) |
Artikel 23, stk. 1, første afsnit, affattes således: »1. Hvis den godkendende myndighed i henhold til artikel 20 og 22 finder, at de foranstaltninger, der er truffet af fabrikanten for at sikre, at de CO2-emissions- og brændstofforbrugsrelaterede egenskaber ved komponenter, separate tekniske enheder og systemer, der er opført i artikel 12, stk. 1, og som har været genstand for certificering i henhold til artikel 17, ikke afviger fra de certificerede værdier og ikke er tilstrækkelige, skal den godkendende myndighed anmode fabrikanten om at fremsende en plan for afhjælpende foranstaltninger senest 30 kalenderdage efter modtagelsen af anmodningen fra den godkendende myndighed.« |
9) |
I artikel 24 foretages følgende ændringer:
|
10) |
Bilag I ændres i overensstemmelse med bilag I til nærværende forordning. |
11) |
Bilag III ændres som anført i bilag II til denne forordning. |
12) |
Bilag IV ændres som angivet i bilag III til nærværende forordning. |
13) |
Bilag V ændres som angivet i bilag IV til nærværende forordning. |
14) |
Bilag VI ændres som anført i bilag V til nærværende forordning. |
15) |
Bilag VII ændres som anført i bilag VI til nærværende forordning. |
16) |
Bilag VIII ændres i overensstemmelse med bilag VII til nærværende forordning. |
17) |
Bilag IX ændres i overensstemmelse med bilag VIII til nærværende forordning. |
18) |
Bilag X ændres i overensstemmelse med bilag IX til nærværende forordning. |
19) |
Et nyt bilag Xa indsættes som omhandlet i bilag X til denne forordning. |
Artikel 2
Ændring af direktiv 2007/46/EF
Bilag I, IV og IX til direktiv 2007/46/EF ændres som angivet i bilag XI til denne forordning.
Artikel 3
Ikrafttræden og anvendelse
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 2 anvendes fra den 1. september 2019.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 19. februar 2019.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
(1) EUT L 188 af 18.7.2009, s. 1.
(2) EUT L 263 af 9.10.2007, s. 1.
(3) Kommissionens forordning (EU) 2017/2400 af 12. december 2017 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 595/2009 for så vidt angår bestemmelse af CO2-emissioner og brændstofforbrug for tunge køretøjer og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF og Kommissionens forordning (EU) nr. 582/2011 (EUT L 349 af 29.12.2017 s. 1).
(4) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/956 om overvågning og indberetning af CO2-emissioner fra og brændstofforbrug af nye tunge køretøjer (EUT L 173 af 9.7.2018, s. 1).
BILAG I
Tabel 1 i bilag I til forordning (EU) 2017/2400 affattes således:
»Tabel 1
Køretøjsgrupper for køretøjer i klasse N
Beskrivelse af elementer, der er relevante for klassificeringen i køretøjsgrupper |
Køretøjsgruppe |
Køretøjets tildelte anvendelsesprofil og køretøjskonfiguration |
|||||||||||||||||||||||||
Akselkonfiguration |
Chassiskonfiguration |
Teknisk tilladt totalmasse (ton) |
Langtur |
Langtur (EMS) |
Regional transport |
Regional transport (EMS) |
Bytransport |
Kommunal forsyning |
Bygge- og anlægssektoren |
||||||||||||||||||
4 × 2 |
Lastbil |
> 3,5 – 7,5 |
(0) |
|
|||||||||||||||||||||||
Lastbil (eller traktor) (**) |
> 7,5 – 10 |
1 |
|
|
R |
|
R |
|
|
||||||||||||||||||
Lastbil (eller traktor) (**) |
> 10 – 12 |
2 |
R+T1 |
|
R |
|
R |
|
|
||||||||||||||||||
Lastbil (eller traktor) (**) |
> 12 – 16 |
3 |
|
|
R |
|
R |
|
|
||||||||||||||||||
Lastbil |
> 16 |
4 |
R+T2 |
|
R |
|
R |
R |
|
||||||||||||||||||
Traktor |
> 16 |
5 |
T+ST |
T+ST+T2 |
T+ST |
T+ST+T2 |
T+ST |
|
|
||||||||||||||||||
Lastbil |
> 16 |
4v (***) |
|
|
|
|
|
R |
R |
||||||||||||||||||
Traktor |
> 16 |
5v (***) |
|
|
|
|
|
|
T+ST |
||||||||||||||||||
4×4 |
Lastbil |
> 7,5 – 16 |
(6) |
|
|||||||||||||||||||||||
Lastbil |
> 16 |
(7) |
|
||||||||||||||||||||||||
Traktor |
> 16 |
(8) |
|
||||||||||||||||||||||||
6×2 |
Lastbil |
alle vægte |
9 |
R+T2 |
R+D+ST |
R |
R+D+ST |
|
R |
|
|||||||||||||||||
Traktor |
alle vægte |
10 |
T+ST |
T+ST+T2 |
T+ST |
T+ST+T2 |
|
|
|
||||||||||||||||||
Lastbil |
alle vægte |
9v (***) |
|
|
|
|
|
R |
R |
||||||||||||||||||
Traktor |
alle vægte |
10v (***) |
|
|
|
|
|
|
T+ST |
||||||||||||||||||
6×4 |
Lastbil |
alle vægte |
11 |
R+T2 |
R+D+ST |
R |
R+D+ST |
|
R |
R |
|||||||||||||||||
Traktor |
alle vægte |
12 |
T+ST |
T+ST+T2 |
T+ST |
T+ST+T2 |
|
|
T+ST |
||||||||||||||||||
6×6 |
Lastbil |
alle vægte |
(13) |
|
|||||||||||||||||||||||
Traktor |
alle vægte |
(14) |
|
||||||||||||||||||||||||
8×2 |
Lastbil |
alle vægte |
(15) |
|
|||||||||||||||||||||||
8×4 |
Lastbil |
alle vægte |
16 |
|
|
|
|
|
|
R |
|||||||||||||||||
8×6 8×8 |
Lastbil |
alle vægte |
(17) |
|
|||||||||||||||||||||||
|
(**) I disse køretøjsklasser behandles traktorer som lastbiler, men med traktorens specifikke vægt i køreklar stand
(***) Undergruppe »v« for køretøjsgruppe 4, 5, 9 og 10: disse anvendelsesprofiler gælder udelukkende for erhvervskøretøjer
BILAG II
I bilag II til forordning (EU) 2017/2400 foretages følgende ændringer:
1) |
I punkt 2 affattes underpunkt 1 således: »1) »Parameter ID«: Entydig identifikator, som bruges i simuleringsværktøjet som specifik inputparameter eller sæt af inputdata« |
2) |
I punkt 3 foretages følgende ændringer:
|
3) |
I punkt 4.3, andet afsnit, (»For køretøjer i gruppe 1, 2 og 3«) udgår litra d) |
4) |
Følgende indsættes som punkt 8 til 8.4: »8. Avancerede førerstøttesystemer
|
(1) I tilfælde af at flere PTO'er er monteret på transmissionen, skal kun den komponent med de højeste tab i henhold til punkt 3.6 i bilag IX, for dens kombination af kriterier »PTOShaftsGearWheels« og »PTOShaftsOtherElements«, oplyses.«
BILAG III
I bilag IV til forordning (EU) 2017/2400 foretages følgende ændringer:
1) |
I del I foretages følgende ændringer:
|
2) |
I del II foretages følgende ændringer:
|
(3) |
Del III udgår. |
BILAG IV
I bilag V til forordning (EU) 2017/2400 foretages følgende ændringer:
1) |
Punkt 3.1.5, underpunkt 4), affattes således:
|
2) |
I punkt 3.2 foretages følgende ændringer:
|
3) |
Punkt 4.3.5.2.1, syvende afsnit, erstattes af følgende: »De 6 yderligere motorhastighedsreferencepunkter skal bestemmes i overensstemmelse med følgende bestemmelser:
|
4) |
Punkt 4.3.5.2.2, andet afsnit, affattes således: »Alle referencepunkter for måldrejningsmoment ved et bestemt målmotorhastighedsreferencepunkt, der overstiger grænseværdien som defineret ved drejningsmomentet ved fuld belastning ved dette særlige målmotorhastighedsreferencepunkt minus 5 procent af Tmax_overall, skal erstattes af et enkelt målmotorhastighedsreferencepunkt ved fuld belastning ved dette særlige målmotorhastighedsreferencepunkt. Hvert af disse referencepunkter måles kun en gang under FCMC-testsekvensen, som er defineret i overensstemmelse med punkt 4.3.5.5. I figur 2 vises et eksempel som illustrerer definitionen af referencepunkter for måldrejningsmoment.« |
5) |
Punkt 5.1, første afsnit, affattes således: »Motorens samlede arbejde i en cyklus eller i en bestemt periode skal bestemmes ud fra de registrerede værdier for motoreffekt bestemt i overensstemmelse med punkt 3.1.2 i dette bilag og punkt 6.3.5 og 7.4.8 i bilag 4 til FN/ECE-regulativ nr. 49, rev. 06.« |
6) |
I punkt 5.3.3.1 i skema 4 affattes den sidste række »Naturgas/PI« således:
|
7) |
I punkt 6.1.8 affattes andet afsnit under overskriften således: »Værdien skal afrundes til 2 decimaler til højre for decimaltegnet i overensstemmelse med ASTM E 29-06.« |
8) |
I tillæg 2, del 1, foretages følgende ændringer:
|
9) |
I tillæg 3 foretages følgende ændringer:
|
10) |
I tillæg 4 foretages følgende ændringer:
|
11) |
I tillæg 5, punkt 1, foretages følgende ændringer:
|
12) |
I tillæg 6 foretages følgende ændringer:
|
13) |
I tillæg 7 foretages følgende ændringer:
|
14) |
Punkt 8.1 i tillæg 8 affattes således:
|
BILAG V
I bilag VI til forordning (EU) 2017/2400 foretages følgende ændringer:
1) |
I punkt 3.1.2.1 affattes det fjerde afsnit under overskriften således: »Den samlede prøvningstid af transmission og gear pr. individuel køretøjsdel må ikke overstige 5 gange den faktiske prøvningstid pr. gear (mulighed for fornyet prøvning af transmission, hvis det er nødvendigt som følge af måle- eller opstillingsfejl).« |
2) |
Punkt 3.3.8.2, andet punktum, affattes således: »Det målte og gennemsnitlige drejningsmoment ved indgangsakslen skal være under ± 5 Nm eller ± 0,5 % af drejningsmomentindstillingsværdien, alt efter hvilken værdi der er størst, for hvert målepunkt for den fuldstændige serie af drejningsmomenttab.« |
3) |
Punkt 5.1.6.2.2.4, underpunkt 1), affattes således:
|
4) |
Punkt 8.1.3, tredje afsnit, affattes således: »X skal erstattes med 1,5 % for MT/AMT/DCT-transmissioner og 3 % for AT-transmissioner eller transmission med mere end 2 friktionskoblinger.« |
5) |
I tillæg 2 foretages følgende ændringer:
|
6) |
I tillæg 3 foretages følgende ændringer:
|
7) |
I tillæg 4 foretages følgende ændringer:
|
8) |
I tillæg 5 foretages følgende ændringer:
|
9) |
I tillæg 7 foretages følgende ændringer:
|
10) |
I tillæg 12 foretages følgende ændringer:
|
(1) DCT skal angives som transmissionstype AMT.«
BILAG VI
I bilag VII til forordning (EU) 2017/2400 foretages følgende ændringer:
1) |
I punkt 4.3 affattes andet punktum efter titlen således: »Resultaterne for drejningsmomenttab skal suppleres i overensstemmelse med punkt 4.4.8 og formateres i overensstemmelse med tillæg 6 for den videre behandling med simuleringsværktøjet.« |
2) |
I punkt 4.4.1 tilføjes følgende punktum til første afsnit under overskriften: »Drejningsmomentmålesekvensen skal udføres og registreres to gange.« |
3) |
I punkt 4.4.2 affattes første afsnit efter titlen således: »Den målte varighed for hvert enkelt kvadratnetpunkt skal være 5-20 sekunder.« |
4) |
I punkt 4.4.3 affattes første afsnit efter titlen således: »De registrerede værdier for hvert kvadratnetpunkt inden for intervallet på 5-20 sekunder, jf. punkt 4.4.2, beregnes som et aritmetisk gennemsnit.« |
5) |
Punkt 4.4.5.1 affattes således:
|
6) |
Punkt 4.4.8.5 affattes således:
|
7) |
I punkt 6.2.1 affattes figur 2 således: »Figur 2 Hastigheds- og drejningsmomentområde for overensstemmelsesprøvning af de certificerede CO2-emissions- og brændstofforbrugsrelaterede egenskaber « |
8) |
Punkt 6.4.1, litra a) og b), affattes således:
|
9) |
I tillæg 2 foretages følgende ændringer:
|
10) |
I tillæg 4, punkt 3.1, foretages følgende ændringer:
|
11) |
I tillæg 5 foretages følgende ændringer:
|
12) |
I tillæg 6 foretages følgende ændringer:
|
BILAG VII
I bilag VIII til forordning (EU) 2017/2400 foretages følgende ændringer:
1) |
I punkt 3 erstattes andet afsnit efter overskriften med følgende: »For køretøjer, som ikke tilhører en familie, anvendes standardværdierne Cd · Adeclared som beskrevet i tillæg 7 til dette bilag. I dette tilfælde skal der ikke leveres inputdata om luftmodstand. Tildelingen af standardværdier foretages automatisk af simuleringsværktøjet.« |
2) |
Punkt 3.3.1 og 3.3.2 affattes således:
|
3) |
Punkt 3.3.7, underpunkt iii, affattes således:
|
4) |
Punkt 3.5.3.1, punkt vii, affattes således:
|
5) |
I punkt 3.5.3.2, efter afsnittet under overskriften, tilføjes følgende tekst: »Hvis det ikke er muligt at opretholde høj hastighed over en komplet runde, f.eks. fordi kurverne er for snævre, er det tilladt at afvige fra målhastighedskrav under kurverne, herunder de nærliggende lige dele, der er nødvendige for at bremse og accelerere køretøjet. Afvigelser skal begrænses så meget som muligt. Alternativt kan opvarmningsfasen udføres på en nærliggende vej, hvis målhastigheden opretholdes inden for ± 10 km/h for 90 % i opvarmningstiden. Den del af opvarmningsfasen, der bruges til kørsel fra vejen til området for stilstand på prøvebanen til nulstilling af drejningsmomentmålerne, skal indgå i den anden opvarmningsfase, der er beskrevet i punkt 3.5.3.4. Tiden for denne del må ikke overstige 20 minutter. Hastigheden og tiden under opvarmningsfasen registreres af måleudstyret.« |
6) |
Punkt 3.5.3.4 affattes således:
|
7) |
Punkt 3.6.5, punkt d, affattes således:
|
8) |
I punkt 3.9 foretages følgende ændringer:
|
9) |
Skema 2 affattes således: Den fjerde række »Køretøjets totalmasse« og tiende række »Gearkassetype« under overskriften affattes således:
|
10) |
I skema 4 affattes overskriften således: »Skema 4 Inputdata til forbehandlingsværktøj for luftmodstand — konfigurationsfil for målestrækning« |
11) |
Punkt 3.10.1.1, punkt xi, affattes således:
|
12) |
I punkt 3.11 erstattes andet afsnit efter titlen med følgende: »Der kan skabes mange forskellige oplyste værdier Cd · Adeclared et enkelt målt Cd · Acr · (0), forudsat at bestemmelserne for familie i punkt 4 i tillæg 5 er opfyldt.« |
13) |
Tillæg 2 affattes således: »Tillæg 2 Oplysningsdokument om luftmodstand
i henhold til … Luftmodstandstype eller -familie (hvis relevant): Generel bemærkning: Der skal defineres et elektronisk filformat til simuleringsværktøjets inputdata, som kan bruges til dataimport til simuleringsværktøjet. Simuleringsværktøjets inputdata til kan afvige fra de data, der anmodes om i oplysningsskemaet og omvendt (fastsættes senere). En datafil er især nødvendig ved behandling af store data, som f.eks. effektivitetsdiagrammer (manuel overførsel/input ikke nødvendigt). … 0.0. GENERELT
DEL 1 VÆSENTLIGE KARAKTERISTIKA FOR (STAMMODEL FOR) LUFTMODSTAND OG LUFTMODSTANDSTYPERNE INDEN FOR EN LUFTMODSTANDSFAMILIE
1.0. SPECIFIKKE OPLYSNINGER OM LUFTMODSTAND
1.3. Karosserispecifikationer (jf. standarddefinition på karosseri) 1.4. Specifikationer for påhængs- og sættevogne (jf. specifikationer for disse efter standardkarosseri) 1.5. Parametre, der definerer familien i overensstemmelse med ansøgerens beskrivelse (kriterier for stammodel og afvegne familiekriterier) BILAGSFORTEGNELSE
Tillæg 1 til oplysningsskemaet Oplysninger om prøvningsbetingelser (hvis relevant)
|
14) |
I tillæg 3, tabel 7, erstattes den sjette række »Køretøjsgruppe 9« under overskriften af følgende:
|
15) |
I tillæg 4, tabel 15, affattes overskriften således: »Specifikationer for standardsættevogn »ST1«« |
16) |
I tillæg 5 foretages følgende ændringer:
|
17) |
I tillæg 6, punkt 2, foretages følgende ændringer:
|
18) |
I tillæg 7, punkt 2, affattes afsnittet over tabel 19 således:
|
19) |
I tillæg 8 foretages følgende ændringer:
|
20) |
Tillæg 9 affattes således: »Tillæg 9 Inputparametre til simuleringsværktøjet Indledning I dette tillæg beskrives den liste over parametre, der skal leveres af køretøjsfabrikanten som input til simuleringsværktøjet. Det gældende XML-skema såvel som dataeksempler findes på den særlige elektroniske distributionsplatform. XML genereres automatisk af luftmodstandsforbehandlingsværktøjet. Definitioner
|
»Parameter-ID«:
Entydig identifikator som anvendt i simuleringsværktøjet for et bestemt inputparameter eller et sæt af inputdata
1)
| »Type«: Parametrets datatype
2) streng … tegnsæt inden med ISO8859-1-kodning stafet … tegnsæt med ISO8859-1-kodning uden foran- eller efterstillet mellemrum dato … dato og tid i UTC-tid efter formatet: YYYY-MM-DD T HH:MM:SS Z , hvor bogstaverne i kursiv beskriver faste tegn, f.eks. »2002-05-30T09:30:10Z« helt tal … værdi med en datatype bestående af hele tal, ingen foranstillede nuller, f.eks. »1800« dobbelt, X … brøktal med præcist X cifre efter decimaltegnet (»« ) og uden foranstillede nuller, f.eks. »dobbelt, 2«: »2345.67« for »dobbelt, 4«: »45.6780«
|
»Enhed« …
parametrets fysiske enhed
3) Sæt inputparametre Tabel 1 Inputparametre »AirDrag«
Hvis der skal anvendes standardværdier i henhold til tillæg 7 i simuleringsværktøjet, oplyses ingen inputdata for luftmodstandskomponent. Standardværdierne tildeles automatisk i henhold til køretøjsgruppeordningen. |
BILAG VIII
I bilag IX til forordning (EU) 2017/2400 foretages følgende ændringer:
1) |
I punkt 1 foretages følgende ændringer:
|
2) |
Punkt 2, underpunkt 17, affattes således: »17) »Pumpe med elektrisk styring«: en hydraulisk pumpe drevet af en elektrisk motor« |
3) |
I punkt 3.2 foretages følgende ændringer:
|
4) |
Punkt 3.3, tredje afsnit, affattes således: »Hvis den teknologi, der anvendes i køretøjet, ikke er opført, skal teknologien »standardgenerator« anvendes i simuleringsværktøjet«. |
5) |
I punkt 3.5 erstattes tabel 9 af følgende tabel: »Tabel 9 Klimaanlæggets mekaniske effektforbrug
|
6) |
I punkt 3.6, i afsnittet under overskriften, affattes det tredje punktum således: »Effektforbrug ved anvendelse med PTO tilkoblet indsættes af simuleringsværktøjet og er ikke beskrevet i det følgende.« |
BILAG IX
I bilag X til forordning (EU) 2017/2400 foretages følgende ændringer:
1) |
Punkt 3.4.1 affattes således:
|
2) |
I punkt 3.4.2 affattes første punktum således: »Dækproducenten anvender mærkerne på dækkets sidevæg eller anbringer en ekstra identifikator på dækket.« |
3) |
Tillæg 1 affattes således: »Tillæg 1 MODEL AF ET CERTIFIKAT FOR EN KOMPONENT, SEPARAT TEKNISK ENHED ELLER SYSTEM Største format: A4 (210 × 297 mm) CERTIFIKAT VEDRØRENDE EN DÆKFAMILIES CO2-EMISSIONS- OG BRÆNDSTOFFORBRUGSRELATEREDE EGENSKABER
et certifikat vedrørende CO2-emissions- og brændstofforbrugsrelaterede egenskaber for en dækfamilie i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EU) 2017/2400, som ændret ved Kommissionens forordning (EU) 2019/318 Certificeringsnummer: … Hash: … Begrundelse for udvidelse: …
|
4) |
I tillæg 2 foretages følgende ændringer:
|
5) |
I tillæg 3 foretages følgende ændringer:
|
6) |
Punkt 2.1 i tillæg 4 affattes således:
|
(1) »Det ikke gældende overstreges«
BILAG X
»BILAG Xa
Overensstemmelse af simuleringsværktøjets anvendelse og af de CO2-emissions- og brændstofforbrugsrelaterede egenskaber ved komponenter, separate tekniske enheder og systemer: Verificeringsprøvningsprocedure
1. Indledning
Dette bilag fastsætter kravene til verificeringsprøvningsproceduren, som er prøvningsproceduren for verifikation af nye tunge køretøjers CO2-emissioner.
Verificeringsprøvningsproceduren består af en prøvning på vejen for at verificere nye køretøjers CO2-emissioner efter produktion. Den skal udføres af køretøjsfabrikanten og verificeres af den godkendelsesmyndighed, der har givet tilladelsen til at anvende simuleringsværktøjet.
Under verificeringsprøvningsproceduren måles drejningsmomentet og hastigheden på drivhjulene, motorhastigheden, brændstofforbruget, køretøjets tilkoblede gear og de øvrige relevante parametre, der er anført i punkt 6.1.6. De målte data skal bruges som input til simuleringsværktøjet, som bruger de køretøjsrelaterede inputdata og inputinformationerne fra bestemmelsen af køretøjets CO2-emissions- og brændstofforbrug. Ved simulering af verificeringsprøvningsproceduren anvendes det øjeblikkeligt målte hjuldrejningsmoment og hjulets rotationshastighed samt motorens hastighed som input som beskrevet i figur 1 i stedet for køretøjets hastighed i overensstemmelse med punkt 6.1.6. Ventilatorens effekt under verificeringsprøvningsproceduren beregnes i overensstemmelse med den målte ventilatorhastighed. Det målte brændstofforbrug skal ligge inden for tolerancerne i punkt 7 og sammenlignes med brændstofforbruget simuleret med de verificeringsdata, der skal bestå verificeringsprøvningsproceduren.
Som en del af verificeringsprøvningsproceduren skal korrektheden af køretøjets indgangsdatasæt fra certificeringen af CO2-emissions- og brændstofforbrugsrelaterede egenskaber i komponenterne, separate tekniske enheder og systemer også revideres for at kontrollere data- og datahåndteringsprocessen. Inputdataenes korrekthed vedrørende komponenter, separate tekniske enheder og systemer, der er relevante for luftmodstand og for køretøjets rullemodstand, skal verificeres i overensstemmelse med punkt 6.1.1.
Figur 1
Skematisk billede af verificeringsprøvningsproceduremetoden
2. Definitioner
I dette bilag anvendes følgende definitioner:
1) »relevant datasæts verificeringsprøvning«: et sæt inputdata for komponenter, separate tekniske enheder og systemer og inputinformationerne, som er anvendt til CO2-bestemmelse af et relevant køretøjs verificeringsprøvningsprocedure
2) »relevant køretøjs verificeringsprøvningsprocedure«: et nyt køretøj, for hvilket en værdi af CO2-emissions- og brændstofforbrug blev bestemt og oplyst i overensstemmelse med artikel 9
3) »køretøjets korrigerede reelle masse«: køretøjets korrigerede relle masse i overensstemmelse med punkt 2, stk. 4, i bilag III
4) »køretøjets reelle masse«: som defineret i artikel 2, stk. 6, i Kommissionens forordning (EU) nr. 1230/2012
5) »køretøjets faktiske masse med nyttelast«: køretøjets faktiske masse med den overbygning og den nyttelast, der er anvendt i verificeringsprøvningsproceduren
6) »hjuleffekt«: den samlede effekt ved et køretøjs drivhjul for at overvinde al køremodstand ved hjulet, beregnet i simuleringsværktøjet fra drivhjulenes målte drejningsmoment og rotationshastighed
7) »kontrolområdenetværkssignal« eller »CAN-signal«: et signal fra forbindelsen med køretøjets elektroniske styreenhed som omhandlet i punkt 2.1.5 i tillæg 1 til bilag II til forordning (EU) nr. 582/2011
8) »bykørsel«: den samlede distance, der køres under brændstofforbrugsmålingen ved hastigheder under 50 km/h
9) »kørsel på landet«: den samlede distance, der køres under brændstofforbrugsmålingen ved hastigheder fra 50 km/h til 70 km/t
10) »kørsel på motorvej«: den samlede distance, der køres i brændstofforbrugsmålingen ved hastigheder over 70 km/t
11) »crosstalk«: signalet ved en sensors hovedudgang (My), frembragt af en målestørrelse (Fz), der påvirker sensoren, som afviger fra den målestørrelse, der er tildelt denne udgang udformningen af koordinatsystem er defineret i henhold til ISO 4130.
3. Udvælgelse af køretøjer
Antallet af nye køretøjer, der skal prøves pr. produktionsår, sikrer, at de relevante variationer af komponenter, separate tekniske enheder eller systemer, der anvendes, er omfattet af verificeringsprøvningsproceduren. Valget af køretøj til verificeringsprøvningen baseres på følgende krav:
a) |
Køretøjer til verificeringsprøvningen vælges af køretøjer i produktionslinjen, for hvilke en værdi af CO2-emissions- og brændstofforbrug er blevet bestemt og oplyst i overensstemmelse med artikel 9. Komponenterne, separate tekniske enheder eller systemer monteret i eller på køretøjet skal være uden serieproduktion og svare til dem, der er monteret på køretøjets produktionsdato. |
b) |
Valget af køretøj foretages af den godkendende myndighed, der har givet tilladelsen til at anvende simuleringsværktøjet på grundlag af forslag fra køretøjsfabrikanten. |
c) |
Kun køretøjer med en drivaksel skal vælges til verificeringsprøvning. |
d) |
Det anbefales at inkludere relevante datasæt for motor, aksel og transmission med højeste salgstal pr. fabrikant i hver verificeringsprøvning. Komponenterne, separate tekniske enheder eller systemer kan alt sammen prøves i et køretøj eller i forskellige køretøjer, under forudsætning af, at hver komponent er dækket af mindst en verificeringsprøvning på et køretøj. |
e) |
Køretøjer, der anvender standardværdier til CO2-certificering af deres komponenter, separate tekniske enheder eller systemer i stedet for målte værdier for transmission og akseltab, må ikke vælges til verificeringsprøvning, så længe køretøjer, som overholder kravene i punkt a) til c) og ved hjælp af målte tabskort for disse komponenter, separate tekniske enheder eller systemer i CO2-certificeringen, produceres. |
f) |
Det mindste antal forskellige køretøjer med forskellige kombinationer af verificeringsprøvning af relevante datasæt, som skal prøves ved verificeringsprøvning på et år, skal baseres på køretøjsfabrikantens salgstal som angivet i skema 1: Tabel 1 Fastlæggelse af det mindste antal køretøjer, der skal testes af køretøjsfabrikanten
|
g) |
Køretøjsfabrikanten afslutter verificeringsprøvningen inden for ti måneder efter den valgte dato for køretøjets verificeringsprøvning. |
4. Forhold ved køretøjet
Hvert køretøj til verificeringsprøvningen skal være i den serietilstand, som det typisk leveres til kunden. Ingen ændringer i hardware, såsom smøremidler, eller i softwaren, såsom hjælpestyring, er tilladt.
4.1. Tilkørsel af køretøj
Tilkørsel af køretøjet er ikke obligatorisk. Hvis prøvekøretøjets samlede kilometerstand er mindre end 15 000 km, anvendes en udviklingskoefficient for prøvningsresultatet som defineret i punkt 7. Prøvekøretøjets samlede kilometerstand er kilometertællerstanden ved begyndelsen af brændstofforbrugsmålingen. Den maksimale kilometerstand for verificeringsprøvningsproceduren skal være 20 000 km.
4.2. Brændstof og smøremidler
Alle smøremidler skal være i overensstemmelse med bilens seriekonfiguration.
Til måling af brændstofforbrug som beskrevet i punkt 6.1.5 anvendes referencebrændstof som angivet i punkt 3.2 i bilag V.
Brændstoftanken skal være fuld ved starten af målingen af brændstofforbruget.
5. Måleudstyr
Alt det af laboratoriets referencemåleudstyr, som anvendes, skal kunne henføres til nationale (internationale) standarder. Kalibreringslaboratoriet skal opfylde kravene i enten ISO 9000-serien og enten ISO/TS 16949 eller ISO/IEC 17025.
5.1. Drejningsmoment
Det direkte drejningsmoment ved alle drivaksler måles med et af følgende målesystemer, der opfylder kravene i skema 2:
a) |
drejningsmomentmåler, nav |
b) |
drejningsmomentmåler, fælg |
c) |
drejningsmomentmåler, halvaksel. |
Det kalibrerede interval skal være mindst 10 000 Nm Måleområdet skal dække hele det drejningsmoment, der forekommer under verificeringsprøvningsproceduren for det prøvede køretøj.
Bevægelsen skal måles under verificeringsprøvningen beskrevet i punkt 6 ved at nulstille momentmålingssystemet i overensstemmelse med punkt 6.1.5 efter forkonditioneringsfasen ved at løfte akslen og måle drejningsmomentet med løftet aksel direkte efter verificeringsprøvningen igen.
For et gyldigt prøvningsresultat skal en maksimal bevægelse af momentmålesystemet over verificeringsprøvningsproceduren på 150 Nm (summen af begge hjul) fastlås.
5.2. Køretøjshastighed
Køretøjets hastighed skal anvendes til eventuel plausibilitetskontrol af gearsignalet senere og skal baseres på CAN-signalet.
5.3. Anvendte gear
Det tilkoblede gear skal ikke måles, men beregnes ved hjælp af simuleringsværktøjet baseret på målt motorhastighed, køretøjets hastighed og dækkets dimensioner og transmissionsforhold i overensstemmelse med punkt 7. Gearstillingen kan også sikres fra CAN-signalet for at kontrollere mulige afvigelser fra gearstillingen beregnet af simuleringsværktøjet. I tilfælde af afvigelser fra gearstillingen med mere end 5 % af prøvens varighed skal årsagerne til afvigelsen undersøges og indberettes af køretøjsfabrikanten. Indgangsdata om gearstilling skal anvendes i simuleringsværktøjet til beregning af gearafhængige tab i gearkassen. Simuleringsværktøjet tager motorhastigheden fra inputdataene som defineret i punkt 5.4.
5.4. Motorens rotationshastighed
Signalet fra forbindelsen med køretøjets elektroniske styreenhed via den åbne indbyggede diagnosegrænseflade skal bruges til at måle motorens hastighed. Alternative målesystemer er tilladt, hvis de opfylder kravene i skema 2.
5.5. Hjulenes rotationshastighed ved drivakslen
Målesystemet for rotationshastigheden af venstre og højre hjul på drivakslen til vurdering af effektforbruget på hjulene som input til simuleringsværktøjet for verificeringsprøvningssimuleringen skal opfylde kravene i skema 2.
5.6. Ventilatorens rotationshastighed
CAN-signalet til ventilatorhastigheden kan anvendes, hvis det er tilgængeligt. Alternativt kan en ekstern sensor, som opfylder kravene i skema 2, anvendes.
5.7. Brændstofsmålesystem
Det forbrugte brændstof måles om bord med en måleanordning, der angiver den samlede mængde brændstof, der forbruges, i kg. Brændstofsmålesystemet skal være baseret på en af følgende målemetoder:
a) |
Måling af brændstofmasse. Brændstofmåleapparatet skal opfylde nøjagtighedskravene i skema 2 for brændstofmålesystemet. |
b) |
Måling af brændstofvolumen sammen med korrektion for brændstoffets termiske udvidelse. Måleapparatet til brændstofvolumen og måleapparatet til brændstoftemperatur skal opfylde nøjagtighedskravene i skema 2 for målesystemet af brændstofvolumen. Den forbrugte brændstofmasse beregnes efter følgende ligning:
hvor:
|
5.8. Køretøjets vægt
Følgende masser af køretøjet måles med udstyr, der opfylder kravene i skema 2:
a) |
Køretøjets reelle masse |
b) |
Køretøjets reelle masse med nyttelast. |
5.9. Generelle krav til egenmålinger
Alle data skal registreres i mindst 2 Hz-frekvens eller ved anbefalet frekvens fra udstyrsmaskinen, alt efter hvilken værdi der er højere.
Indgangsdataene til simuleringsværktøjet kan bestå af forskellige registratorer. Følgende inputdata skal leveres fra målinger:
a) |
Drejningsmoment på drivhjulene pr. hjul |
b) |
Rotationshastighed på de drevne hjul pr. hjul |
c) |
Gear (valgfrit) |
d) |
Motorhastighed |
e) |
Ventilatorhastighed |
f) |
Køretøjshastighed |
g) |
Brændselsstrøm. |
Drejningsmomentet og rotationshastigheden ved hjulene registreres i et data-logging-system. Hvis der bruges forskellige data-logging-systemer til de andre signaler, skal et fælles signal, såsom køretøjets hastighed, registreres for at sikre korrekt tidstilpasning af signalerne.
Alt det anvendte måleudstyr skal opfylde nøjagtighedskravene i skema 2. Alt udstyr, der ikke er opført i skema 2, skal opfylde nøjagtighedskravene i skema 2 i bilag V.
Tabel 2
Krav til målesystemer
Målesystem |
Nøjagtighed |
Stigningstide (1) |
Balance for køretøjets vægt |
50 kg eller < 0,5 % maks. kalibrering alt efter hvad der er mindre |
— |
Hjulenes rotationshastighed |
< 0,5 % maks. kalibrering |
≤ 1 s |
Brændstoffets massestrøm (flydende brændstoffer) |
< 1,0 % af aflæsningen eller < 0,5 % maks. kalibrering alt efter hvad der er større |
≤ 2 s |
Målesystem til brændstofvolumene (2) |
< 1,0 % af aflæsningen eller < 0,5 % maks. kalibrering alt efter hvad der er større |
≤ 2 s |
Brændstoffets temperatur |
± 1 °C |
≤ 2 s |
Sensor til måling af rotationshastighedens ventilator |
0,4 % af den aflæste værdi eller 0,2 % af den maksimale hastighedskalibrering, alt efter hvad der er større |
≤ 1 s |
Motorhastighed |
Jf. bilag V |
|
Hjulmoment |
For 10 kNm kalibrering: < 40 Nm nøjagtighed < 20 Nm krydstale |
< 0,1 s |
De maksimale kalibreringsværdier skal mindst være 1,1 gange den maksimale værdi, der forventes under alle prøvekørsler for det pågældende målesystem. For momentmålingssystemet kan den maksimale kalibrering begrænses til 10 kNm.
Den angivne nøjagtighed skal opfyldes ved summen af alle enkelte nøjagtigheder, hvis mere end en skala anvendes.
6. Prøvningsprocedure
6.1. Klargøring af køretøjet
Køretøjet tages fra serieproduktionen og vælges som angivet i punkt 3.
6.1.1. Validering af inputdata
Fabrikantens registreringsfil for det valgte køretøj vil blive anvendt som grundlag for validering af inputdata. Identifikationsnumret på det valgte køretøj skal være det samme som køretøjets identifikationsnummer i kundeoplysningerne.
Efter anmodning af den godkendende myndighed, der har udstedt tilladelsen til at betjene simuleringsværktøjet, skal køretøjsfabrikanten inden for 15 arbejdsdage levere fabrikantens registreringsfil, inputinformation og inputdata, der er nødvendige for at køre simuleringsværktøjet samt certifikatet for CO2-emissions- og brændstofforbrugsrelaterede egenskaber for alle relevante komponenter, separate tekniske enheder eller systemer.
6.1.1.1. Verificering af komponenter, separate tekniske enheder eller systemer samt inputdata og oplysninger
Følgende kontroller udføres for komponenterne, separate tekniske enheder og systemer monteret på køretøjet:
a) |
Simuleringsværktøjets dataintegritet: integriteten af den kryptografiske hash af fabrikantens registreringer i overensstemmelse med artikel 9, stk. 3, som beregnes igen under verificeringsprøvningsproceduren med hashingværktøjet, skal verificeres ved sammenligning med den kryptografiske hash i typeattesten |
b) |
Køretøjers data: køretøjets identifikationsnummer, akselkonfiguration, udvalgte hjælpemidler og effektudtagningsteknologi skal svare til det valgte køretøj |
c) |
Komponent, separat teknisk enhed eller systemdata: certifiiceringsnummeret og den modeltype, der er trykt på certifikatet for CO2-emissions- og brændstofforbrugsrelaterede egenskaber, skal svare til komponenten, den separate tekniske enhed eller det system, der er installeret i det valgte køretøj |
d) |
Hash af simuleringsværktøjets inputdata og inputinformation skal svare til den hash, der er trykt på certifikatet for CO2-emissions- og brændstofforbrugsrelaterede egenskaber for følgende komponenter, separate tekniske enheder eller systemer:
|
6.1.1.2. Verifikation af køretøjets masse
Hvis den godkendende myndighed har anmodet om tilladelse til at betjene simuleringsværktøjet, skal en verificering af køretøjets korrigerede faktiske masse inkluderes i verificeringen af inputdata.
Til verificeringen af massen skal køretøjets masse i driftsklar stand verificeres i overensstemmelse med punkt 2 i tillæg 2 til bilag I til forordning (EF) nr. 1230/2012.
6.1.1.3. Handlinger, der skal træffes
I tilfælde af uoverensstemmelser i certificeringsnummeret eller den kryptografiske hash af en eller flere filer vedrørende komponenterne, separate tekniske enheder eller systemer, der er anført i punkt 6.1.1.1, litra d), underpunkt i) til (vii), skal den korrekte inputdatafil, som opfylder kontrollen i overensstemmelse med punkt 6.1.1.1 og 6.1.1.2, erstatte de ukorrekte data i alle yderligere handlinger. Hvis der ikke findes noget komplet inputdatasæt med korrekte certifikater af CO2-emissions- og brændstofforbrugsrelaterede egenskaber til de komponenter, separate tekniske enheder eller systemer, der er anført i punkt 6.1.1.1, litra d), underpunkt i) til vii), afsluttes verificeringsprøvningen, og køretøjet dumper verificeringsprøvningen.
6.1.2. Indkøringsfase
Efter valideringen af inputdata i overensstemmelse med punkt 6.1.1 kan en tilkørselsfase på en kilometertællerstand på op til maksimalt 15 000 km uden brug af referencebrændstof finde sted, hvis det valgte køretøjs kilometertællerstand er under 15 000 km. I tilfælde af beskadigelse af komponenter, separate tekniske enheder eller systemer, der er anført i punkt 6.1.1.1, kan komponenten, separate tekniske enheder eller systemer erstattes af en tilsvarende komponent, separate tekniske enheder eller systemer med samme certificeringsnummer. Udskiftningen dokumenteres i prøvningsrapporten.
Alle relevante komponenter, separate tekniske enheder eller systemer skal kontrolleres inden målingerne for at udelukke usædvanlige forhold, som for eksempel ukorrekte oliefyldningsniveauer, tilsluttede luftfiltre eller indbyggede diagnostiske advarsler.
6.1.3. Fastlæggelse af måleudstyr
Alle målesystemer skal kalibreres i overensstemmelse med udstyrsfabrikantens bestemmelser. Hvis der ikke findes nogen bestemmelser, skal anbefalingerne fra udstyrsfabrikanten følges til kalibrering.
Efter tilkørselsfasen udstyres køretøjet med målesystemerne i punkt 5.
6.1.4. Klargøring af prøvningskøretøjet til måling af brændstofforbrug
Traktorer i de køretøjsgrupper, der er defineret i skema 1 i bilag I, skal prøves med enhver form for sættevogn, såfremt den nedenfor definerede lastning kan anvendes.
Lastbiler i de køretøjsgrupper, der er defineret i skema 1 i bilag I, skal prøves med påhængsvogn, hvis der er monteret en påhængsvognforbindelse. Der kan anvendes en hvilken som helst karosseritype eller anden enhed til at bære den nedenfor angivne lastning.
Køretøjernes karosserier kan afvige fra standardkarosserierne i skema 1 i bilag I til certificering af CO2-emissions og brændstofforbrugsrelaterede egenskaber for komponent, separate tekniske enheder eller systemer.
Køretøjets nyttelast skal mindst svare til en masse, der fører til en samlet prøvevægt på 90 % af den tilladte totalvægt kombineret eller den tilladte totalvægt for lastbiler uden påhængsvogn.
Dæktrykket skal svare til fabrikantens anbefaling. Sættevognens dæk kan afvige fra de standarddæk, der er angivet i skema 2 i del B i bilag II til forordning (EF) nr. 661/2009 til CO2-certificering af dæk.
Alle indstillinger, der påvirker kravet til hjælpeenergi, skal, hvor det er relevant, fastsættes til et minimum af rimeligt energiforbrug. Klimaanlægget skal være slukket, og udluftningen af kabinen skal indstilles lavere end middelmassestrømmen. Yderligere energiforbrug, der ikke er nødvendigt for at betjene køretøjet, skal slukkes. Eksterne enheder, der leverer energi om bord, som f.eks. eksterne batterier, må kun anvendes til at betjene det ekstra måleudstyr til verifikationsprøveproceduren, der er angivet i skema 2, men må ikke levere ikke energi til serielt udstyr på køretøjet.
En partikelfilterregenerering kan påbegyndes og skal opnås inden verificeringsprøvningen. Hvis en påbegyndt partikelfilterregulering ikke kan opnås inden verificeringsprøvningen, er prøvningen ugyldig og skal gentages.
6.1.5. Verificeringsprøvning
6.1.5.1. Rutevalg]
Den rute, der er valgt til verificeringsprøvningen, skal opfylde kravene i skema 3. Ruterne kan omfatte både offentlige og private baner.
6.1.5.2. Forkonditionering af køretøjet
Der kræves ingen særlig forkonditionering af køretøjet.
6.1.5.3. Opvarmning af køretøj
Inden målingen af brændstofforbruget begynder, skal køretøjet køres for at varme op som angivet i skema 3. Opvarmningsfasen tages ikke i betragtning ved vurderingen af verificeringsprøvningen.
6.1.5.4. Nulstilling af udstyr til måling af drejningsmoment
Nulstillingen af udstyret til måling af drejningsmoment skal følge fabrikantens anvisninger. Det skal sikres for nulstilling, at drejningsmomentet på drivakslen er nul. For at nulstille stoppes køretøjet umiddelbart efter opvarmningsfasen, og nulstillingen skal udføres umiddelbart efter, at køretøjet stopper for at minimere nedkølingseffekter. Nulstillingen skal være færdig inden for mindre end 20 minutter.
6.1.5.5. Måling af brændstofforbrug
Måling af brændstofforbrug starter umiddelbart efter, at udstyret til måling af hjuldrejningsmomentet er nulstillet ved køretøjets stilstand og motorens tomgang. Køretøjet skal under målingen betjenes i en kørestil, hvor unødvendig bremsning af køretøjet, tryk på speeder og aggressiv svingning undgås. Indstillingen af de elektroniske styresystemer, der aktiveres automatisk ved køretøjets start, skal anvendes, og gearskift udføres af det automatiske system, hvis det er relevant. Hvis kun manuelle indstillinger for de elektroniske styresystemer er tilgængelige, vælges de indstillinger, der fører til højere brændstofforbrug pr. kilometer. Varigheden af målingen af brændstofforbrug skal ligge inden for tolerancerne i skema 3. Målingen af brændstofforbruget afsluttes også ved køretøjets stilstand i tomgang umiddelbart før målingen af bevægelsen af udstyret til måling af drejningsmoment.
6.1.5.6. Måling af bevægelse af udstyret til måling af drejningsmoment
Umiddelbart efter målingen af brændstofforbruget registreres bevægelsen af udstyret til måling af drejningsmoment ved at måle drejningsmomentet under de samme køretøjsbetingelser som under nulstillingsprocessen. Hvis målingen af brændstofforbruget ikke afsluttes med køretøjshastighed nul, stoppes køretøjet til måling af bevægelse ved moderat deceleration.
6.1.5.7. Grænsebetingelser for verificeringsprøvningen
De grænsebetingelser, der skal opfyldes for en gyldig verificeringsprøvning, er angivet i skema 3.
Hvis køretøjet består verificeringsprøvningen i overensstemmelse med punkt 7, bliver prøvningen erklæret gyldig, selv om følgende betingelser ikke er opfyldt:
— |
underskridelse af minimumsværdier for parameter nr. 1, 2, 6, 9 i skema 3 |
— |
overskridelse af maksimumsværdier for parameter nr. 3, 4, 5, 7, 8, 10, 12 i skema 3. |
Tabel 3
Parametre for en gyldig verificeringsprøvning
Nr. |
Parametre |
Min. |
Maks. |
Gælder for |
1 |
Opvarmning [minutter] |
60 |
|
|
2 |
Gennemsnitshastighed ved opvarmning [km/h] |
70 (3) |
100 |
|
3 |
Måling af brændstofforbrugsvarighed [minutter] |
80 |
120 |
|
4 |
Afstandsbaseret delekørsel i byen |
2 % |
8 % |
køretøjsgruppe 4, 5, 9, 10 |
5 |
Afstandsbaseret delekørsel på landet |
7 % |
13 % |
|
6 |
Afstandsbaseret delekørsel på motorvej |
74 % |
— |
køretøjsgruppe 4, 5, 9, 10 |
7 |
Tidsdelt tomgang ved stilstand |
|
5 % |
|
8 |
Gennemsnitlig rumtemperatur |
5 °C |
30 °C |
|
9 |
Vejbetingelse tør |
100 % |
|
|
10 |
Vejbetingelse sne eller is |
|
0 % |
|
11 |
Rutens seglniveau [m] |
0 |
800 |
|
12 |
Varighed af kontinuerlig tomgang ved stilstand [minutter] |
|
3 |
|
I tilfælde af usædvanlige trafikforhold gentages verificeringsprøvningen.
6.1.6. Indberetning af data
De data, der er registreret under verificeringsprøvningen, skal indberettes til den godkendende myndighed, som har udstedt tilladelsen til at betjene simuleringsværktøjet som følger:
a) |
De registrerede data vil blive rapporteret i konstante 2 Hz-signaler som angivet i skema 1. De registrerede data ved højere frekvenser end 2 Hz vil blive konverteret til 2 Hz ved at finde gennemsnittet af tidsintervaller omkring 2 Hz-knudepunkterne. I tilfælde af f.eks. en 10 Hz-prøvetagning defineres det første 2 Hz-knudepunkt af gennemsnittet fra andet 0,1 til 0,5, det andet knudepunkt defineres af gennemsnittet fra andet 0,6 til 1,0. Tidsstemplet for hver knudepunkt skal være det sidste tidsstempel pr. knudepunkt, dvs. 0,5, 1,0, 1,5 osv. |
b) |
Hjuleffekten skal beregnes ud fra det målte hjuldrejningsmoment og rotationshjulets hastighed. Alle værdier skal først konverteres til 2 Hz-signaler i overensstemmelse med punkt a). Derefter beregnes hjulets effekt for hvert drivhjul ud fra 2 Hz drejningsmoment og hastighedssignaler som angivet i følgende ligning: hvor:
Hjulets effektinputdata til verificeringsprøvningssimuleringen med simuleringsværktøjet er summen af effekten af alle køretøjets drivhjul som angivet i følgende ligning: hvor:
|
Tabel 4
Format for indberetning af data for målte data til simuleringsværktøjet i verificeringsprøvningen
Mængde |
Enhed |
Hovedinputdata |
Bemærkning |
tidsknudepunkt |
[s] |
<t> |
|
køretøjshastighed |
[km/h] |
<v> |
|
motorhastighed |
[rpm] |
<n_eng> |
|
motorkøleventilatorhastighed |
[rpm] |
<n_fan> |
|
drejningsmoment venstre hjul |
[Nm] |
<tq_left> |
|
drejningsmoment højre hjul |
[Nm] |
<tq_right> |
|
hjulhastighed venstre |
[rpm] |
<n_wh_left> |
|
hjulhastighed højre |
[rpm] |
<n_wh_right> |
|
gear |
[-] |
<gear> |
valfrit signal for MT og AMT |
brændselsstrøm |
[g/h] |
<fc> |
for standard NCV (punkt 7.2) |
7. Prøvningsevaluering
Det simulerede brændstofforbrug skal sammenlignes med det målte brændstofforbrug ved hjælp af simuleringsværktøjet.
7.1. Simulering af brændstofforbruget
Inputdata og inputinformation til simuleringsværktøjet til verifikationsprøvningen er som følger:
a) |
De certificerede CO2-emissions- og brændstofforbrugsrelaterede egenskaber for komponenter, separate tekniske enheder og systemer:
|
b) |
Inputdata angivet i skema 4. |
Den effekt, som simuleringsværktøjet beregner ved ligninger af længdegående dynamik fra den målte køretøjshastighed og vejhældningskurs, kan anvendes til sandsynlighedskontrol for at undersøge, om hele det simulerede cyklusarbejde svarer til den målte værdi.
Simuleringsværktøjet beregner gearene, der er involveret under verificeringsprøvningen, ved at beregne motorhastighederne pr. gear ved køretøjets faktiske hastighed og vælge det gear med den motorhastighed, som ligger tættest på den målte motorhastighed.
Den målte hjuleffekt skal erstatte simuleringsværktøjets verificeringsprøvningsmodus med det simulerede effektkrav på hjulene. Den målte motorhastighed og det gear, der er defineret i verificeringsprøvningsinputdataene, erstatter den tilsvarende simuleringsdel. Ventilatorens standardeffekt i simuleringsværktøjet vil blive erstattet af ventilatorens effekt beregnet ud fra ventilatorens målte hastighed i simuleringsværktøjet som følger:
hvor:
Pfan |
= |
ventilatorens effekt, der skal anvendes i simuleringen til verificeringsprøvningen [kW] |
RPMfan |
= |
målt rotationshastighed for ventilatoren [1/s] |
Dfan |
= |
ventilatorens diameter [m] |
C1, C2, C3 |
= |
generiske parametre til simuleringsværktøjet: |
C1 |
= |
7 320 W |
C2 |
= |
1 200 rpm |
C3 |
= |
810 mm |
Styrepumpe, kompressor og generator skal tilskrives standardværdier i overensstemmelse med bilag IX.
Alle andre simuleringstrin og al datahåndtering vedrørende aksel-, transmissions- og motoreffektivitet skal være identiske med simuleringsværktøjets anvendelse for at bestemme og oplyse nye køretøjers CO2-emissions- og brændstofforbrug.
Den simulerede brændstofforbrugsværdi er den samlede brændstofstrøm over verificeringsprøvningens relevante prøvningsafstand, fra nulstillingens afslutning efter opvarmningsfasen til prøvningens afslutning. Den samlede verificeringsprøvnings relevante prøvningsafstand beregnes ud fra køretøjets hastighedssignal.
Resultaterne fra simuleringsværktøjet til verificeringsprøvningen beregnes som følger:
hvor:
VT work |
= |
Verificeringsprøvningsarbejde beregnet af simuleringsværktøjet for hele brændstofforbrugsmålingsfasen [kWh] |
FCsim |
= |
Brændstofforbrug simuleret af simuleringsværktøjet over hele brændstofforbrugsmålingsfasen i [g/kWh] |
fs |
= |
Simuleringshastighed [Hz] |
FCsim (t) |
= |
Øjeblikkeligt brændstofforbrug simuleret af simuleringsværktøjet over prøvningen [g/s] |
7.2. Beregning af det målte brændstofforbrug
Den målte brændstofstrøm skal integreres i samme tidsrum som det simulerede brændstofforbrug. Det målte brændstofforbrug for den samlede prøvning beregnes som følger:
hvor:
FCm |
= |
Brændstofforbrug målt ved at integrere brændstofmassestrømmen over hele brændstofforbrugsmålingsfasen [g/kWh] |
FCm (t) |
= |
Øjeblikkelig brændstofmassestrøm målt under målingen [g/s] |
fs |
= |
Prøvetagningshastighed i [Hz] |
VT workm |
= |
Verificeringsprøvningsarbejdet ved hjulet beregnet ud fra det målte hjuldrejningsmoment og hjulets rotationshastighed over hele brændstofforbrugsmålingsfasen [kWh] |
Pwheel-i-measured,t |
= |
Positiv effekt på venstre (i = l) og højre (i = 2) hjul beregnet ud fra det målte hjuldrejningsmoment og hjulets rotationshastighed ved tidspringet t, hvor kun effektværdier større nul tages i betragtning |
Torquei |
= |
øjeblikkeligt målt drejningsmoment ved hjulet »i« i tiden trin »t« [Nm] |
rpmi |
= |
øjeblikkelig målt rotationshastighed ved hjulet »i« i tidstrin »t« [min-1] |
De målte brændstofforbrugsværdier korrigeres for den effektive brændværdi (NCV) som angivet i punkt 3 i bilag V for at beregne verificeringsprøvningsresultaterne.
hvor:
NCVmeas |
= |
NCV af det brændstof, der anvendes i verificeringsprøvningen, bestemmes i overensstemmelse med punkt 3.2 i bilag V [MJ/kg] |
NCVstd |
= |
Standard NCV i overensstemmelse med skema 4 i bilag V [MJ/kg] |
FCm,corr |
= |
Brændstofforbrug målt ved at integrere brændstofmassen over hele brændstofforbrugsmålingsfasen korrigeret for prøvningsbrændstof NCV [g/kWh] |
7.3. Bestået/ikke bestået-kontrol
Køretøjet består verifikationsprøvningen, hvis forholdet mellem korrigeret målt brændstofforbrug og simuleret brændstofforbrug ligger under tolerancerne i skema 5.
I tilfælde af en kortere tilkørselsfase end 15 000 km kan indvirkningen på køretøjets brændstofeffektivitet korrigeres med følgende udviklingskoefficient:
[g/kWh]
hvor:
FCm-c |
= |
Brændstofforbrug målt og korrigeret af en kortere tilkørselsfase |
kilometertal |
= |
tilkørselsafstand [km] |
ef |
= |
Udviklingskoefficient på 0,98 |
Ved kilometertællerstand over 15 000 km må der ikke anvendes nogen korrektion.
Forholdet mellem målt og simuleret brændstofforbrug for den samlede verificeringsprøvning af den relevante tur beregnes som verificeringsprøvningsforholdet i overensstemmelse med følgende ligning:
hvor:
CVTP |
= |
Forholdet mellem målt og simuleret brændstofforbrug i verificeringsprøvningsproceduren |
Til sammenligning med køretøjets oplyste CO2-emissioner i overensstemmelse med artikel 9 bestemmes køretøjets verificerede CO2-emissioner som følger:
hvor:
CO2 verified |
= |
verificerede CO2-emissioner af køretøjet i [g/t-km] |
CO2 declared |
= |
oplyste CO2-emissioner af køretøjet i [g/t-km] |
Hvis et første køretøj dumper tolerancerne for CVTP, kan der udføres to prøvninger på samme køretøj, eller to andre lignende køretøjer kan prøves efter anmodning fra køretøjsfabrikanten. Til bedømmelse af det beståelseskriterium, der er angivet i skema 5, anvendes gennemsnittene af forholdet mellem verificeringsprøvningsproceduren fra op til tre prøvninger. Hvis beståelseskriteriet ikke opnås, dumper køretøjet verificeringsprøvningen.
Tabel 5
Kriterierne for at bestå eller dumpe verificeringsprøvningen
|
CVPT |
Kriterierne for at bestå eller dumpe verificeringsprøvningsproceduren |
< 1,075 |
8. Indberetningsprocedurer
Prøvningsrapporten udarbejdes af køretøjsfabrikanten for hvert prøvet køretøj og skal mindst indeholde følgende resultater af verificeringsprøvningen:
8.1. Generelt
8.1.1. Køretøjsfabrikantens navn og adresse
8.1.2. Adresse(r) på samlefabrik(ker)
8.1.3. Navn, adresse, telefon- og faxnummer samt e-mailadresse på køretøjsfabrikantens repræsentant
8.1.4. Type og handelsbetegnelse
8.1.5. Udvælgelseskriterier for køretøj og CO2 relevante komponenter (tekst)
8.1.6. Køretøjets ejer
8.1.7. Kilometertællerstand ved prøvningsstart af brændstofforbrugsmålingen (km)
8.2. Oplysninger om køretøjet
8.2.1. Køretøjsmodel
8.2.2. Køretøjets identifikationsnummer (VIN)
8.2.3. Køretøjsklasse (N2, N3)
8.2.4. Akselkonfiguration
8.2.5. Maksimal totalmasse (t)
8.2.6. Køretøjsgruppe
8.2.7. Køretøjets berigtigede reelle masse (kg)
8.2.8. Kryptografisk hash af fabrikantens registreringer
8.2.9. Køretøjskombinationens kombinerede bruttovægt i verificeringsprøvningen (kg)
8.3. Specifikationer for hovedmotor
8.3.1. Motormodel
8.3.2. Motorens certificeringsnummer
8.3.3. Motorens nominelle effekt (kW)
8.3.4. Motorkapacitet (l)
8.3.5. Motorens referencebrændstoftype (diesel/LPG/CNG …)
8.3.6. Hash af mapningsfil/dokument vedrørende brændstof
8.4. Primære transmissionsspecifikationer
8.4.1. Transmissionsmodel
8.4.2. Transmissionens certificeringsnummer
8.4.3. Vigtigste mulighed valgt til generering af tabsmapninger (Valgmulighed 1/Valgmulighed 2/Valgmulighed 3/Standardværdier)
8.4.4. Transmissionstype
8.4.5. Antal gear
8.4.6. Endeligt gearudvekslingsforhold for gear
8.4.7. Retardertype
8.4.8. Kraftudtag (ja/nej)
8.4.9. Hash af mapningsfil/dokument vedrørende effektivitet
8.5. Hovedretarderspecifikationer
8.5.1. Retardermodel
8.5.2. Retarderens certificeringsnummer
8.5.3. Mulighed valgt ved certificering til generering af tabsmapning (standardværdier/måling)
8.5.4. Hash af retardermapningsfil/dokument vedrørende effektivitet
8.6. Specifikationer for drejningsmomentomformer
8.6.1. Drejningsmomentomformermodel
8.6.2. Drejningsmomentomformerens certificeringsnummer
8.6.3. Mulighed valgt ved certificering til generering af tabsmapning (standardværdier/måling)
8.6.4. Hash af mapningsfil/dokument vedrørende effektivitet
8.7. Specifikationer for vinkeldrev
8.7.1. Vinkeldrevmodel
8.7.2. Akslens certificeringsnummer
8.7.3. Mulighed valgt ved certificering til generering af tabsmapning (standardværdier/måling)
8.7.4. Vinkeldrevets udvekslingsforhold
8.7.5. Hash af mapningsfil/dokument vedrørende effektivitet
8.8. Akselspecifikationer
8.8.1. Akselmodel
8.8.2. Akslens certificeringsnummer
8.8.3. Mulighed valgt ved certificering til generering af tabsmapning (standardværdier/måling)
8.8.4. Akseltype (f.eks. almindelig trækkende enkeltaksel)
8.8.5. Akseludvekslingsforhold
8.8.6. Hash af mapningsfil/dokument vedrørende effektivitet
8.9. Aerodynamik
8.9.1. Model
8.9.2. Mulighed valgt ved certificering til generering af CdxA (standardværdier/måling)
8.9.3. CdxA-certificeringsnummer (hvis relevant)
8.9.4. CdxA-værdi
8.9.5. Hash af mapningsfil/dokument vedrørende effektivitet
8.10. Primære dækspecifikationer
8.10.1. Dækkets certificeringsnummer på alle aksler
8.10.2. Specifik rullemodstandskoefficient for alle dæk på alle aksler
8.11. Primære specifikationer for hjælpeudstyr
8.11.1. Motorventilatorteknologi
8.11.2. Ratpumpeteknologi
8.11.3. Elsystemteknologi
8.11.4. Pneumatiksystemteknologi
8.12. Prøvningsbetingelser
8.12.1. Køretøjets reelle masse (kg)
8.12.2. Køretøjets reelle masse med nyttelast (kg)
8.12.3. Opvarmningstid (minutter)
8.12.4. Gennemsnitshastighed ved opvarmning (km/h)
8.12.5. Måling af brændstofforbrugsvarighed (minutter)
8.12.6. Afstandsbaseret delekørsel i byen (%)
8.12.7. Afstandsbaseret delekørsel på landet (%)
8.12.8. Afstandsbaseret delekørsel på motorvej (%)
8.12.9. Tidsdelt tomgang ved stilstand (%)
8.12.10. Opbevaring ved rumtemperatur (°C)
8.12.11. Vejtilstand (tør, våd, sne, is, andet angiv venligst)
8.12.12. Rutens maksimale seglniveau (m)
8.12.13. Maksimal varighed af kontinuerlig tomgang ved stilstand (minutter)
8.13. Resultater af verificeringsprøvningen
8.13.1. Ventilatorens gennemsnitlige effekt beregnet til verificeringsprøvningen ved hjælp af simuleringsværktøjet (kW)
8.13.2. Arbejde over verificeringsprøvningen beregnet ved hjælp af simuleringsværktøjet (kW)
8.13.3. Arbejde over verificeringsprøvningen målt ved hjælp af værktøj [kW]
8.13.4. Brændstoffets NCV anvendt i verificeringsprøvningen i (MJ/kg)
8.13.5. Målt brændstofforbrug i verificeringsprøvningen (g/km)
8.13.6. Korrigeret brændstofforbrug i verificeringsprøvningen (g/kWh)
8.13.7. Simuleret brændstofforbrug i verificeringsprøvningen (g/km)
8.13.8. Simuleret brændstofforbrug i verificeringsprøvningen (g/kWh)
8.13.9. Anvendelsesprofil (langtur, langtur (EMS), regional transport, regional transport (EMS), bytransport, kommunal transport, bygge- og anlægssektoren)
8.13.10. Køretøjets verificerede CO2-emissioner (g/tkm)
8.13.11. Køretøjets oplyste CO2-emissioner (g/tkm)
8.13.12. Forholdet mellem målt og simuleret brændstofforbrug i verificeringsprøvningsproceduren i (-)
8.13.13. Verificeringsprøvningen bestået (ja/nej)
8.14. Software og brugeroplysninger
8.14.1. Simuleringsværktøjets version (X.X.X)
8.14.2. Dato og tidspunkt for simuleringen
(1) Stigningstid betegner den tid, der forløber fra den viste værdi stiger fra 10 % til 90 % af den endelige analysatoraflæsning (t 90 — t10).
(2) Nøjagtigheden skal være opfyldt for den integrerede brændstofstrøm i løbet af 100 minutter.
(3) Eller maksimal køretøjshastighed, hvis den er lavere end 70 km/h.
BILAG XI
I bilag I, IV og IX til direktiv 2007/46/EF foretages følgende ændringer:
1) |
Bilag I ændres således:
|
2) |
I bilag IV, del I, affattes den forklarende bemærkning 16 således:
|
3) |
I bilag IX foretages følgende ændringer:
|