(1)

Statistiske data og indikatorer er grundlaget for ansvarlige evidensbaserede politikker. Inden for rammerne af Europa 2020-strategien og som led i styrkelsen af økonomisk styring spiller sociale indikatorer en afgørende rolle med hensyn til at levere informationer til og støtte Unionens vigtigste prioriteter. Disse prioriteter vedrører navnlig inklusiv og bæredygtig vækst og jobskabelse, social samhørighed, bekæmpelsen af fattigdom, uligheder og social udelukkelse, inklusion af personer med handicap og ligebehandling, samt kompetencer, mobilitet og den digitale økonomi. Der er navnlig behov for sociale indikatorer til at give et velfunderet statistisk grundlag for udvikling og overvågning af de politikker, som Unionen og medlemsstaterne indfører for at varetage disse prioriteter. Sociale statistikker af høj kvalitet er nødvendige for at forbedre Unionens modstandsdygtighed og dens samhørighedsmål og for at bevare dens velfærdsniveau. Velfunderede data er også af den allerstørste betydning som et værn mod misinformation.

(2)

Sociale statistikker spiller en yderst vigtig rolle for styrkelsen af de sociale mål i det europæiske semester, og det er af afgørende betydning at forbedre tilgængeligheden af sociale indikatorer med henblik på at sikre, at de udarbejdes i rette tid for den relevante politiske ramme. Forbedring af den sociale dimension af det europæiske semester vil forbedre Unionens og dens samhørighedsmåls modstandsdygtighed og vil sikre, at velfærdsniveauet opretholdes.

(3)

I overensstemmelse med initiativet »Hinsides BNP« er det vigtigt at tage fat på de sociale aspekter af fremskridt med stærke indikatorer, der fokuserer på borgernes situation, beskriver fordelingen af materielle levevilkår og uligheder og undersøger de mange dimensioner af livskvalitet bedre.

(4)

Europæiske sociale statistikker bør udarbejdes på grundlag af lige behandling af alle slags brugere såsom politiske beslutningstagere, offentlige myndigheder, forskere, fagforeninger, studerende, repræsentanter for civilsamfundet, herunder ikkestatslige organisationer, og borgere, som bør kunne få nem og gratis adgang til statistikker via Kommissionens (Eurostats) databaser på dennes websted og i dens publikationer. I denne forbindelse bør Kommissionens (Eurostats) websteds aktualitet og brugervenlighed forbedres yderligere.

(5)

Det er derfor yderst vigtigt, at sociale indikatorer er af tilstrækkelig høj kvalitet, navnlig for så vidt angår deres nøjagtighed, aktualitet, anvendelighed og tilgængelighed, deres relevans og deres mulighed for tilpasning til nye brugeres behov samt deres sammenlignelighed, kohærens og effektivitet. Navnlig er det afgørende at forbedre aktualiteten af sociale indikatorer, således at de er tilgængelige i rette tid for den relevante politiske ramme, herunder det europæiske semester. Endvidere kunne mere nøjagtige og aktuelle indikatorer være til væsentlig nytte ved overvågningen af De Forenede Nationers mål for bæredygtig udvikling.

(6)

For at vurdere situationen for husstande og personer er det vigtigt at måle indkomst og foretage et skøn over det minimumsniveau af ressourcer, der kræves for at deltage i samfundet på en passende måde. Derfor er det afgørende at forbedre dataindsamlingen og metoden vedrørende standardiserede indikatorer for at levere regionale referencebudgetskøn og at tilstræbe, at de berørte populationer dækkes bedre. Statistiske data bør give et solidt grundlag for udarbejdelse af indikatorer, der er tilpasset de forskellige mulige brugere.

(7)

Indkomst er almindeligt anvendt i forbindelse med vurderingen af husstandes situation. Det er imidlertid også vigtigt at måle forbrug, formue og gæld, herunder eventuel gæld i udenlandsk valuta, ud fra både et husstandsmæssigt og et makroøkonomisk perspektiv. Endvidere er fattigdom, navnlig børnefattigdom, et mangesidet fænomen, der ikke kun omfatter materielle levevilkår såsom indkomstniveau, forbrug, formue og gæld, men også sundhed, uddannelse og adgang til og brug af tjenesteydelser. Det er ydermere vigtigt at have omfattende, velfunderede og sammenlignelige statistiske data for at sætte ind over for arbejdsløshed på en passende måde, navnlig ungdomsarbejdsløshed, og nye tendenser på arbejdsmarkedet, særligt i forbindelse med digital økonomi.

(8)

Europæiske statistikker vedrørende personer og husstande indsamles i øjeblikket på grundlag af en række retsakter, der dækker undersøgelser om personer og husstande, demografiske statistikker, folke- og boligtællinger samt data, der primært indsamles fra administrative kilder. Nogle data indsamles også ved hjælp af konjunkturundersøgelser. På trods af væsentlige forbedringer i de seneste år er der behov for yderligere at integrere og strømline dataindsamlingen til statistikker på en mere helhedsorienteret måde baseret på undersøgelser, der gennemføres om personer og husstande i hele Unionen. For at sikre velfunderede data til forskning og politikudformning er det afgørende at øge investeringen i en mere nøjagtig og helhedsorienteret dataindsamling af høj kvalitet, eftersom velfunderede data er en forudsætning for ansvarlig politikudformning.

(9)

For at forbedre datakvaliteten og ‐effektiviteten bør anvendelsen af administrative registre tilskyndes i videst muligt omfang tilskyndes. Muligheden for at anvende administrative kilder til statistiske formål er allerede øget betydeligt takket være teknologiske fremskridt. Anvendelsen af administrative kilder bør støttes mere aktivt inden for sociale statistikker, samtidig med at disse statistikkers kvalitet, navnlig nøjagtigheden, aktualiteten og sammenligneligheden, sikres. Andre datakilder, der er tilpasset personer eller relevante emner, som ikke kan tilgås via administrative registre, bør også opretholdes, samtidig med at retten til beskyttelse af personoplysninger sikres.

(10)

I Kommissionens meddelelse af 10. august 2009 om produktionsmetoden for EU-statistikker: en vision for det kommende årti fremhævedes den stigende brug af flere forskellige datakilder og innovative dataindsamlingsmetoder samt den voksende betydning af at harmonisere statistiske begreber og metoder på tværs af områder. Der opfordredes til en ny generation af statistikret rettet mod bredere statistikområder.

(11)

I 2011 godkendte Udvalget for det Europæiske Statistiske System (ESSC), der er nedsat ved forordning (EF) nr. 223/2009 (2), Wiesbadenmemorandummet om en ny begrebsmæssig udformning af statistikker vedrørende husstande og sociale forhold, i henhold til hvilket de europæiske undersøgelser, der leverer data om personer og husstande, bør strømlines, og der endvidere bør benyttes mindre hyppige indsamlinger af mikrodata til at supplere disse centrale sociale undersøgelser. Desuden bør adgang til administrative data forbedres, og genbrug af eksisterende datakilder samt adgang til nye datakilder bør udvikles på EU-plan og nationalt plan.

(12)

Det europæiske statistiske system (ESS) har forpligtet sig til at engagere alle brugere proaktivt ved at opfylde deres krav på en imødekommende måde og til at styrke samarbejdet mellem Kommissionen (Eurostat), de nationale statistiske kontorer, de nationale centralbanker, Det Europæiske Rådgivende Statistiske Udvalg og EU-agenturerne. Det er derfor af største vigtighed, at der tages behørigt hensyn til input fra alle interessenter, herunder politiske beslutningstagere, forskere og akademikere, dataproducenter, civilsamfundet og andre interessegrupper ved tilpasningen og moderniseringen af de sociale undersøgelser.

(13)

Disse tendenser bør gradvist strømlines, og statistikretten inden for sociale statistikker bør moderniseres med henblik på at sikre, at sociale indikatorer af høj kvalitet udarbejdes på en mere integreret, smidig, fleksibel, effektiv og aktuel måde med henblik på at reagere på udviklingen i samfundet. Samtidig bør der tages behørigt hensyn til brugernes behov, byrden for respondenterne, medlemsstaternes kapaciteter og ressourcer, pålideligheden og nøjagtigheden af de anvendte metoder, de tekniske muligheder for at producere statistikkerne, den tid, der medgår, før statistikkerne er tilgængelige, og pålideligheden af resultaterne.

(14)

Navnlig bør ingen af foranstaltningerne, der træffes med henblik på anvendelse af denne forordning, pålægge væsentlige yderligere omkostninger, der medfører en uforholdsmæssig eller uberettiget byrde for respondenterne og medlemsstaterne.

(15)

Forordning (EF) nr. 223/2009 udstikker de overordnede retlige rammer for europæiske statistikker, og nævnte forordnings artikel 13 fastlægger det europæiske statistiske program. Ved nærværende forordning oprettes en specifik ramme for europæiske statistikker vedrørende personer og husstande baseret på data på individniveau indsamlet ved hjælp af stikprøver. Den angiver de data og oplysninger, som medlemsstaterne skal indsamle og fremsende til Kommissionen (Eurostat), og de grundlæggende kvalitetskrav, som skal opfyldes. Den fastlægger, at mere detaljerede tekniske specifikationer skal fastlægges ved hjælp af delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter. Den giver mulighed for, at de forskellige dataindsamlinger kan integreres med hinanden og med anvendelsen af administrative registre, samtidig med at allerede gældende ret konsolideres og forenkles i overensstemmelse med det europæiske statistiske program.

(16)

EU-retten om sociale statistikker baseret på data på individniveau blev vedtaget for at imødekomme visse politiske behov, der fandtes på tidspunktet for dens vedtagelse. Det sociale område er imidlertid kendetegnet ved nye og hastigt skiftende forhold. Der opstår nye sociale forhold og fænomener, som gør det nødvendigt at ajourføre de eksisterende retlige rammer på EU-plan. Denne forordning bør derfor sikre et omfangsrigt statistisk grundlag, der på passende vis dækker og afspejler de nuværende behov og giver mulighed for udvikling og produktion af statistiske data, der tager hensyn til de fremtidige behov for politiske beslutningstagere, brugere og den brede offentlighed, under hensyntagen til statistisk sammenlignelighed på internationalt plan. Denne forordning bør navnlig sikre en høj grad af fleksibilitet for yderligere udvikling på området for statistik vedrørende personer og husstande. Det er også afgørende, at dataindsamling udføres ved anvendelse af den nyeste teknologiske udvikling.

(17)

Med henblik på bedre at strømline og rationalisere referencerammen for europæiske sociale statistikker baseret på data indsamlet ved hjælp af stikprøver bør de eksisterende europæiske statistikker vedrørende personer og husstande baseret på data på individniveau samles under én ramme. Dette vil sikre, at europæiske sociale statistikker baseret på data indsamlet ved hjælp af stikprøver, herunder områderne arbejdsstyrke, indkomst og levevilkår, sundhed, uddannelse, brug af informations- og kommunikationsteknologier, tidsanvendelse og forbrug, udarbejdes på en mere konsekvent og koordineret måde.

(18)

I overensstemmelse med målene i denne forordning bør Kommissionen iværksætte gennemførligheds- og pilotundersøgelser, der tilsigter at forbedre kvaliteten af datasættene og de sociale indikatorer. Sådanne undersøgelser bør omfatte datasammenlignelighed, udvikling af nye metoder, modernisering af dataindsamling og opfyldelse af brugeres nye krav, særligt håndtering af populationer, der er vanskelige at nå, data om specifikke delpopulationer, navnlig de, der er mest sårbare, tilgængelighed af statistikker på NUTS 2-niveau og udarbejdelse af data på detaljeret lokalt plan på en omkostningseffektiv og imødekommende måde. Medlemsstaterne bør samarbejde om disse gennemførligheds- og pilotundersøgelser, og Kommissionen bør være i stand til at yde finansiel støtte til deres gennemførelse.

(19)

For så vidt angår områderne arbejdsstyrke og indkomst og levevilkår bør det med henblik på tilpasning til brugernes behov og nye forventninger være muligt at indsamle data om ad hoc-emner på et bestemt tidspunkt for at give mulighed for at supplere de variabler, der indsamles regelmæssigt, med komplimenterende variabler, som belyser uudforskede aspekter af arbejdsstyrken og indkomst og levevilkår. I begrundede tilfælde bør disse data også kunne dække emner, der ikke er omfattet af denne forordning.

(20)

Der bør tilvejebringes et centralt sæt af harmoniserede variabler for hvert område med henblik på bedre udnyttelse og formidling af de data, der er tilgængelige for Kommissionen (Eurostat), og navnlig som en forudsætning for datamatchning og tværgående analyser. Det er sandsynligt, at denne praksis vil bidrage til at øge datasættenes analytiske potentiale ved anvendelse af modelleringsteknikker og til at opnå stordriftsfordele.

(21)

Dataindsamling inden for områderne tidsanvendelse og forbrug på EU-plan giver vigtige data til flere formål for EU-politikker, der berører borgernes liv. Tidsanvendelsesdata har vist sig at være af overordentlig stor betydning ved vurderingen af bl.a. ligestilling mellem kønnene i delingen af arbejds- og omsorgsforpligtelser og ved måling af ulønnet arbejde. Forbrug er desuden et vigtigt element i borgernes materielle levevilkår. Dataindsamling, som inden for begge områder udføres frivilligt af mange medlemsstater på grundlag af aftaler og overordnede retningslinjer, bør videreudvikles og moderniseres. Dataindsamling bør være obligatorisk for området forbrug og valgfri for området tidsanvendelse. Hvor sådan indsamling gennemføres, bør den dog ske på grundlag af denne forordning for at sikre sammenlignelighed. På lang sigt bør alle medlemsstaterne tilstræbe at deltage i dataindsamling for området tidsanvendelse. Hvor det er muligt, bør Unionen yde finansiel støtte til modernisering og gennemførelse af dataindsamling inden for områderne tidsanvendelse og forbrug.

(22)

Demografiske statistikker som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1260/2013 (3), folke- og boligtællinger som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 763/2008 (4), konjunkturundersøgelser og statistikker primært baseret på administrative kilder er på grund af de særlige forhold, der gør sig gældende for disse, ikke omfattet af nærværende forordning og bør reguleres særskilt af specifikke rammer, der er tilpasset deres karakteristika.

(23)

Statistikker anses ikke længere for at være blot én blandt mange informationskilder i forbindelse med politikudformning, men spiller i stedet en central rolle i beslutningsprocessen. Evidensbaseret beslutningstagning kræver statistikker, der opfylder høje kvalitetskrav som fastsat i forordning (EF) nr. 223/2009, i overensstemmelse med de formål, som de tjener.

(24)

Sociale data af høj kvalitet er ikke kun nødvendige til politiske formål, men også til forskning og som en komponent i en solid informationsinfrastruktur. Forskere, der tildeles adgang til mikrodata til videnskabelige formål i medfør af Kommissionens forordning (EU) nr. 557/2013 (5) for så vidt angår adgang til fortrolige data uden direkte identifikatorer til videnskabelige formål, vil drage stor nytte af statistiske datasæt, der er bedre forbundne.

(25)

Indkomst, forbrug og formue er tre dimensioner, der bestemmer husstandes materielle velfærd. Det er vigtigt på tværs af de eksisterende datakilder at tilstræbe at beskrive disse dimensioner, fordelingen af hver af dem og deres samlede fordeling hen over husstande bedre, idet der mere nøjagtigt tages højde for eksistensen af flere datakilder og tilstræbes en bedre samlet anvendelse af dem. Denne forordning bør derfor omfatte og udvide området forbrug samt forbindelserne mellem disse tre dimensioner.

(26)

Forordning (EF) nr. 223/2009 kræver, at medlemsstaterne overholder de statistiske principper og kvalitetskriterier, der er angivet i nævnte forordning. Kvalitetsrapporter er afgørende for at vurdere, forbedre og informere om kvaliteten af europæiske statistikker. ESSC har godkendt en ESS-standard for strukturen i kvalitetsrapporterne i henhold til artikel 12 i nævnte forordning. Adfærdskodeksen for europæiske statistikker er grundlaget for ESS' fælles kvalitetsramme, der fastsætter standarder for udvikling, udarbejdelse og formidling af europæiske statistikker. Dette bør bidrage til harmoniseringen af kvalitetsrapporteringen i henhold til nærværende forordning.

(27)

Forordning (EF) nr. 223/2009 indeholder regler om fremsendelse af data fra medlemsstaterne til Kommissionen (Eurostat) og om anvendelse heraf, herunder om fremsendelse og beskyttelse af fortrolige data. Foranstaltninger, der træffes i medfør af nærværende forordning, bør sikre, at fortrolige data udelukkende fremsendes og anvendes til statistiske formål i medfør af artikel 21 og 22 i forordning (EF) nr. 223/2009.

(28)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (6), forordning (EU) 2018/1725 (7) og direktiv 2002/58/EF (8) finder anvendelse på de personoplysninger, der er omfattet af nærværende forordning. Navnlig statistiske data, der er nødvendige til udvikling og overvågning af Unionens og nationale tiltag og strategier inden for folkesundhed og arbejdsmiljø, bør betragtes som data, der behandles af hensyn til væsentlige samfundsinteresser.

(29)

Pålidelige statistikker er nødvendige på både nationalt og regionalt plan, hvor der er behov for bedre sammenlignelighed. Det er vigtigt, at aggregerede data stilles til rådighed for sammenlignelige regionale enheder såsom NUTS 2, samtidig med at der tages hensyn til omkostninger og sikres tilstrækkelige finansielle midler til medlemsstaterne. I overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 (9) bør alle medlemsstaternes statistikker, der fremsendes til Kommissionen (Eurostat), og som skal opdeles efter regionale enheder, benytte NUTS-nomenklaturen. For at der kan udarbejdes sammenlignelige regionale statistikker, bør data om de regionale enheder derfor være i overensstemmelse med NUTS-nomenklaturen. På længere sigt bør der gøres en indsats for at opnå mere detaljerede lokale data på grundlag af den infrastruktur, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF (10).

(30)

For at tage højde for økonomiske, sociale og tekniske fremskridt bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) for så vidt angår ændring af de detaljerede emner, der er angivet i bilag I, med henblik på at indføre eller tilpasse de otteårige rullende planer for indsamling af data omfattet af denne forordning med den hyppighed, der fremgår af bilag IV, og fastlæggelse af variablernes antal og titel. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (11). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(31)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår beskrivelsen af variabler, de tekniske specifikationer for de enkelte datasæt, de tekniske aspekter, når disse gælder for flere datasæt, de tekniske formater, der er nødvendige for at lette fremsendelsen af oplysninger fra medlemsstaterne til Kommissionen (Eurostat), stikprøvegrundlagene, navnlig fastsættelse af mindstekravene til stikprøvegrundlagene, ordningerne for kvalitetsrapporter og indholdet heri samt for eventuelle dispensationer. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (12).

(32)

Hvor gennemførelsen af denne forordning ville kræve større tilpasninger af en medlemsstats nationale statistiske systemer, bør Kommissionen kunne give de berørte medlemsstater dispensation i behørigt begrundede tilfælde og for en begrænset periode. Sådanne større tilpasninger kan navnlig skyldes et behov for at forbedre aktualiteten, tilpasse udformningen af dataindsamlingerne, herunder adgangen til administrative kilder, eller udvikle nye innovative værktøjer til at udarbejde data. Hvor det er hensigtsmæssigt, bør medlemsstaterne også få et finansielt bidrag fra Unionen i form af tilskud, navnlig til kapacitetsopbygning i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (13).

(33)

Samarbejde og koordinering mellem myndighederne inden for rammerne af ESS bør styrkes for at sikre kohærens i og sammenlignelighed af europæiske sociale statistikker udarbejdet i overensstemmelse med principperne i artikel 338, stk. 2, i TEUF. Data indsamles også af andre EU-organer, navnlig EU-agenturer, og den akademiske verden, end dem, der er omhandlet i denne forordning. Samarbejdet mellem sådanne aktører og dem, der er involveret ESS, bør derfor styrkes for at udnytte synergier.

(34)

Målet for denne forordning, nemlig oprettelsen af en fælles ramme for europæiske statistikker om personer og husstande baseret på data på individniveau indsamlet ved hjælp af stikprøver, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af harmonisering, datakvalitet og sammenlignelighed bedre nås på EU-plan; eftersom statistikker af høj kvalitet, der er indsamlet på en harmoniseret måde, endvidere giver en betydelig merværdi til politikudformningen på EU-plan og medlemsstatsplan, kan Unionen derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(35)

De europæiske sociale statistikker baseret på data indsamlet ved hjælp af stikprøver og dataindsamlingsprocessen bør blive mere effektive og relevante. Europæiske statistikker vedrørende personer og husstande baseret på data på individniveau indsamlet ved hjælp af stikprøver reguleres på nuværende tidspunkt ved en række særskilte retsakter, der bør erstattes af denne forordning. Det er derfor nødvendigt at ophæve Rådets forordning (EF) nr. 577/98 (14) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1177/2003 (15) og at ændre relevante dele af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 808/2004 (16), (EF) nr. 452/2008 (17) og (EF) nr. 1338/2008 (18).

(36)

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 28, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 (19) og afgav en udtalelse den 1. marts 2017 (20).

(37)

ESSC er blevet hørt —