28.5.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 166/3


RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2020/710

af 25. maj 2020

om ændring af afgørelse 1999/70/EF om de nationale centralbankers eksterne revisorer for så vidt angår de eksterne revisorer for Latvijas Banka

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til protokol nr. 4 om statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 27.1,

under henvisning til Den Europæiske Centralbanks henstilling af 19. marts 2020 til Rådet for Den Europæiske Union om eksterne revisorer for Latvijas Banka (ECB/2020/14) (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Regnskaberne for Den Europæiske Centralbank (ECB) og for de nationale centralbanker i de medlemsstater, der har euroen som valuta, skal revideres af uafhængige eksterne revisorer, der indstilles af ECB's Styrelsesråd og godkendes af Rådet for Den Europæiske Union.

(2)

Mandatet for de eksterne revisorer for Latvijas Banka udløb efter revisionen for regnskabsåret 2019. Det er derfor nødvendigt at udnævne eksterne revisorer fra og med regnskabsåret 2020.

(3)

Latvijas Banka har valgt SIA Ernst & Young Baltic som sine eksterne revisorer for regnskabsårene 2020 til 2024.

(4)

ECB's Styrelsesråd har henstillet, at SIA Ernst & Young Baltic udnævnes til eksterne revisorer for Latvijas Banka for regnskabsårene 2020 til 2024.

(5)

I forlængelse af ECB's Styrelsesråds henstilling bør Rådets afgørelse 1999/70/EF (2) ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Artikel 1, stk. 18, i afgørelse 1999/70/EF affattes således:

»18.   SIA Ernst & Young Baltic godkendes hermed som eksterne revisorer for Latvijas Banka for regnskabsårene 2020 til 2024.«

Artikel 2

Denne afgørelse får virkning på dagen for meddelelsen.

Artikel 3

Denne afgørelse er rettet til Den Europæiske Centralbank.

Udfærdiget i Bruxelles, den 25. maj 2020.

På Rådets vegne

Formand

G. GRLIĆ RADMAN


(1)   EUT C 98 af 25.3.2020, s. 1.

(2)  Rådets afgørelse 1999/70/EF af 25. januar 1999 om de nationale centralbankers eksterne revisorer (EFT L 22 af 29.1.1999, s. 69).


  翻译: