(1)

Der blev oprindeligt indført antidumpingforanstaltninger over for importen af tråd af molybdæn fra Folkerepublikken Kina (»Kina« eller »det pågældende land«) i 2010 ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 511/2010 (2) (»de oprindelige foranstaltninger«). Den undersøgelse, der førte til den oprindelige forordning, benævnes »den oprindelige undersøgelse«. Foranstaltningerne indførtes i form af en værditold på 64,3 %.

(2)

Efter to antiomgåelsesundersøgelser blev de oprindelige foranstaltninger i 2012 og 2013 udvidet til i første omgang at omfatte importen af tråd af molybdæn afsendt fra Malaysia (3) og derefter til også at omfatte importen af tråd af molybdæn fra Kina, der vægtmæssigt indeholder mindst 97 % molybdæn, med største tværmål over 1,35 mm, dog ikke over 4,0 mm (4). Efter en tredje antiomgåelsesundersøgelse blev foranstaltningerne den 30. oktober 2015 udvidet til også at omfatte importen af tråd af molybdæn, der vægtmæssigt indeholder mindst 97 % molybdæn, med største tværmål over 4,0 mm, dog ikke over 11,0 mm (5).

(3)

De i øjeblikket gældende foranstaltninger blev indført den 30. juni 2016 ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1046 (6) efter en udløbsundersøgelse (»den tidligere udløbsundersøgelse«).

(4)

Efter offentliggørelsen af en meddelelse om det forestående udløb (7) modtog Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en anmodning om fornyet undersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i grundforordningen.

(5)

Anmodningen blev indgivet den 23. marts 2021 af Plansee SE (»ansøgeren«), der tegner sig for mere end 25 % af den samlede EU-produktion af visse former for tråd af molybdæn på vegne af EU-erhvervsgrenen for tråd af molybdæn, jf. grundforordningens artikel 5, stk. 4. Anmodningen om fornyet undersøgelse var begrundet med, at foranstaltningernes udløb sandsynligvis ville medføre fortsat eller fornyet dumping og fornyet skade for EU-erhvervsgrenen.

(6)

Kommissionen fastslog efter høring af det udvalg, der er nedsat ved grundforordningens artikel 15, stk. 1, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en udløbsundersøgelse, og indledte den 28. juni 2021 en udløbsundersøgelse vedrørende importen til Unionen af tråd af molybdæn med oprindelse i Kina på grundlag af grundforordningens artikel 11, stk. 2. Den offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (8) (»indledningsmeddelelsen«).

(7)

Undersøgelsen af fortsat eller fornyet dumping omfattede perioden fra den 1. januar 2020 til den 31. december 2020 (»undersøgelsesperioden for den nuværende undersøgelse«). Undersøgelsen af de tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra den 1. januar 2017 frem til udgangen af undersøgelsesperioden for den nuværende undersøgelse (»den betragtede periode«).

(8)

I indledningsmeddelelsen blev interesserede parter opfordret til at kontakte Kommissionen for at deltage i undersøgelsen. Derudover underrettede Kommissionen specifikt ansøgeren og den anden kendte EU-producent, kendte brugere og de kinesiske myndigheder om indledningen af udløbsundersøgelsen og opfordrede disse til at deltage.

(9)

De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af udløbsundersøgelsen og til at anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.

(10)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af de interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17.

(11)

I indledningsmeddelelsen anvendte Kommissionen ikke stikprøveudtagning, men opfordrede de to kendte EU-producenter, nemlig Plansee SE og Osram GmbH, til at indgive spørgeskemabesvarelser inden for den fastsatte periode.

(12)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve anmodede Kommissionen ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at indgive de oplysninger, der er anmodes om i indledningsmeddelelsen.

(13)

Ingen importører gav sig til kende for at indberette de oplysninger, der blev anmodet om i indledningsmeddelelsen.

(14)

For at afgøre, om stikprøveudtagning var nødvendig, og i bekræftende fald udtage en stikprøve anmodede Kommissionen alle kendte producenter af tråd af molybdæn i Kina om at indgive de oplysninger, som der anmodes om i indledningsmeddelelsen. Den anmodede endvidere Folkerepublikken Kinas repræsentation ved Den Europæiske Union om at udpege eventuelle andre producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen. Der blev dog ikke afgivet noget svar.

(15)

Kommissionen meddelte derfor de kinesiske myndigheder, at den som følge af manglende samarbejdsvilje havde til hensigt at gøre brug af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18, i forbindelse med undersøgelsen af fortsat eller fornyet dumping. De kinesiske myndigheder reagerede ikke herpå.

(16)

Spørgeskemaerne til EU-producenterne samt til importører, brugere og producenter i Kina blev gjort tilgængelige online på tidspunktet for indledningen af undersøgelsen.

(17)

Kommissionen sendte et spørgeskema vedrørende forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), til Folkerepublikken Kinas regering (»GOC«).

(18)

Der blev modtaget en spørgeskemabesvarelse fra en EU-producent, Plansee SE, som også er ansøgeren og tegner sig for [86-94 %] af EU-erhvervsgrenens samlede salg på EU-markedet.

(19)

Den 24. juni 2021 udtrykte den eneste anden EU-producent ønske om at forblive neutral i forbindelse med undersøgelsen og besvarede ikke spørgeskemaet.

(20)

Hverken GOC eller nogen producent i Kina indgav spørgeskemabesvarelser.

(21)

Der blev også fremsendt et makroøkonomisk spørgeskema til Plansee SE den 15. november 2021, som Kommissionen modtog svar på den 29. november 2021.

(22)

Kommissionen indhentede og kontrollerede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at kunne træffe afgørelse om sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping og skade samt om Unionens interesser. Et kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16 blev gennemført hos EU-producenten Plansee SE i Østrig.

(23)

Den 9. juni 2022 fremlagde Kommissionen de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke den påtænkte at opretholde den gældende antidumpingtold.

(24)

Alle parter fik en frist til at fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger.

(25)

Den undersøgte vare er den samme som i den oprindelige undersøgelse og den tidligere udløbsundersøgelse, nemlig tråd af molybdæn, der vægtmæssigt indeholder mindst 99,95 % molybdæn, med største tværmål over 1,35 mm, dog ikke over 4,0 mm, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 8102 96 00 (»den undersøgte vare«).

(26)

Den undersøgte vare med oprindelse i Kina, som ikke er afsendt fra Malaysia, henhører i øjeblikket under Taric-kode 8102960019. Den undersøgte vare afsendt fra Malaysia, uanset om varen er angivet med oprindelse i Malaysia, i øjeblikket henhørende under Taric-kode 8102960011, blev ikke undersøgt, da den ikke indgik i varedefinitionen i den oprindelige undersøgelse.

(27)

Tråd af molybdæn anvendes hovedsagelig i bilindustrien, f.eks. til synkroniseringsringe til biler med manuelle gearkasser.

(28)

Som fastslået i den oprindelige undersøgelse er den undersøgte vare og samme vare identiske med hensyn til fysiske, kemiske og tekniske egenskaber, hvilket også var tilfældet i den tidligere udløbsundersøgelse. Denne udløbsundersøgelse viste, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål:

(29)

Disse varer anses derfor for at være samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(30)

I undersøgelsesperioden for den nuværende undersøgelse fortsatte importen af tråd af molybdæn fra Kina, om end på et lavere niveau end i undersøgelsesperioden for den tidligere udløbsundersøgelse.

(31)

Som nævnt i betragtning 20 udviste ingen producenter i Kina samarbejdsvilje i forbindelse med undersøgelsen.

(32)

Kommissionen underrettede derfor den 16. juli 2021 de kinesiske myndigheder om, at den på grund af manglende samarbejdsvilje eventuelt kan beslutte at anvende grundforordningens artikel 18 i forbindelse med konklusionerne vedrørende Kina. Kommissionen modtog ingen bemærkninger vedrørende sin hensigt om at gøre brug af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18.

(33)

Konklusionerne vedrørende sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping blev derfor baseret på de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18, stk. 1, herunder navnlig på oplysningerne i anmodningen om en udløbsundersøgelse, kombineret med andre informationskilder, f.eks. handelsstatistikker om import og eksport (Comext (Eurostat), Dun & Bradstreet (9), Global Trade Atlas (»GTA«) (10).

(34)

Da der ved indledningen af undersøgelsen forelå tilstrækkelige beviser, som tydede på, at der med hensyn til Kina forekom væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), indledte Kommissionen undersøgelsen på grundlag af grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(35)

Kommissionen sendte et spørgeskema til GOC for at indhente de oplysninger, som den anså for nødvendige til sin undersøgelse vedrørende de påståede væsentlige fordrejninger. I punkt 5.3.2 i indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen desuden alle interesserede parter til at tilkendegive deres synspunkter, indgive oplysninger og fremlægge yderligere dokumentation i forbindelse med anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, senest 37 dage efter datoen for offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

(36)

Der blev ikke modtaget nogen spørgeskemabesvarelse fra GOC, og der blev ikke modtaget nogen bemærkninger til anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, inden for den fastsatte frist. Kommissionen underrettede efterfølgende den 16. juli 2021 GOC om, at den ville anvende de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18, til at fastslå, om der foreligger væsentlige fordrejninger i Kina.

(37)

Kommissionen præciserede i indledningsmeddelelsens punkt 5.3.2, at i lyset af den dokumentation, der var til rådighed på tidspunktet for indledningen, var det mulige repræsentative land for Kina med henblik på at fastsætte den normale værdi på grundlag af ikkefordrejede priser eller referenceværdier i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), Tyrkiet. Kommissionen anførte endvidere, at den ville undersøge andre eventuelt egnede repræsentative lande i overensstemmelse med kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led.

(38)

Den 10. marts 2021 offentliggjorde Kommissionen et første notat til sagen (»det første notat«) og underrettede de interesserede parter om de relevante kilder, den havde til hensigt at anvende til at fastsætte den normale værdi. I dette notat fremlagde Kommissionen en liste over alle de produktionsfaktorer, som f.eks. råmaterialer, arbejdskraft og energi, der anvendes i produktionen af tråd af molybdæn. Med hensyn til valget af et repræsentativt land bemærkede Kommissionen, at den undersøgte vare kun blev fremstillet i en håndfuld lande på verdensplan (11), og at kun Thailand blev identificeret som et land med samme økonomiske udviklingsniveau som Kina. Med hensyn til Thailand forelå der dog ikke umiddelbart tilstrækkelige oplysninger på virksomhedsniveau, som var nødvendige for at fastsætte salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (SA&G-omkostninger) samt fortjeneste.

(39)

Da hverken Kommissionen eller ansøgeren kunne identificere et repræsentativt land med samme økonomiske udviklingsniveau som Kina, hvor den undersøgte vare blev fremstillet, og for hvilket alle nødvendige oplysninger var let tilgængelige, forsøgte Kommissionen at finde et egnet repræsentativt land med samme økonomiske udviklingsniveau som Kina, hvor der var produktion af en lignende vare i samme generelle kategori eller sektor, men kunne ikke identificere en sådan vare. Desuden havde ingen interesserede parter foreslået et egnet repræsentativt land med samme økonomiske udviklingsniveau som Kina, hvor der var produktion af den undersøgte vare eller produktion af en lignende vare. Kommissionen foreslog derfor undtagelsesvist i det første notat, ud over Thailand, også Indien som en mulig kilde til fastsættelse af ikkefordrejede priser og omkostninger og opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger. Kun ansøgeren fremsatte bemærkninger til dette notat.

(40)

Den 29. oktober 2021 underrettede Kommissionen ved endnu et notat (»det andet notat«) de interesserede parter om de relevante kilder, den havde til hensigt at anvende til fastsættelse af den normale værdi, og angav Indien som en passende kilde, og opfordrede de interesserede parter til at fremsætte bemærkninger Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger.

(41)

I grundforordningens artikel 2, stk. 1, anføres det, at »[d]en normale værdi fastsættes normalt på grundlag af de priser, der er betalt eller skal betales i normal handel af uafhængige kunder i eksportlandet«.

(42)

I grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), hedder det imidlertid: »Såfremt det (…) fastslås, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i dette land på grund af, at der foreligger væsentlige fordrejninger i den i litra b) anvendte betydning, beregnes den normale værdi på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der afspejler ikkefordrejede priser eller referenceværdier«, og »skal indbefatte et ikkefordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste«.

(43)

Som nærmere forklaret nedenfor konkluderede Kommissionen i denne undersøgelse, at det på grundlag af den foreliggende dokumentation og i lyset af GOC's og producenternes manglende samarbejdsvilje var hensigtsmæssigt at anvende grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(44)

I nylige undersøgelser vedrørende wolframsektoren i Kina (12) konstaterede Kommissionen, at der var tale om væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). De fleste producenter af varer af molybdæn forarbejder også wolfram i deres anlæg. Desuden har wolfram og molybdæn lignende kemiske egenskaber og industrielle anvendelsesformål. Som nærmere beskrevet i det efterfølgende viste undersøgelsen ud over de systemiske væsentlige fordrejninger, der påvirker alle produktionsfaktorer i Kina, at wolfram og molybdæn i de kinesiske planlægningsdokumenter og vejledninger normalt nævnes samlet. Kommissionen konkluderede i forbindelse med denne undersøgelse, at det på grundlag af den foreliggende dokumentation var hensigtsmæssigt at anvende grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(45)

I disse nylige undersøgelser vedrørende wolfram fandt Kommissionen, at der er en betydelig statslig indgriben i Kina, hvilket resulterer i en fordrejning af en virkningsfuld ressourceallokering i overensstemmelse med markedsprincipperne (13). Kommissionen konkluderede navnlig, at der i wolframsektoren ud over de systemiske fordrejninger, der påvirker den kinesiske økonomi, ikke blot fortsat er en betydelig grad af ejerskab fra GOC's side, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), første led (14), men GOC er også i stand til at gribe ind i priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse i virksomheder, som omhandlet i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), andet led (15). Kommissionen fandt endvidere, at statens tilstedeværelse og indgriben på finansmarkederne og leveringen af råmaterialer og input har en yderligere fordrejende virkning på markedet. Overordnet set resulterer planlægningssystemet i Kina i, at ressourcerne koncentreres i sektorer, der er udpeget som strategiske eller på anden måde politisk vigtige af GOC, i stedet for at blive allokeret i overensstemmelse med markedskræfterne (16). Kommissionen konkluderede desuden, at den kinesiske konkurs- og formueret ikke fungerer ordentligt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fjerde led, hvilket skaber fordrejninger, især hvad angår opretholdelse af insolvente virksomheder og tildeling af brugsrettigheder til jord i Kina (17). På samme måde fandt Kommissionen fordrejninger af lønomkostningerne i wolframsektoren, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), femte led (18), samt fordrejninger på de finansielle markeder, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), sjette led, navnlig vedrørende adgang til kapital for virksomhedsaktører i Kina (19).

(46)

Ligesom i tidligere undersøgelser vedrørende wolframsektoren i Kina undersøgte Kommissionen i denne undersøgelse vedrørende molybdæn, hvorvidt det var hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina i betragtning af forekomsten af de væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Kommissionen gjorde dette på grundlag af de foreliggende oplysninger i sagsakterne, herunder dokumentationen i anmodningen og i Kommissionens rapport om væsentlige fordrejninger i Kina (20) (»rapporten«), som er baseret på offentligt tilgængelige kilder. Denne analyse omfattede undersøgelsen af de betydelige statslige indgreb i Kinas økonomi i almindelighed, men også den specifikke markedssituation i den relevante sektor, herunder den undersøgte vare. Kommissionen supplerede yderligere denne dokumentation med sin egen undersøgelse af de forskellige kriterier, der er relevante for at bekræfte forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina, hvilket også blev bekræftet i tidligere undersøgelser i denne henseende.

(47)

Anmodningen i denne sag henviste til rapporten, navnlig til den kinesiske stats indflydelse på ikke-jernholdige metaller, herunder molybdænindustrien, via den 13. femårsplan for Folkerepublikken Kinas økonomiske og sociale udvikling (den 13. generelle femårsplan) og den 13. femårsplan for industrien for ikke-jernholdige metaller (den 13. femårsplan for ikke-jernholdige metaller). Desuden nævnes det i anmodningen, at molybdænindustrien på grundlag af Made in China 2025-initiativet er berettiget til at modtage betydelig statsstøtte. Anmodningen nævner specifikke finansielle midler, der er etableret af den kinesiske stat til støtte for molybdænindustrien (China Development Bank, National Integrated Circuit Fund, Advanced Manufacturing Fund, forskellige lokale fonde oprettet af de lokale myndigheder og finansiering til støtte og omstrukturering af producenter fra China Reform Holdings). Anmodningen indeholder som eksempel yderligere to virksomheder i molybdænindustrien, der har nydt godt af statsstøtte: Jiduicheng Molybdenum og Xiamen Tungsten, der er modervirksomhed for Xiamen Honglu Tungsten.

(48)

I molybdænsektoren er der fortsat en betydelig grad af ejerskab og kontrol fra GOC's side, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), andet led. Mange af de største producenter ejes af staten. Da ingen af de kinesiske producenter af den undersøgte vare udviste samarbejdsvilje, kunne det nøjagtige forhold mellem private og statsejede producenter af tråd af molybdæn ikke fastslås. Undersøgelsen viste dog, at en række store producenter i sektoren for tråd af molybdæn er statsejede virksomheder. Disse omfatter Jinduicheng Molybdenum, Xiamen Honglu Tungsten, Chengdu Hongbo Industrial og Luoyang Hi-tech Molybdenum & Tungsten Material.

(49)

For så vidt angår GOC's mulighed for at gribe ind i priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse i virksomheder, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), andet led, fastslog Kommissionen i undersøgelsen, at der var personlige forbindelser mellem producenter af den undersøgte vare og det kinesiske kommunistparti (»CCP«), f.eks. CCP-medlemmer blandt den øverste ledelse eller bestyrelsesmedlemmer i en række virksomheder, der fremstiller den undersøgte vare. Som eksempel kan nævnes, at i Jinduicheng Molybdenum er formanden for bestyrelsen samtidig sekretær for partikomitéen, den administrerende direktør er også vicesekretær i partikomitéen, og sekretæren for disciplinærkommissionen fungerer samtidig som vicesekretær i partikomitéen (21). I Xiamen Honglu Tungsten er bestyrelsesformanden i det statsejede holdingselskab Xiamen Tungstene partimedlem i CCP (22). Både offentlige og privatejede virksomheder i sektoren for tråd af molybdæn er underlagt politisk tilsyn og vejledning.

(50)

Følgende er eksempler på ovennævnte tendens til en stigende grad af indgriben fra GOC's side i sektoren for tråd af molybdæn. Mange producenter af den undersøgte vare lægger udtrykkeligt vægt på partiopbygningsaktiviteter på deres websteder, har partimedlemmer i virksomhedsledelsen og fremhæver deres tilknytning til CCP. Undersøgelsen afslørede partiopbygningsaktiviteter hos en række producenter af tråd af molybdæn, herunder Chengdu Hongbo Industrial. En anden producent, Jinduicheng Molybdenum, anfører følgende på sit websted om partiopbygning (23): »På mødet blev det påpeget, at virksomhedens partikomité i 2019 samvittighedsfuldt gennemførte de forskellige krav fra partikomitéen for Shaanxi Non Ferrous Metals Group. (…) [virksomhedens partikomité] fokuserede på centralt arbejde, og det politiske lederskab fremmede udvikling af høj kvalitet [og] fortsatte med sin nøje kontrol af ledelsen.«

(51)

Xiamen Honglu Tungsten er en anden producent af tråd af molybdæn med en partikomité. I henhold til vedtægterne for det statsejede holdingselskab Xiamen Tungsten, artikel 96: »[v]irksomheden nedsætter komitéen for det kinesiske kommunistparti i Xiamen Tungsten Industry Co., Ltd. (herefter benævnt virksomhedens partikomité) og disciplinærkomitéen for inspektion under det kinesiske kommunistparty i Xiamen Tungsten Industry Co., Ltd. (herefter benævnt virksomhedens disciplinærkomité).« Ifølge artikel 98 i vedtægterne skal »[v]irksomhedens partikomité udføre sine pligter i henhold til »partiets forfatning« og andre partiinterne forskrifter: 1) sikre tilsyn med partiets og statens principper og politikker og gennemføre de afgørelser og ordninger i virksomheden, der er truffet af partiets centralkomité, Statsrådet, provinspartikomitéen og provinsregeringen, 2) yderligere kombinere partiets principper vedrørende forvaltning af ledere med overholdelse af lovgivningen i forbindelse med bestyrelsens udvælgelse af virksomhedsledere […], 3) undersøge og drøfte virksomhedens reform, udvikling og stabilitet, vigtige spørgsmål i relation til virksomhedsledelse og vigtige spørgsmål vedrørende medarbejdernes personlige interesser og fremsætte synspunkter og forslag og […] 5) styrke opbygningen af partiorganisationer på græsrodsniveau og grupper af partimedlemmer i virksomheden« (24).

(52)

Desuden er der indført politikker, der diskriminerer til fordel for indenlandske producenter eller på anden måde påvirker markedet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), tredje led, i molybdænsektoren. Molybdænindustrien nævnes i en række vejledende dokumenter, der viser, at de virksomheder, der fremstiller tråd af molybdæn, modtager støtte fra GOC (25). Dette bekræftes i de mange planer, direktiver og andre dokumenter, der fokuserer på molybdæn, og som udstedes på nationalt, regionalt og kommunalt plan. Molybdæn nævnes bl.a. i følgende dokumenter:

Vejledende udtalelser om udvidelse af investeringer i strategiske vækstindustrier og styrkelse af nye vækstpunkter og vækstpoler, nr. 1409 [2020] udgivet af den nationale udviklings- og reformkommission (27), hvori det hedder: »Gennemføre en handlingsplan for innovation og udvikling af nye materialer, forbedre det teknologiske niveau inden for minedrift, smeltning og dyb forarbejdning af sjældne jordarter, vanadium-titan, wolfram-molybdæn, lithium, rubidium-cesium, grafit og andre specifikke ressourcer«.

Molybdæn er desuden underlagt lokal regulering på provins- eller kommunalt plan. Eksempel:

(53)

Som det fremgår af ovenstående eksempler, udstikker GOC retningslinjer for molybdænsektoren ud fra en bred vifte af politikværktøjer og forskrifter og kontrollerer praktisk talt alle aspekter af sektorens udvikling og drift. Industrien for tråd af molybdæn drager således fordel af statslig vejledning og indgriben hvad angår det vigtigste råmateriale, nemlig molybdænoxid.

(54)

Ud over ovenstående modtager producenterne af tråd af molybdæn også statsstøtte, hvilket klart viser statens interesse i denne sektor. I løbet af undersøgelsen fastslog Kommissionen, at en række producenter af tråd af molybdæn nød godt af direkte statsstøtte. Disse omfatter Xiamen Honglu Tungsten (31) og Luoyang Hi-tech Molybdenum & Tungsten Material (32).

(55)

Kort sagt har GOC indført foranstaltninger, der skal tilskynde aktørerne til at opfylde de offentlige politikmålsætninger om at støtte tilskyndede industrier, herunder produktionen af molybdæn som det vigtigste råmateriale til fremstilling af den undersøgte vare. Sådanne foranstaltninger hindrer markedskræfterne i at fungere frit.

(56)

I løbet af den nuværende undersøgelse er der ikke fundet dokumentation for, at den diskriminerende anvendelse eller utilstrækkelige håndhævelse af konkurs- og formueretten i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fjerde led, i ovennævnte sektor, jf. betragtning 45, ikke ville påvirke producenterne af den undersøgte vare.

(57)

Molybdænsektoren påvirkes også af fordrejninger af lønomkostningerne, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), femte led, som også nævnt i betragtning 45. Disse fordrejninger påvirker sektoren både direkte (ved produktion af den undersøgte vare eller de vigtigste inputmaterialer) og indirekte (ved adgang til kapital eller inputmaterialer fra virksomheder, der er omfattet af det samme arbejdssystem i Kina).

(58)

Desuden blev der i forbindelse med den nuværende undersøgelse ikke fremlagt dokumentation for, at molybdænsektoren ikke er berørt af statslig indgriben i det finansielle system, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), sjette led, som også nævnt i betragtning 45. De betydelige statslige indgreb i det finansielle system medfører derfor, at markedsvilkårene påvirkes i alvorlig grad på alle niveauer.

(59)

Endelig minder Kommissionen om, at der er brug for en række inputmaterialer for at kunne producere den undersøgte vare. Når producenter af den undersøgte vare køber/indgår aftale om disse input, er de priser, de betaler (og som registreres som deres omkostninger), påvirket af de samme systemiske fordrejninger, der er nævnt tidligere. Leverandører af inputmaterialer anvender f.eks. arbejdskraft, som er genstand for fordrejningerne, de kan eventuelt låne penge, der er genstand for fordrejningerne i den finansielle sektor eller i forbindelse med kapitalallokering, og de er underlagt det planlægningssystem, der gælder for alle forvaltningsniveauer og sektorer.

(60)

Som følge heraf er det ikke kun salgspriserne på hjemmemarkedet for den undersøgte vare, som det ikke er hensigtsmæssigt at anvende, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), men alle omkostningerne ved inputmaterialer (herunder råmaterialer, energi, jord, finansiering, arbejdskraft osv.) er også påvirket, fordi den dermed forbundne prisdannelse har været udsat for betydelig statslig indgriben som beskrevet i del A og B i rapporten. De statslige indgreb, der er beskrevet i forbindelse med kapitalallokering, indrømmelse af jord, arbejdskraft, energi og råmaterialer, finder sted i hele Kina. Det betyder f.eks., at et inputmateriale, der i sig selv er produceret i Kina ved at kombinere en række produktionsfaktorer, er udsat for væsentlige fordrejninger. Det samme gælder for inputmateriale til inputmateriale osv.

(61)

Hverken GOC eller de eksporterende producenter har fremlagt dokumentation eller argumenter, der kunne modbevise ovennævnte konklusioner i løbet af denne undersøgelse.

(62)

Kort sagt viste den tilgængelige dokumentation, at priserne eller omkostningerne for så vidt angår den undersøgte vare, herunder omkostningerne ved råmaterialer, energi og arbejdskraft, ikke udspringer af frie markedskræfter, fordi de er blevet påvirket af væsentlig statslig indgriben, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), hvilket fremgår af den faktiske eller mulige påvirkning fra et eller flere af de relevante forhold heri. På dette grundlag og i mangel af samarbejdsvilje fra GOC konkluderede Kommissionen, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet til at fastsætte den normale værdi i dette tilfælde. Kommissionen beregnede derfor den normale værdi udelukkende på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der afspejlede ikkefordrejede priser eller referenceværdier, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), som drøftet i det følgende afsnit.

(63)

Valget af det repræsentative land skal i givet fald baseres på følgende kriterier, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a:

(64)

Som forklaret i betragtning 38-40 har Kommissionen udstedt to notater til sagsakterne om kilderne til fastsættelse af den normale værdi: I disse notater beskrives de kendsgerninger og beviser, der ligger til grund for de relevante kriterier, og der gennemgås de bemærkninger, som parterne havde indsendt om disse elementer og om de relevante kilder. I det andet notat underrettede Kommissionen de interesserede parter om, at den havde til hensigt at betragte Indien som en passende kilde i denne sag, hvis det blev bekræftet, at der foreligger væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(65)

I det første notat om produktionsfaktorer identificerede Kommissionen Indien og Thailand. Thailand klassificeres af Verdensbanken som et mellemindkomstland i den øverste halvdel og er ifølge Verdensbanken på samme økonomiske udviklingsniveau som Kina. Kommissionen kunne dog kun identificere én producent af tråd af molybdæn i Thailand, og de nødvendige oplysninger om virksomhedsniveau var ikke umiddelbart tilgængelige. Indien er klassificeret som et mellemindkomstland i den nederste halvdel af Verdensbanken. Kommissionen konstaterede, at der var mindst 18 indiske virksomheder med delvis produktion af tråd af molybdæn, og besluttede derfor yderligere at vurdere, om Indien undtagelsesvis kunne anvendes som kilde til fastsættelse af ikkefordrejede omkostninger og priser.

(66)

Kun ansøgeren fremsatte bemærkninger til det pågældende notat og hævdede, at Østrig, Tyskland og USA også kunne være passende lande, selv om denne ikke gjorde indsigelse mod anvendelsen af Indien til fastsættelse af ikkefordrejede omkostninger og priser. Kommissionen bemærkede imidlertid, at disse lande af Verdensbanken blev betegnet som højindkomstlande. Indien betragtes på den anden side som et mellemindkomstland i den nederste halvdel og har således et økonomisk udviklingsniveau, der er lavere end Kinas; i mellemindkomstlande i den nederste halvdel vil produktionsfaktorer sandsynligvis være billigere end i lande med et højere økonomisk udviklingsniveau, som f.eks. Kina. Det forhold vil sandsynligvis resultere i en normal værdi og derfor en undervurderet dumpingmargen. Da den nuværende undersøgelse imidlertid er en udløbsundersøgelse, hvor spørgsmålet er, hvorvidt der er sandsynlighed for fortsat eller fornyet dumping uanset det faktiske niveau, fandt Kommissionen, at Indien undtagelsesvis kunne betragtes som en passende kilde til ikkefordrejede omkostninger og priser, selv om den deraf følgende beregning af den normale værdi sandsynligvis ville blive undervurderet. I den forbindelse bemærkede Kommissionen, at den normale værdi beregnet på grundlag af denne meget konservative tilgang allerede viste, at der var betydelig dumping, jf. konklusionerne i betragtning 87. Kommissionen konkluderede, at det derfor ikke var nødvendigt at undersøge andre alternativer.

(67)

Kommissionen analyserede nøje alle relevante data, der var tilgængelige i sagsakterne, vedrørende produktionsfaktorer i Indien og bemærkede følgende:

(68)

På baggrund af ovenstående analyse blev Indien undtagelsesvis anset for at være en passende kilde med hensyn til de ikkefordrejede omkostninger og priser på grundlag af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a). Virksomheden WebFill Ltd blev valgt som en passende kilde til de nødvendige finansielle data. Desuden besluttede Kommissionen for at kunne beregne den normale værdi at anvende GTA til at fastsætte de ikkefordrejede omkostninger ved molybdænoxid, som er det nødvendige råmateriale til at fremstille den undersøgte vare. Desuden anførte Kommissionen, at den ville anvende oplysninger fra Indiens statistiske institut til fastsættelse af ikkefordrejede omkostninger vedrørende arbejdskraft (37) og energi (38).

(69)

I lyset af alle de oplysninger, der er baseret på anmodningen og de efterfølgende oplysninger indgivet af ansøgeren og de interesserede parter, er der identificeret følgende produktionsfaktorer og deres kilder med henblik på at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a):

Tabel 1

Produktionsfaktorer for tråd af molybdæn

(70)

Med henblik på at fastsætte ikkefordrejede priser på råmaterialer som leveret til en producents anlæg i Indien anvendte Kommissionen som grundlag den vejede gennemsnitlige pris ved import til Indien som angivet i GTA. En importpris i Indien blev fastsat som et vejet gennemsnit af enhedspriserne ved import fra alle tredjelande, undtagen Kina, og lande, der ikke er medlemmer af WTO, og som er opført i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/755 (40). Kommissionen besluttede at udelukke importen fra Kina til det passende land, eftersom den konkluderede, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina på grund af væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Da der ikke foreligger beviser for, at de samme fordrejninger ikke også påvirker varer bestemt til eksport, antog Kommissionen, at de samme fordrejninger påvirkede eksportpriserne.

(71)

Ligeledes blev data om importen i Indien fra ikke-WTO-medlemmer, der er opført i bilag 1 til forordning (EU) 2015/755, også udelukket. Grundforordningens artikel 2, stk. 7, fastsætter, at hjemmemarkedspriserne i disse lande ikke kan anvendes til at fastsætte den normale værdi, og under alle omstændigheder var importoplysningerne uden betydning. Efter at have udelukket Kina forblev importen fra andre tredjelande repræsentativ.

(72)

For at fastsætte den normale værdi i henhold til Kommissionens metode bør importtolden for produktionsfaktorerne og andre materialer, der importeres til Indien, samt de indenlandske transportomkostninger normalt lægges til disse importpriser. I betragtning af arten af denne udløbsundersøgelse, som fokuserer på at fastslå, om der fortsat fandt dumping sted i undersøgelsesperioden for den nuværende undersøgelse i stedet for at fastslå dennes nøjagtige omfang, besluttede Kommissionen, at det var unødvendigt med justeringer for importafgifter og indenlandsk transport, da sådanne justeringer blot ville øge den normale værdi og dermed dumpingmargenen, som allerede er betydelig.

(73)

Det indiske Labour Bureau (41) offentliggør detaljerede oplysninger om lønninger i forskellige økonomiske sektorer i Indien. Kommissionen anvendte de tilgængelige statistikker, og ifølge den senest tilgængelige offentliggjorte analyse (2017) af arbejdsdata for Indien var den årlige gennemsnitlige minimumsindkomst i industrisektoren NIC-kode 25 »Fremstilling af færdige metalprodukter, undtagen maskiner og udstyr« ifølge rapportens bilag A på 118 191 INR/år. Det fremgår af statistikministeriets periodiske arbejdsstyrkeundersøgelser, at den årlige gennemsnitsløn i Indien i den nærmeste periode forud for undersøgelsesperioden for den nuværende undersøgelse var på ca. 207 780 INR/år (se data for almindelige lønmodtagere på side A-265 og A-266 (372-373) i »Annual Report, PLFS, 2018-19« (42). På baggrund af ovenstående anvendte Kommissionen arbejdskraftomkostninger på 207 780 INR/år som fastsat ovenfor. Dette beløb svarer til 2 800 USD/år og er højere end gennemsnitslønnen i Indien, herunder landbrugssektoren (43), som tegner sig for ca. halvdelen af beskæftigelsen, og som ifølge Verdensbankens data beløb sig til 2 130 USD/år i 2019 (44).

(74)

Indien består af 28 delstater og 8 unionsterritorier (45), hvoraf syv delstater huser mere end 70 % af de indiske fabrikker og industrielle fremstillingsindustrier. Blandt de syv delstater med de fleste industrier er Maharashtra en repræsentativ delstat i forbindelse med denne undersøgelse, fordi det er en af de delstater, hvor der generelt findes en større andel fabrikker. Baseret herpå anvendte Kommissionen de statistikker over elpriser, der er offentliggjort af Maharashtra Electricity Regulatory Commission (46). I undersøgelsesperioden for den nuværende undersøgelse beløb den industrielle eltakst i Maharashtra sig til 8,50 INR/kWh, dvs. 0,10 EUR/kWh, som det fremgår af Maharashtra Electricity Regulatory Commission's publikation (47).

(75)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), andet afsnit, skal »den beregnede normale værdi indbefatte et ikkefordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste« . Desuden skal der fastsættes en værdi for de indirekte produktionsomkostninger til dækning af de omkostninger, som ikke indgår i de ovenfor nævnte produktionsfaktorer.

(76)

For at fastsætte en ikkefordrejet værdi af de indirekte produktionsomkostninger og i betragtning af den manglende samarbejdsvilje fra de kinesiske eksporterende producenters side anvendte Kommissionen de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18. På grundlag af data fra anmodningen fastsatte Kommissionen derfor forholdet mellem de indirekte produktionsomkostninger og de samlede produktions- og arbejdskraftomkostninger. Denne procentsats blev derefter anvendt på den ikkefordrejede værdi af produktionsomkostningerne med henblik på at opnå en ikkefordrejet værdi af de indirekte produktionsomkostninger, afhængig af den fremstillede model.

(77)

Med henblik på at fastsætte et ikkefordrejet og rimeligt beløb for indirekte produktionsomkostninger, SA&G-omkostninger, fortjeneste og afskrivninger baserede Kommissionen sig på de finansielle data for 2020-2021 for WebFill Ltd, som er udtrukket fra Dun & Bradstreet, og nærmere oplysninger om årsregnskabet, der er tilgængelige på samme virksomheds websted (48). I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), skal »den beregnede normale værdi indbefatte et ikkefordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste« . Desuden skal der fastsættes en værdi for de indirekte produktionsomkostninger til dækning af de omkostninger, som ikke indgår i de ovenfor nævnte produktionsfaktorer.

(78)

På grundlag af ovenstående beregnede Kommissionen den normale værdi af den undersøgte vare ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

(79)

Først fastsatte Kommissionen de ikkefordrejede produktionsomkostninger. Eftersom de eksporterende producenter ikke udviste samarbejdsvilje, benyttede Kommissionen sig af oplysningerne fra ansøgeren i anmodningen om en fornyet undersøgelse vedrørende anvendelsen af hver faktor (materialer og arbejdskraft) til produktionen af tråd af molybdæn. Disse forbrugstal, der blev oplyst af ansøgeren, blev efterprøvet i forbindelse med kontrollen. Kommissionen multiplicerede derefter anvendelsesfaktorerne med de ikkefordrejede omkostninger pr. enhed som konstateret i Indien som kilde til fastsættelse af den normale værdi i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6, litra a).

(80)

Da de ikkefordrejede produktionsomkostninger var blevet fastlagt, anvendte Kommissionen de indirekte produktionsomkostninger, SA&G-omkostninger, fortjeneste og afskrivninger. De blev fastsat på grundlag af årsregnskaberne fra WebFill Ltd (jf. afsnit 3.2.3.1). Kommissionen lagde følgende elementer til de ikkefordrejede produktionsomkostninger:

(81)

Som følge af manglende samarbejdsvilje blev eksportpriserne fastsat på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. Kommissionen anvendte data om importen fra Kina, som var indberettet i den database, der er oprettet i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 6 (»databasen i henhold til artikel 14, stk. 6«), til fastsættelse af eksportpriserne.

(82)

I betragtning af de relativt lave importmængder fra Kina (mindre end 1 % af EU-forbruget) undersøgte Kommissionen, om disse priser kunne betragtes som pålidelige og repræsentative. Hertil bemærkede Kommissionen, at den gennemsnitlige kinesiske eksportpris til Unionen lå inden for samme prisinterval som den kinesiske eksport til andre vigtige tredjelandsmarkeder (se betragtning 92). Dertil kommer, at selv om priserne til Unionen lå i den lavere ende af prisniveauet, fandt Kommissionen derfor, at disse priser — om end baseret på lave mængder — var tilstrækkeligt pålidelige og repræsentative til at danne grundlag for fastsættelse af en eksportpris med henblik på en dumpingberegning.

(83)

Da disse priser indberettes på cif-basis (omkostninger, forsikring og fragt), blev de justeret til et niveau ab fabrik ved at fratrække et passende beløb for transport- og forsikringsomkostninger mellem Kina og Unionens grænse. Da de kinesiske eksporterende producenter ikke udviste samarbejdsvilje i forbindelse med undersøgelsen, anvendte Kommissionen samme procentsats for justering som i den oprindelige antidumpingundersøgelse (49) (1,84 %).

(84)

Kommissionen sammenlignede den beregnede normale værdi, der var fastsat i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), med eksportprisen ab fabrik som fastsat ovenfor.

(85)

Da de kinesiske eksporterende producenter ikke samarbejdede, kunne de varetyper, som eksporteres fra Kina, ikke bestemmes. Derfor var det ikke muligt at foretage en sammenligning pr. varetype.

(86)

Kommissionen mindede om, at dumpingmargenen blev fastsat ved at sammenligne en beregnet normal værdi baseret på data fra Indien som passende kilde i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, med de gennemsnitlige statistiske kinesiske eksportpriser til Unionen, justeret til et niveau ab fabrik.

(87)

Kommissionen beregnede en dumpingmargen på grundlag af de foreliggende oplysninger på 44,98 %.

(88)

Kommissionen konkluderede derfor, at der fortsat fandt dumping sted i undersøgelsesperioden for den nuværende undersøgelse.

(89)

I forlængelse af konstateringen af, at der fandt dumping sted i undersøgelsesperioden for den nuværende undersøgelse, undersøgte Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, sandsynligheden for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne ophæves. Følgende yderligere elementer blev analyseret:

(90)

Ifølge anmodningen har de kinesiske producenter en produktionskapacitet på ca. 3 500 ton om året, dvs. over 19 gange det samlede EU-forbrug.

(91)

Da Kina ikke udviste samarbejdsvilje, anslog Kommissionen den uudnyttede produktionskapacitet i Kina på grundlag af sine konklusioner i den tidligere udløbsundersøgelse. I den pågældende undersøgelse konstaterede Kommissionen, at kapacitetsudnyttelsesgraden var på ca. 20-25 %. Da der ikke var tegn på det modsatte, antog Kommissionen, at kapacitetsudnyttelsen fortsat er næsten den samme i undersøgelsesperioden for denne nuværende undersøgelse. Da den anslåede produktionskapacitet for tråd af molybdæn i Kina er på ca. 3 500 ton, anslog Kommissionen, at den uudnyttede kapacitet udgør mindst 2 500 ton, hvilket er mere end femten gange forbruget i Unionen.

(92)

Da de kinesiske producenter ikke udviste samarbejdsvilje, analyserede Kommissionen den kinesiske prisadfærd på grundlag af handelsstatistikker. De kinesiske priser til de vigtigste eksportmarkeder, bortset fra Unionen, dvs. Indien, Korea og Vietnam, varierede fra 28 til 41 EUR/kg, mens de kinesiske priser ved eksport til Unionen var på 33,80 EUR/kg i undersøgelsesperioden for den nuværende undersøgelse (se betragtning 107). Disse priser er betydeligt lavere end EU-erhvervsgrenens priser på EU-markedet, som blev opkrævet i undersøgelsesperioden for den nuværende undersøgelse. De kinesiske eksporterende producenters gennemsnitlige salgspris til alle andre lande end Unionen var faktisk på 40 EUR/kg, hvilket er ca. [25-35] % lavere end gennemsnitsprisen på EU-markedet.

(93)

Som forklaret i betragtning 150-152 har EU-markedet tiltrækningskraft hvad angår størrelse og priser.

(94)

I 2012 og 2013 viste to antiomgåelsesundersøgelser, at der fandt omgåelse sted enten ved omladning eller i form af en mindre ændring af varen. Det var for det første importen af tråd af molybdæn afsendt fra Malaysia (50) og for det andet importen af tråd af molybdæn fra Kina, der vægtmæssigt indeholder mindst 97 % molybdæn, med største tværmål over 1,35 mm, dog ikke over 4,0 mm (51). Efter en tredje antiomgåelsesundersøgelse blev foranstaltningerne den 30. oktober 2015 udvidet til også at omfatte importen af tråd af molybdæn, der vægtmæssigt indeholder mindst 97 % molybdæn, med største tværmål over 4,0 mm, dog ikke over 11,0 mm (52). Disse bestræbelser på at omgå de gældende foranstaltninger viser, hvilken tiltrækningskraft EU-markedet har på de kinesiske eksporterende producenter med hensyn til den undersøgte vare.

(95)

Undersøgelsen har vist, at der fandt dumping sted i undersøgelsesperioden for den nuværende undersøgelse, og at denne dumping sandsynligvis ville fortsætte, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe. Hvis foranstaltningerne udløber, vil dumpingimporten sandsynligvis komme ind på EU-markedet i betydelige mængder i betragtning af den uudnyttede kapacitet i Kina og den mulige omdirigering af salget fra andre tredjelande til Unionen i betragtning af de højere priser på EU-markedet.

(96)

EU-erhvervsgrenen har ikke undergået større strukturelle ændringer siden den oprindelige undersøgelse og den seneste udløbsundersøgelse. I den betragtede periode blev den samme vare fremstillet af to producenter i Unionen. De udgør »EU-erhvervsgrenen« som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(97)

Den samlede EU-produktion i undersøgelsesperioden for den nuværende undersøgelse blev fastsat til at være på ca. [198 000-232 000] kg. Kommissionen fastsatte tallet på grundlag af det makroøkonomiske spørgeskema, som ansøgeren havde udfyldt.

(98)

Eftersom oplysningerne vedrørende skadesvurderingen primært blev indhentet fra den eneste samarbejdsvillige EU-producent eller, hvor det var relevant, anslået af denne for den ikke-samarbejdsvillige anden EU-producent, er nogle tal angivet i indekseret form eller som intervaller på grund af den fortrolige karakter af de data, de er baseret på.

(99)

Den samlede EU-produktion i undersøgelsesperioden for den nuværende undersøgelse blev fastsat til at [148 000-174 000] kg. Kommissionen fastsatte tallet ud fra alle tilgængelige oplysninger om EU-erhvervsgrenen: i) under hensyntagen til EU-erhvervsgrenens samlede EU-salg, som angivet af ansøgeren i dennes besvarelse af det makroøkonomiske spørgeskema, og ii) med tilføjelse af importmængderne til Unionen som vist i databasen i henhold til artikel 14, stk. 6.

(100)

EU-forbruget udviklede sig således:

Tabel 2

EU-forbruget (i kg)

(101)

I hele den betragtede periode registrerede EU-forbruget et markant fald på 28 % i forhold til 2017. Nærmere bestemt faldt det med 1 procentpoint i 2018 og gik derefter 23 procentpoint tilbage i 2019 og yderligere 4 procentpoint i undersøgelsesperioden for den nuværende undersøgelse.

(102)

Faldet i EU-forbruget af tråd af molybdæn, som er konstateret siden den oprindelige undersøgelse og i løbet af den betragtede periode, kan hovedsagelig forklares ved den teknologiske udvikling i bilindustrien og den gradvise dominans af automatgear i forhold til manuelle gear, som er det vigtigste anvendelsesformål for tråd af molybdæn.

(103)

Kommissionen fastsatte importmængden fra Kina til Unionen ud fra data fra databasen i henhold til artikel 14, stk. 6. Markedsandelen for importen blev fastsat ud fra denne imports andel udtrykt i procent af det samlede EU-forbrug.

(104)

Importen til Unionen fra det pågældende land udviklede sig således:

Tabel 3

Importens mængde (kg) og markedsandel

(105)

Selv om importmængderne fra Kina til Unionen steg med 171 % i hele den betragtede periode, er mængden af den undersøgte vare lav, og markedsandelen for importen fra Kina forblev under 1 % i undersøgelsesperioden for den nuværende undersøgelse.

(106)

Som følge af de kinesiske eksporterende producenters manglende samarbejdsvilje fastsatte Kommissionen importpriserne på grundlag af mængden og værdien af den undersøgte vare hvad angår Kina som indberettet i databasen i henhold til artikel 14, stk. 6.

(107)

De gennemsnitlige importpriser til Unionen fra det pågældende land udviklede sig således:

Tabel 4

Importpriser (EUR/kg)

(108)

Mellem 2017 og 2019 faldt den gennemsnitlige importpris på den undersøgte vare fra Kina til Unionen støt og markant, med et fald på 57 %, og forblev derefter på samme niveau i undersøgelsesperioden for den nuværende undersøgelse. Selv om mængderne er lave, har tendensen været konsekvent gennem en årrække og også været i modstrid med tendensen i råvareprisen, de stigende priser på molybdænoxid, især mellem 2017 og 2018-2019 (53).

(109)

Den gennemsnitlige importpris underbød EU-erhvervsgrenens gennemsnitspris med [52-67 %] i undersøgelsesperioden for den nuværende undersøgelse.

(110)

Som følge af en manglende samarbejdsvilje fra de kinesiske eksporterende producenters side kunne de varetyper, der eksporteredes fra Kina til Unionen, imidlertid ikke fastlægges, og det var derfor ikke muligt at foretage en sammenligning pr. varetype.

(111)

Den (aggregerede) importmængde til Unionen samt markedsandelen og prisudviklingen for importen af tråd af molybdæn fra andre tredjelande udviklede sig som følger:

Tabel 5

Import fra tredjelande

(112)

I hele den betragtede periode var importmængden af tråd af molybdæn fra andre tredjelande end Kina tilsammen lavere end importmængden af tråd af molybdæn kun fra Kina i samme periode og lå langt under markedsandelen på 1 %. Der kom meget små mængder fra Indien, Hongkong, Ukraine og USA. Importpriserne fra alle tredjelande var meget højere end dem, der blev opkrævet af de eksporterende producenter i Kina og af EU-erhvervsgrenen. Dette skyldes sandsynligvis, at der er tale om specialiserede nicheprodukter, der sælges i små mængder.

(113)

Analysen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation omfattede en vurdering af alle de økonomiske indikatorer, der havde en indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(114)

De data, Kommissionen rådede over til beregningen af skade, varierede for de makroøkonomiske og de mikroøkonomiske skadesindikatorer. Hvad angår de makroøkonomiske indikatorer baserede Kommissionen sig på data i spørgeskemabesvarelsen fra Plansee SE, og som virksomheden havde anslået for den anden EU-producent i besvarelsen af spørgeskemaet om makroøkonomiske indikatorer. Med hensyn til de mikroøkonomiske indikatorer baserede Kommissionen sig på oplysningerne i spørgeskemabesvarelsen fra Plansee SE. Eftersom Plansee SE i undersøgelsesperioden for den nuværende undersøgelse tegnede sig for ca. [86-94] % af det samlede EU-salg, fandt Kommissionen, at begge datasæt er repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(115)

De makroøkonomiske indikatorer er: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet, dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping.

(116)

De mikroøkonomiske indikatorer er: gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital.

(117)

Den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 6

Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(118)

Produktionsmængden faldt med 30 % i den betragtede periode. Nærmere bestemt faldt den med 11 procentpoint i 2018 og mistede derefter 36 procentpoint i 2019 og yderligere 5 procentpoint i undersøgelsesperioden for den nuværende undersøgelse. Dette fald var større end faldet i EU-forbruget, jf. betragtning 102.

(119)

Produktionskapaciteten faldt også samlet set med 20 % i den betragtede periode, hovedsagelig på grund af faldet i efterspørgslen på markedet og det efterfølgende skift af produktionslinjer til forskellige varer, da den samme produktionslinje anvendes til forskellige varetyper, herunder den undersøgte vare.

(120)

Det parallelle fald i produktionsmængden og produktionskapaciteten i den betragtede periode resulterede i et moderat fald i kapacitetsudnyttelsen, dvs. med 13 % i den betragtede periode.

(121)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig som følger i den betragtede periode:

Tabel 7

Salgsmængde (i kg) og markedsandel

(122)

EU-erhvervsgrenens samlede salg på EU-markedet faldt betydeligt, med 29 % i den betragtede periode. Det forblev især relativt stabilt fra 2017 til 2018 og faldt derefter 23 procentpoint i 2019 og yderligere 5 procentpoint i undersøgelsesperioden for den nuværende undersøgelse. Årsagen til dette fald var tilbagegangen i efterspørgslen på markedet i Unionen, jf. betragtning 102.

(123)

På grund af virkningerne af de gældende antidumpingforanstaltninger over for importen fra Kina af den undersøgte vare og det forhold, at ingen andre lande end Unionen og Kina har en betydelig produktion af den undersøgte vare, forblev EU-erhvervsgrenens markedsandel dominerende i den betragtede periode på 99,4 %.

(124)

Da både EU-forbruget og EU-erhvervsgrenens salgsmængde faldt med 29 % i den betragtede periode, forblev markedsandelen uændret.

(125)

Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 8

Beskæftigelse og produktivitet

(126)

Beskæftigelsen i EU-erhvervsgrenen steg med 25 % i løbet af den betragtede periode. Produktiviteten faldt dog med 36 % i samme periode som følge af faldet i efterspørgslen på markedet og det efterfølgende fald i produktionen.

(127)

Som forklaret i betragtning fra 86-88 var den konstaterede dumpingmargen lige under 45 %. Kommissionen konkluderede derfor, at der fortsat fandt dumping sted i undersøgelsesperioden for den nuværende undersøgelse. I den tidligere udløbsundersøgelse viste EU-erhvervsgrenen tegn på genrejsning efter virkningerne af tidligere dumping. I den betragtede periode i forbindelse med den nuværende udløbsundersøgelse fortsatte genrejsningsprocessen, som det navnlig fremgik af det forhold, at fortjenesten befandt sig på et sundt niveau i hele perioden, jf. nedenfor, selv om markedet var i tilbagegang.

(128)

De gennemsnitlige enhedssalgspriser hos Plansee SE ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 9

Salgspriser og produktionsomkostninger i Unionen (EUR/kg)

(129)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige enhedssalgspris til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen forblev stabil i den betragtede periode med undtagelse af 2019, hvor gennemsnitsprisen steg med 8 procentpoint i forhold til 2017.

(130)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige produktionsomkostninger forblev forholdsvis stabile i den betragtede periode, selv om enhedsomkostningerne periodevis i 2018 steg med 7 procentpoint og i 2019 med yderligere 11 procentpoint i forhold til 2017.

(131)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 10

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat

(132)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat steg med 15 % i den betragtede periode, dog med en kraftig periodisk stigning på 42 % i 2018.

(133)

EU-erhvervsgrenens lagerbeholdninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 11

Lagerbeholdninger

(134)

Lagrene udgjorde kun en meget lille procentdel af den samlede produktion i den betragtede periode. Denne faktor blev derfor ikke anset for at være relevant for vurderingen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(135)

EU-erhvervsgrenens rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 12

Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast

(136)

Kommissionen beregnede EU-erhvervsgrenens rentabilitet som nettofortjenesten før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen ved dette salg.

(137)

EU-erhvervsgrenens rentabilitet faldt fra 2017 til 2018 med 44 procentpoint, hvorefter den i 2019 faldt med yderligere 9 procentpoint og endelig steg med 38 procentpoint i undersøgelsesperioden for den nuværende undersøgelse. Samlet faldt rentabiliteten med 17 % i den betragtede periode.

(138)

Selv om rentabiliteten faldt i den betragtede periode, forblev den på et højt niveau.

(139)

Nettolikviditeten er et udtryk for EU-producenternes evne til at selvfinansiere deres aktiviteter. Tendensen i nettolikviditeten udviklede sig positivt i den betragtede periode, men sammenlignet med 2017 var den i 2018 13 % lavere, i 2019 39 % lavere, og i undersøgelsesperioden for den nuværende undersøgelse endte den med at være 12 % højere.

(140)

Investeringerne steg betydeligt i forhold til 2017 og navnlig i 2019 og i undersøgelsesperioden for den nuværende undersøgelse, hovedsagelig på grund af opgraderingen af en produktionslinje hos Plansee SE.

(141)

Investeringsafkastet er fortjenesten udtrykt i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne. Investeringsafkastet fra produktion og salg af samme vare steg i løbet af den betragtede periode. Der var dog et mere udtalt fald i årene 2018 og 2019, og indikatoren steg betydeligt igen og endte med at være 40 % lavere end i 2017.

(142)

I den betragtede periode faldt EU-forbruget med 29 %, og selv om EU-erhvervsgrenens markedsandel var tæt på 100 %, havde dette fald i efterspørgslen en negativ indvirkning på en række skadesindikatorer.

(143)

Selv om rentabiliteten forblev på et sundt niveau i undersøgelsesperioden for den nuværende undersøgelse, faldt den med 17 % i den betragtede periode, og nogle af de andre skadesindikatorer, som f.eks. produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse og salgsmængde oplevede en negativ udvikling i den betragtede periode. Nærmere bestemt faldt produktionsmængden med 30 %, produktionskapaciteten med 20 %, kapacitetsudnyttelsen med 13 % og salgsmængden med 29 %, hvilket alt sammen skyldtes tilbagegangen i efterspørgslen på markedet i Unionen. Andre indikatorer, som f.eks. antallet af ansatte (med 25 %) og likviditeten (med 12 %), forbedredes i den betragtede periode.

(144)

Importmængden fra Kina eller fra andre lande til Unionen var meget lav. I den tidligere udløbsundersøgelse steg markedsandelen for importen fra Kina hovedsagelig på grund af en omgåelsespraksis, som i mellemtiden var ophørt efter indførelsen af antiomgåelsesforanstaltninger i 2013 og 2015.

(145)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at EU-erhvervsgrenen ikke led væsentlig skade i den i grundforordningens artikel 3, stk. 5, omhandlede betydning i undersøgelsesperioden for den nuværende undersøgelse.

(146)

Kommissionen undersøgte derfor yderligere sandsynligheden for fornyelse af den skade, som oprindeligt var forårsaget af dumpingimporten fra Kina, hvis foranstaltningerne ophæves.

(147)

Kommissionen konkluderede i betragtning 145, at EU-erhvervsgrenen ikke led væsentlig skade i undersøgelsesperioden for den nuværende undersøgelse. Derfor vurderede Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, om der var sandsynlighed for fornyet skade, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe.

(148)

I den forbindelse undersøgte Kommissionen produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Kina, EU-markedets tiltrækningskraft samt de sandsynlige prisniveauer for importen fra Kina, hvis der ikke fandtes antidumpingforanstaltninger, og deres mulige indvirkning på EU-erhvervsgrenen.

(149)

Ifølge anmodningen har de kinesiske producenter en produktionskapacitet på ca. 3 500 ton om året, dvs. over 19 gange det samlede EU-forbrug.

(150)

EU-markedet har tiltrækningskraft med hensyn til størrelse og priser og på grund af betydningen af EU's bilindustri. Tidligere har de kinesiske producenter gentagne gange udvist deres interesse for EU-markedet ved at forsøge at omgå antidumpingforanstaltningerne. Desuden var de gennemsnitlige importpriser fra Kina til Unionen lavere end eksportpriserne fra Kina til andre lande i undersøgelsesperioden for den nuværende undersøgelse.

(151)

Eftersom de kinesiske eksporterende producenter ikke solgte betydelige mængder til Unionen, analyserede Kommissionen også deres prisadfærd ved eksport til tredjelande. De kinesiske producenter sælger i gennemsnit til priser, der er [28-37] % lavere end de gennemsnitspriser, som opkræves af EU-erhvervsgrenen. De eksporterende producenter har således et stærkt incitament til at omdirigere deres salg til EU-markedet, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(152)

EU-markedet anses derfor for at udøve stor tiltrækningskraft på kinesiske producenter, og det kan konkluderes, at den uudnyttede kapacitet i Kina, i det mindste delvist, vil blive anvendt til at øge eksporten til EU-markedet til dumpingpriser betydeligt, hvis foranstaltningerne udløber.

(153)

EU-markedets tiltrækningskraft, som beskrevet i betragtning 93 og 150, vil sandsynligvis føre til en betydelig stigning i dumpingimporten fra Kina. Da tråd af molybdæn er en temmelig homogen vare med hensyn til kvalitet, er prisniveauet den vigtigste faktor, når det skal afgøres, om man vil købe hos EU-producenterne eller hos de kinesiske eksporterende producenter. Som analyseret i den tidligere udløbsundersøgelse tyder det pludselige fald i importen fra Kina som reaktion på antidumping- og antiomgåelsesforanstaltningerne desuden på, at kunderne nemt kan skifte til den leverandør, der har den mest konkurrencedygtige pris (dvs. fra de kinesiske eksporterende producenter til EU-producenterne eller omvendt, hvis foranstaltningen udløber).

(154)

Af disse årsager vil EU-erhvervsgrenen sandsynligvis blive tvunget til enten at sænke sine salgspriser på bekostning af rentabiliteten eller holde salgspriserne på samme niveau, hvilket sandsynligvis vil føre til mistede salgsmængder og markedsandele for de kinesiske eksportører. En kombination af disse scenarier forekommer endog mere realistisk. I sidste ende vil dette føre til et nedadgående pristryk, tab og import fra Kina, som sandsynligvis vil genvinde sit markedsandelsniveau fra før foranstaltningerne.

(155)

For at foretage en kvantitativ vurdering af den sandsynlige indvirkning af importen fra Kina på EU-erhvervsgrenens finansielle situation foretog Kommissionen en simulering. Der blev udarbejdet to scenarier, nemlig en kraftig stigning i importen fra Kina i) op til et niveau for importen fra Kina i undersøgelsesperioden for den oprindelige sag, der går tilbage til 2009, (dvs. fra den 1. april 2008 til den 31. marts 2009), men på samme prisniveau, som EU-erhvervsgrenen opkrævede over for ikke forretningsmæssigt forbundne kunder, og ii) op til et niveau for de kinesiske eksporterende producenters markedsandel i undersøgelsesperioden for den oprindelige sag, der går tilbage til 2009, samtidig med at EU-erhvervsgrenens priser blev underbudt med 15 %. I betragtning af at de eksporterende producenters priser til tredjelande i gennemsnit var [28-37] % lavere end de priser, som EU-erhvervsgrenen krævede i undersøgelsesperioden for den nuværende undersøgelse, er det valgte tal for underbud (15 %) meget konservativt sat, da det faktiske underbud var på [52-67] % i undersøgelsesperioden for den nuværende undersøgelse. Ved fastsættelsen af de hypotetiske produktionsomkostninger tog Kommissionen desuden hensyn til de faste omkostningers andel af de stikprøveudtagne EU-producenters samlede produktionsomkostninger.

(156)

I det første scenarie ville EU-erhvervsgrenens rentabilitet falde til – [15-24] %.

I det andet scenarie ville EU-erhvervsgrenens rentabilitet falde til – [25-33] %.

(157)

I begge konservativt anslåede scenarier ville virkningen af importen fra Kina gøre EU-erhvervsgrenen meget urentabel.

(158)

Kommissionen konkluderede derfor, at det i mangel af foranstaltninger sandsynligvis vil føre til en betydelig stigning i dumpingimporten fra Kina til skadevoldende priser, som vil føre til fornyet væsentlig skade.

(159)

I henhold til grundforordningens artikel 21 undersøgte Kommissionen, om en opretholdelse af de gældende antidumpingforanstaltninger ville være i strid med Unionens interesser som helhed. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, dvs. EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser.

(160)

Alle interesserede parter fik mulighed for at tilkendegive deres synspunkter i overensstemmelse med grundforordningens artikel 21, stk. 2.

(161)

På dette grundlag undersøgte Kommissionen, om der fandtes tvingende grunde til at konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at opretholde de gældende foranstaltninger trods konklusionerne om sandsynligheden for fortsat dumping og fornyet skade.

(162)

De gældende antidumpingforanstaltninger havde en positiv indvirkning på EU-erhvervsgrenen og gjorde det muligt for denne at genrejse sig efter tidligere dumping i undersøgelsesperioden for den nuværende undersøgelse.

(163)

Hvis foranstaltningerne får lov at udløbe, konkluderede Kommissionen dog, at der er stor sandsynlighed for fornyet skade i betragtning af EU-markedets tiltrækningskraft, den uudnyttede kapacitet i Kina, prisadfærden hos de eksporterende producenter i Kina og erfaringerne med omgåelse.

(164)

Kommissionen konkluderede derfor, at det er i EU-erhvervsgrenens interesse at opretholde antidumpingforanstaltningerne over for importen af den undersøgte vare med oprindelse i Kina.

(165)

Kommissionen opfordrede ikke forretningsmæssigt forbundne importører, forhandlere og brugere til at give sig til kende, men modtog ingen spørgeskemabesvarelser.

(166)

Kommissionen modtog ingen bemærkninger om, hvorvidt en opretholdelse af foranstaltningerne ville have en væsentlig negativ indvirkning på importører og brugere, som ville opveje foranstaltningernes positive indvirkning på EU-erhvervsgrenen.

(167)

Kommissionen konkluderede således, at en opretholdelse af foranstaltningerne ikke ville have nogen væsentlig indvirkning på importører, forhandlere og brugere i Unionen.

(168)

I lyset af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der ikke var nogen tvingende årsager i forbindelse med Unionens interesser til ikke at opretholde de gældende foranstaltninger over for importen af den undersøgte vare med oprindelse i Kina. Det vil være i EU-erhvervsgrenens interesse at opretholde foranstaltningerne og vil ikke skade situationen for brugere og importører i Unionen.

(169)

Det følger af ovenstående, at de antidumpingforanstaltninger vedrørende importen af visse former for tråd af molybdæn med oprindelse i Kina, der indførtes ved gennemførelsesforordning (EU) 2016/1046, bør opretholdes, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 2. Som følge heraf bør udvidelsen af foranstaltningerne efter antiomgåelsesundersøgelser, jf. betragtning 2, også opretholdes.

(170)

I henhold til artikel 109 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (54) er rentesatsen, når et beløb skal tilbagebetales som følge af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol, den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, den første kalenderdag i hver måned.

(171)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1036 —