Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RAADETS AFGOERELSE Det Europaeiske Sprogaar 2001

(Forelagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

1. BAGGRUND

Behovet for en faellesskabsindsats inden for undervisning og erhvervsuddannelse generelt anerkendes i EF-traktatens artikel 149 og 150, som danner retsgrundlag for forslaget til Det Europaeiske Sprogaar 2001. Artikel 149 naevner "udvikling af den europaeiske dimension paa uddannelsesomraadet, navnlig gennem undervisning i og udbredelse af medlemsstaternes sprog," som et omraade, hvor der kan saettes ind med en faellesskabsindsats. Begge disse artikler indeholder bestemmelser om samarbejde med de kompetente internationale organisationer. I artikel 149 naevnes i denne sammenhaeng "navnlig Europaraadet", som allerede har vedtaget en beslutning om at goere 2001 til Det Europaeiske Sprogaar.

Sproglig mangfoldighed er og vil ogsaa i fremtiden vaere et centralt element i den europaeiske kulturarv. Derfor er man noedt til at inddrage dette element, hvis man vil skabe et Europa, hvor alle borgere har samme status og samme rettigheder, ligesom det er af afgoerende betydning, hvis man vil opretholde tilslutning fra befolkningen til den europaeiske idé.

Hvis man vil leve sammen med eller opbygge en god politisk, oekonomisk eller personlig kontakt med folk fra en anden sproggruppe end ens egen, vil man opnaa betydelige fordele ved at laere sig det eller de sprog, der tales i den paagaeldende gruppe. Et vigtigt element i arbejdet for at styrke kommunikationen mellem Europas borgere er derfor at fremme indlaeringen af sprog, for herved vil borgerne ogsaa faa den fulde fordel af dette borgerskab og isaer den ret, der er nedlagt i EF-traktatens artikel 18, retten til "at faerdes og opholde sig frit paa medlemsstaternes omraade".

Ifoelge EF-traktatens artikel 151 tager "Faellesskabet hensyn til de kulturelle aspekter i sin indsats i henhold til andre bestemmelser i denne Traktat". Dette er specielt vigtigt, naar der er tale om indsats, som vedroerer sprog, der er en central del af den kulturelle identitet. At tage hensyn til den kulturelle mangfoldighed betyder ogsaa at tage hensyn til den nationale og regionale sproglige mangfoldighed inden for Den Europaeiske Union.

Sprogkundskaber er ydermere en faktor af afgoerende betydning for enkeltpersoners beskaeftigelsesegnethed, for virksomheders konkurrenceevne og for europaeisk oekonomi som helhed betragtet. Hvis en saelger af et produkt eller en tjenesteydelse taler kundens sprog, er der langt stoerre chancer for, at produktet eller tjenesteydelsen vil kunne afsaettes. Paa samme maade kan virksomhedernes administrationsomkostninger reduceres, hvis sprogforskelle ikke laengere er en hindring for den interne og/eller eksterne kommunikation. Kontakter mellem offentlige og frivillige organisationer giver ogsaa langt stoerre resultater, hvis de folk, der er med i arbejdet, kan tale hinandens sprog. Da det er urealistisk at forvente, at alle skal kunne beherske alle sprog talt af dem, man maatte komme i kontakt med via sit arbejde, er det ogsaa vigtigt at udvikle og fremme faerdigheder og teknologi, som fremmer kommunikationen mellem folk, der ikke forstaar hinandens sprog.

2. DEN EKSISTERENDE FAELLESSKABSINDSATS INDEN FOR SPROGUNDERVISNING OG -UDDANNELSE

Lingua-programmet blev vedtaget i 1989 og blev i 1995 udbygget og integreret i Socrates-programmet (retsgrundlag artikel 149 og 150) og Leonardo da Vinci-programmet (retsgrundlag artikel 150), som fremmer samarbejdet inden for hhv. uddannelse og erhvervsuddannelse. Lingua-foranstaltningerne inden for Socrates omfatter stoette til sproglaereres foerste uddannelsesforloeb og efter- og videreuddannelse ; udvikling af nyt undervisningsmateriale samt faelles undervisningsprojekter, herunder udveksling af unge. Leonardo da Vinci fremmer udviklingen af erhvervsrettede sprogfaerdigheder via tvaernationale pilotprojekter og udvekslingsprogrammer. For begge programmers vedkommende gives de mindst udbredte, indlaerte og underviste faellesskabssprog hoejeste prioritet.

Socrates og Leonardo da Vinci har haft stort held med at oege samarbejdet og mobiliteten mellem deltagerlandene. De officielle tal viser imidlertid, at der stadig er meget at goere. 51 % af Europas voksne befolkning [1] og 29 % af unge mellem 15 og 24 [2] er ikke i stand til at foere en samtale paa et fremmed sprog.

[1] Eurobarometer 44 (april 1996 - undersoegelse november 1995).

[2] Eurobarometer 47.2, 1997.

Man vil i anden fase af Socrates-programmet ("Socrates II"), som skal indledes i 2000, styrke den sproglige indlaering. Der vil blive indledt en ny aktion, der faar til formaal at fremme sproglig mangfoldighed og forbedre kvaliteten af sprogundervisning og -indlaering. De fleste af Lingua-aktionerne vil blive integreret i Comenius-sektionen under det program, der behandler skoleundervisning.

I anden fase af Leonardo da Vinci-programmet ("Leonardo da Vinci II"), som ogsaa indledes i 2000, vil der ogsaa ske en yderlige synliggoerelse og prioritering af sprog.

I Kommissionens hvidbog fra 1995, "Undervise og laere: Paa vej mod det kognitive samfund" [3], saetter Kommissionen faerdighed i to faellesskabssprog ud over modersmaalet som maal for alle europaeiske borgere. Hvidbogen fokuserer paa sprogundervisning og -indlaering i alle aldre, og der laegges vaegt paa nye ideer og bedste praksis. Det "europaeiske maerke" for nyskabende projekter inden for sprogundervisning og -indlaering var en foelge af hvidbogen og har vaeret tildelt siden 1997. Det tager sigte paa at fremhaeve og udbrede den bedste praksis. Maerket tildeles af nationale udvaelgelseskomiteer til projekter, der opfylder en raekke kriterier, der er opnaaet enighed om paa det europaeiske plan.

[3] Kommissionens hvidbog: "Almen uddannelse og erhvervsuddannelse: Undervise og laere: Paa vej mod det kognitive samfund" (baseret paa KOM (95)590 endelig udg. af 29. november 1995), Kontoret for De Europaeiske Faellesskabers Officielle Publikationer, Luxembourg, 1996.

3. MAAL OG FORMAAL

Hovedformaalet med Det Europaeiske Sprogaar er at goere Den Europaeiske Unions befolkning mere opmaerksom paa fordelene ved at forstaa og tale andre sprog og paa de forskellige muligheder, der er for at laere disse. Det centrale budskab vil vaere, at sprogindlaering kan og boer vaere en fornoejelse, som foerer store fordele med sig, personlige saavel som oekonomiske.

Foelgende maal er derfor opstillet i forslaget til afgoerelse:

a) at skabe stoerre bevidsthed om den sproglige mangfoldigheds vaerdi i Den Europaeiske Union;

Betoningen af "den sproglige mangfoldigheds vaerdi" er vigtig for at goere det klart, at mangfoldigheden er en positiv faktor for Unionen og boer paaskoennes som saadan og bevares. Det vil vaere et vaesentligt budskab i Det Europaeiske Sprogaar, at alle sprog boer tilkendes den samme vaerdi. Det er ikke kun hensigten at opfordre folk til at laere sig de mest udbredte sprog for at goere den internationale kommunikation nemmere.

b) at henlede opmaerksomheden hos en saa stor del af befolkningen som muligt paa fordelene ved at besidde faerdigheder i en raekke sprog;

Dette formaal afspejler, hvor vigtigt det er for Den Europaeiske Unions fremtid, at kommunikationen mellem EU-borgerne styrkes, og at de konkrete fordele ved et borgerskab, isaer fri bevaegelighed inden for Unionen, bliver mere tilgaengelige. Det fremhaever personlig udvikling og interkulturel forstaaelse - hvorved det viser synergi med Det Europaeiske AAr til Bekaempelse af Racisme og Fremmedhad 1997 - og det oekonomiske potentiale, der ligger i sprogindlaering, understreges ogsaa i dette maal. Det udtrykkes i generelle vendinger, saa det rummer hele det brede spektrum af oekonomiske fordele, sprogindlaering kan give: ikke alene beskaeftigelsesegnethed, men stoerre arbejdsmaessig tilfredsstillelse og karrieremuligheder for enkeltpersoner og oeget produktivitet og konkurrenceevne for den europaeiske oekonomi. Gode sprogfaerdigheder er af afgoerende betydning for virksomhedernes evne til at udnytte det indre markeds muligheder og bevare deres konkurrenceevne i en oekonomi, der bliver mere og mere globaliseret og mobil.

c) at anspore til livslang indlaering af sprog og andre faerdigheder med tilknytning hertil;

I relation til Faellesskabets uddannelsesprioriteter og som en opfoelgning af de gode resultater af Det Europaeiske AAr for Livslang Uddannelse 1996 understreges det med dette maal, at indlaering af sprog og dermed forbundne faerdigheder som oversaettelse og tolkning og visse faerdigheder af teknisk og kontormaessig art kan og boer vaere en livslang proces. Dette maal afspejler den kendsgerning, at maalgruppen omfatter personer, som tidligere ikke har haft mange muligheder for at laere fremmedsprog.

d) at indsamle og formidle information om sprogundervisning og -indlaering.

Dette maal omfatter ivaerksaettelse og formidling af undersoegelser paa europaeisk plan og mindre undersoegelser med det formaal at faa stoerre viden om de gaeldende forhold, hvad angaar sprogindlaering. Dette vil navnlig bidrage til identifikationen af prioriterede omraader, hvor der skal investeres ressourcer, baade i loebet af AAret og efter dette.

Det giver ogsaa AAret mulighed for at medvirke til at goere folk opmaerksomme paa, at sprogindlaeringsmetoderne har undergaaet en kraftig udvikling vaek fra de traditionelle metoder, der dominerede sprogundervisningen indtil for forholdsvis kort tid siden. Dette er en vigtig faktor, hvis man vil motivere folk til at laere fremmedsprog.

Endelig giver dette maal mulighed for at fokusere paa forskellige maader til at goere kommunikationen lettere mellem folk, der taler forskellige sprog, f.eks. via tolkning, oversaettelse og anvendelse af informationsteknologi.

4. MAALGRUPPER

De meget begraensede midler, der har vaeret til raadighed under Socrates- og Leonardo da Vinci-programmerne til bevidstgoerelse paa sprogomraadet, har hidtil vaeret mest koncentreret om maalgruppen bestaaende af laerere og andre undervisere, elever, beslutningstagere og akademiske eksperter.

Det Europaeiske AAr vil derimod koncentrere sig om at fortaelle den almene befolkning om fordelene ved sprogindlaering. Det vil vaere noedvendigt at variere budskabet efter de maalgrupper, man henvender sig til. Der vil derfor blive udarbejdet oplysningsmateriale, der henvender sig til forskellige dele af den brede maalgruppe, f.eks. folk, der taler specielle sprog, befolkningsgrupper, der lever i sproglige graenseomraader, faggrupper, skoleelever, foraeldre, arbejdsmarkedets parter, arbejdsloese.

5. INDHOLD - PRINCIPPER FOR STOETTEBERETTIGELSE

Som det er beskrevet i bilaget til forslaget til afgoerelse vil informationsstrategien for AAret omfatte materiale og arrangementer af relevans for hele Europa, som kan finansieres udelukkende over Faellesskabets budget (ved offentliggoerelse af udbud), samt aktiviteter i mindre maalestok, som finansieres delvist af tilskud fra Faellesskabets budget (paa grundlag af indkaldelse af forslag), og som er af relevans for saerlige lande, grupper af lande eller regioner.

Alle disse helt eller delvist finansierede aktioner kan tage sigte paa at skaerpe opmaerksomheden med hensyn til sprogundervisning og -indlaering generelt eller saerlige aspekter heraf. Der vil blive givet prioritet til projekter, der klart demonstrerer, hvordan de kan bidrage til udviklingen af et europaeisk borgerskab. Der vil blandt andet vaere mulighed for aktioner, som fokuserer paa nogle af de omraader, der er angivet som prioriterede omraader i hvidbogen af 1995, "Undervise og laere: Paa vej mod det kognitive samfund" (jf. afsnit 1). Der er tale om omraader som: "tidlig" indlaering af sprog paa foerskole- og grundskoleniveau, indlaering af andre fag ved hjaelp af et fremmedsprog, flersproget forstaaelse (mellem folk, der taler forskellige sprog), foranstaltninger til evaluering af kvaliteten af sprogindlaeringsprogrammer og -materiale og udveksling af informationer om sprogundervisning og -indlaering. Der vil ogsaa vaere mulighed for via aktionerne at fokusere paa specialomraader som oversaettelse og tolkning samt paa tekniske redskaber til at lette kommunikationen mellem folk, der taler forskellige sprog, og goere den mere effektiv.

Kommissionen vil i samarbejde med organisationer, der har ekspertise paa kommunikationsomraadet, finansiere og forvalte en samlet kampagne for at goere opmaerksom paa AAret, hvor man vil goere brug af alle til raadighed staaende medier. Der vil blive tilstraebt maksimal synlighed.

AAret vil ikke yde stoette til udvikling af projekter af samme art som projekter, der allerede har modtaget stoette under eksisterende programmer og aktiviteter, men oplysningskampagnen paa faellesskabsplan kan til dels anvendes til at goere interesserede opmaerksomme paa resultaterne af saadanne projekter, for eksempel nyt paedagogisk materiale.

Der vil ogsaa vaere mulighed for en samfinansiering af aktioner, som ikke direkte eller udelukkende tager sigte paa informationsformidling, idet disse aktioner dog ikke maa vaere berettigede til stoette under Socrates II, Leonardo da Vinci II eller andre relevante faellesskabsprogrammer eller -aktiviteter. Dette betyder blandt andet, at hvis maalene er i overensstemmelse med AArets maal, og isaer hvis det har en betydelig vaerdi som eksempel paa den bedste praksis, kan et projekt, der har til formaal at give en mindre begunstiget del af befolkningen mulighed for at laere sprog, eventuelt finansieres, selv om det ikke er et resultat af tvaernationalt samarbejde.

Mange af de aktioner og aktiviteter paa europaeisk plan, som finder sted under Det Europaeiske AAr, vil ikke vedroere specifikke sprog, men have til formaal at formidle et bredt budskab om mangfoldighed og fremme af sprogindlaering generelt. Samfinansiering til tvaernationale, nationale, regionale og lokale projekter vil ogsaa kunne tilbydes projekter, der vedroerer sprogindlaering generelt eller indlaering af enkelte sprog eller grupper af sprog som defineret i artikel 1.

6. INDHOLD - NAERMERE BESKRIVELSE AF AKTIONERNE

I det nedenstaaende skelnes ikke mellem fuldt finansierede aktioner paa europaeisk plan og samfinansierede aktioner, da det er meningen, at de sidstnaevnte afspejler de foerstnaevntes emner, blot i en mindre og mere lokal maalestok, og i mange tilfaelde vil anvende de samme redskaber. Nedenstaaende liste er ikke udtoemmende. Ideer til supplerende aktiviteter kan opstaa, bl.a. som foelge af hoeringer af eksperter og/eller reaktioner paa indkaldelser af forslag.

Aktiviteter, der bidrager til alle fire specifikke maal

Det er muligt at naa ud til en stor del af den europaeiske befolkning, hvis de ideer, man vil have igennem, er enkle, og hvis folk er modtagelige for dem. En oplysningskampagne med kun et logo og et enkelt saet af kernebudskaber vil vaere et vigtigt redskab til at naa dette maal. Kommissionen vil soege at udvikle logoet i samarbejde med Europaraadet (jf. afsnit 9). Det vil blive kraevet, at alle projekter, der modtager stoette i forbindelse med Det Europaeiske AAr, anvender logoet, og projekter, der ikke modtager stoette fra AAret, faar ogsaa mulighed for at anvende logoet, hvis de over for Kommissionen i tilstraekkelig grad kan paavise, at de har et eller flere maal til faelles med AAret.

Der vil ogsaa blive udviklet forskellige slogans. For at sikre sammenhaengen i hele Europa vil de indeholde et lignende budskab paa alle sprogene, men behovet for at goere dem rammende og effektive betyder, at en ordret oversaettelse ikke altid vil vaere hensigtsmaessig.

Vejen til succes for Det Europaeiske AAr bliver mediestrategien. Det medie, der vil vaere bedst til i foerste omgang at skabe opmaerksomhed omkring AAret, er TV, men for at bygge videre paa denne opmaerksomhed og skabe egentlige holdningsaendringer skal der ske en opfoelgning gennem andre informationskilder.

Direkte koeb af sendetid over faellesskabsbudgettet vil paa grund af de dermed forbundne omkostninger vaere udelukket. Men det vil maaske vaere muligt at faa stillet begraenset tid til raadighed uden betaling. Det er planlagt at fremstille et "spot" paa alle faellesskabssprog af 30 sekunders eller et minuts varighed.

Der kan ogsaa fremstilles et laengere program, som kan tilbydes tv-stationer i alle medlemsstater. Nationale, regionale og lokale projekter, der omfatter fremstilling af audiovisuelt oplysningsmateriale af god kvalitet, vil blive betragtet som hoejt prioriterede projekter til samfinansiering.

Der kan ogsaa anvendes andre former for massereklamer , isaer en plakatkampagne. Ogsaa her maa reklamepladsen stilles gratis til raadighed.

Internet bliver et meget vigtigt redskab. Der vil blive udarbejdet en central hjemmeside for Det Europaeiske AAr med alt informationsmateriale udgivet i anledning af AAret og med links til Kommissionens, Europaraadets og landenes egne hjemmesider. Der bliver paa hjemmesiden mulighed for interaktivitet med befolkningen.

Udstillinger, baade mindre, lokale udstillinger og paa store udstillingssteder i hovedstaederne, kunne ogsaa vaere en meget effektiv maade at skabe opmaerksomhed paa, isaer hos medierne.

Der vil blive arrangeret konkurrencer paa europaeisk niveau for skoleelever og voksne.

Der maa ogsaa vaere aktiviteter rettet specielt mod medierne, for eksempel boer der arrangeres interviews og pressekonferencer.

Kommissionens repraesentationer i medlemsstaterne faar en vigtig opgave med at sikre informationsstrategiens sammenhaeng og effektivitet.

Aktiviteter, der overvejende bidrager til maal a) "at skabe stoerre bevidsthed om den sproglige mangfoldigheds vaerdi i Den Europaeiske Union"

Maal a), som fokuserer paa sproglig mangfoldighed, vil isaer kunne fremmes gennem store engangsarrangementer, baade paa europaeisk plan og i de enkelte medlemslande. Der boer saa vidt muligt vaere offentlig adgang til saadanne arrangementer, som boer vaere underholdende og interaktive snarere end didaktiske, f.eks. gennem indslag paa forskellige sprog, gerne mange forskellige og herunder ogsaa mindre udbredte sprog. Saadanne arrangementer skulle ogsaa tage sigte paa at tiltraekke fjernsynsdaekning.

Aktiviteter, der overvejende bidrager til maal b) "at henlede opmaerksomheden hos en saa stor del af befolkningen som muligt paa fordelene ved at besidde faerdigheder i en raekke sprog"

Ogsaa for maal b) gaelder det, at masseoplysningsaktiviteter og samarbejde med medierne er af afgoerende betydning. Det vigtigste i denne sammenhaeng er at overbevise folk om, at det er i deres egen interesse at forbedre deres sproglige faerdigheder. Dette kraever mere detaljerede oplysninger end maal a), isaer i skriftlig form.

Der vil blive udarbejdet brochurer og/eller pjecer til almindelig uddeling. Til dette formaal vil man soege at saette et samarbejde i vaerk med aviser og tidsskrifter og med virksomheder som luftfartsselskaber, rejsebureauer og supermarkeder. Europaeiske offentlige personer vil ogsaa blive anmodet om stoette, f.eks. ved at lade sig citere i brochurer eller deltage i tv-programmer om sprogindlaering.

Aktiviteter, der overvejende bidrager til maal c) "at anspore til livslang indlaering af sprog og andre faerdigheder med tilknytning hertil"

Vaegten vil her blive lagt paa at tilskynde potentielle elever med interesse for sprog til at tage det positive skridt, det er at begynde aktivt at laere sprog - og dermed forbundne faerdigheder. Noeglen hertil er adgang til information om indlaeringsmuligheder. Hjemmesider og medieomtale af Det Europaeiske AAr vil give detaljerede oplysninger i det paagaeldende land eller de paagaeldende lande om et centralt kontaktsted, der paa sin side skal have links til lokale kontaktsteder. Dette kraever et taet samarbejde med medlemsstaterne for at sikre opbygningen af en saadan struktur.

Sprogundervisningsinstitutioner vil blive opfordret til at arrangere dage med aabent hus - helst paa samme dag over hele Europa i lighed med de europaeiske kulturdage. Der blive ivaerksat en kampagne for at opfordre institutioner (hovedsagelig universiteter) med gode sprogundervisningsfaciliteter til at give bredere kredse adgang til disse faciliteter.

Aktiviteter, der overvejende bidrager til maal d) "at indsamle og formidle information om sprogundervisning og -indlaering"

Maal d) vedroerer direkte kvaliteten frem for kvantiteten af sprogindlaering. Et aspekt af saerlig betydning bliver formidlingen af god metodologisk praksis og "undervisning" af eleverne i at vaelge kurser, der passer til deres behov.

Der vil blive udarbejdet en kort "Vejledning for sprogelever" i form af en folder eller kort pjece, der forklarer, hvad man skal se efter, hvis man leder efter et godt sprogkursus, og kommer med forslag til teknikker, der giver gode indlaeringsresultater. Vejledningen vil blive omdelt til saa mange som muligt.

Maal d) vil ud over at fremme aktioner henvendt direkte til den almene befolkning ogsaa prioritere mere udpraegede specialistaktiviteter saasom konferencer og publikationer, der henvender sig til eksperter med henblik paa den multiplikatoreffekt, der kan blive skabt via disse aktiviteter i form af en bredere deltagelse i sprogindlaering. Der kan ogsaa gennemfoeres undersoegelser, som analyserer de moenstre, der kendetegner sprogindlaering (isaer uden for den egentlige skolesektor) og vurderer holdninger hos elever og andre.

Aktiviteter med tilknytning til maal d) vil ogsaa omfatte formidling af information om redskaber, herunder nye anvendelser af teknologi saavel som "traditionel" tolkning og oversaettelse, som hjaelper folk, der taler forskellige sprog, naar de skal kommunikere med hinanden.

7. TEKNISK BISTAND

Det er et stort arbejde at forvalte et Europaeisk AAr, og der kan blive behov for teknisk bistand. Det beroerte personale skal i foerste raekke administrere udvaelgelsesprocesserne for samfinansierede projekter, udarbejde og foere tilsyn med kontrakter og foretage udbetalinger, osv. Dette personale vil ikke blive inddraget i politiske beslutninger eller endelige beslutninger om, hvilke projekter der skal finansieres.

8. NOEDVENDIGHEDEN AF EN INDSATS PAA EU-PLAN

I henhold til subsidiaritetsprincippet, der er nedfaeldet i EF-traktatens artikel 5, handler Faellesskabet kun "hvis og i det omfang maalene for den paataenkte handling ikke i tilstraekkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og derfor, paa grund af den paataenkte handlings omfang eller virkninger, bedre kan gennemfoeres paa faellesskabsplan". Denne betingelse er klart opfyldt, for saa vidt angaar Det Europaeiske Sprogaar, som vil blive forvaltet i snaevert samarbejde med medlemsstaterne.

Faellesskabet og alle medlemsstaterne har en vaesentlig interesse til faelles, isaer et behov for a) at skabe stoerre forstaaelse for, hvor vigtig sproglig mangfoldighed er for den europaeiske kulturelle identitet; b) at anspore til sprogindlaering generelt. Et europaeisk aar er den ideelle maade at formidle disse budskaber samlet paa til et stoerre antal mennesker, samtidig med at man gennem en passende koordinering paa faellesskabsplan baade opnaar stordriftsfordele og undgaar dobbeltarbejde.

De centrale temaer for Det Europaeiske AAr er sprogenes betydning for udformningen af et europaeisk borgerskab og den sproglige mangfoldigheds vaerdi i Europa. Dette er pr. definition europaeiske temaer, som bedst kan behandles gennem en indsats paa europaeisk plan.

AArets aktioner paa europaeisk plan vil blive koordineret af Europa-Kommissionen og de vil fremme kontakten mellem beslutningstagerne, informationsfagfolk, laerere og elever til medlemsstaternes gensidige fordel. De samfinansierede aktioner i tvaernational, national, regional og lokal maalestok vil fremme dannelsen af partnerskaber mellem organisationer, der arbejder for at fremme sprogindlaering i forskellige medlemsstater.

Naar forvaltningen af AAret sker paa faellesskabsplan paa grundlag af et multikulturelt og flersprogligt samarbejde, er dette i overensstemmelse med budskabets indhold - fremme af sprogindlaering og af et europaeisk borgerskab. Et initiativ paa europaeisk plan kan ogsaa tiltraekke mere opmaerksomhed fra medierne end et initiativ i et enkelt land, og dette er en vigtig faktor, hvis man vil vaere sikker paa, at en informationsaktivitet lykkes, isaer hvis den har et relativt begraenset budget.

AAret vil foruden at have selvstaendige, veldefinerede informationsmaal ogsaa laegge en "kommunikationsramme", som kan bidrage til at skabe stoerre opmaerksomhed om alle initiativer paa faellesskabs-, nationalt, regionalt og lokalt plan af direkte eller indirekte relevans for sprog og sprogundervisning/-indlaering. Isaer er tidspunktet velvalgt, idet aaret kan vaere med til at sikre en profilering af sprogaktiviteter inden for Socrates II og Leonardo da Vinci II i de foerste aar af deres gennemfoerelse.

9. KOMPLEMENTARITET OG SAMARBEJDE MED EUROPARAADET OG TREDJELANDE

Europaraadet er meget aktivt paa undervisnings- og uddannelsesomraadet, isaer inden for sprogindlaering. Dette anerkendes af den Europaeiske Union i artikel 149 og 150 i EF-traktaten, i henhold til hvilke der skal samarbejdes med "internationale organisationer, der beskaeftiger sig med uddannelsesforhold." Og artikel 149 fortsaetter: "herunder navnlig Europaraadet."

Europaraadet har gjort 2001 til Europaeisk Sprogaar og vil byde udsigten til et faelles initiativ med EU velkommen. Dette giver en fremragende konkret mulighed for samarbejde til gensidig fordel for Faellesskabet og Europaraadet. For at skabe den stoerst mulige kohaerens i Det Europaeiske AAr og goere det saa synligt som muligt for offentligheden vil Kommisionen i samarbejde med Europaraadet soege at udvikle et faelles logo, der skal anvendes paa alt materiale og i forbindelse med alle arrangementer med tilknytning til initiativet. Der vil blive afholdt en raekke faelles arrangementer, bl.a. ved AArets indledning og afslutning. Det er planlagt, at Det Europaeiske AArs generelle forvaltning foruden det taette daglige samarbejde mellem Kommissionen og Europaraadets sekretariat skal omfatte regelmaessige faelles koordineringsmoeder. Desuden vil medlemsstaterne blive tilskyndet til at sikre den noedvendige forbindelse paa det nationale plan, isaer i tilfaelde, hvor det nationale organ, der samarbejder med Kommissionen i sammenhaeng med Det Europaeiske AAr, ikke er det samme som det, der samarbejder med Europaraadet.

De central- og oesteuropaeiske lande vil sammen med andre associerede lande blive inddraget i Det Europaeiske AAr gennem Europaraadet, som vil bidrage til at markere deres sprog over for maalgruppen i EU og hjaelpe med at fremme EU-sprog i de paagaeldende lande. Ydermere vil initiativets EU-del vaere relevant for de sprog, der tales i de lande, med hvilke der er indledt tiltraedelsesforhandlinger, fordi det grundlaeggende budskab, som formidles, er et generelt budskab, der vedroerer alle sprog.

10. BUDGET

8 mio. EUR anses for at vaere det noedvendige minimum, hvis Det Europaeiske AAr skal opnaa den kritiske masse, som er noedvendig for at naa ud til en vaesentlig andel af den europaeiske befolkning. Beloebets stoerrelse skyldes den brede raekke af aktivitetsomraader, der er knyttet til sprog og sprogundervisning og -indlaering, de hoeje omkostninger forbundet med en informationskampagne paa faellesskabsplan og kravet om samfinansiering paa et meningsfyldt plan af projekter forelagt via medlemsstaterne. Det boer bemaerkes, at dette beloeb skal laegges til de 4 mio. EUR paa Kommissionens foreloebige budgetforslag, som er afsat til forberedende aktiviteter i 2000.

11. KOMITOLOGI

Det foreslaas, at et raadgivende udvalg bistaar Kommissionen med gennemfoerelsen af afgoerelsen.

Forslaget til afgoerelse kraever, at hver enkelt medlemsstat opretter et koordinerende organ, som skal bistaa ved forvaltningen af AAret. Disse instanser vil blandt andet vaere ansvarlige for raadgivning om egnetheden af projekter fra de paagaeldende lande. Kommissionen vil derefter, bistaaet af udvalget, traeffe den endelige afgoerelse om tildeling af stoette.

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RAADETS AFGOERELSE

Det Europaeiske Sprogaar 2001

EUROPA-PARLAMENTET OG RAADET FOR DEN EUROPAEISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europaeiske Faellesskab, saerlig artikel 149 og 150,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det OEkonomiske og Sociale Udvalg,

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget,

i henhold til fremgangsmaaden i EF-traktatens artikel 251, og

ud fra foelgende betragtninger:

1) Ifoelge praeamblen til EF-traktaten er medlemsstaterne "besluttet paa at tilskynde til, at deres folk opnaar det hoejst mulige videnniveau gennem bred adgang til uddannelse og vedvarende ajourfoering heraf";

2) ifoelge artikel 18 i EF-traktaten har enhver unionsborger ret til "at faerdes og opholde sig frit paa medlemsstaternes omraade", og evnen til at anvende fremmede sprog er af afgoerende betydning for i praksis at kunne goere fuldt brug af denne ret;

3) Raadets konklusioner af 12. juni 1995 vedroerende sproglig mangfoldighed og flersprogethed i Den Europaeiske Union fremhaever, at "sproglig mangfoldighed boer bevares og flersprogethed fremmes i EU med lige stor respekt for alle EU-sprog og under behoerig hensyntagen til subsidiaritetsprincippet", og Europa-Parlamentets og Raadets afgoerelse 2493/95/EF, vedtaget den 23. oktober 1995, hvormed 1996 blev gjort til Det Europaeiske AAr - Livslang uddannelse [4] goer opmaerksom paa, hvor stor en rolle livslang uddannelse spiller for udviklingen af faerdigheder, herunder sproglige, i et menneskes liv;

[4] EFT L 256 af 26. oktober 1995.

4) Kommissionen opstiller som maal 4 i sin hvidbog af 1995 "Almen uddannelse, erhvervsuddannelse: Undervise og laere: Paa vej mod det kognitive samfund" [5], at alle opnaar faerdighed i tre faellesskabssprog, og Kommissionens groenbog af 1996, "Almen uddannelse, erhvervsuddannelse, forskning: hindringer for mobiliteten" [6] konkluderer, at for at EU's borgere kan nyde godt af de beskaeftigelsesmaessige og personlige muligheder, det indre marked giver dem, er det en forudsaetning, at de laerer mindst to faellesskabssprog;

[5] Kommissionens hvidbog: "Almen uddannelse og erhvervsuddannelse: Undervise og laere: Paa vej mod det kognitive samfund" (baseret paa KOM (95)590 endelig udg. af 29. november 1995), Kontoret for De Europaeiske Faellesskabers Officielle Publikationer, Luxembourg, 1996.

[6] Kommissionens Groenbog "Almen uddannelse, erhvervsuddannelse, forskning: hindringer for mobiliteten" (KOM (96)462 endelig udg. af 2. oktober 1996), Kontoret for De Europaeiske Faellesskabers Officielle Publikationer, Luxembourg, 1996.

5) foranstaltningerne i Lingua-programmet, vedtaget den 28. juli 1989 ved Raadets afgoerelse 89/489/EOEF [7], blev styrket og delvist integreret som horisontale foranstaltninger i Socrates-programmet, der blev oprettet den 14. marts 1995 ved Europa-Parlamentets og Raadets afgoerelse 819/95/EF [8], aendret den 23. februar 1998 ved afgoerelse 576/98/EF [9], og disse foranstaltninger har bidraget til forbedring af sprogkendskabet i EU og herved bidraget til stoerre forstaaelse og solidaritet blandt EU's befolkninger; Raadet foreslaar i sin faelles holdning af 21. December 1998, at disse foranstaltninger udvikles og styrkes yderligere i anden fase af Socrates-programmet [10];

[7] EFT L 239 af 16. august 1989.

[8] EFT L 087 af 20. april 1995.

[9] EFT L 77/1 af 14. marts 1998.

[10] EFT C49/42 af 22. februar 1999.

6) Leonardo da Vinci-programmet, der blev oprettet den 6. december 1994 ved Europa-Parlamentets og Raadets afgoerelse 94/819/EF [11], har paa grundlag af resultaterne opnaaet under Lingua-programmet stoettet aktiviteter med henblik paa udvikling af sproglige faerdigheder som led i erhvervsuddannelsesforanstaltninger; denne stoette vil blive udbygget og styrket i anden fase af Leonardo da Vinci-programmet, oprettet den 26. april 1999 ved Raadets afgoerelse 99/382 EF [12];

[11] EFT L 340 af 29. december 1994.

[12] EFT L 146/33 af 11. juni 1999.

7) et fleraarigt program, der skal fremme Faellesskabets sproglige mangfoldighed i informationssamfundet, blev oprettet ved Raadets afgoerelse 96/664/EF af 21. november 1996;

8) rapporten fra Ekspertudvalget for Fri Bevaegelighed for Personer [13], som blev forelagt Kommissionen den 18. marts 1997, gav udtryk for det synspunkt, at "de europaeiske sprogs mangfoldighed [er]... en vaerdifuld skat, som maa beskyttes" og stillede forslag til foranstaltninger med henblik paa at fremme sprogundervisning og anvendelse af sprog i Faellesskabet;

[13] Rapport udarbejdet af Ekspertudvalget for Fri Bevaegelighed for Personer, formand: fru Simone Veil, Kontoret for De Europaeiske Faellesskabers Officielle Publikationer, Luxembourg, 1998, kapitel V.

9) i henhold til det i EF-traktatens artikel 5 definerede subsidiaritetsprincip kan maalene for den paataenkte aktion ikke naas i tilstraekkelig grad af medlemsstaterne, blandt andet paa grund af behovet for en sammenhaengende oplysningskampagne for hele Faellesskabet, hvorved der opnaas stordriftsfordele og undgaas dobbeltarbejde; paa grund af faellesskabsaktioners og -foranstaltningers tvaernationale dimension kan disse maal bedre naas af Faellesskabet; denne afgoerelse gaar ikke ud over, hvad der er noedvendigt for at naa disse maal;

10) det er vigtigt at opbygge et passende samarbejde mellem Det Europaeiske Faellesskab og Europaraadet for at sikre overensstemmelse mellem aktioner gennemfoert paa faellesskabsniveau og aktioner gennemfoert af Europaraadet, og et saadant samarbejde naevnes udtrykkeligt i artikel 149 i traktaten om oprettelse af Det Europaeiske Faellesskab;

11) i denne afgoerelse fastlaegges der for hele programmets varighed en finansieringsramme, der som omhandlet i punkt 33 i den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Raadet og Kommissionen af 6. maj 1999 udgoer det primaere referencegrundlag for budgetmyndigheden inden for rammerne af den aarlige budgetprocedure [14];

[14] EFT C172 af 18. juni 1999.

12) Europa-Parlamentets, Raadets og Kommissionens faelles erklaering af 4. maj 1999 opstiller betingelserne for de praktiske foranstaltninger for gennemfoerelsen af proceduren i henhold til artikel 251 i EF-traktaten [15] -

[15] EFT C 148 af 28. maj 1999.

TRUFFET FOELGENDE AFGOERELSE:

Artikel 1 Indfoerelse af Det Europaeiske Sprogaar

1. AAret 2001 goeres til "Det Europaeiske Sprogaar".

2. I Det Europaeiske Sprogaar ivaerksaettes oplysnings- og reklamekampagner vedroerende sprog. Formaalet hermed er at tilskynde alle personer, der har lovlig bopael i Den Europaeiske Union, til at laere sprog, navnlig ved at oege disse personers forstaaelse af den indflydelse, sprogfaerdigheder har paa livskvaliteten og den oekonomiske konkurrenceevne. Disse foranstaltninger vil omfatte de officielle faellesskabssprog tillige med irsk, letzeburgesch og andre sprog, der anerkendes af medlemsstaterne.

Artikel 2 Maal

Maalene for Det Europaeiske Sprogaar er:

a) at skabe stoerre bevidsthed om den sproglige mangfoldigheds vaerdi i Den Europaeiske Union;

b) at henlede opmaerksomheden hos en saa stor del af befolkningen som muligt paa fordelene ved at besidde faerdigheder i en raekke sprog som et centralt element i personlig udvikling, i interkulturel forstaaelse, i den fulde udnyttelse af de rettigheder, der foelger af et europaeisk borgerskab, og i styrkelsen af enkeltpersoners, virksomheders og hele samfundets oekonomiske potentiale;

c) at anspore alle, der har lovlig bopael i Den Europaeiske Union, uanset alder, forudsaetninger og tidligere uddannelsesmaessige erfaringer og resultater, til livslang indlaering af sprog og faerdigheder med tilknytning hertil;

d) at indsamle og formidle information om sprogundervisning og -indlaering og om faerdigheder, metoder og redskaber, der kan stoette denne undervisning og indlaering og/eller lette kommunikationen mellem personer, der taler forskellige sprog.

Artikel 3 Aktionernes indhold

Aktionerne med henblik paa at naa de i artikel 2 opstillede maal kan isaer omfatte:

- anvendelsen af et faelles logo og et eller flere slogans;

- en oplysningskampagne paa faellesskabsplan;

- arrangementer i form af moeder og begivenheder paa faellesskabsplan, tvaernationalt, nationalt, regionalt og lokalt plan;

- tilrettelaeggelse af konkurrencer og uddeling af priser paa faellesskabsplan, tvaernationalt, nationalt og regionalt plan;

- finansiel stoette til initiativer paa tvaernationalt, nationalt, regionalt og lokalt plan, som bidrager til realiseringen af Det Europaeiske Sprogaars maal.

Aktionerne er beskrevet naermere i bilaget til denne afgoerelse.

Artikel 4 Gennemfoerelse

1) Kommissionen er ansvarlig for gennemfoerelsen af denne afgoerelse.

2) Hver medlemsstat udpeger et passende organ, som staar for organiseringen af medlemsstatens deltagelse i Det Europaeiske AAr og har ansvaret for koordineringen og gennemfoerelsen paa nationalt plan af de aktioner, der er omhandlet i denne afgoerelse, bl.a. ved at bistaa ved udvaelgelsesproceduren beskrevet i artikel 7.

Artikel 5 Udvalg

Kommissionen bistaas af et raadgivende udvalg, der bestaar af repraesentanter for hver medlemsstat, og som har Kommissionens repraesentant som formand.

Kommissionens repraesentant forelaegger udvalget et udkast til de foranstaltninger, der skal traeffes. Udvalget afgiver en udtalelse om dette udkast inden for en frist, som formanden kan fastsaette under hensyn til, hvor meget det paagaeldende spoergsmaal haster, i givet fald ved afstemning.

Udtalelsen optages i moedeprotokollen; derudover har hver medlemsstat ret til at anmode om, at dens holdning indfoeres i moedeprotokollen.

Kommissionen tager stoerst muligt hensyn til udvalgets udtalelse. Den underretter udvalget om, hvorledes den har taget hensyn til dets udtalelse.

Artikel 6 Finansielle ordninger

1) Aktioner, som gennemfoeres paa faellesskabsplan i overensstemmelse med beskrivelsen i bilagets del A, kan finansieres udelukkende over Faellesskabets budget.

2) Aktioner af lokal, regional, national, eller tvaernational art i overensstemmelse med beskrivelsen i bilagets del B kan samfinansieres over Faellesskabets budget med op til 50 % af omkostningerne.

Artikel 7 Ansoegnings- og udvaelgelsesprocedure

1) Ansoegninger om samfinansiering af aktioner over Faellesskabets budget i henhold til artikel 6, stk. 2, forelaegges Kommissionen via det i henhold til artikel 4, stk. 2, udpegede organ.

2) Kommissionen traeffer afgoerelse om finansiering og samfinansiering af de aktioner, der er omhandlet i artikel 6, i overensstemmelse med procedurerne beskrevet i artikel 5. Kommissionen soerger for en afbalanceret fordeling mellem medlemsstaterne og mellem de forskellige aktivitetsomraader.

Artikel 8 Sammenhaeng

Kommissionen sikrer i samarbejde med medlemsstaterne:

- sammenhaengen mellem de i denne afgoerelse omhandlede aktioner og andre faellesskabsaktioner og -initiativer, navnlig aktioner og initiativer paa undervisnings- og uddannelsesomraadet;

- stoerst mulig anvendelse af komplementaritet mellem Det Europaeiske AAr og andre eksisterende faellesskabs-, nationale og regionale initiativer og ressourcer, som kan bidrage til realiseringen af Det Europaeiske AArs maal.

Artikel 9 Budget

1) Finansieringsrammen for gennemfoerelsen af denne aktion for perioden 1. Januar - 31. December 2001 er fastsat til 8 mio. EUR.

2) Tildelingerne godkendes af budgetmyndigheden inden for rammerne af de finansielle overslag.

Artikel 10 Internationalt samarbejde

Kommissionen kan inden for rammerne af Det Europaeiske AAr og i overensstemmelse med den i artikel 5 beskrevne procedure samarbejde med relevante internationale organisationer. Den traeffer navnlig passende foranstaltninger med henblik paa et samarbejde med Europaraadet.

Artikel 11 Overvaagning og evaluering

Kommissionen forelaegger senest den 31. december 2002 en rapport for Europa-Parlamentet, Raadet, Det OEkonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om gennemfoerelsen, resultaterne og den samlede evaluering af de aktioner, der er omhandlet i denne afgoerelse.

Artikel 12 Ikrafttraedelse

Denne afgoerelse offentliggoeres i De Europaeiske Faellesskabers Tidende. Den faar virkning fra dagen for offentliggoerelsen.

Udfaerdiget i Bruxelles,

Paa Europa-Parlamentets vegne Paa Raadets vegne

Formand Formand

BILAG

1. Arten af de aktioner, der er omhandlet i artikel 3

A) Aktioner, der kan finansieres med op til 100 % over Faellesskabets budget

1. Moeder og arrangementer:

a) moeder paa faellesskabsplan:

b) arrangementer for at skaerpe opmaerksomheden om sproglig mangfoldighed, herunder arrangementer for at markere aarets indledning og afslutning;

c) en eller flere praesentationer af AAret i hver medlemsstat;

2. Oplysnings- og reklamekampagner, der omfatter foelgende:

a) udformning af et logo og et eller flere slogans for Det Europaeiske AAr, som skal anvendes i forbindelse med alle aktiviteter med tilknytning til AAret;

b) en oplysningskampagne paa faellesskabsplan;

c) udarbejdelse af redskaber og hjaelpemidler til brug i hele Faellesskabet med henblik paa at stimulere offentlighedens interesse for, hvad der skal til for at opnaa ordentlige resultater med sprogindlaering, og for effektive undervisnings- og indlaeringsmetoder;

d) afholdelse af konkurrencer paa europaeisk plan med fokus paa resultater og erfaringer i forbindelse med Det Europaeiske AArs temaer.

3. Andre aktioner:

Rundspoerger og andre undersoegelser paa faellesskabsplan, navnlig med henblik paa at faa et bedre overblik over foelgende:

- forholdene i Europa, for saa vidt angaar sprog, deres anvendelse og sprogundervisning og -indlaering;

- forskellige maalgruppers forventninger i forhold til Det Europaeiske AArs maal;

- maaden, hvorpaa Faellesskabet kan leve op til disse forventninger, baade i loebet af AAret og derefter og navnlig inden for rammerne af EU's programmer paa undervisnings- og uddannelsesomraadet;

- evalueringsundersoegelser af Det Europaeiske AArs effektivitet og virkning.

B) Aktioner, der kan samfinansieres over Faellesskabets budget

Aktioner paa lokalt, regionalt, nationalt og tvaernationalt plan, som foreslaas i forbindelse med Det Europaeiske AAr, kan alt efter aktionernes art og omstaendigheder samfinansieres over Faellesskabets budget med op til 50 % af omkostningerne. Disse aktioner kan bl.a. vedroere:

1. Arrangementer vedroerende Det Europaeiske AArs maal;

2. Information og formidling af eksempler paa god praksis ud over de aktioner, der er beskrevet i bilagets del A);

3. Uddeling af priser og afholdelse af konkurrencer;

4. Rundspoerger og andre undersoegelser ud over undersoegelserne omtalt under A);

5. Andre aktioner, der fremmer sprogundervisning og -indlaering, forudsat at disse aktioner ikke er berettigede til stoette under eksisterende faellesskabsprogrammer og -initiativer.

C) Aktioner, hvortil der ikke ydes finansiel stoette over Faellesskabets budget

Faellesskabet vil tilbyde moralsk stoette, herunder en skriftlig tilladelse til at anvende logoet og andet materiale med tilknytning til Det Europaeiske AAr, til initiativer ivaerksat af offentlige eller private organisationer, saafremt disse organisationer i tilstraekkelig grad kan paavise over for Kommissionen, at de paagaeldende initiativer allerede er eller vil blive indledt i 2001, og at de kan forventes at bidrage vaesentligt til realiseringen af et eller flere af Det Europaeiske AArs maal.

2. Teknisk bistand

Kommissionen kan ved gennemfoerelsen af aktionen benytte ekstern teknisk bistand, som kan finansieres inden for programmets samlede finansieringsramme. Kommissionen kan paa samme betingelser indhente ekspertbistand.

FINANSIERINGSOVERSIGT

1. FORANSTALTNINGENS BETEGNELSE

Det Europaeiske Sprogaar 2001

2. BUDGETPOST

B3-1003

3. RETSGRUNDLAG

Artikel 149 og 150 i traktaten om oprettelse af Det Europaeiske Faellesskab

Europa-Parlamentets og Raadets afgoerelse nr...../.../EF af ... om Det Europaeiske Sprogaar, 2001.

4. KLASSIFIKATION AF UDGIFTERNE

Ikke-obligatorisk udgift; opdelte bevillinger

Foranstaltningens varighed og naermere bestemmelser for dens fornyelse eller forlaengelse

Foranstaltningen gennemfoeres over aaret fra den 1. januar 2001 til den 31. december 2001.

Der er ikke mulighed for fornyelse eller forlaengelse.

(For at give et sammenhaengende billede af alle aktioner med tilknytning til Det Europaeiske Sprogaar indeholder punkt 7 i naervaerende finansieringsoversigt naermere oplysninger om foranstaltninger, der kan finansieres i forbindelse med det forberedende aar, som gaar fra 1. januar 2000 til 31. december 2000. Til det forberedende aar er der i Kommissionens foreloebige budgetforslag for 2000 opstillet et budget paa 4 mio. EUR)

5. UDGIFTERNES ART

5.1 Aktioner paa faellesskabsplan

Faellesskabet finansierer op til 100 % af aktioner ivaerksat paa faellesskabsplan, som tilhoerer foelgende tre hovedkategorier:

- moeder og arrangementer;

- en oplysnings- og reklamekampagne (som skal forvaltes af Kommissionen i samarbejde med organisationer, der er i besiddelse af den noedvendige kommunikationsekspertise);

- rundspoerger og andre undersoegelser af betydning paa faellesskabsplan.

Stoetten kan antage foelgende former:

- direkte koeb af varer og tjenesteydelser, isaer inden for kommunikation, via aaben og/eller begraenset offentliggoerelse af udbud;

- direkte koeb af konsulentbistand via aaben og/eller begraenset offentliggoerelse af udbud;

- stoette til multinationale projekter, der udvaelges paa grundlag af en aaben indkaldelse af forslag. (En saadan stoette (jf. punkt 5.2) kan kun overstige 50 % i saerlige tilfaelde, nemlig hvis de paagaeldende projekter afvikles paa faellesskabsplan og bidrager med en vaesentlig mervaerdi i samme stoerrelsesorden som den mervaerdi, der opnaas med tjenesteydelser, der er erhvervet direkte.)

5.2 Mindre aktioner

Faellesskabet vil desuden finansiere foelgende aktionstyper, med op til 50 % af omkostningerne, ivaerksat paa tvaernationalt, nationalt, regionalt eller lokalt plan:

- moeder og arrangementer;

- informations- og reklameaktioner;

- rundspoerger og andre undersoegelser;

- andre aktioner, hvis maal er i overensstemmelse med et eller flere af Det Europaeiske AArs maal, og som ikke ville vaere berettiget til stoette under eksisterende faellesskabsprogrammer.

Samfinansiering bevilges ansoegere paa grundlag af aabne indkaldelser af forslag. Kommissionen bevilger i samraad med et raadgivende udvalg bestaaende af repraesentanter for medlemsstaterne stoette paa grundlag af forslag, som fremsaettes af de af medlemsstaterne udnaevnte koordineringsorganer. Stoettesatsen kan variere alt efter samfinansieringsordningerne.

6. NOEDVENDIGHEDEN AF FAELLESSKABSENGAGEMENT OG FORMAAL

6.1 Begrundelse for faellesskabsengagement

Artikel 8 i EF-traktaten indfoerer et unionsborgerskab og fastslaar, at enhver unionsborger har ret til at "faerdes og opholde sig frit paa medlemsstaternes omraade". Man kan i praksis kun goere fuldt brug af denne ret, hvis man er i stand til at anvende fremmedsprog.

I henhold til artikel 149 og 150 i EF-traktaten stoetter og supplerer Faellesskabets indsats inden for omraaderne undervisning, uddannelse og ungdom foranstaltninger truffet af og i medlemsstaterne. Inden for disse rammer og via de elementer, der er beskrevet nedenfor, kan Det Europaeiske AAr som en hoejt profileret, tidsbegraenset aktion opnaa en stor effekt, som vil vare laenge efter aktionens officielle afslutning.

Det Europaeiske AAr vil stoette en indsats fra medlemsstaternes side med forskellige midler. Via udveksling af information og formidling af bedste praksis vil det bidrage til forbedring af kvaliteten af de informationsredskaber, medlemsstaterne har til raadighed til fremme af sprogindlaering. Det vil oege antallet af personer bosiddende i Europa, af alle aldre og med forskellige forudsaetninger, der gerne vil laere sprog, og herved oege efterspoergslen efter og adgangen til de sprogindlaeringsfaciliteter, der er til raadighed i medlemsstaterne. Det vil bidrage til at mobilisere supplerende kilder i form af statslige, offentlige, private og frivillige midler, til fremme af sprogindlaering. Det vil give en "kommunikationsramme", som kan medvirke til at oege interessen for programmerne Socrates II og Leonardo da Vinci II samt initiativer paa faellesskabsniveau, nationalt, regionalt og lokalt niveau med tilknytning til sprog og sprogindlaering.

Det Europaeiske Sprogaar vil supplere nationale foranstaltninger ved at udsende et klart og konsekvent budskab, der ansporer alle med bopael i Europa til at laere et eller flere eller alle faellesskabssprog. Ved at udnytte stordriftsfordelen og synergien mellem informationsinitiativer paa faellesskabsplan og i mindre maalestok kan det opnaa en effekt, som ikke ville kunne opnaas med enkeltstaaende aktioner, der gennemfoeres af enkelte lande eller regioner.

Initiativet vil faa stor medieopmaerksomhed i hele Faellesskabet og saaledes have en vigtig multiplikatoreffekt. Et centralt redskab i denne forbindelse bliver en oplysningskampagne med et faelles logo og en faelles samling noeglebudskaber, der vil blive formidlet i hele Faellesskabet.

Det Europaeiske AAr vil ogsaa bidrage til at fremme samarbejdet og udvekslingen af oplysninger mellem personer og projekter, der arbejder for at fremme sprogindlaering paa nationalt, regionalt eller lokalt plan.

Artikel 149 naevner specifikt, at Faellesskabet og medlemsstaterne "fremmer samarbejdet med tredjelande og med de internationale organisationer, der beskaeftiger sig med uddannelsesforhold, herunder navnlig Europaraadet". Artikel 150 omtaler specifikt "samarbejdet med tredjelande og med de internationale organisationer, der beskaeftiger sig med erhvervsuddannelsesforhold". Det Europaeiske Sprogaar 2001 gennemfoeres i taet samarbejde med Europaraadet, som den 19. januar 1999 formelt vedtog et initiativ i eget regi under samme navn. Ved samme lejlighed udtrykte det oenske om at samarbejde med Den Europaeiske Union om gennemfoerelsen af initiativet.

Dette samarbejde vil bidrage til, at Den Europaeiske Unions noeglebudskaber om sprogindlaeringens betydning naar ud til associerede lande paa et tidspunkt, hvor mange af dem forbereder sig paa at tiltraede Unionen.

6.2 Foranstaltningens generelle formaal

Det Europaeiske AArs generelle formaal er at anspore personer bosiddende i Europa til at laere sprog og at henlede opmaerksomheden paa de muligheder, der er for at goere dette. Dette vil bidrage til at skabe en foelelse af europaeisk borgerskab og til virkeliggoerelsen af den frie bevaegelighed i det indre marked. Det vil ogsaa forbedre beskaeftigelsesevnen og de europaeiske virksomheders konkurrenceevne. AAret indgaar som en vigtig del i den bredere maalsaetning for Faellesskabets undervisnings- og uddannelsespolitikker, idet det vil anspore til samarbejde mellem medlemsstaterne og stoette og supplere disses indsats og bidrage til at skabe et europaeisk uddannelsesomraade, hvor hver enkelt har mulighed for at opbygge sine egne kvalifikationer gennem et helt livs indlaering, ogsaa ved hjaelp af fysisk og virtuel bevaegelighed over landegraenser, hvor dette er hensigtsmaessigt.

Paa denne baggrund er aktionerne inden for Det Europaeiske AAr baseret paa et taet samarbejde mellem og med medlemsstaterne om at videregive AArets noeglebudskaber til saa mange af Europas indbyggere som muligt.

6.3 Foranstaltningens specifikke maal

De vigtigste specifikke maal for Det Europaeiske Sprogaar er foelgende:

a) at skabe stoerre bevidsthed om den sproglige mangfoldigheds vaerdi i Den Europaeiske Union;

b) at henlede opmaerksomheden hos en saa stor del af befolkningen som muligt paa fordelene ved at besidde faerdigheder i en raekke sprog som et centralt element i personlig udvikling, i interkulturel forstaaelse, i den fulde udnyttelse af de rettigheder, der foelger af et europaeisk borgerskab, og i styrkelsen af enkeltpersoners, virksomheders og hele samfundets oekonomiske potentiale;

c) at anspore alle, der har lovlig bopael i Den Europaeiske Union, uanset alder, forudsaetninger og tidligere uddannelsesmaessige erfaringer og resultater, til livslang indlaering af sprog og faerdigheder med tilknytning hertil;

d) at indsamle og formidle information om sprogundervisning og -indlaering og om faerdigheder, metoder og redskaber, der kan stoette denne undervisning og indlaering og/eller lette kommunikationen mellem personer, der taler forskellige sprog.

6.4 Maalgrupper

Det Europaeiske AAr vil foerst og fremmest henvende sig direkte til den almene befolkning for at goere den opmaerksom paa fordelene ved sprogindlaering. Det vil henvende sig til alle med bopael i Den Europaeiske Union uanset alder og social baggrund. Inden for dette overordnede maal vil oplysningskampagner og -materiale variere, alt efter hvilken undergruppe man henvender sig til. Saadanne undergrupper kan vaere:

- befolkningen i et bestemt omraade eller folk med et bestemt modersmaal;

- personer, der lever i sproglige graenseomraader;

- faggrupper;

- skoleelever;

- foraeldre med boern i den undervisningspligtige alder;

- arbejdsmarkedets parter;

- arbejdsloese.

Der ligger ogsaa muligheder i at henvende sig til folk, der kan udbrede budskabet om betydningen af sprogindlaering videre omkring, navnlig politikere og andre beslutningstagere med indflydelse paa diverse politikker for sprogundervisningsforhold og paa deres tvaernationale og europaeiske aspekter. Laererne er en maalgruppe, fordi de er vigtige formidlere af information. En forbedring sprogundervisningen omfattes ikke af de direkte maal for Det Europaeiske AAr, da en saadan forbedring indgaar i de eksisterende Socrates- og Leonardo-programmer. Det forventes dog, at en oeget opmaerksomhed blandt befolkningen om nyskabende redskaber og metoder vil goere eleverne mere kvalitetsbevidste og vil laegge pres paa leverandoererne af sprogundervisningen, baade i og uden for offentligt regi, saaledes at de sikrer, at kurserne er effektive, og goer fuldt brug af de moderne teknikker, hvor dette er hensigtsmaessigt.

6.5 Kritisk masse og potentiel indvirkning

Det Europaeiske Sprogaar tager sigte paa at henvende sig til alle med bopael i Europa. Der vil kunne opnaas en multiplikatoreffekt via aktioner paa faellesskabsplan, som kan faa en stoerre mediedaekning, og via mindre aktioner, som henvender sig til saerlige befolkningsgrupper, lande eller regioner.

Uanset hvilket plan alle disse aktioner gennemfoeres paa, kraeves en finansiel investering fra Faellesskabets side. Den kritiske masse, hvormed menes det beloeb, der er til raadighed til stoette i AAret, er snaevert forbundet med den potentielle indvirkning. For eksempel var det endelige budget for Det Europaeiske AAr - Livslang uddannelse 1996 paa 8,3 mio. ecu. Evalueringsrapporten beskrev dette aar som "generelt&saerdeles vellykket" og bemaerkede, at der blev tilfoert kapital fra eksterne kilder, som beloeb sig til knapt 25,6 mio. ecu, saa det samlede beloeb kom op paa 33,9 mio. ecu [16]. Desuden var der en hoej viderefoerelsesgrad: Rapporten skoennede, at 65 % af de projekter, der blev indledt i forbindelse med Det Europaeiske AAr, ville fortsaette med stoette fra andre kilder efter AArets afslutning [17]. Rapporten gjorde imidlertid ogsaa opmaerksom paa omraader, hvor der manglede ressourcer, og hvor man kunne have opnaaet bedre resultater, hvis der havde vaeret flere midler til raadighed. Dette vedroerte navnlig kommunikationsprodukter paa alle EU-sprog, reklame- og markedsfoeringsaktiviteter for dels at tiltraekke mediernes opmaerksomhed, dels formidle informationer om god praksis som resultat af enkeltprojekter [18].

[16] "Evaluering af Det Europaeiske AAr: Livslang uddannelse" af ECOTEC Research and Consulting Limited, juli 1997, s. 3.

[17] Ibid, s. 43.

[18] Ibid, s. 52-56.

7. PLANLAGTE AKTIVITETER OG FINANSIELLE VIRKNINGER

Paa baggrund af erfaringer fra tidligere Europaeiske AAr og de vidtraekkende maal, der er opstillet for Det Europaeiske Sprogaar (jf. afsnit 6.3), anses nedenstaaende tal gaeldende for de enkelte dele af AArets indhold for minimumstal, hvis man skal opnaa den kritiske masse.

Nedenstaaende detaljerede angivelser vedroerer ogsaa de 4 mio. EUR, som allerede er foreslaaet inden for Kommissionens foreloebige budgetforslag, til forberedende foranstaltninger i 2000.

7.1 Planlagte aktiviteter - forholdet mellem enkeltomkostninger og de samlede omkostninger

7.1.1 Aktioner paa faellesskabsplan (beskrevet i del 1.A) af bilaget til udkastet til afgoerelse)

Disse aktioner vil normalt blive ivaerksat af Kommissionen i samraad med det raadgivende udvalg. Hovedparten af disse vil blive gennemfoert under kontrakt efter en offentliggoerelse af udbud og finansieret med 100% over Faellesskabets budget.

Kommissionen vil ogsaa yde stoette til aktioner paa faellesskabsplan ivaerksat af eksterne organisationer som reaktion paa en aaben indkaldelse af forslag. Disse aktioner vil normalt blive samfinansieret med stoette til op til 50 % af de samlede omkostninger paa samme grundlag som de i afsnit 7.1.2. omtalte lokale, regionale, nationale og tvaernationale aktioner. Aktioner paa faellesskabsplan, der er resultat af en indkaldelse af forslag, kan dog i saerlige tilfaelde finansieres med op til 100 %, hvis de bidrager vaesentligt til realiseringen af maalene for Det Europaeiske AAr, og hvis det konstateres, at der er gjort, hvad der med rimelighed kan forventes for at opnaa samfinansiering.

7.1.1.1 Moeder og arrangementer

Hvis stoerstedelen af den europaeiske befolkning skal goeres bekendt med temaerne for Det Europaeiske AAr, og de skal goere et varigt indtryk paa denne, maa man regne med, at AAret skal omfatte mindst seks markante arrangementer paa faellesskabsplan, som afholdes forskellige steder i Faellesskabet (som skal fastlaegges i samarbejde med medlemsstaterne): To arrangementer, der markerer henholdsvis indledningen og afslutningen paa AAret, og fire tema-arrangementer spredt jaevnt ud over det mellemliggende tidsrum. Hvis disse arrangementer skal daekke et bredt spektrum af temaer, omfatte et stoerre antal eksperter og beslutningstagere og inddrage befolkningen direkte, hvor dette er hensigtsmaessigt, skal man regne med, at de hver isaer kommer til at koste omkring 300 000 EUR, naar man medregner organisatoriske udgifter og godtgoerelse af udgifter afholdt af det betydelige antal deltagere, der inviteres af Kommissionen (ca. 250). For at sammenligne kan man se paa det nyligt afholdte arrangement "Stimulering af sprogindlaering: Det Europaeiske Maerke" (afholdt den 25. marts 1999), hvor budgettet var 165 000 EUR. Dette mindre arrangement blev afholdt i en af Kommissionens bygninger i Bruxelles - der var derfor ingen udgifter til lokaler eller tolkning - og der var inviteret 115 deltagere paa Kommissionens regning.

Eksempel paa fordelingen af omkostninger til et arrangement afholdt uden for Bruxelles:

Rejseomkostninger (fly, oekonomiklasse, eller tog, 1. klasse) for 250 inviterede deltagere:

250 x gennemsnitligt 500 EUR = 125 000 EUR

Ophold:

250 x 2 naetter x gennemsnitligt 140 EUR = 70 000 EUR

Omkostninger til leje af lokaler, faciliteter, stande, teknisk udstyr; forfriskninger (2 dage); en officiel middag, osv. = 50 000 EUR

Udlaegning i underentreprise af det organisatoriske arbejde, invitationer, rejsearrangementer m.m. = 10 000 EUR

Tolkning (2 dage) = 40 000 EUR

Det foerste arrangement paa europaeisk plan bliver lanceringen af AAret, som finder sted foerst paa aaret 2001. Da det kraever tid at forberede et saadant arrangement, og tjenesteydelserne i denne forbindelse skal betales forud - sandsynligvis via et mellemled i form af en organisation, der faar til opgave at tilrettelaegge lanceringsarrangementet - skal dette finansieres udelukkende over budgettet for det forberedende aar 2000.

2000: i alt ca. 300 000 EUR x 1 = 0,3 mio. EUR

2001: i alt ca. 300 000 EUR x 5 = 1,5 mio. EUR

Hvis man oensker en meget hoej profilering af AAret, maa man ogsaa gennemfoere lanceringsarrangementer i de enkelte medlemsstater, og disse skal finansieres af Kommissionen (idet man dog kunne forvente, at medlemsstaterne gratis stiller lokaler til raadighed til Kommissionen). Kommissionens bidrag til de organisatoriske udgifter til disse arrangementer beregnes til gennemsnitligt 50 000 EUR pr. medlemsstat. Hele denne stoette skal afholdes over budgettet for det forberedende aar, da de nationale lanceringsarrangementer skal forberedes allerede fra midten af 2000, og arrangementerne loebe af stabelen foerst paa aaret i 2001. Faellesskabsandelen af finansieringen betales hovedsagelig forud.

2000: i alt ca. 50 000 EUR x 15 = 0,75 mio. EUR

2001: i alt = nul

Det samlede beloeb, som ifoelge beregningerne er paakraevet til finansiering af arrangementer og moeder paa faellesskabsplan og lanceringskonferencer i de enkelte medlemsstater: ca. 2,55 mio. EUR. Det vil vaere noedvendigt, at 1,05 mio. EUR af dette beloeb betales over budgettet for det forberedende aar (2000). De resterende 1,5 mio. betales over hovedbudgettet for selve 2001.

7.1.1.2 Oplysnings- og reklamekampagne paa faellesskabsplan

Et af elementerne i oplysnings- og reklamekampagnen paa faellesskabsplan vedroerende AAret er udformningen af et logo og slogan(s), fremstilling af redskaber og hjaelpemidler til bevidstgoerelse af befolkningen, samarbejde med medierne og afholdelse af konkurrencer paa europaeisk plan.

Under Det Europaeiske AAr - Livslang uddannelse 1996 blev der til aktioner inden for en tilsvarende budgetpost brugt ca. 1,75 mio. ecu. Den efterfoelgende evaluering af Det Europaeiske AAr - Livslang uddannelse konstaterede, at Eurobarometer-undersoegelser foretaget foer og efter AAret ikke viste nogen vaesentlig foroegelse af bevidstheden om eller engagementet i livslang uddannelse [19] hos befolkningen til trods for, at AAret i hoej grad havde haft succes med at skabe nye aktioner i medlemsstaterne og med at finansiere nyskabende og vellykkede projekter. Evalueringen pegede paa en raekke svagheder i kommunikationsstrategien (saavel som vaesentlige staerke sider) og konstaterede isaer, at virkningen af Det Europaeiske AAr - Livslang uddannelse ville have vaeret langt stoerre, hvis der havde vaeret flere kommunikationsprodukter til raadighed paa alle officielle sprog. Det er indlysende, at dette gaelder i endnu hoejere grad for Det Europaeiske Sprogaar. Informationsmaterialet maa baade direkte og indirekte formidle det budskab, at alle sprog har lige stor vaerdi. Navnlig boer der udarbejdes et nyhedsbrev paa alle elleve officielle faellesskabssprog i modsaetning til Livslang uddannelse-initiativet, hvor der kun blev anvendt tre sprog.

[19] Ibid, s. 33.

Ovenstaaende taget i betragtning vil det, hvis oplysnings- og reklamekampagnen i forbindelse med AAret skal fungere paa et niveau, hvor det er muligt at opretholde tilstraekkelig intensitet til, at man naar ud til et flertal af Europas borgere enten direkte eller gennem medierne, vaere rimeligt at ansaette prisen paa kontrakten/kontrakterne med en eller flere eksterne kommunikationsvirksomheder, som skal staa for forvaltningen af stoerstedelen af kampagnen, til 2,5 mio. EUR med yderligere ca. 700 000 EUR til mindre kontrakter, f.eks. i forbindelse med underkampagner om saerlige aspekter eller i saerlige regioner i Europa og fremstilling af reklameprodukter.

En vaesentlig del af informations- og reklamekampagnen finansieres over budgettet for det forberedende aar 2000. Befolkningen maa forberedes paa den officielle lancering af AAret, hvorfor der maa goeres en meget bred indledende pr-indsats fra midten af 2000. Der vil vaere store omkostninger forbundet med udarbejdelsen af logo, slogans og av-materiale (f.eks. tv-spots), som maa vaere faerdiggjort i god tid inden udgangen af 2000. Det foerste nyhedsbrev boer ogsaa vaere faerdigt til omdeling foer udgangen af 2000.

Det samlede beloeb, som ifoelge beregningerne er paakraevet til oplysnings- og reklamekampagner paa faellesskabsplan: 3,2 mio. EUR, hvoraf 1,3 mio. EUR betales over budgettet for det forberedende aar og 1,9 mio. EUR over hovedbudgettet.

7.1.1.3 Rundspoerger og andre undersoegelser paa faellesskabsplan

Der vil inden for rammerne af Det Europaeiske AAr blive gennemfoert rundspoerger og andre undersoegelser inden for fire brede omraader i hele Faellesskabet. Undersoegelserne inden for de foerste tre omraader vil omfatte en grundig udspoergen af et relativt begraenset antal personer og vil blive udfoert, paa grundlag af en offentliggoerelse af udbud, af konsulenter med ekspertviden og -erfaring.

a) De forberedende undersoegelser i 2000 har til formaal:

- at vurdere holdninger til sprogindlaering hos forskellige maalgrupper i hver enkelt medlemsstat (baade blandt den almene befolkning og hos grupper, der er aktive paa sprogomraadet, ogsaa i administrativ henseende).

- inden AArets paabegyndelse af fastslaa maalgruppernes forventninger til AAret og til andre faellesskabsaktioner med tilknytning til sprogindlaering;

- at undersoege synspunkter med hensyn til, hvordan konkrete aktioner, som er planlagt for AAret, kan gennemfoeres.

For at et tilstraekkeligt bredt udsnit af befolkningen kan blive inddraget i undersoegelsen, fastsaettes omkostningerne til dette arbejde, som vil blive finansieret over budgettet for det forberedende aar, til ca. 175 000 EUR.

b) Der vil i loebet af selve aar 2001 blive gennemfoert undersoegelser med det formaal at indsamle mere detaljerede facts om sprogindlaeringsforholdene i EU samt at danne grundlag for fremtidige faellesskabsaktioner paa omraadet. Resultaterne af dette arbejde vil blive formidlet meget bredt, hvorved det faar vaerdi baade som bevidstgoerelsesinstrument og som et analytisk redskab. Omkostningerne beregnes til 200 000 EUR.

c) Der vil blive gennemfoert en undersoegelse af virkningen af Det Europaeiske AAr. Hensigten er, at de samme svarpersoner, som deltog i den forberedende undersoegelse, saa vidt muligt vil blive kontaktet igen med henblik paa at konstatere AArets virkning paa deres holdninger og adfaerd. De vil blive anmodet om at udpege staerke og svage sider ved gennemfoerelsen af AAret. Omkostningerne til dette arbejde bliver mindre end til den mere omfattende forberedende undersoegelse - jf. punkt a) ovenfor - idet arbejdet med at sammensaette en gruppe med en jaevn fordeling af svarpersoner allerede er gjort under forberedelserne af den indledende undersoegelse. Den kommer ifoelge beregningerne til at koste 125 000 EUR.

d) Foruden ovennaevnte tiltag vil Eurobarometer-undersoegelser af udsnit af befolkningen i 2000 og 2002 komme til at indeholde konkrete spoergsmaal for at fastslaa f.eks.:

- (2000) hvor mange betragter sprogindlaering som vigtig, hvor mange betragter sprogindlaering som en fornoejelse, hvor mange ville gerne laere flere fremmedsprog og hvilke, hvor mange tror, de er i stand til at laere flere fremmedsprog, hvor mange tror, de vil laere flere fremmedsprog (dette spoergsmaal finansieres over budgettet til det forberedende aar, og omkostningerne beregnes til 125 000 EUR);

- (2002) aendringer i ovennaevnte synspunkter og en tilnaermelsesvis angivelse af, hvor stor en del af Europas befolkning der har vaeret opmaerksom paa Det Europaeiske AAr. Omkostningerne beregnes til 125 000 EUR.

De samlede omkostninger til rundspoerger og andre undersoegelser paa faellesskabsplan beregnes til 0,75 mio. EUR, hvoraf 0,3 mio. EUR betales over budgettet til det forberedende aar og 0,45 mio. EUR over hovedbudgettet.

7.1.2 Lokale, regionale, nationale og tvaernationale aktioner (beskrevet i del 1.B) af bilaget til udkastet til afgoerelse)

Disse aktioner kan finansieres med op til 50 % over Faellesskabets budget. Meningen er, at de skal vaere udformet, saa der opstaar synergi mellem dem og de ovenfor beskrevne aktioner paa faellesskabsplan og saaledes at de danner en struktur, der bevirker, at aktioner i stoerre og mindre maalestok har samme maal og bidrager til gensidig succes. De samfinansierede aktioner fremlaegges via koordinerende organer i de enkelte deltagerlande og vil i lighed med aktionerne paa faellesskabsplan omfatte arrangementer, informationsinitiativer, konkurrencer samt rundspoerger og andre undersoegelser. Der er ogsaa mulighed for samfinansiering af andre aktioner, som fremmer sprogundervisning og -indlaering, forudsat at disse ikke er berettiget til stoette under eksisterende faellesskabsprogrammer. Dette vil i sig selv fungere som et incitament og som et redskab til at skabe stoerre opmaerksomhed om Europas engagement paa omraadet. Mindre organisationer og initiativer baseret paa et enkelt land vil for foerste gang faa adgang til europaeiske stoettemidler, og alene oplevelsen af at deltage vil vaere en betydelig opmuntring for dem. Den indsats, de goer paa graesrodsniveau, vil faa en saltvandsindsproejtning med den stoette, den modtager, og de vil samtidig for deres lokale maalgrupper fremstaa som godkendt med et europaeisk blaastempel.

Hvis Det Europaeiske AAr skal udnytte hele sit potentiale, boer det generelt formulerede budskab, der formidles via de ovenfor beskrevne initiativer paa faellesskabsplan, suppleres af mange initiativer i mindre maalestok over hele Faellesskabet, som kan forstaerke budskabet og tilpasse det til saerlige nationale, regionale eller lokale forhold. Hvis for eksempel AAret skal kunne anspore til sprogindlaering, maa den enkelte borger i sit naermiljoe kunne faa informationerne om, hvordan og hvor de kan laere sprog.

Det er ogsaa vigtigt, at der afsaettes tilstraekkelige midler til samfinansiering af projekter under overskriften "Andet". Dette giver plads til nye ideer, som ikke uden videre passer ind i en af de overordnede kategorier for aktioner under Det Europaeiske AAr eller ind i et andet faellesskabsprogram. Evalueringen af Det Europaeiske AAr - Livslang uddannelse konstaterede, at aktiviteter klassificeret under "andet" "skabte et hoejt effektniveau i forhold til de generelle maal og maalsaetninger [20].

[20] Ibid, s. 27.

Mange af disse samfinansierede projekter forventes at fortsaette efter AArets afslutning. Dette var tilfaeldet for 65 % af de samfinansierede aktiviteter under Det Europaeiske AAr - Livslang uddannelse (jf. afsnit 6.5).

Hvis man skal kunne stoette initiativer paa et niveau, hvor de kan faa en reel effekt, og give organisationer et rimeligt incitament til at ansoege om samfinansiering med en realistisk chance for at faa stoette, vil det ifoelge beregningerne kraeve, at der afsaettes omkring 5 mio. EUR til lokale, regionale, nationale og tvaernationale aktioner. Tallet fremkommer ved en beregning, der bygger paa en finansiering af 250 projekter med gennemsnitligt 20 000 EUR til hver. Det gennemsnitlige stoettebeloeb til de 454 projekter, der modtog stoette under Det Europaeiske AAr - Livslang uddannelse, var 10 000 EUR, men den efterfoelgende evaluering, som byggede paa tilbagemeldinger fra de nationale koordineringsorganer, anbefalede, at europaeiske aar fremover finansierer faerre projekter med et stoerre stoettebeloeb til hver enkelt projekt.

Der planlaegges to indkaldelser af forslag i forbindelse med Det Europaeiske AAr. Den foerste med en frist for ansoegninger i sommeren eller foerst paa efteraaret 2000, hvorfor de tildelte stoettemidler skal tages fra budgettet til det forberedende aar. Denne indkaldelse vil specielt henvende sig til informations- og kommunikationsaktioner, som bereder jordbunden for Det Europaeiske AAr paa nationalt, regionalt og lokalt plan. I alt ca. 60 projekter forventes at modtage samfinansiering som foelge af denne indkaldelse af forslag, men det noejagtige antal projekter, der modtager stoette, afhaenger naturligvis af kvaliteten af de indsendte ansoegninger.

Herefter foelger en mere omfattende og bredere indkaldelse af forslag med ansoegningsfrist i foraaret 2001, og her er maalet at tiltraekke aktioner, der fremmer et eller alle Det Europaeiske AArs specifikke maal. Der forventes at finansieres 180-200 projekter som foelge af denne indkaldelse. De tildelte stoettemidler tages fra hovedbudgettet for Det Europaeiske AAr.

Det samlede beloeb til samfinansierede aktioner beregnes til 5 mio. EUR, hvoraf 1,2 mio. EUR betales over budgettet for det forberedende aar, og 3,8 mio. EUR over hovedbudgettet for Det Europaeiske AAr.

7.1.3 Teknisk bistand

Omkostningerne til teknisk bistand til gavn for baade Kommissionen og alle, der modtager stoette under aktionen, beregnes til 500 000 EUR, svarende til 4,16 % af det samlede budget for Det Europaeiske AAr, inklusive forberedende foranstaltninger. Der vil navnlig blive brug for teknisk bistand i forbindelse med administrationen af samfinansieringen af de lokale, regionale, nationale og tvaernationale projekter beskrevet i del 1.B) af bilaget til udkastet til afgoerelse. Dette vil medfoere adskillige standardtransaktioner, som i de fleste tilfaelde kommer til at vedroere relativt smaa beloeb. Der kan ogsaa anvendes ekstern teknisk bistand i forbindelse med visse dele af aktionerne beskrevet i bilagets del 1.A), for eksempel ved tilrettelaeggelse af stoerre moeder, i tilfaelde hvor Den Faelles Tolke- og Konferencetjeneste ikke er i stand til at paatage sig opgaven.

Det forventes, at den noedvendige assistance tilvejebringes enten via en eller flere rammekontrakter eller via et organ, der yder ekstern teknisk bistand, svarende til definitionen i Kommissionens "Vade-mecum on Technical Assistance Offices" af 1. juli 1999.

De beroerte opgaver vil i alle tilfaelde blive udfoert under Kommissionens opsyn og vil ikke medfoere overdragelse af en offentlig myndigheds opgaver. For at undgaa interessekonflikter, definere uoverensstemmelser og sikre, at fortrolighedsprincippet overholdes, vil kontrakter med organer, der udfoerer ekstern teknisk bistand, indeholde etiske klausuler.

I forbindelse med ivaerksaettelsen af den foerste indkaldelse af forslag til samfinansierede aktiviteter vil en af de vigtigste indledende opgaver, som kraever teknisk bistand, vaere at bistaa Kommissionen ved udvaelgelsen af projekter og udarbejdelsen af finansieringsaftaler med modtagerne. Som anfoert i afsnit 7.1.2 skal den foerste indkaldelse, som er specielt rettet mod aktioner, der forbereder jordbunden for Det Europaeiske AAr paa nationalt, regionalt og lokalt plan, efter planerne finde sted i god tid inden udgangen af 2000. Derfor maa der vaere soerget for den tekniske bistand paa dette tidspunkt. Omkostningerne til teknisk bistand i 2000 beregnes til 150 000 EUR, og resten af de ovennaevnte 500 000 EUR daekkes af hovedbudgettet for Det Europaeiske AAr 2001.

7.1.4 Aktioner, der ikke modtager finansiel stoette over Faellesskabets budget (beskrevet i del 1.C) i bilaget til udkastet til afgoerelse)

Der er betydelige muligheder for at fremme Det Europaeiske AArs maal uden eller med meget faa omkostninger ved at give tilladelse til, at logoet og andet materiale med tilknytning til AAret anvendes af organisationer, der arbejder med initiativer, som er i overensstemmelse med AArets maal (f.eks. eksisterende nationale, regionale eller lokale offentlige/NGO-initiativer til fremme af sprogindlaering, firmaer, der indfoerer sprogindlaeringsordninger, tv-stationer, der sender sprogkurser osv.). I Det Europaeiske AAr - Livslang uddannelse blev der givet ca. 600 af disse tilladelser. Det boer bemaerkes, at omfanget af mervaerdien som foelge af "gratis" aktioner afhaenger af, om Det Europaeiske AAr opnaar en tilstraekkeligt hoej profil som foelge af "betalte" aktioner og specielt kommunikationsaktiviteter til, at organisationer gerne vil forbindes med dette.

7.2. Oversigt over omkostningernes fordeling paa foranstaltningens elementer - mio. EUR

7.2.1 Det Europaeiske AArs bestanddele

Element // Budget

Faellesskabsplan (finansieres med max 100%) //

Fem moeder og arrangementer paa faellesskabsplan // 1,5

Oplysnings- og reklamekampagne // 1,9

To undersoegelser (+ effektundersoegelse

+ et Eurobarometer-spoergsmaal) // 0,45

Lokalt, regionalt, nationalt, tvaernationalt plan (max 50 %) //

Stoette til +/- 190 forskellige projekter (gennemsn. +/- 20.000 EUR til hver) til fremme af sprogundervisning og -indlaering (f.eks. moeder og arrangementer, oplysningskampagner, konkurrencer, rundspoerger og andre undersoegelser) // 3,8

Teknisk bistand // 0,35

I ALT // 8,0

7.2.2 P. m : forberedende aktioner (2000)

Element // Budget

Faellesskabsplan (finansieres med max. 100%) //

Forberedelse af et arrangement paa faellesskabsplan til lancering af AAret (0,3 mio. EUR) og bidrag til forberedelse af 15 nationale arrangementer (0,75 mio. EUR) // 1,05

Forberedende oplysnings- og reklamekampagne // 1,3

Forberedende undersoegelser (+ et Eurobarometer-spoergsmaal) // 0,3

Lokalt, regionalt, nationalt, tvaernationalt plan (max. 50 %) //

Stoette til ca. 60 forskellige projekter (gennemsn. 20.000 EUR til hver), som baner vej for kommende aktioner i Det Europaeiske AAr // 1,2

Teknisk bistand til forberedende aktioner // 0,15

I ALT // 4,0

7.3 Plan over forpligtelses-/ betalingsbevillinger

>TABELPOSITION>

Betalinger

>TABELPOSITION>

8. FORHOLDSREGLER MOD SVIG

Alle kontrakter, aftaler og retlige forpligtelser indgaaet af Kommissionen og stoettemodtagerne giver Kommissionen og Revisionsretten ret til at aflaegge kontrolbesoeg hos modtagerne af faellesskabsstoette og bemyndiger dem til at kraeve dokumentation for alle udgifter afholdt under disse kontrakter, aftaler og retlige forpligtelser i op til fem aar efter kontraktens udloeb. Stoettemodtagerne er underlagt forpligtelser med hensyn til rapportering og regnskabsaflaeggelse, og rapporter og regnskab analyseres, hvad angaar indhold og udgifternes antagelighed under hensyntagen til formaalet med faellesskabsstoetten og paa baggrund af kontraktmaessige forpligtelser og principperne for oekonomi og forsvarlig oekonomisk forvaltning.

Finansieringsaftalerne er vedlagt information af administrativ og finansiel art med henblik paa at praecisere, hvilke former for udgifter der er berettiget til stoette under aftalerne. Faellesskabets stoette til visse udgiftselementer vil, hvor dette er hensigtsmaessigt, vaere begraenset til poster, som er reale, identificerbare og verificerbare i stoettemodtagerens bogfoering. Dette letter kontrol og revision (og vurdering med henblik paa udvaelgelse) af projekter, der modtager stoette.

9. OVERVAAGNING OG EVALUERING

9.1 Overvaagning

Paa baggrund af Det Europaeiske AArs korte varighed vil overvaagningen hovedsagelig bestaa i:

- loebende udveksling af informationer mellem Kommissionen, de nationale koordineringsorganer, som staar for koordineringen og gennemfoerelsen af Det Europaeiske AAr paa nationalt plan, og organer, der yder ekstern teknisk bistand paa grundlag af en kontrakt;

- bevidstgoerelsesforanstaltninger med henblik paa at fremme en "evaluerings- og overvaagningskultur" blandt de forskellige aktoerer.

9.2 Evaluering

I henhold til artikel 11 i forslaget til afgoerelse om at goere 2001 til Det Europaeiske Sprogaar samarbejder Kommissionen med medlemsstaterne om evalueringen af programmet og forelaegger senest den 31. december Europa-Parlamentet, Raadet, Det OEkonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget en rapport. De endelige resultater af denne evalueringsprocedure vil blive omdelt til alle interesserede parter.

Paa baggrund heraf agter Kommissionen at vaere saerlig opmaerksom paa foelgende aspekter:

De kvantitative resultater af Det Europaeiske AAr vil blandt andet blive vurderet ud fra foelgende:

- antallet af personer, der har deltaget i initiativer arrangeret inden for rammerne af Det Europaeiske AAr, ogsaa angivet i andelen af personer med bopael i Europa, der har haft kendskab til AAret og dets maal og formaal;

- hvor stor en andel af aktiviteterne under Det Europaeiske AAr der (hvor dette var relevant) fortsatte som initiativer efter Det Europaeiske AAr generelt og som en del af projekternes karakteristika;

- hvor stor en del af organisationerne, der modtog europaeisk stoette for foerste gang;

- den geografiske opdeling af aktiviteter, opdeling efter sprog, der indgik i projekterne, og ligevaegt med hensyn til partnerskaber

De kvalitative resultater af Det Europaeiske AAr vil blandt andet blive vurderet ud fra foelgende:

- hvorvidt det er lykkedes AAret at skabe stoerre opmaerksomhed om forskellige aspekter af sprogindlaering og paavirke holdninger og adfaerd hos den almene befolkning og undergrupper af befolkningen (f.eks. faggrupper, aldersgrupper, grupper af personer med samme modersmaal);

- den indholdsmaessige kvalitet af projekter finansieret eller samfinansieret af Kommissionen.

Styrker og svagheder ved den organisatoriske del af Det Europaeiske AAr vil blive vurderet ved at indhente og analysere synspunkter blandt de nationale koordineringsorganer, blandt de ansvarlige for tilrettelaeggelsen og deltagerne i initiativerne.

10. ADMINISTRATIVE UDGIFTER

Hvor mange af de fornoedne administrative ressources der kan tilvejebringes, vil afhaenge af Kommissionens aarlige beslutning om tildeling af ressourcer, isaer hvad angaar personaleressourcer og supplerende beloeb bevilget af budgetmyndigheden.

10.1 Indvirkningen paa antallet af stillinger

>TABELPOSITION>

10.2 De menneskelige ressourcers samlede finansielle indvirkning (EUR)

>TABELPOSITION>

(*) Ved anvendelse af eksisterende ressourcer bevilget til forvaltningsfunktioner (beregning baseret paa A-1, A-2, A-4, A-5 og A-7) - aarlige omkostninger.

10.3 Den finansielle indvirkning af andre driftsudgifter som foelge af aktionen (EUR)

>TABELPOSITION>

Bevillingerne tages fra den eksisterende finansieringsramme for Generaldirektoratet for Uddannelse og Kultur.