Forslag til RAADETS FORORDNING om aendring af forordning (EF) nr. 1251/1999 om indfoerelse af en stoetteordning for producenter af visse markafgroeder for at medtage hoer og hamp bestemt til fiberproduktion

(forelagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

1. INDLEDNING

Raadets forordning (EOEF) nr. 1308/70 om den faelles markedsordning for hoer og hamp [1] blev isaer indfoert med det formaal at stoette den traditionelle produktion af spindhoer og en landbrugsvirksomhed, som isaer foregaar sted i Belgien, Frankrig og Nederlandene. Siden da har denne sektor, som isaer omfatter produktion af lange fibre til fremstilling af tekstiler, undergaaet store forandringer. I naesten alle medlemsstater er der fundet nye afsaetningsmarkeder for korte hoerfibre og hampefibre. I mange tilfaelde (men isaer i Spanien) dyrkes afgroederne kun for produktionens skyld og med de laveste omkostninger for at modtage den forholdsvis hoeje stoette, der er fastsat for produktion af lange fibre.

[1] EFT L 146 af 4.7.1970, s. 1.

Den faelles markedsordning er baseret paa en hektarstoetteordning, men omfatter hverken en interventionsordning eller en stabiliseringsmekanisme. Der er ikke fastsat told eller kvoter for indfoerslen, og der ydes ikke eksportrestitutioner. Stoetteordningen omfatter:

en fast hektarstoette for spindhoer, for tiden paa 815,6 EUR/ha, differentieret mellem 6 ensartede produktionsomraader (i forhold til det historiske froeudbytte), og afhaengig af, om straaene er roednet eller ej. Stoetten fordeles mellem producenten (25%) og den foerste forarbejdningsvirksomhed (75%), men den kan ogsaa ydes fuldt ud til producenten, hvis han samtidig er den foerste forarbejder

en fast hektarstoette for hamp, for tiden paa 662,8 EUR/ha, der betales fuldt ud til producenten og forudsaetter, at der anvendes certificerede hampefroe, hvis indhold af stimulerende stoffer, tetrahydrocannabinol (THC), ikke overstiger 0,3%; graensen nedsaettes til 0,2% fra 2001/2002

en vis andel (0 siden 1997/98) af hoerstoetten tilbageholdes og anvendes til salgsfremstoed

stoette til privat oplagring, hvis der er alvorlige forstyrrelser paa markedet

kontrol af indholdet af THC og brug af indfoerte hampefroe.

I 1996 foreslog Kommissionen Raadet en aendring af ordningen, der isaer omfattede et maksimalt garantiareal og to stoetteniveauer pr. ha afhaengigt af hoesttype, der anvendes for at producere straa til lange fibre eller straa til korte fibre. Det var ikke muligt at opnaa et flertal blandt medlemsstaterne for forslaget. Siden 1975 er stoetten blevet nedsat med 7,5% for hoer og 14,4% for hamp. Kontrollen er blevet skaerpet og omfatter foelgende:

dyrkningsarealer er medtaget under det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem for markafgroeder

et mindsteudbytte skal overholdes

obligatoriske kontrakter mellem producenter og foerste forarbejdningsvirksomheder, ledsaget af forarbejdningsforpligtelser.

Ordningen er nu meget indviklet, og de mange kontrolforanstaltninger og administrative procedurer goer, at den er meget vanskelig at forvalte. I betragtning af stigningen i arealerne i de senere aar har foranstaltningerne dog ikke vist sig at vaere effektive. EU's budgetudgifter til spindhoer og hamp steg fra 74 mio. EUR i 1995 til 158 mio. EUR i 1999.

Som foelge af denne udvikling oplyste Kommissionen i prispakken for 1999/2000, at den agter at forelaegge et reformforslag, som vil kunne traede i kraft med virkning fra produktionsaaret 2000/2001. De foreliggende forslag til retsakter er en foelge af denne forpligtelse og er baseret paa foelgende analyse.

2. BESKRIVELSE - HOER OG HAMP

2.1. AREALER

Spindhoerarealerne var i 1998 paa ca. 520 000 ha paa verdensplan. De store producenttredjelande er Den Russiske Foederation, Kina og Belarus (Hviderusland). For hampefibre var arealerne paa verdensplan paa ca. 85 000 ha i 1998, og de vigtigste producenttredjelande er Nordkorea og Kina.

I EU omfattede arealerne med spindhoer og hamp traditionelt ca. 70 000 ha spindhoer og 7 000 ha hamp. Disse produktioner var dog koncentreret paa meget begraensede geografiske omraader, hvor de havde stor betydning. Siden 1994 er arealerne blevet kraftigt udvidet.

Spindhoerarealerne naaede op paa naesten 208 000 ha for produktionsaaret 1999/2000. De tilsaaede arealer har vaeret nogenlunde konstante i de traditionelle producentlande, men de er steget kraftigt i Spanien (187 ha i 1993, ca. 126 000 ha i 1999) og i mindre omfang i Det Forenede Kongerige (2 181 ha i 1993, 20 000 ha i 1996 og ca. 15 000 ha i 1999). Interessen har ogsaa vaeret stigende i de fleste oevrige medlemsstater.

Arealerne med hamp naaede op over 40 000 ha i 1998, og prognoserne for 1999 lyder paa ca. 32 000 ha. I Spanien er arealerne steget fra et gennemsit paa under 700 ha mellem 1986 og 1994 til naesten 20 000 ha i 1998, men er faldet igen til ca. 12 000 ha i 1999. I de fleste oevrige medlemsstater gennemfoeres der ogsaa mange udviklingsprojekter.

2.2. PRODUKTION OG AFSAETNING

Naar der dyrkes spindhoer og hamp, kan der hoestes straa, der siden forarbejdes til fibre, et traelignende materiale, der kaldes skaever, og i visse tilfaelde froe. Lange fibre forudsaetter gode vaekstvilkaar og fremstilles af straa af spindhoer, der hoestes ved ruskning (dvs. oprykning med rod), hvorved der ogsaa fremstilles korte fibre eller blaar som biprodukt. Hvis der kun skal fremstilles korte hoerfibre eller hampefibre, er det tilstraekkeligt at afskaere straaene.

For at adskille fibre og skaever underkastes hoer- og hampestraa normalt en skaetningsproces hos en foerste forarbejdningsvirksomhed. Denne bearbejdning foregaar normalt mekanisk og forudsaetter, at straaene foerst er roednet, dvs. at de paavirkes kemisk af regnvand i nogle uger. Er straaene ikke roednet, bliver den efterfoelgende skaetning vanskeligere og derfor dyrere. Efter skaetningen er det kun de lange fibre, som kan forarbejdes til traade, der er tilstraekkelig fine til, at de kan anvendes til beklaedning og kvalitetslinned.

Der foregaar ikke nogen betydelig samhandel med hoer- og hampestraa mellem EU og tredjelande, men store maengder handles mellem de traditionelle producentmedlemsstater. Til gengaeld omfatter samhandelen med hoerfibre ofte ikke ubetydelige maengder. I 1998 var indfoerslen paa over 9 000 tons, ofte af middelgod og lav kvalitet isaer fra Egypten og Litauen. EU forsyner hele verden med lange hoerfibre af god og meget god kvalitet, der vanskeligt kan produceres andetsteds, men udfoerer ogsaa produkter af lav kvalitet. I 1998 var udfoerslen saaledes paa ca. 62 000 tons, heraf 47 000 tons lange fibre og 15 000 tons korte fibre, isaer til Kina og OEsteuropa, hvor spinderier bearbejder dem og ofte genudfoerer traadene til Europa.

Fibre af spindhoer og hamp afsaettes for tiden som:

Lange hoerfibre til tekstilformaal udgoer den vigtigste traditionelle afsaetningsform. Syd for Kanalen og Nordsoeen har produkterne de vaekstvilkaar, som giver den velkendte kvalitet. Krisen for de europaeiske spinderier, konkurrencen fra andre raavarer og den skiftende mode skaber fra tid til anden vanskeligheder for denne sektor, som fortsat er afhaengig af hoej stoette, der afboeder de store produktionsomkostninger (ruskning, skaetning). Visse korte hoerfibre kan ogsaa afsaettes til tekstilformaal af lavere kvalitet eller i blandinger med andre fibre.

Korte hoerfibre og hampefibre anvendes isaer til fremstilling af papirmasse og kan afsaettes i naesten ubegraensede maengder, da deres pris er naesten lig med nul. Denne produktion anvendes ofte mere til fremstilling af cellulose af skaever, som forbliver blandet med fibrene, end til selve fibrene. De konkurrerer med andre celluloseholdige vegetabilske stoffer, men med hoejere produktionsomkostninger. Anvendelsen til papirmasse udgjorde oprindeligt et biprodukt af tekstilproduktionen eller andre anvendelser af stoerre vaerdi. Da stoetten ofte daekker omkostningerne, er denne produktion ofte blevet et formaal i sig selv.

Korte fibre (og lange fibre i visse tilfaelde) af hoer og hamp anvendes til en lang raekke andre formaal, og ofte til fremstilling af genanvendelige industriprodukter. Det kan vaere papir med saerlige egenskaber som f.eks. pengesedler og cigaretpapir. Det kan ogsaa dreje sig om sammensatte stoffer, der stoebes til indre karrosseridele i biler eller presses til moebelplader eller isoleringsmateriale til byggeri. Disse afsaetningsformer udgoer en lang raekke meget forskelligartede sektorer, der er i hurtig udvikling. Nogle idéer er fortsat paa udviklingsstadiet, men i de fleste tilfaelde gennemfoeres produktionen allerede i lille maalestok, og der udvikles nye metoder til forbedring af produktiviteten eller visse egenskaber ved de faerdige produkter. Afsaetningsmarkederne er til stede og daekkes af vegetabilske fibre som jute og sisal.

Skaever anvendes som stroeelse af hoej kvalitet til dyr (f.eks. heste) paa grund af deres store sugeevne. Da skaever udgoer ca. 50% af straavaegten, er stroeelse blevet en af de vigtigste afsaetningsformer for hamp. Skaever anvendes ogsaa ved fremstillingen af plader til byggeri. Affaldsstofferne (isaer stoev) anvendes ofte til kompostering.

I visse tilfaelde foregaar der en produktion af froe til fugle-og fiskefoder, men ogsaa til konsum og fremstilling af kosmetik, navnlig i form af olie. Der produceres ogsaa froe til udsaed, som modtager stoette udover producentstoetten for spindhoerfibre og hampefibre.

Kommissionen raader ikke over officielle statistikker over produktionen af hoer- og hampestraa. Der kan dog opstilles omtrentlige overslag over produktionen paa grundlag af de arealer, som medlemsstaterne har anmeldt, evalueringer af de faktisk produktive arealer og gafler for udbytter, som de erhvervsdrivende og medlemsstaterne har meddelt. Ud fra disse overslag og med alle noedvendige forbehold produceres der i EU ca. 70 000 tons lange fibre og 120 000 tons korte fibre, heraf 65% hoer. Skaever tegner sig for ca. 300 000 tons.

2.3. OMKOSTNINGER OG PRODUKTIONSMARGENER

Da der ikke foreligger vaesentlige officielle statistikker, maa der opridses et billede af de oekonomiske resultater ud fra de oplysninger, som Kommissionens tjenestegrene har modtaget fra producenter og forarbejdere af hoer og hamp. Resultaterne giver et fingerpeg om stoerrelsen af de oekonomiske interesser for de erhvervsdrivende, som driver en reel produktion.

For spindhoer boer der skelnes mellem tre produktionstyper:

Den traditionelle produktion af lange fibre, for hvilken de korte fibre kun udgoer et biprodukt. Produktionsomkostningerne (mellem 800 og 1 000 EUR/ha) og forarbejdningsomkostningerne (mellem 900 og 1 100 EUR/ha) er meget hoeje. Der er dog store, omend cykliske indtaegter paa grund af priserne paa lange staver, hvis kvalitet er velkendt paa verdensplan, og de store straaudbytter (6-8 tons/ha). Inklusiv den nuvaerende stoette svinger producenternes bruttomargen mellem 400 og 700 EUR/ha. Med en stoette paa mellem 700 og 1 000 EUR/ha svinger margenerne mellem 450 og 1 200 EUR/ha for hele produktionen og den foerste forarbejdning af straa.

Produktion udelukkende af korte fibre indebaerer lavere produktionsomkostninger (mellem 500 og 700 EUR/ha), bl.a. fordi hoerplanterne ikke ruskes, men afskaeres. Straaudbytterne er ikke saa store (2-3 tons/ha). Forarbejdningen er heller ikke saa dyr (250-350 EUR/ha), men indtaegterne er beskedne paa grund af de lave salgspriser for korte fibre, isaer naar de anvendes til fremstilling af almindelig papirmasse. Denne produktion er derfor staerkt afhaengig af stoetten paa omkring 600 EUR/ha, som bringer produktionsmargenen op paa mellem 200 og 400 EUR/ha. For branchen som helhed er margenerne snarere negative (indtil -250 EUR/ha), hvis de erhvervsdrivende faktisk selv baerer de gennemsnitsudgifter, som en reel produktion medfoerer. I saerlige tilfaelde kan branchen dog opnaa en margen paa 100-150 EUR/ha for korte fibre af hoej kvalitet.

Med den mellemliggende produktionsmodel kan der opnaas forholdsvis hoeje og stigende udbytter, 4-6 tons/ha for hoerplanter, der er afskaaret eller rusket. Produktionsomkostningerne for straa ligger paa mellem 700 og 900 EUR/ha og forarbejdningsomkostningerne paa mellem 650 og 800 EUR/ha. Producenternes bruttomargener svinger mellem 200 og 500 EUR/ha og for branchen som helhed mellem 200 og 600 EUR/ha inkl. en gennemsnitlig stoette paa ca. 600 EUR/ha. Denne produktion anvendes isaer til fremstilling af tekniske produkter f.eks. til bilindustrien og byggeriet.

For hamp afhaenger producenternes resultater i hoej grad af straaudbyttet, da produktionsomkostningerne (650-800 EUR/ha) og salgspriserne for straa er ret ensartede i hele EU. I omraader med et hektarudbytte paa 8 tons kan margenerne naa op paa 600 EUR/ha, mens de i omraader med et hektarudbytte paa 4 tons ligger paa omkring 300 EUR/ha. Produktionsomkostningerne er ogsaa ret ensartede. Salgspriserne for fibre kan derimod svinge meget i forhold til de naevnte afsaetningsformer. Det skal understreges, at skaever i denne sektor udgoer en betydelig del af afsaetningen ikke blot i maengde, men ogsaa i vaerdi. Indtaegterne fra dette produkt overstiger i gennemsnit 40% af forarbejdningsvirksomhedens samlede indtaegter. For branchen som helhed svinger margenerne mellem 150 og 750 EUR/ha, inkl. den stoette paa ca. 660 EUR/ha, som fuldt ud betales til producenten.

Selv om resultaterne for spindhoer og hamp skal laeses med en vis forsigtighed, svarer bruttomargenerne for de to afgroeder (inkl. stoette) nogenlunde til beloebene for konkurrerende afgroeder. Bruttomargenerne for spindhoer og hamp har dog det saerlige traek, at produktionsomkostningerne er hoeje og ligger taet paa hektarstoetten. Naar produktionsvaerdien under alle omstaendigheder er beskeden, kan landbrugeren opnaa en vaesentlig fortjeneste og endog en betydelig margen, hvis han begraenser produktionsomkostningerne til det strengt noedvendige. I visse tilfaelde sker dyrkning og spindhoer og hamp derfor isaer for at modtage EU-stoetten.

2.4. AFSAETNINGSPERSPEKTIVER

2.4.1. Lange hoerfibre til tekstilformaal

Dette produkt omfatter forholdsvis beskedne arealer (omkring 70 000 ha), som ikke kan udvides meget, uden at det skader kvaliteten eller markedspriserne. Der boer fortsat ydes stoette til at opretholde denne traditionelle sektor, der bidrager til at diversificere afgroederne gennem en lidet forurenende produktion og beskaeftigelse for smaa og mellemstore virksomheder. Udbytterne er store, og der produceres naesten ikke for praemiens skyld. Sektoren er meget integreret mellem de tre vigtigste producentmedlemsstater, hvad der berettiger til at anvende faelles foranstaltninger.

Den samlede stoette kan ikke nedsaettes ret meget, uden at produktionen bringes i fare. Anvendelsen af koefficienter, der graduerer stoetten til spindhoer paa mellem 615 og 960 EUR/ha i forhold til roedning, egrenering og isaer det historiske produktionsudbytte af froe, forekommer dog foraeldet og komplicerer anvendelsen af ordningen unoedvendigt.

2.4.2. Hoer- og hampefibre til tekniske formaal

Disse generelt korte fibre, der anvendes til specialpapirer, sammensatte materialer og andre nye genanvendelige produkter, finder en stigende, men usikker afsaetning.

Bilindustrien fremstiller allerede nu indre karosseridele paa basis af vegetabilske fibre. Industrien udgoer en potentielt vigtig afsaetning paa grund af de stadig strengere retskrav til genanvendelighed. For tiden anvender den hoer og hamp og indfoerte raavarer som jute, sisal og kenaf, der saelges til generelt lavere priser og har en stoerre forsyningssikkerhed paa trods af de store afstande til forsyningskilderne.

For byggeriet ligger priserne paa hoer, hamp og genanvendelige raavarer generelt 50 til 100% over priserne paa de mest anvendte mineralfibre til isolering eller pressede plader. Store investeringer er dog foretaget eller er ved at blive foretaget for at udskifte mineralfibrene, som miljoe- og sundhedsmaessigt kan vaere farligere.

For en lang raekke andre ikke-vaevede produkter paa basis af fibre af hoer og hamp, f.eks. til fremstilling af specialpapirer (pengesedler, cigaretpapir, teposer) og stoffer til medicinsk brug findes der en raekke lokale og begraensede afsaetningsmuligheder. Anvendelsen af geotekstiler er ogsaa ved at blive undersoegt eller er allerede er realitet som f.eks. i havebrug.

Paa nuvaerende tidspunkt er det meget vanskeligt at saette tal paa det fremtidige omfang af alle disse nye afsaetningsmuligheder. Maengden af korte hoerfibre og hampefibre, der paa mellemlang sigt vil kunne afsaettes til disse formaal, kan dog anslaas til mellem 50 000 og 120 000 tons.

De arealer, der skal dyrkes med henblik paa disse nye afsaetningsmuligheder, skal udvides fra det nuvaerende beskedne niveau, men dog forblive ret begraensede i de kommende aar. Det vil vaere noedvendigt at yde en vis stoette for disse produkter for at opnaa en forbedring af produktiviteten med hensyn til baade dyrkning og forarbejdning af hoestudbyttet. Nogle erhvervsdrivende og forskningsinstitutter mener dog, at mange produkter hurtigt vil kunne opnaa kommerciel rentabilitet selv med en meget beskeden stoette fra EU.

2.4.3. Korte hoerfibre og hampefibre til fremstilling af papirmasse til almindeligt papir

Fibre til fremstilling af papirmasse til almindeligt papir eller genbrugspapir kan kun afsaettes, hvis der ydes en stoette, som daekker produktionsomkostningerne og producenternes indkomster. Under disse omstaendigheder kan salgsprisen vaere naesten lig nul, og der naesten ubegraensede potentielle afsaetningsmuligheder. Enhver oekonomisk interesse af saadanne EU-udgifter synes meget tvivlsom, da papirmassevirksomheder kan forsyne sig med andre vegetabilske raavarer, og landbrugere vil kunne opnaa tilsvarende indkomster med lavere stoette og uden at skulle baere produktionsomkostningerne. Ydelse af hoej stoette til en produktion, der afsaettes til priser stort set lig nul, tilskynder til produktion for praemiens skyld. Papirmasse til almindeligt papir boer fortsat afsaettes som biprodukt og boer ikke fremmes som saadant.

2.4.4. Froe og skaever

Skaever udgoer nu og da den vigtigste del af afsaetningen af produkter af spindhoer og hamp, isaer naar der fremstilles korte fibre. Hampestroeelse er et kvalitetsprodukt, som vaerdsaettes af hesteopdraettere, men markederne er fortsat ret lokaliserede. Pressede traeplader kunne blive en vigtig afsaetningsmulighed, hvis priserne var meget lave.

Froe af spindhoer er et biprodukt med lavt udbytte, hvis man sammenligner med froe af oliehoer. Der er en traditionel, men begraenset afsaetning af hampefroe som foder til fugle og fisk. Der kan vaere et specialmarked for olie af hampefroe i kosmetikindustrien. Anvendelse af hampefroe eller plantens blade til konsum bidrager, selv uden THC, til at banalisere brugen af cannabis som rusmiddel og opfylder ikke noget ernaeringsbehov.

Ingen af disse produkter boer fremmes gennem ydelse af stoette.

2.5. SAERLIGE BETRAGTNINGER FOR HAMP

I betragtning af den biologiske forbindelse mellem industrihamp og hamp til fremstilling af stimulerende stoffer har Kommissionen foretaget flere kontrolbesoeg for at fastslaa, om der er risiko for, at der ydes stoette til ulovlige afgroeder. Konklusionen er, at risikoen for, at der dyrkes hamp med et hoejt indhold af THC, aldrig kan blive lig med nul, men den er dog er begraenset til et minimum med de skaerpede bestemmelser, der for nylig blev indfoert.

Det Internationale Narkotikakontrolraad (INCB er et organ under FN) har fremfoert [2], at der "samtidig med opsvinget i dyrkningen af hamp er opstaaet et betydeligt marked i EU for cannabisbaserede levnedsmidler (...). Virkningerne af disse produkter paa sundheden er ikke tilstraekkeligt undersoegt (...). Store og ubegraensede disponible maengder af disse produkter i forretningerne, hvor "candy bars" med cannabis kan saelges uden begraensninger til mindreaarige, fremmer et image, der banaliserer cannabis, som er et narkotika under international kontrol".

[2] Notat af 12.3.1999 fra INCB.

Overvaagningen boer derfor opretholdes og skaerpes for at undgaa, at ulovlige afgroeder bringer hamp til fiberproduktion i miskredit. For at undgaa saadanne risici boer produktionen af hampefibre kontrolleres meget strengt, hvad der kraever en begraensning af dyrkningsarealerne, og produktionen boer begraenses til andre anvendelser end konsum.

3. REFORMFORSLAG

De store oekonomiske vanskeligheder for den faelles markedsordning skyldes, at der ydes en hektarstoette, som for korte fibre er meget hoej i forhold til produktionsomkostningerne og produktvaerdien. Hvis det samlede stoettebeloeb enten direkte eller indirekte via et maksimalt garantiareal nedsaettes betydeligt, vil det medfoere, at en traditionel eller oekonomisk berettiget produktion afskaffes, uden at produktion for praemiens skyld noedvendigvis afskaffes. En saadan foranstaltning er derfor ikke en loesning i sig selv.

For at overvinde vanskelighederne boer hektarstoetten til producenter af hoer og hamp bestemt til fiberproduktion nedsaettes til niveauet for stoetten til konkurrerende markafgroeder. Der indfoeres dog en forarbejdningsstoette for straa for at opretholde den produktion, der skoennes at vaere oenskelig.

3.1. AREALBETALING

Hvad den direkte producentstoette angaar, foreslaar Kommissionen, at hoer og hamp bestemt til fiberproduktion medtages under den ordning, der er fastsat i Raadets forordning (EF) nr. 1251/1999 om indfoerelse af en stoetteordning for producenter af visse markafgroeder [3].

[3] EFT L 160 af 26.6.1999, s. 1.

Det forhold, at hoer og hamp medtages, bidrager staerkt til at opfylde oensket om at forenkle den faelles markedsordning og fjerne aarsagerne til de konstaterede forvridninger. For at sikre en harmonisk overgang til det stoetteniveau, der er fastsat for korn, skal arealbetalingerne for hoer og hamp bestemt til fiberproduktion vaere lig med betalingerne for oliehoer, der selv skal rettes ind efter betalingerne for korn i produktionsaaret 2002/2003. Derved loeses med ét slag vanskelighederne i forbindelse med de forskellige stoetteordninger for spindhoer og oliehoer, som ofte er vanskelige at klassificere.

Som for anden direkte stoette skal Raadets forordning (EF) nr. 1259/1999 om fastlaeggelse af faelles regler for den faelles landbrugspolitiks ordninger for direkte stoette [4] anvendes for hoer og hamp bestemt til fiberproduktion, herunder ogsaa forordningens artikel 3 om kravene til miljoebeskyttelse og artikel 7 om restriktioner for betalinger.

[4] EFT L 160 af 26.6.1999, s. 113.

Hvad angaar den ordning, der anvendes i produktionsaaret 1999/2000, er hoesten og et mindsteudbytte opstillet som betingelser for retten til stoette, men de er underlagt vejrforholdene og forudsaetter et kontrolapparat, som er saerdeles vanskeligt at ivaerksaette. Da stoetten for hoer og hamp skal indpasses efter stoetten for andre markafgroeder, vil disse betingelser, der ikke findes i forordning (EF) nr. 1251/1999, kunne afskaffes. Det boer dog undgaas, at maalene for ordningen omgaas, isaer da hektarstoetten vil vaere stoerre end for andre markafgroeder. Det boer derfor kunne fastsaettes, at hektarstoetten for hoer og hamp bestemt til fiberproduktion underkastes visse dyrkningsbetingelser, herunder anvendelse af certificerede froe.

For at der kan foeres kontrol med de maengder, for hvilke der kan ydes forarbejdningsstoette for straa, boer producenterne forpligtes til at indgaa kontrakter om godkendte forarbejdningsvirksomheders koeb af straa.

For hamp skal der gennemfoeres meget strenge kontrolforanstaltninger, som isaer sikrer, at der kun anvendes froe af sorter med lavt indhold af THC efter de gaeldende graenser. Det foreslaas endvidere, at en stor andel af producenterne hvert aar kontrolleres paa stedet for at bestemme indholdet af THC i planterne paa deres marker.

Arealbetalingerne skal endvidere goeres betinget af, at den samlede hampeproduktion leveres til en eller flere godkendte forarbejdningsvirksomheder. Blandt betingelserne for at opnaa godkendelse boer der vaere en forpligtelse til ikke at levere til virksomheder, som producerer eller forhandler levnedsmidler paa basis af hamp.

For at alle disse kontrolforanstaltninger kan gennemfoeres effektivt skal medlemsstaterne for hvert produktionsomraade fastsaette det maksimumsareal, der er berettiget til arealbetalinger for hamp, i forhold til deres kapacitet til at foretage rettidig kontrol. En saadan ordning kan opstilles paa basis af en ordning med forhaandsgodkendelse til dyrkning af hamp, der er berettiget til arealbetalinger.

3.2. STOETTE TIL FORARBEJDNING AF STRAA

Stoetten til forarbejdning af straa kunne i princippet ydes paa grundlag af dyrkningsarealet eller producerede maengder. Hektarstoette fremmer dog ikke produktiviteten og indebaerer isaer, at alle afsaetningsformer ligestilles. Med en stoette pr. ton produkt undgaar man risikoen for en produktion for praemiens skyld, men den forudsaetter en skaerpet kontrol med maengderne. Da straa er vanskeligere at foelge end de fibre, der fremstilles heraf, boer stoetten ydes til de virksomheder, der forarbejder straaene, for produktion af fibre med visse kendetegn.

Produktionen af lange hoerfibre til tekstilformaal har traditionelt vaeret meget integreret mellem de forskellige produktionsregioner. Den forudsaetter den samme stoette i alle producentmedlemsstater og derfor ogsaa en faelles markedsordning. Sektorens fortsatte bestaaen forudsaetter en forarbejdningsstoette paa et saadant niveau, at den samlede gennemsnitlige stoette fortsat ligger taet paa stoetteniveauet i produktionsaaret 1999/2000.

Stoetten til forarbejdning af straa, der ydes pr. ton lange fibre, boer derfor forhoejes, efterhaanden som arealbetalingen til producenten falder i overensstemmelse med fristerne i Raadets forordning (EF) nr. 1251/1999. Stoetten skal ogsaa reguleres i forhold til stoetten til de korte fibre, der produceres samtidigt. I betragtning af de svingende udbytter af straa og fibre foreslaas det, at stoetten fastsaettes til 60 EUR/ton i 2000/2001, og at den gradvis forhoejes til 200 EUR/ton i 2005/2006.

For korte hoerfibre og hampefibre er markedet mere fragmenteret. Der boer under ingen omstaendigheder ydes forarbejdningspraemie for fibre, der har et stort indhold af skaever. Saadanne produkter, der har lave omkostninger til forarbejdning af straa, er almindeligvis bestemt til virksomheder, der fremstiller papirmasse til almindeligt papir. Hvis korte og rensede fibre skal klare sig oekonomisk i fremtiden, skal der i hvert fald midlertidigt ydes en supplerende stoette til arealbetalingen. Med en saadan stoette er det muligt at udnytte de investeringer, der er foretaget eller er ved at blive foretaget. Den vil fremme udviklingen af en miljoevenlig afgroede og afsaetningen af nye landbrugsprodukter, som paa laengere sigt vil kunne finde en loensom afsaetning i industrien.

For korte hoerfibre og hampefibre synes en overgangsordning derfor uundgaaelig mellem ordningen i 1999/2000, der indebaerer hoej stoette til alle paagaeldende produkter, og en fremtidig ordning, der er baseret paa priserne paa industrimarkeder og paa, at produkterne medtages under den gaeldende ordning for markafgroeder. Forarbejdningsstoetten vil blive ydet i fem aar.

Under hensyn til stoetten for lange fibre og udsvingene i udbytter vil stoetten pr. ton i det foerste aar svare nogenlunde til, at hektarstoetten for hoer og hamp under gode vaekstvilkaar opretholdes. Beloebet vil vaere uaendret i fem aar paa trods af den faldende arealbetaling. Derefter vil stoetten blive afskaffet. Det foreslaas derfor, at stoetten fastsaettes til 40 EUR/ton i produktionsaarene 2000/2001 til 2004/2005.

Der kan ikke ydes stoette til forarbejdning af straa, hvis retten hertil er skabt kunstigt.

3.3. STABILISERINGSORDNING

Arealbetalingerne er underlagt de regler for basisarealer, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1251/1999. Det forhold, at hoer og hamp bestemt til fiberproduktion medtages under ordningen for stoette til producenter af visse markafgroeder, indebaerer, at basisarealerne foroeges paa de betingelser, der er fastsat i naevnte forordning. Ifoelge de oplysninger, Kommissionen raader over, skulle basisarealet i forhold til referenceperioden (1989-1991) blive forhoejet med ca. 80 000 ha, navnlig i de traditionelle producentmedlemsstater, hvis arealer i oevrigt ikke har aendret sig noget videre. For de oevrige medlemsstater med undtagelse af Spanien og Det Forenede Kongerige udgoer de nuvaerende arealer med hoer og hamp bestemt til fiberproduktion mindre end 2% af de disponible basisarealer og frivilligt udtagne arealer. Procentdelen er taettere paa 8% i Spanien og 17% i Det Forenede Kongerige, fordi antallet af stoetteansoegninger er steget kraftigt i de senere aar.

Da EU ikke har fastsat en graense for de arealer, der anvendes specielt til hoer og hamp bestemt til fiberproduktion, er det, hvis man vil undgaa fordrejninger af samhandelen, og hvis man vil holde styr paa udgifterne, noedvendigt at indfoere en ordning for stabilisering af budgetudgifterne til forarbejdningsstoetten. Paa grund af den indbyrdes sammenhaeng mellem afsaetningen af korte hoerfibre og hampefibre boer der fastsaettes en faelles stabiliseringsordning for de to produkter.

Det foreslaas derfor, at der fastsaettes en maksimal garantimaengde for lange hoerfibre og en maksimal garantimaengde for korte hoerfibre og hampefibre tilsammen. De to maksimale garantimaengder fordeles mellem medlemsstaterne i form af nationale garantimaengder.

De foreslaaede nationale garantimaengder er baseret paa:

de gennemsnitlige arealer, der er anmeldt som dyrket i de seneste fem produktionsaar, idet tallene afrundes opad. Under hensyn til den igangvaerende, kraftige udvikling og en raekke andre faenomener har det dog vaeret noedvendigt at justere disse resultater paa grund af tendenserne i de senere aar og de arealer, der kan anses for at vaere reelt produktive ifoelge de foreliggende statistiske og andre oplysninger

de gennemsnitlige fiberudbytter, der fremgaar af de oplysninger, som visse medlemsstater og erhvervsdrivende har fremsendt

en maengde paa mindst 50 tons for hver medlemsstat.

For ikke at fastlaase ordningen og for at tillade visse overfoersler mellem lange hoerfibre og andre hoerfibre eller hampefibre foreslaas det, at en medlemsstat kan flytte maengder mellem de nationale maengder, hvis det sikres, at overfoerslerne faktisk finder sted og har en oekonomisk interesse.

Da straa kan oplagres i mange aar og forsendes fra en forarbejdningsvirksomhed til en anden, boer risikoen for misbrug begraenses til et minimum. Der skal ivaerksaettes en ordning for streng kontrol med maengderne af de forskellige typer fibre. For at begraense risikoen for misbrug kan der kun ydes stoette for en maengde, som er mindre end en graense pr. ha under kontrakt, der fastlaegges af den paagaeldende medlemsstat paa grundlag af den nationale garantimaengde og de arealer, for hvilke foerste forarbejdningsvirksomheder har indgaaet kontrakt om koeb af straa.

3.4. ANDRE FORANSTALTNINGER

Den ordning for fremme af anvendelsen af spindhoer, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1308/70, indebaerer, at en del af stoetten tilbageholdes. Ordningen har ikke altid passet til de faktiske behov, og den har skabt problemer i forhold til fristerne for budgettets gennemfoerelse. De allerede ivaerksatte salgsfremstoed gaelder indtil 30. september 2001. De vil blive overfoert til generelle og ensartede rammer for alle landbrugssektorer, der er underlagt saadanne foranstaltninger. Hvad salgsfremstoed i tredjelande angaar, har Kommissionen allerede forelagt Raadet forslag [5]. For foranstaltninger i EU er forslag under forberedelse.

[5] KOM(98) 683 af 14.1.1999.

Ordningen med privat oplagring er stort set ikke blevet anvendt, siden den blev indfoert. Under krisen i 1989-1992 blev den prisstigning, som nedgangen i dyrkningsarealerne skulle have medfoert, afboedet af eksistensen af store private lagre. Ordningen er endnu mindre relevant under den foreslaaede nye ordning, der skal stabilisere fiberproduktionen og tilpasse dyrkningsarealerne til de faktiske markedsbehov. Det foreslaas derfor, at ordningen for privat oplagring afskaffes.

Kontrollen med indfoerslen og den faktiske anvendelse af hampefroe, der i princippet ikke er bestemt til udsaed, volder problemer. Et krav om, at froeene denatureres, saa de ikke kan spire, er den eneste mulige loesning.

Da de foreslaaede aendringer i forhold til den ordning, der gaelder for disse produkter i produktionsaaret 1999/2000, er saa omfattende, foreslaas det, at Kommissionen skal kunne traeffe de overgangsforanstaltninger, der er noedvendige for at sikre, at overgangen fra den gamle til den nye ordning foregaar harmonisk.

4. AFSLUTTENDE BETRAGTNINGER

Vedlagte forordningsforslag annullerer og traeder i stedet for det forslag, som Kommissionen forelagde i 1996 [6], og som Raadet ikke kunne traeffe afgoerelse om. Forslaget vil dybtgaaende reformere den faelles markedsordning for hoer og hamp bestemt til fiberproduktion og tilpasse den til de indtrufne forandringer og forenkle den gaeldende ordning. Forslaget er opdelt i to forslag til raadsforordninger, hvoraf det foerste indebaerer, at dyrkningen af disse produkter medtages under den generelle ordning for markafgroeder, mens det andet forslag indebaerer, at der kan ydes stoette til forarbejdning af straa af hoer og hamp.

[6] KOM(96) 44 endelig udg. af 14.2.1996.

Det foreslaas derfor, at Raadets forordning (EF) nr. 1251/1999 om indfoerelse af en stoetteordning for producenter af visse markafgroeder aendres, saa hoer og hamp bestemt til fiberproduktion medtages under stoetteordningen, og de specifikke krav til disse afgroeder tilpasses. Der indfoeres en forpligtelse for producenter og forarbejdningsvirksomheder til at indgaa kontrakter om koeb af straa, samt restriktioner og kontrolforanstaltninger for at undgaa enhver ulovlig dyrkning af hamp efter denne ordning.

Det skal naevnes, at Kommissionen inden laenge vil forelaegge forslag om reform af rissektoren, som medfoerer, at ogsaa ris medtages under ordningen for markafgroeder, og dermed en ny aendring af Raadets forordning (EF) nr. 1251/1999. Afhaengigt af droeftelserne i Raadet og datoerne for vedtagelse af de paagaeldende forordninger kan det blive noedvendigt at tilpasse raekkefoelgen og nummereringen af artikler og stykker i dette forslag. Efter Raadets vedtagelse af aendringerne af forordning (EF) nr. 1251/1999 med hensyn til hoer, hamp og ris vil Kommissionen forelaegge forslag om konsolidering af forordningen.

Samtidig fremsaettes der forslag til forordning om den faelles markedsordning for hoer og hamp bestemt til fiberproduktion. Der indfoeres en stoetteordning for forarbejdning af straa af hoer og hamp. Der ydes stoette til de typer fibre, der fremstilles, nemlig lange hoerfibre og korte hoerfibre og hampefibre. Stoetten til de to sidstnaevne fibre er midlertidig, da den skal ledsage de noedvendige justeringer for de nyudviklede produkter og den afsaetning paa industrimarkeder, der tegner sig for disse produkter. Forslaget omfatter ogsaa en ordning til stabilisering af udgifterne, krav om kontrakter for godkendte forarbejdningsvirksomheders koeb af straa og en ordning for samhandelen.

Med de foreslaaede foranstaltninger skulle der kunne opnaas en stor nedgang i de anmeldte hoer- og hampearealer, og stoetten skulle kunne begraenses til de bedrifter, hvor der foregaar en reel og oekonomisk berettiget produktion. Det anslaas, at udgifterne vil blive paa ca. 80 mio. EUR i 2000/2001. De vil gradvis falde til ca. 50 mio. EUR i 2005/2006, efterhaanden som arealbetalingerne falder og stoetten til forarbejdning af korte hoerfibre og hampefibre forsvinder.

De foreslaaede foranstaltninger vil vaere til fordel for de mange smaa og mellemstore virksomheder i denne sektor. De bidrager til en bedre beskyttelse af miljoeet og til budgetdisciplinen. Foranstaltningerne efterkommer det generelle oenske om en ensartet anvendelse af ordningerne for landbrugsprodukter. De hoerer under EU's enekompetence.

Da landbrugerne rettidigt skal have kendskab til bestemmelserne for de produkter, de dyrker, er det noedvendigt, at Raadet traeffer afgoerelse om forslaget senest i begyndelsen af marts 2000, saa det kan anvendes fra produktionsaaret 2000/2001, der begynder den 1. juli 2000. For at alle erhvervsdrivende i denne sektor kan blive bekendt med, at et forslag til reform af den faelles markedsordning for hoer og hamp er til droeftelse i EU-instanserne, vil Kommissionen offentliggoere en meddelelse herom i De Europaeiske Faellesskabers Tidende.

99/0236 (CNS)

Forslag til

RAADETS FORORDNING

om aendring af forordning (EF) nr. 1251/1999 om indfoerelse af en stoetteordning for producenter af visse markafgroeder for at medtage hoer og hamp bestemt til fiberproduktion

RAADET FOR DEN EUROPAEISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europaeiske Faellesskab,

under henvisning til forslag fra Kommissionen [7],

[7] EFT C

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet [8],

[8] EFT C

under henvisning til udtalelse fra Det OEkonomiske og Sociale Udvalg [9],

[9] EFT C

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget [10], og

[10] EFT C

ud fra foelgende betragtninger:

(1) Sigtet med den faelles landbrugspolitik er at naa de maal, der er fastsat i traktatens artikel 33, under hensyntagen til markedssituationen.

(2) Sektoren for hoer og hamp har undergaaet store forandringer, siden Raadets forordning (EOEF) nr. 1380/70 om den faelles markedsordning for hoer og hamp [11] traadte i kraft. Foruden den traditionelle dyrkning af hoer, der isaer er bestemt til produktion af lange fibre til tekstilformaal, foregaar der en dyrkning, ofte med lavere omkostninger, af hoer, som udelukkende er bestemt til produktion af korte fibre.

[11] EFT L 146 af 4.7.1970, s. 1.

(3) Den meget hoeje hektarstoette for korte hoerfibre og hampefibre i forhold til produktionsomkostningerne eller produktvaerdien medfoerer, at der har vaeret en vis tilskyndelse til at dyrke afgroederne i spekulationsoejemed. Arealerne med korte hoerfibre og hampefibre er blevet udvidet, uden at der har vaeret en tilsvarende udvikling i produktionen eller den faktiske efterspoergsel efter disse produkter. De foranstaltninger, der er truffet for at undgaa denne anormale situation, har ikke givet de oenskede resultater, men har medfoert, at bestemmelserne for disse produkter er blevet mere indviklede.

(4) For at loese problemerne paa markedet for hoer og hamp bestemt til fiberproduktion boer det fastsaettes, at stoetten til de beroerte landbrugere skal svare til stoetten for konkurrerende afgroeder. Med henblik herpaa, og for at forenkle gaeldende bestemmelser, boer produkterne medtages under den stoetteordning for producenter af visse markafgroeder, der blev indfoert ved Raadets forordning (EF) nr. 1251/1999 [12]. Hvis opretholdelsen af produktionen berettiger hertil, er der i oevrigt fastsat stoette til forarbejdning af straa af hoer og hamp som led i Raadets forordning (EF) nr. ... om den faelles markedsordning for hoer og hamp bestemt til fiberproduktion [13].

[12] EFT L 160 af 26.6.1999, s. 1.

[13] Se side .. i denne Tidende.

(5) For at sikre en harmonisk overgang til den stoette, der er fastsat for korn, og for ogsaa at loese de nuvaerende problemer som foelge af de forskellige stoetteordninger for spindhoer og oliefroe, boer betalingen for hoer og hamp bestemt til fiberproduktion fastsaettes paa samme niveau som betalingen for hoerfroe, der selv skal tilpasses betalingen for korn i produktionsaaret 2002/2003.

(6) For at undgaa, at formaalet med forordning (EF) nr. 1251/1999 omgaas, boer det fastsaettes, at hektarstoetten for hoer og hamp bestemt til fiberproduktion betales paa betingelse af, at visse dyrkningsvilkaar overholdes.

(7) Der boer fastsaettes saerlige foranstaltninger for hamp for at undgaa, at ulovlige afgroeder skjules blandt de afgroeder, for hvilke der kan betales arealstoette, og at de derved forstyrrer den faelles markedsordning for hamp. Det boer derfor fastsaettes, at der kun ydes stoette for de arealer, hvor der er saaet froe af hampesorter, der giver visse garantier for indholdet af stimulerende stoffer. Hver medlemsstat boer ogsaa begraense hampearealerne i hvert produktionsomraade for at sikre, at der i vid udstraekning foeres kontrol med indholdet af stimulerende stoffer i planter paa de arealer, der indgives stoetteansoegning for. Der boer derfor indfoeres en ordning med forhaandsgodkendelser, der sikrer, at de af medlemsstaterne fastsatte maksimumsarealer ikke overskrides.

(8) For at kunne foere kontrol med de maengder, for hvilke der kan ydes stoette til forarbejdning af straa i henhold til forordning (EF) nr. ..., boer der skabes forbindelse mellem denne produktion og de tilhoerende arealer. Producenterne boer derfor vaere forpligtet til at indgaa kontrakter om salg af straa til godkendte foerste forarbejdningsvirksomheder, der giver visse garantier -

UDSTEDT FOELGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EF) nr. 1251/1999 foretages foelgende aendringer:

1. Artikel 4, stk. 2, affattes saaledes:

"2. Den i stk. 1 naevnte beregning foretages ved anvendelse af det gennemsnitlige kornudbytte. Hvis majs behandles saerskilt, anvendes "majsudbyttet" dog for majs og udbyttet for "andre kornarter end majs" for korn, oliefroe, hoerfroe og hoer og hamp bestemt til fiberproduktion."

2. I artikel 4, stk. 3, foerste afsnit, aendres "for hoerfroe" til "for hoerfroe og hoer og hamp bestemt til fiberproduktion".

3. Som artikel 5a indsaettes:

"Artikel 5a

1. For hoer bestemt til fiberproduktion er arealbetalingen betinget af, at godkendte foerste forarbejdningsvirksomheder indgaar kontrakter om koeb af straa.

2. For hamp bestemt til fiberproduktion er arealbetalingen betinget af, at:

der anvendes sorter, hvis indhold af tetrahydrocannabinol ikke overstiger 0,2%; for produktionsaaret 2000/2001 er graensen dog 0,3%

godkendte foerste forarbejdningsvirksomheder indgaar koebekontrakter for hele produktionen til andre formaal end konsum.

3. Medlemsstaterne fastsaetter for hvert produktionsomraade det maksimale areal, for hvilket der kan ydes arealbetaling for hamp bestemt til fiberproduktion, for at sikre, at der foeres kontrol med indholdet af tetrahydrocannabinol paa mindst 30% af de arealer, der ansoeges om stoette for. For at sikre, at maksimumsarealerne ikke overskrides, opretter medlemsstaterne en ordning med forhaandsgodkendelse til at dyrke hamp, der begraenser tilsaaningerne i henhold til denne ordning til disse arealer."

4. I artikel 9 foretages foelgende aendringer:

a) i stk. 1 indsaettes efter sjette led:

"hoer bestemt til fiberproduktion, regler for de koebekontrakter, der indgaas med godkendte foerste forarbejdningsvirksomheder, jf. artikel 5a, stk. 1

hamp bestemt til fiberproduktion:

i) regler for de koebekontrakter, der indgaas med godkendte foerste forarbejdningsvirksomheder, jf. artikel 5a, stk. 1

ii) saerlige kontrolforanstaltninger og metoder til at bestemme indholdet af tetrahydrocannabinol"

b) i stk. 2 affattes foerste led saaledes:

"- enten goere betalingerne betinget af, at der anvendes:

i) saerlige froe

ii) certificerede froe af haard hvede og hoer og hamp bestemt til fiberproduktion

iii) bestemte sorter oliefroe, haard hvede, hoerfroe og froe af hoer og hamp bestemt til fiberproduktion

eller give medlemsstaterne mulighed for at opstille saadanne betingelser for ydelse af betalinger".

5. I bilag I erstattes punkt IV med foelgende punkt IV og V:

>TABELPOSITION>

Artikel 2

I henhold til artikel 3, stk. 6, tredje afsnit, i forordning (EF) nr. 1251/1999 forelaegger medlemsstaterne Kommissionen eventuelle aendringer af regionaliseringsplaner, saa oplysningerne om hoer og hamp bestemt til fiberproduktion medtages senest den 1. maj 2000.

Artikel 3

Denne forordning traeder i kraft paa syvendedagen efter offentliggoerelsen i De Europaeiske Faellesskabers Tidende.

Den anvendes fra produktionsaaret 2000/2001.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gaelder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfaerdiget i Bruxelles, den

Paa Raadets vegne

Formand