Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om "Lissabon - fornyelse af visionen?"

(2003/C 61/24)

Det Økonomiske og Sociale Udvalg besluttede på sin plenarforsamling den 16. januar 2002 under henvisning til forretningsordenens artikel 23, stk. 3, på eget initiativ at afgive udtalelse om det ovennævnte emne.

I overensstemmelse med forretningsordenens artikel 11, stk. 4, og artikel 19, stk. 1, besluttede ØSU at nedsætte og henvise det forberedende arbejde til et underudvalg.

Underudvalget udpegede Peter Morgan til ordfører og vedtog sin udtalelse den 29. juli 2002.

Det Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 393. plenarforsamling af 18.-19. september 2002, mødet den 18. september 2002, følgende udtalelse med 86 stemmer for og 1 stemme hverken for eller imod.

1. Indledning

1.1. Det portugisiske formandskab fremkaldte store forventninger i forbindelse med forberedelsen af Det Europæiske Råds møde i Lissabon i marts 2000. I sin udtalelse stilet til Lissabon-topmødet(1) delte EØSU de positive forventninger, der var knyttet til begivenheden, og fremsatte sin egen dagsorden.

1.2. Under forberedelsen af Det Europæiske Råds møde i Barcelona i marts 2002 blev det klart, at mange observatører og deltagere ikke mente, der var gjort tilstrækkelige fremskridt i forhold til Lissabon-dagsordenen, selv om alle anerkendte, at Lissabon-målene var meget ambitiøse.

1.3. EØSU besluttede at afvente rapporten fra topmødet i Barcelona, inden det afgav udtalelse om de fremskridt, der var gjort, og fremlagde sine synspunkter om de fremtidige prioriteringer.

2. Visionen

2.1. Visionen for topmødet i Lissabon blev glimrende fremstillet af det portugisiske formandskab i et brev af 17. januar 2000 stilet til Det Europæiske Råds medlemmer. Følgende er et uddrag af premierminister Guterres' brev:

"EU står over for en ny fase i sin udvikling.

Trods økonomiske opgangstider eksisterer der fortsat alvorlige sociale problemer såsom arbejdsløshed, social udstødelse og risikoen for en fremtidig ubalance i socialsikringssystemerne - der også afspejler mere fundamentale strukturelle vanskeligheder, der stiller krav om dristige reformer. Disse vanskeligheder forstørres af de uundgåelige udfordringer, som globalisering, teknologiske forandringer og en stadig ældre befolkning frembyder. EU's sociale model kan kun bevares, hvis man udvikler nye konkurrencefaktorer og fornyer selve den sociale model.

Der er et centralt spørgsmål, som jeg gerne vil tage udgangspunkt i. Et nyt paradigme er under udvikling, nemlig en økonomi, hvor innovation og viden er den vigtigste kilde til nationernes, regionernes, virksomhedernes og borgernes velstand. Europa halter langt bagefter og bør definere sin egen vej hen imod en ny konkurrencedygtig platform, samtidig med at man bekæmper de nye farer for social udstødelse. Det er nødvendigt at kombinere innovation med social integration.

Jeg mener, at det er på rette tid at definere et nyt strategisk mål for de næste ti år: at gøre EU til verdens mest dynamiske og konkurrencedygtige økonomiske område, der er baseret på innovation og viden og har de nødvendige forudsætninger for at fremme økonomisk vækst, skabe flere og bedre arbejdspladser og udvikle større samhørighed.

En økonomisk og social strategi med henblik på at forny grundlaget for vækst i Europa skal kombinere makroøkonomiske politikker med en modernisering af den sociale beskyttelse."

2.2. Inden Lissabon-topmødet vidste alle, at dette var et meget ambitiøst forehavende. Rådet fastsatte således et tiårsprogram for økonomisk og social fornyelse, som senere blev suppleret med en miljødimension. Vekselvirkningen og synergien mellem disse tre dimensioner er meget vigtig, da de klart er gensidigt afhængige. Hvis EU skal udnytte sit potentiale for øget beskæftigelse og økonomisk vækst, må det klart vise resultater, der svarer til eller overgår de mål, der er fastsat for alle tre dimensioner af Lissabon-strategien. I kapitel 2 af Kommissionens meddelelse om "Lissabon-strategien - gennemføre forandringer"(2) viser skema 2, hvilke fremskridt der er gjort i de sidste to år mod opnåelse af Lissabon-målene. De mest effektive medlemsstater opfylder allerede målene for strategien, men udfordringen ligger i at bringe EU-gennemsnittet op på dette niveau.

2.3. For at se disse økonomiske mål i det rette perspektiv er det hensigtsmæssigt at studere nedenstående sammenlignelige data for EU og USA. Der må imidlertid tages to forbehold: for det første afspejler de økonomiske data ikke nødvendigvis egentlige livskvalitetssammenligninger, og for det andet kan kvaliteten af den økonomiske virksomhed også variere betydeligt mellem de forskellige lande, især hvis begreber som god virksomhedsledelse ("corporate governance") og virksomhedernes sociale ansvar tages med i betragtning.

2.3.1. Lissabon-målet går ud på at opnå en årlig vækstrate på 3 % i tiårsperioden. En sådan årlig stigning på 3 % af BNP skal sammenlignes med følgende gennemsnitlige årlige vækst i det reale BNP i følgende perioder(3):

>TABELPOSITION>

2.3.2. Disse forskelle mellem EU og USA har bidraget til en betydelig samlet difference for perioden 1992-2000(4):

EU-15: 20,7 %;

USA: 38,7 %.

Igen er resultaterne blandede, idet mange af de mindre medlemsstater klarer sig bedre end de store. For at indhente USA's forspring må der indføres radikale foranstaltninger: "dristige reformer", som det portugisiske formandskab udtrykker det.

2.3.3. Et vigtigt aspekt af BNP er erhvervsfrekvensen. I 2001 var den 66 % i EU og 75 % i USA. Erhvervsfrekvensen er altid et produkt af en forudgående vækst i beskæftigelsen. Den årlige procentvise vækst i beskæftigelsen i sammenligningsperioderne er som følger:

>TABELPOSITION>

2.3.4. Denne manglende evne til jobskabelse er et centralt element i EU's dilemma. Der må stilles større effektivitetskrav til arbejdsstyrken og arbejdsmarkedet. Der gøres meget i alle medlemsstater for at fremme arbejdsstyrkens kvalifikationer, arbejdets kvalitet og lige muligheder, men der må gøres mere for at få flere i arbejde.

2.3.5. Følgende problem er almindelig anerkendt, men der tages ikke effektivt fat på det, og det bliver derfor ikke løst: beskæftigelsesvæksten i erhvervslivet i perioden 1980-2000 var 5 % i EU og 43 % i USA(5). EU har ikke den fornødne jobskabelsesevne, og dette er én af de grundlæggende udfordringer i Lissabon-visionen.

2.3.6. Der kan læres noget ved at undersøge, hvilke industrier der er involveret i jobskabelse. De teknologibaserede virksomheder har i hele perioden efter 1985 stået for en højere andel af fremstillingssektorens samlede produktion i USA, end det har været tilfældet i EU, og forskellen er øget betydeligt lige siden. I 1998 udgjorde de teknologibaserede virksomheder for eksempel 35 % af værditilvæksten inden for fremstillingsvirksomhed sammenlignet med ca. 24 % i EU(6). USA's andel er steget med næsten 9 % i perioden (1995-1998), mens EU's andel kun er steget med 1,5 %.

2.3.7. I EU tegner servicesektoren sig for 69 % af alle job og 70 % af den samlede produktion. Dette er en stigning på 6 % i hver regnskabsperiode siden 1990(7). I USA tegner servicesektoren sig for ca. 74 % af jobbene og 78 % af produktionen. Inden for sektoren for virksomhedsservice er tallene som følger:

>TABELPOSITION>

2.3.8. På grund af den øgede efterspørgsel efter tjenesteydelser, der skyldes stigende indkomster, må EU sørge for at realisere de potentielle beskæftigelsesmål, der er forbundet med væksten inden for servicesektoren. Dette kræver, at hindringerne for vækst i servicesektoren fjernes(8).

2.4. Som følge af dette behov for at skabe nye job fremhævede EØSU i sin udtalelse til Lissabon-topmødet, at den vigtigste opgave er at anlægge et strategisk syn på Europas situation i relation til det nye paradigme. "Det igangværende cykliske opsving i økonomien kan blive brugt som undskyldning for ikke at træffe de afgørende foranstaltninger, der er nødvendige, hvis det cykliske opsving skal omsættes til strukturel fornyelse, som fører til en varig vækst i beskæftigelsen"(9).

2.5. Det hed endvidere i udtalelsen: "Vi er overbevist om, at Europa har den fornødne idérigdom, kreativitet, viden og foretagsomhed til at kunne udnytte det nye paradigme. Men vi må slippe disse evner løs. Det er nødvendigt at erstatte forhindringer med nye muligheder, straffeforanstaltninger med incitamenter. I løbet af de sidste ti år er europæisk erhvervsliv blevet liberaliseret. Vi må nu frigøre energien hos Europas mænd og kvinder."

2.6. Den opgave, de fleste medlemsstater nu står over for, er at finde ud af, hvordan dette skal gøres. De må finde den rette balance mellem social sikkerhed og økonomisk fleksibilitet og mellem en kortsigtet og en langsigtet strategi. Tallene fra USA viser, at EU's generelle økonomiske og beskæftigelsesmæssige resultater kan og må forbedres betydeligt. Der er eksempler inden for EU på, hvordan dette kan gøres, navnlig i de få EU-lande, hvis resultater inden for beskæftigelse og andre områder kommer op på siden af eller overgår USA's resultater. Der behøver heller ikke være nogen modsigelse mellem høj social beskyttelse og høj beskæftigelse - som erfaringerne fra nogle af disse lande viser (f.eks. Danmark, Holland og Sverige). Hvis man sørger for, at den økonomiske politik, socialpolitikken og beskæftigelsespolitikken - i overensstemmelse med Lissabon-visionens mål - understøtter hinanden, kan de traditionelle kompromiser mellem vækst og sikkerhed bidrage effektivt til at styrke eksisterende synergier.

3. Formandskabets konklusioner - Det Europæiske Råd i Lissabon - marts 2000

3.1. Visionen blev integreret i formandskabets konklusioner:

"EU har i dag sat sig et nyt strategisk mål for det næste tiår: at blive den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden, en økonomi, der kan skabe en holdbar økonomisk vækst med flere og bedre job og større social samhørighed."

3.2. Med henblik på virkeliggørelsen af dette mål skitseredes to centrale indsatsområder:

a) at forberede overgangen til en konkurrencedygtig og dynamisk videnbaseret økonomi;

b) at modernisere den europæiske sociale model ved at investere i mennesker og opbygge en aktiv velfærdsstat.

3.3. Følgende punkter blev foreslået som forberedelse til omlægningen af økonomien:

- et informationssamfund for alle,

- oprettelse af et europæisk område for forskning og innovation,

- oprettelse af et gunstigt miljø for etablering og udvikling af innovative virksomheder, specielt SMV'er,

- økonomiske reformer med henblik på et fuldt udbygget og fuldt operationelt indre marked,

- effektive og integrerede finansielle markeder,

- koordinering af de makroøkonomiske politikker: finanspolitisk konsolidering og de offentlige finansers kvalitet og holdbarhed.

3.3.1. Disse beslutninger er vigtige af to årsager: for det første er de et signal om en vilje til at fuldføre det indre marked inden for de sektorer, der endnu ikke er åbnet for konkurrence, og for det andet udgør de i forbindelse med temaet innovation og viden en ramme for omlægning af økonomien.

3.4. Følgende foranstaltninger blev foreslået til modernisering af den europæiske sociale model:

- uddannelse og erhvervsuddannelse med henblik på at kunne leve og arbejde i det videnbaserede samfund,

- flere og bedre job til Europa: udvikling af en aktiv beskæftigelsespolitik,

- modernisering af den sociale beskyttelse,

- fremme af social inddragelse.

3.4.1. Den sociale dagsorden blev videreudviklet på topmødet i Nice - se punkt 4 nedenfor.

3.5. Ud over ovennævnte to programmer blev der fokuseret på den praktiske gennemførelse af beslutningerne:

- forbedring af de nuværende procedurer

- indførelse af en ny, åben koordinationsmetode

- mobilisering af de nødvendige midler

3.5.1. Det mest slående aspekt ved Lissabon-processen er interaktionen mellem medlemsstaternes nationale foranstaltninger og koordineringen af disse aktiviteter, som kulminerer i forårstopmøderne. Der opstilles mål, som skal nås via en kombination af gruppepres og åben koordination med forårstopmøderne som årligt kontrolpunkt for fremskridt. Hvis Lissabon-visionen skal virkeliggøres, er det vigtigt, at medlemsstaterne anerkender dette fælles ansvar og behovet for at gennemføre reformer på nationalt plan.

3.5.2. Til den "vertikale" koordination mellem EU og medlemsstaterne føjes en "horisontal" dimension via inddragelse af arbejdsmarkedets parter. Denne kulminerer i det sociale topmøde, der går forud for forårstopmødet. Inddragelse af arbejdsmarkedsparterne indebærer også deltagelse af erhvervslivet, så virksomhederne forventes også at yde deres bidrag til gennemførelse af ændringer.

3.6. EØSU mener, at Lissabon-visionen er korrekt. Udfordringen for EU går ud på at virkeliggøre de foreslåede ændringer både på medlemsstats- og EU-plan.

4. Formandskabets konklusioner - Det Europæiske Råd i Nice - december 2000

4.1. På topmødet i Nice godkendte Det Europæiske Råd EU's sociale dagsorden, der i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Lissabon indeholder prioriterede aktioner for de næste fem år. "Denne dagsorden udgør en meget vigtig etape for styrkelsen og moderniseringen af den europæiske sociale model." Det Europæiske Råd i Nice besluttede endvidere på hvert forårstopmøde at gøre status over implementeringen af Lissabon-strategien og i den forbindelse undersøge, hvordan gennemførelsen af den sociale dagsorden skrider frem. Arbejdsmarkedets parter blev opfordret til at deltage fuldt ud i gennemførelsen og overvågningen af dagsordenen, først og fremmest i forbindelse med et årligt socialt topmøde, der afholdes inden Det Europæiske Råds forårstopmøde.

4.2. De vigtigste kapitler i den sociale dagsorden er:

- Flere og bedre job

- Foregribelse og udnyttelse af ændringerne i arbejdsmiljøet ved at skabe en ny balance mellem fleksibilitet og sikkerhed

- Bekæmpelse af fattigdom og alle former for udstødelse og forskelsbehandling med henblik på at fremme den sociale integration

- Modernisering af den sociale beskyttelse

- Fremme af ligestilling mellem kønnene

- Styrkelse af de socialpolitiske aspekter af udvidelsen samt EU's forbindelser med tredjelande

4.3. EØSU fremhæver det nødvendige i at modernisere den sociale beskyttelse og skabe en bedre balance mellem fleksibilitet og et sikkert arbejdsmiljø. Samtidig understreger det arbejdstagernes og arbejdsgivernes individuelle ansvar.

5. Formandskabets konklusioner, Det Europæiske Råd i Göteborg - juni 2001

5.1. Lissabon-strategien blev udvidet på topmødet i Göteborg:

"Det Europæiske Råd er enigt om en strategi for bæredygtig udvikling, som kompletterer EU's politiske tilsagn om økonomisk og social fornyelse, tilføjer en tredje dimension, miljøet, til Lissabon-strategien og indfører en ny tilgang til politisk beslutningstagning."

5.2. Følgende hovedtemaer skal understøtte miljø-dimensionen:

- En ny tilgang til politisk beslutningstagning

- Den globale dimension

- Målretning af miljøprioriteter

- Integration af miljøhensyn i Fællesskabets politikker.

EØSU har udarbejdet en udtalelse om strategien for bæredygtig udvikling som bidrag til Det Europæiske Råds møde i Barcelona(10) og anvendt denne udtalelse som basis for sin udtalelse om den globale dimension, der skal tjene som oplæg til verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i Johannesburg i august/september 2002(11).

5.3. De fire målrettede miljømæssige prioriteringer var følgende:

- Bekæmpelse af klimaændringer

- Sikring af bæredygtig transport

- Trusler mod folkesundheden

- En mere ansvarlig forvaltning af naturressourcerne.

5.4. Prioriteringerne har hidtil være forholdsvis teoretiske og omfatter en lang række sektorer. Nu drejer det sig om at omsætte dem til handling. Det reelle mål vil dog primært være at opnå "bæredygtige" EU-politikker på de sociale, økonomiske og miljørelaterede områder samt en bedre sammenhæng mellem de forskellige politikområder.

6. Kommissionens meddelelse fra januar 2002 om Lissabon-strategien - Gennemføre forandringer

6.1. Kommissionen fremlagde i meddelelsen sin vurdering af de fremskridt, der er gjort i løbet af de to år efter topmødet i Lissabon:

"At nå målene fra Lissabon kræver en vedvarende vækstrate i EU på 3 %. [Tallene i Kommissionens rapport viser en vækstrate på 1,6 %]. I betragtning af den afmatning, som EU for øjeblikket oplever, er det så meget vigtigere, at det lykkes at gennemføre reformer, der fører til en fortsat stigning i erhvervsfrekvensen og højere produktivitet.

Siden Lissabon er forskellen i BNP pr. indbygger mellem EU og USA forblevet uændret. Ifølge de seneste oplysninger svarede BNP pr. indbygger i EU til 64 % af tallet for USA. Forskellen i produktivitet pr. arbejdstime forklarer omkring en tredjedel af denne forskel. De andre to tredjedele skyldes det lavere antal årlige arbejdstimer pr. arbejder og den lavere beskæftigelsesgrad i EU. Der skal ske fremskridt på alle områder af Lissabon-strategien, hvis denne forskel skal indsnævres væsentligt."

6.2. Et andet sted i rapporten påpegede Kommissionen endvidere, at "Det Europæiske Råds møde i Barcelona bliver et vigtigt tidspunkt for Lissabon-strategien ..."

- Kommissionen har nu fremsat forslag på de vigtigste politikområder.

- Den anden fase, der består i at nå til enighed om og at vedtage disse politikker, er godt i gang. Om der vil blive tale om succes eller fiasko afhænger i vid udstrækning af Europa-Parlamentet eller Rådet, som har ansvaret for at træffe beslutninger på centrale områder i strategien.

- Slutfasen, hvor de vedtagne politikker gennemføres og begynder at få praktiske konsekvenser, er kun lige begyndt.

6.3.

"Som denne rapport viser, kræver det en indsats fra alle berørte parter at udmønte de nye politikker i synlige resultater. Der er allerede opnået betydelige positive resultater, men på en række andre centrale områder for økonomiske og strukturelle reformer er der kun gjort langsomme fremskridt eller resultaterne har været skuffende.

Det Europæiske Råd er nødt til at råde bod på denne 'leveringsforsinkelse', inden der opstår yderligere forsinkelser. Topmødet må sende et tillidsskabende signal og komme med et tydeligt politisk udspil på de områder, hvor behovet for fremskridt er mest presserende."

6.4. EØSU konstaterer, at Kommissionen, efter at der på topmøderne i Lissabon og Göteborg blev lagt særlig vægt på gennemførelsen af beslutningerne i praksis, fortsat har følt behov for at appellere til politikernes ansvarsfølelse. Det skal dog siges, at man i månederne efter Barcelona-topmødet har formået til en vis grad at indhente forsinkelsen.

6.5. Forberedelserne og forventningerne til Det Europæiske Råd i Barcelona tilsløredes af, at en række lande gjorde klar til valg. Politikerne ønskede ikke at træffe beslutninger på forhånd i Barcelona vedrørende emner, der var på dagsordenen i valgkampagnerne.

6.6. EØSU bifalder en mere udstrakt anvendelse af den åbne koordinationsmetode og konstaterer, at arbejdsmarkedets parter har bestræbt sig på at påtage sig deres ansvar på EU-plan. Udvalget mener dog, at det er vigtigt, at der foretages en offentlig og systematisk evaluering af fremskridtene i den enkelte medlemsstat, hvis man ønsker at opnå gode resultater. EØSU anbefaler, at Kommissionen i forbindelse med sine forberedelser til det næste forårstopmøde vurderer, hvorvidt Lissabon-strategien har været effektiv.

7. Formandskabets konklusioner, Det Europæiske Råd i Barcelona - marts 2002

7.1. Der blev i konklusionerne lagt vægt på to hovedprogrammer.

- sikring af fortsat fremdrift i vor langsigtede strategi (dvs. Lissabon-strategien);

- tre prioriterede indsatsområder.

7.2. I det første program indgik følgende fire emner:

- Koordinering af de økonomiske politikker;

- Bæredygtig udvikling;

- Et gunstigere miljø for konkurrenceevne og iværksætterkultur;

- Styrkelse af den sociale samhørighed: den sociale og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden.

7.3. Følgende udtalelse i afsnittet om koordinering af de økonomiske politikker er værd at lægge mærke til:

"Kernepunkterne bliver de offentlige finansers kvalitet og holdbarhed, gennemførelse af yderligere nødvendige reformer på produkt-, kapital- og arbejdsmarkederne og sikring af sammenhæng med politikkerne på de enkelte områder." Det vigtigste spørgsmål er, hvordan de reformer, der er fremhævet med kursiv, kan omsættes til forslag i handlingsprogrammerne.

7.4. De tre prioriterede indsatsområder er følgende:

- Aktive politikker for fuld beskæftigelse: flere og bedre job

- Sammenkobling af de europæiske økonomier

- En konkurrencepræget videnbaseret økonomi.

7.5. Det første prioriterede indsatsområde omfatter aktive politikker for opnåelse af fuld beskæftigelse. Spørgsmålene om fremme af økonomisk aktivitet og efterspørgsel efter beskæftigelse blev ikke bragt på bane. Punkt 28 i konklusionerne angiver imidlertid følgende: "Fuld beskæftigelse i EU er kernen i Lissabon-strategien og det vigtigste mål for den økonomiske og sociale politik, hvilket indebærer, at der skal skabes flere og bedre job. Der må derfor fortsat lægges særlig vægt på reformer af beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitikken".

7.6. En styrket beskæftigelsesstrategi går i hovedtræk ud på at øge beskæftigelsesegnetheden og beskæftigelsesgraden, dvs. forbedre udbudet på arbejdsmarkedet ved hjælp af udvikling af kvalifikationer, social integration osv.

7.7. Der gælder følgende specifikke retningslinje for arbejdsmarkedets funktion:

"Med henblik på at finde en passende balance mellem fleksibilitet og sikkerhed, opfordres medlemsstaterne til i overensstemmelse med national praksis at se nærmere på reglerne for ansættelseskontrakter og eventuelt omkostninger, således at der kan skabes flere job."

Dette står i dag i fokus for den politiske debat i en lang række medlemsstater.

7.8. Det andet prioriterede indsatsområde omfatter en sammenkobling af de europæiske økonomier. Emnerne er som følger:

- Finansielle markeder (finansielle tjenesteydelser)

- Integration af de europæiske energi-, transport- og kommunikationsnet

- Kvalitet i de offentlige tjenesteydelser.

7.9. Alle disse punkter er i princippet ønskværdige, men det kommer til at blive lidt af et forhindringsløb at iværksætte dem. Foranstaltningerne forventes at stimulere beskæftigelsens efterspørgselsside, men det vil tage tid, inden de slår igennem.

7.10. Det tredje prioriterede indsatsområde omhandler en konkurrencepræget videnbaseret økonomi og omfatter to dimensioner:

- Uddannelse

- Forskning og frontteknologier.

Begge disse punkter er yderst relevante. Den langsomme iværksættelse af det F& U-program, som blev udarbejdet i Lissabon, er en af de største skuffelser hidtil. EØSU efterlyser en hurtig indsats på dette område. Udvalget er dog bekymret med hensyn til målet om at afsætte hele 3 % af BNP til forskning og udvikling. Man risikerer, at hverken den offentlige eller den private sektor kan nå dette mål.

7.11. Det Europæiske Råd besluttede endvidere at forbedre EU's arbejdsmetoder. Forberedelserne til Barcelona-topmødet afslørede, at der var behov for at gennemføre den åbne koordinationsmetode bedre, navnlig med henblik på medlemsstaternes iværksættelse af Lissabon-programmet.

7.12. Det vigtigste politiske spørgsmål går på, i hvilken udstrækning den europæiske sociale model skal reformeres. Der gælder to aspekter. For det første drejer det sig om, hvorvidt et socialsikringssystem opmuntrer folk til at søge arbejde eller har den modsatte virkning, og for det andet, hvorvidt det opmuntrer eller afskrækker arbejdsgivere med hensyn til at ansætte ny arbejdskraft. I en social markedsøkonomi er det vigtigt, at begge aspekter fungerer optimalt. Det er nødvendigt at finde en balance mellem sikkerhed og fleksibilitet for såvel arbejdstagere som arbejdsgivere. Heri ligger kernen i den aktuelle debat, som Lissabon-processen skal finde et svar på.

8. Fornyelse af visionen?

8.1. EØSU ønsker endnu en gang at fremhæve nøglepunkterne for den dagsorden, som det forelagde Det Europæiske Råd i Lissabon i punkt 3.2 af sin udtalelse:

8.1.1. Tilpasning af den sociale model (el. de sociale modeller) til det nye paradigme:

"Selv om den sociale beskyttelse bevares, er det nødvendigt at tilpasse den sociale model i dens forskellige regionale former for at fjerne beskæftigelseshindringer, undgå social udstødelse i alle aldersgrupper, samt styrke lige muligheder, især for kvinder."

EØSU understregede i sin udtalelse om Lissabon-topmødet, at der i EU eksisterer en rhinsk, nordisk, mediterran og angelsaksisk social model, og konstaterede, at de gav forskellige økonomiske og sociale resultater på mange forskellige skalaer. I Kommissionens meddelelse forud for Barcelona-topmødet viste skema 2 en status over opfyldelse af visse mål i Lissabon-strategien og angav endvidere, at gennemsnittet for de tre EU-medlemsstater med de bedste resultater ofte lå på niveau med eller over EU-målet for 2010. Man kan lære en del ved at se på, hvilke sociale modeller der frembragte disse resultater over gennemsnittet. Den nordiske model synes at give de bedste resultater og sandsynligvis også den bedste livskvalitet. Med den åbne koordinationsmetode kan man tage det bedste fra hver model og således bidrage til generelt bedre resultater.

8.1.2. Gennemførelse af en masseuddannelse i informationssamfundets teknologier

"For at sikre beskæftigelsesegnethed og undgå social udstødelse bør der tages specifikke hensyn til hver enkelt generation af mænd og kvinder."

Selvom en lang række vigtige initiativer er under udarbejdelse, forbliver misforholdet mellem jobmuligheder og kvalifikationer i hver enkelt aldersgruppe en grundlæggende hindring for opfyldelsen af Lissabon-målene, navnlig målet om at opnå fuld beskæftigelse.

8.1.3. Udbredelse og fremme af iværksætterkulturen

"Dette omfatter kvalificering og integration af alle på arbejdsmarkedet, incitamenter til iværksættere og arbejdstagere og anerkendelse af iværksætterkulturens sociale værdi. Med iværksættere menes grundlæggere og ledere af små og mellemstore virksomheder - herunder virksomheder inden for den sociale økonomi - der udforsker nye teknologier og orienterer sig mod nye markeder."

EØSU lagde i sin udtalelse om Lissabon-topmødet især vægt på etablering af og vækst inden for nye virksomheder, som grundlag for jobskabelse. Et vigtigt overordnet aspekt er naturligvis iværksætterfremme inden for virksomheder i alle størrelser og i samfundet generelt. Kommissionen er i de to år efter Lissabon-topmødet fremkommet med en række initiativer til at skabe et miljø, der er med til at fremme etableringen og udviklingen af innovative virksomheder, særlig SMV. Der eksisterer dog fortsat et generelt behov for at stimulere iværksætterkulturen og støtte iværksætteraktiviteter.

8.1.4. Hjælpe etablerede virksomheder med at konvertere til det nye paradigme

Dette kan indebære betydelige forandringer i den enkelte virksomhed. Der er nu bred enighed om, at den nye fremgang i produktivitetsvæksten i anden halvdel af 1990'erne i USA og i nogle EU-medlemsstater hænger tæt sammen med anvendelsen og udbredelsen af informations- og kommunikationsteknologier (IKT), der berører stadig flere økonomiske aktiviteter(12). Da IKT nu har en afgørende betydning for moderniseringen af vore økonomier, er det meget vigtigt at skabe de nødvendige betingelser for, at den får størst mulig udbredelse(13).

Arbejdsmarkedets parter blev i punkt 29 i konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Barcelona opfordret til at indrette deres strategier efter Lissabon-strategien. "Allerede det flerårige program, som skal forelægges i december 2002, bør indeholde dette bidrag, navnlig for så vidt angår virksomhedernes tilpasningsevne på områder som overenskomstforhandlinger, løntilbageholdenhed, forbedret produktivitet, livslang læring, nye teknologier og fleksibel tilrettelæggelse af arbejdet".

EØSU understreger behovet for, at arbejdsmarkedets parter fremhjælper disse forandringer i virksomhederne, således at IKT kan få den nødvendige indvirkning på konkurrenceevne og vækst.

På forårstopmødet vil der, som det blev fremhævet på Barcelona-topmødet, blive gjort status over disse spørgsmål.

8.1.5. Tilpasning af almene og faglige uddannelser til det nye paradigme

"Selv om de almene og faglige uddannelser generelt er et vigtigt element i forbindelse med det nye paradigme og specielt i forbindelse med beskæftigelsesegnethed, er det værd at bemærke, at det nye paradigme i USA er baseret på et generelt lavt uddannelsesniveau. I betragtning af støtten fra regeringer og virksomheder har EU på grund af det højere uddannelsesniveau mulighed for at satse på såvel kvalitet som kvantitet i forbindelse med jobskabelsen. Investering i menneskelig kapital er grundlaget for et samfund kendetegnet ved innovation og viden."

Kommissionen har gennemført en række initiativer til fremme af almen og faglig uddannelse med henblik på at gøre det lettere at leve og arbejde i det videnbaserede samfund. Eftersom der er tale om et meget grundlæggende spørgsmål, bør det næste forårstopmøde sætte yderligere fokus på det og gøre større fremskridt inden for de relevante indikatorer.

8.1.6. Sikring af en bæredygtig udvikling med innovation og vækst

"Fuld tilpasning af EU's økonomi og kultur til princippet om og rettesnoren for en bæredygtig udvikling indebærer vidtgående forandringer, brud på fundamentale områder og både teknologisk og adfærdsmæssig innovation. En sådan udvikling er i overensstemmelse med det nye paradigme."

EØSU havde med udgangspunkt i en holistisk anskuelse allerede i afsnit 9 i sin udtalelse forudset, at det ville blive nødvendigt at integrere aspekter som miljø og bæredygtig udvikling. Set i bakspejlet burde der være blevet lagt større vægt på behovet for politisk lederskab til at tilvejebringe de påkrævede forandringer.

8.2. Nedenfor redegøres for EØSU's forslag til program for bæredygtig udvikling, som findes i afsnit 9 af udvalgets udtalelse.8.2.1.

"Det ville være vanskeligt at forestille sig et nyt paradigme, som ikke omfattede bæredygtig udvikling. Paradigmet skal være 'bæredygtigt', og derfor må det bygge på innovation og viden. Blandt de vigtigste mål kan nævnes:

- Kontrol med og reduktion af affald og forurening til lands, til vands og i luften.

- Bæredygtig anvendelse af jord og vand, hvilket involverer landbrug, skovbrug, havebrug, byudvikling, industri, transport, turisme og sport.

- Udvikling af bæredygtige brændstofressourcer og anvendelsen af organisk brændstof og andre knappe naturressourcer.

- Produktionen af fødevarer til lands og i havet bør i højere grad tilpasses efterspørgslen og hensynet til bæredygtighed, og der bør lægges større vægt på kvaliteten i fødekæden.

- Bedre balance mellem offentlig og privat transport byggende på et fornuftigere syn på fysisk planlægning og arealanvendelse."

8.3. EØSU vurderer, at ovennævnte struktur egner sig godt til at virkeliggøre Kommissionens egne prioriteringer, som har en mere begrebsmæssig karakter, er mindre konkrete og mindre målrettede.

- Bekæmpelse af klimaændringer

- Sikring af bæredygtig transport

- Trusler mod folkesundheden

- En mere ansvarlig forvaltning af naturressourcerne.

8.4. Kommissionen har siden topmødet i Göteborg fremlagt en række initiativer, som sigter mod at tilføje en miljødimension. EØSU ønsker dog at understrege, at hovedsigtet er at integrere bæredygtighed i alle dimensioner. I den sammenhæng opridses her de dele af EØSU's udtalelse, der vedrører bæredygtighed:

"8.4.1. Øget viden giver mulighed for bedre at sikre bæredygtig udvikling. Der er muligheder både for offentlig og privat forskning, men offentlige initiativer er påkrævede.

8.4.2. Der ligger store muligheder for jobskabelse i udvikling af teknologi med henblik på miljøbeskyttelse og bæredygtig udvikling.

8.4.3. Det vil kræve både tekniske, industrielle, adfærdsmæssige og kulturelle innovationer at nå de mål, der er nævnt ovenfor i punkt 8.1. Succesrige innovationer må forventes at give eksisterende virksomheder et opsving og føre til oprettelse af nye succesrige små og mellemstore virksomheder. Medlemsstaterne må skabe egnede incitamenter (både gulerod og pisk), som kan fremhjælpe sådanne innovationer.

8.4.4. Udsigterne til en økonomisk og økologisk bæredygtig og samtidig socialt stabil fremtid forbedres, hvis det lykkes at opbygge og videreudvikle en bred basis af teknologisk og organisatorisk ekspertise. Det forudsætter bl.a. et funktionelt og effektivt innovationssystem, hvor samspillet mellem forskning og uddannelse, mellem uddannelse, produktion og organisation og mellem teknologioverførsel og statslig innovationspolitik antager mange forskellige former.

8.4.5. Det er også nødvendigt, at man i Europa stærkere end hidtil både i bredden og i dybden fremmer forskning og udvikling som investering i og grundlag for fremtidig innovation(14). Samtidig må man gøre de dermed forbundne jobmuligheder så attraktive, at de kan tiltrække de bedst egnede og få dem til at blive i Europa. Allerede i skolen må undervisningstilbuddene i de matematisk-naturvidenskabelige (og evt. også i de tekniske) fag udbygges og forbedres.

8.4.6. Topmødet i Lissabon bør pålægge Kommissionen at analysere de problemer, der er nævnt i punkt 8.1, i lyset af eksisterende EU-programmer og -planer, så Rådet kan overveje yderligere aktioner med henblik på at sikre, at det nye paradigme er bæredygtigt."

9. Konklusion

9.1. Det er EØSU's opfattelse, at der er gjort store fremskridt på mange områder, navnlig på områder, hvor Kommissionen har haft initiativet.

9.2. EØSU mener endvidere, at kun få medlemsstater har gjort de nødvendige fremskridt på områder, som kræver politisk lederskab. Vi opfordrer især politikere til at integrere miljøbeskyttelse og hensynet til bæredygtighed i alle deres vigtige initiativer på samtlige områder. I en lang række medlemsstater tages der i den sociale model ikke højde for bæredygtighed, hvilket der bør rettes op på.

9.3. EØSU har modtaget Kommissionens meddelelse(15) med titlen "Produktivitet: nøglen til konkurrenceevne for EU's økonomier og virksomheder". I dette dokument understreger Kommissionen selv, hvor vigtigt det er at opfylde målene i Lissabon-strategien, og hvilke udfordringer dette er forbundet med. EØSU har til hensigt til sin tid at udarbejde en initiativudtalelse om denne meddelelse.

9.4. At opnå fremskridt i Lissabon-processen afhænger i høj grad af den åbne koordinationsmetode, af de fremskridt, der kan aflægges beretning om på hvert forårstopmøde, samt af arbejdsmarkedsparternes deltagelse i det sociale topmøde, der går forud for forårstopmødet. Processen bør være genstand for en uvildig evaluering i forbindelse med forårstopmødet i 2003. På det tidspunkt vil 30 % af dagsordenen for Lissabon-strategien allerede være gennemført. EØSU vil forelægge Rådet og Europa-Parlamentet sin rapport forud for Det Europæiske Råds forårsmøde i 2003.

9.5. EØSU stillede i sin udtalelse, som blev fremlagt på Det Europæiske Råds møde i Lissabon, spørgsmålet, om vi for at kunne imødegå de udfordringer, der følger af det nye paradigme, ikke også har behov for et nyt paradigme for staten. For at kunne træffe de foranstaltninger, som kræves for at virkeliggøre Lissabon-visionen, er det tydeligvis nødvendigt at stille dette spørgsmål igen. Det nye paradigme bør defineres af konventet om EU's fremtid. Dette opfordrer EØSU konventet til at gøre.

Bruxelles, den 18. september 2002.

Göke Frerichs

Formand for

Det Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) EFT C 117, 26.4.2000, s. 62.

(2) KOM(2002) 14 endelig.

(3) Kilde: European Competitiveness Report 2001, s. 19.

(4) Kilde: Eurostat, 2002.

(5) Kilde: OECD 2000.

(6) KOM(2002) 206 endelig, kapitel 4, afsnit 4.

(7) European Competitiveness Report 2002, kapitel III.

(8) KOM(2002) 206 endelig - kapitel 5, afsnit 6.

(9) EFT C 117 af 26.4.2000.

(10) EFT C 94 af 18.4.2002.

(11) EFT C 221 af 17.9.2002.

(12) KOM(2002) 262 endelig - Punkt 3, 2. afsnit.

(13) KOM(2002) 262 endelig - Punkt 3 - sidste afsnit.

(14) Se Kommissionens meddelelse 'Mod et europæisk forskningsrum', KOM(2000) 6 endelig.

(15) KOM(2002) 262 endelig.