Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om "Lissabon-strategien og bæredygtig udvikling"

(2003/C 95/14)

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg besluttede den 24. oktober 2002 i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 19, stk. 1, og artikel 29, stk. 2, at udarbejde en udtalelse om det ovennævnte emne.

Det forberedende arbejde henvistes til Underudvalget Bæredygtig Udvikling, som udpegede Ernst Erik Ehnmark til ordfører og Lutz Ribbe til medordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 5. februar 2003.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 397. plenarforsamling af 26. og 27. februar 2003, mødet den 27. februar, følgende udtalelse med 98 stemmer for, 2 imod og 4 hverken for eller imod.

1. Resumé

1.1. Begrebet "bæredygtig udvikling" blev opstillet som en overordnet prioritet for EU. Gennem de seneste år er bæredygtig udvikling blevet en stadig mere presserende politikstrategi, som skal sikre en balanceret økonomisk vækst, velfærd, social retfærdighed og miljøviden, hvilket bør afspejles i EU's politikker. Dette er ikke tilfældet på nuværende tidspunkt. Bæredygtig udvikling er stadig et meget generelt koncept frem for et integreret arbejdsinstrument.

1.2. Vi konfronteres med flere hurtige forandringer end forventet. Klimaændringer, bekymringer for energiforsyningen og transportudbuddet på lang sigt, udfordringer omkring social udstødelse, ikke-bæredygtige produktions- og forbrugsmønstre - en række faktorer sætter bæredygtigheden af EU's egen fremtidige velfærd på en alvorlig prøve. Dette er spørgsmål, der kræver beslutninger, der bakkes op af borgerne og gennemføres under inspirerende politisk lederskab.

1.3. Siden bæredygtig udvikling blev lanceret på Göteborg-topmødet i juni 2001, har det ikke været noget særlig synligt ledende princip i politikovervejelserne i EU. I stedet for at man energisk fremmer bæredygtig udvikling - som besluttet på Göteborg-topmødet - opfattes begrebet oftest som primært en del af miljøproblematikken og indarbejdes ikke i et overordnet policymix, der sigter på økonomiske, sociale og miljømæssige problemstillinger. Bæredygtig udvikling blev opstillet som en ny tilgang til politikbeslutninger, og på det punkt er der stadig meget at gøre.

1.4. EØSU finder det beklageligt, at bæredygtig udvikling stadig ikke er integreret fuldt ud i Lissabon-strategien og ikke anerkendes som en af EU's vigtigste og mest omfattende udfordringer, som kræver nogle svære valg.

1.5. EØSU opfordrer til, at man på forårstopmødet i marts 2003 igen resolut gengiver bæredygtig udvikling sin status som et overordnet mål for EU. EØSU opfordrer også til, at topmødet giver de nødvendige impulser for at integrere bæredygtig udvikling fuldt ud i Lissabon-strategien, og slår til lyd for at denne integrering af bæredygtig udvikling iværksættes under det græske og italienske EU-formandskab.

1.6. Visionen om bæredygtig udvikling bør ophøjes til et centralt mål for EU. Dette kræver bl.a. enighed om, hvad bæredygtig udvikling kan være, og hvilke politiske skridt der bør tages. Politikker til fremme af bæredygtig udvikling vil have indvirkning på borgernes dagligdag. Dette gør det endnu vigtigere, at der er en løbende dialog mellem Europas borgere og deres politisk ansvarlige.

1.7. Det skal også gøres klart, at bæredygtig udvikling skal stå i fokus i debatten om det kommende Europa. Visionen bør derfor indgå i den nye traktat.

1.8. Lissabon-strategien er i vanskeligheder på grund af utilstrækkelige resultater i forbindelse med de dristige mål og handlinger, der blev formuleret i 2000. Der må derfor pustes nyt liv i strategien. EØSU foreslår, at der sættes kraftigt ind for at revidere strategien i løbet af 2003, så man har et afsæt for de konklusioner, forårstopmødet skal drage i marts 2004. EØSU er rede til at bidrage til en sådan revision.

1.9. EØSU ønsker at markere de områder af Lissabon-strategien, hvor bæredygtig udvikling bør integreres, og hvor økonomiske, sociale og miljømæssige hensyn sammenkobles og ikke bliver stående som isolerede hensyn.

1.10. EØSU fremhæver især tre områder: Kraftigere støtte til private og offentlige investeringer i ny og ren teknologi og udstyr, fornyet indsats for at forbedre kvaliteten i arbejdet og en ny, bred høring om prissætning af forbruget af naturressourcer.

1.11. En række centrale problemer i forbindelse med bæredygtig udvikling kan henføres til brugen af ikke-vedvarende ressourcer, som fossile brændsler, til energiproduktion og transport. Selv om der er taget visse initiativer inden for disse områder, foreslår EØSU, at forårstopmødet skal være startskuddet til iværksættelsen af en konsekvent indsats for at mindske vores afhængighed af fossile brændsler.

1.12. Visionen om bæredygtig udvikling har tydelige følger for governance, politisk lederskab og sammenhængen mellem de forskellige politikområder både på nationalt og EU-plan. Dialogen med borgerne bør ikke begrænses til enkeltstående tilfælde, men skal være en løbende proces. Den for nylig indgåede aftale om offentlighedens deltagelse i udformningen af miljøpolitikken betegner en positiv udvikling. Det bliver en udfordring for EU-institutionerne og de nationale regeringer at skabe en sådan politiksammenhæng. Både Kommissionen og Europa-Parlamentet bør træffe yderligere foranstaltninger for at sikre en sådan sammenhæng.

1.13. De nye medlemsstater vil automatisk deltage i Lissabon-strategien og strategien for bæredygtig udvikling. Disse spørgsmål indgik ikke i tiltrædelsesforhandlingerne, da de ikke er en del af EU's regelværk. Det bliver en ubetinget nødvendighed at kunne yde en passende støtte til de nye medlemsstater, især i forbindelse med gennemførelsen af strategien for bæredygtig udvikling.

1.14. Den fremgangsmåde, som blev vedtaget på verdenstopmødet i Johannesburg i 2002, giver EU en unik, historisk mulighed for at fremstå som et godt eksempel og tage føringen på verdensplan, når det i praksis handler om at indbygge hensyn til bæredygtig udvikling i de forskellige politikker. Samtidig med iværksættelsen af sin egen strategi for bæredygtig udvikling bør EU gøre alt for at sikre, at andre lande og regioner følger efter, også gennem partnerskaber.

1.15. EØSU har gennem en lang række udtalelser og høringer af interessenter taget meget aktiv del i udviklingen af strategien for bæredygtig udvikling. EØSU har til hensigt at fortsætte dette arbejde.

1.16. For den nuværende politiske og økonomiske situation er det vigtigt, at EU giver klar besked om betydningen af fortsat at arbejde aktivt for at fremme bæredygtig udvikling. Denne vision er ikke løsningen på alle problemer, og der er heller ikke udarbejdet en klar politisk ramme for bæredygtig udvikling endnu. Men det er en retledende og meget tillokkende vision, som fastsætter centrale kriterier for vores fremtidige fælles levestandard set under en økonomisk, social og miljømæssig synsvinkel. Bæredygtig udvikling må ikke ses som en begrænsning på økonomisk vækst og beskæftigelse, men bør tværtimod ses som en attraktiv investeringsstrategi for velstand, velfærd og social retfærdighed.

2. En strategi i vanskeligheder

2.1. Lissabon-strategien for økonomisk, social og miljømæssig fornyelse er et af EU's mest ambitiøse projekter. Her tre år efter er strategien imidlertid i vanskeligheder. Målsætningen om at gøre EU til den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden, en økonomi, der kan skabe en bæredygtig økonomisk vækst med flere og bedre job og større social samhørighed, er stadig yderst relevant, men realiseringen af målsætningen halter bagud i forhold til tidsplanen. I sin rapport for 2003 til det europæiske forårsmøde har Europa-Kommissionen peget på manglerne i gennemførelsen af Lissabon-strategien.

2.2. Det er især beklageligt, at problemerne med Lissabon-strategien betyder, at planlægning og implementering af bæredygtig udvikling halter bagud i forhold til tidsplanen. Forårsrapporten giver ikke en sammenhængende status over fremskridt inden for bæredygtig udvikling, heller ikke i forbindelse med de områder, der er identificeret som prioriterede områder af det Europæiske Råd i Göteborg. Forårsrapporten behandler kun spørgsmål vedrørende bæredygtig udvikling i forbifarten. Kommissionen begår den almindelige fejl hovedsageligt at forbinde bæredygtig udvikling med miljøpolitik. Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg savner en mere fyldestgørende analyse af fremskridt og mangler i forbindelse med realiseringen af bæredygtig udvikling som en topprioritet.

2.3. På Göteborg-topmødet i juni 2001 enedes man om en strategi for bæredygtig udvikling, der føjede en tredje miljømæssig dimension til Lissabon-strategien ved at give miljøspørgsmål samme politiske prioritet som økonomiske og sociale spørgsmål. Den vigtigste del af beslutningen gik på at skabe en ny tilgang til politikudformningen i EU. Det blev besluttet, at økonomiske, sociale og miljømæssige virkninger inden for alle politiske områder bør undersøges koordineret og tages i betragtning i forbindelse med politikudformning. Dette betyder, at alle EU-tiltag bør underkastes en konsekvensvurdering ud fra en bæredygtighedssynsvinkel dækkende de potentielle økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser.

2.4. Den omstændighed, at bæredygtig udvikling ikke indgår som diskussionstema på Konventet om EU's fremtid, er endnu et tegn på, at "bæredygtig udvikling" stadig ikke er blevet integreret i almindelig politisk tankegang og beslutningstagning.

2.5. Bæredygtig udvikling spiller ikke en væsentlig rolle i nogen af de 31 kapitler, på basis af hvilke man førte forhandlingerne med de nye medlemsstater. Det bliver en ubetinget nødvendighed at støtte de nye medlemsstater med at tilpasse sig til og integrere EU-strategien for bæredygtig udvikling, så en ikke-bæredygtig udvikling undgås. Et eksempel er transportsektoren, hvilket EØSU allerede har gjort opmærksom på flere gange. EØSU havde forventet, at Kommissionen i sin forårsrapport havde lagt op til en diskussion om, hvordan bæredygtighedskriterier indbygges i gennemførelsen af EU-støtte i den udvidede Union.

2.6. EU spillede en førende rolle på verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i Johannesburg i 2002 ved at presse på for at opnå mere ambitiøse forpligtelser og handlinger vedrørende gennemførelsen af bæredygtig udvikling. EU må ikke miste sin førende rolle på verdensplan på disse områder og bør gøre alt for at sikre, at andre lande og regioner følger efter, også gennem partnerskab.

3. Politiske udfordringer i forbindelse med Göteborg-visionen

3.1. Det vigtigste i de beslutninger, der blev taget på Det Europæiske Råd i Göteborg, var ikke detaljerne, men etableringen af en ny, overordnet tilgang til politikudformning. Bæredygtig udvikling blev gjort til en konsekvensanalysefaktor, som alle vigtige politikforslag skal underkastes. Gennemførelsen af denne beslutning har vist sig at være vanskelig. Indtil videre har kun et begrænset antal af Kommissionens forslag været igennem en sådan konsekvensanalyse. De anvendte kriterier skal videreudvikles, især hvad angår miljø. Blandt nye indikatorer kunne man forestille sig begrænsninger på brugen af uudviklet land ved bebyggelse, miljømæssige begrænsninger i forbindelse med byudvikling, udlægning af en vis andel af arealet til naturbeskyttelsesområder og gennemførelse af beskyttelsespolitikker.

3.2. I opløbet til Göteborg-mødet iværksatte Kommissionen en kort høring om bæredygtig udvikling, inklusive en høring arrangeret i samarbejde med EØSU, for at involvere borgerne i den politiske beslutningsproces. Siden er der blevet afholdt to forummer for interessenter, arrangeret i fællesskab med EØSU.

3.3. Under forummet for interessenter i september 2002 blev fremskridt og fremtidige prioriteter inden for EU's strategi for bæredygtig udvikling undersøgt, og man nåede frem til tre overordnede konklusioner:

- Begrebet "bæredygtig udvikling" skal udvikles yderligere, især på lang sigt. Der hersker uenighed om betydningen af bæredygtig udvikling både inden og uden for EU.

- "Bæredygtig udvikling" skal defineres, så det bliver muligt at formidle begrebets indhold til borgerne, og forklare, hvad det indebærer for vore nuværende og fremtidige generationer.

- Der er en mangel på politisk lederskab på området. Det betyder, at bæredygtig udvikling endnu ikke er integreret i en sammenhængende indfaldsvinkel til politikudformning på EU-plan. Økonomiske, sociale og miljømæssige hensyn skal kobles sammen, så man indbygger "win-win" situationer i strategien for bæredygtig udvikling i stedet for at følge en opdelt indfaldsvinkel. Strategien kan blive en enestående mulighed for EU til at udvikle en ny indfaldsvinkel til dets økonomiske udvikling byggede på mere bæredygtige produktions- og forbrugsmønstre og nye former for innovation inden for teknologisk udvikling. Bæredygtig udvikling skal gøres til en attraktiv miljø- og velstandsorienteret investeringsstrategi, der satser på konkurrencedygtighed, beskæftigelse og bekæmpelse af social udstødelse.

4. Enighed om en fælles definition af bæredygtig udvikling

4.1. Der er en tydelig svaghed ved bæredygtig udvikling som EU's overordnede vision og prioritet: Begrebet har aldrig i fuldt omfang og systematisk været genstand for en bred høring af regeringerne i medlemsstaterne og ansøgerlandene eller af det organiserede civilsamfund. Derfor er konceptet til tider ikke særlig håndgribeligt.

4.2. Forårsrapporten 2003 og debatten i forummet for interessenter har vist, at der først og fremmest skal foretages en omfattende høring om betydningen af begrebet bæredygtig udvikling, om de nødvendige ændringer og om midler og veje til virkeliggørelsen heraf. Det er relativt let at opnå enighed om behovet for bæredygtig udvikling. Det er straks sværere at indføre og gennemføre konkrete tiltag, der kan gribe alvorligt ind i det liv, vi lever i samfundet i dag, især når der endnu ikke er fastsat et overordnet mål. De politiske debatter, der i de seneste måneder har fundet sted, f.eks. om fiskeripolitikken eller reformen af landbrugspolitikken, er et godt eksempel herpå.

4.3. Det bliver altså mere og mere tydeligt, at der ikke er nogen fælles opfattelse af begrebet bæredygtig udvikling. Før det lykkes at bøje de til tider diametralt modsatte opfattelser mod hinanden, vil det være vanskeligt at tage yderligere skridt.

4.4. Bæredygtig udvikling hviler på en "tre-søjle-model". Nogle fortolker dette således, at økonomiske, sociale og miljømæssige hensyn skal vægtes ens. Andre mener derimod ikke, at aspekterne skal vægtes ens, men at der skal tages "afbalanceret hensyn" til henholdsvis økonomiske, miljømæssige og sociale overvejelser, således at der sagtens kan ske forskydninger mellem søjlerne. Begge tilgange indebærer vanskelige politiske beslutninger.

4.5. Store grupper i samfundet gør sig ikke de fremtidige følger af de nuværende ikke-bæredygtige udviklinger klart. Andre er bevidste herom, men frygter mere de kort- og mellemfristede følger af en omlægning end de langsigtede konsekvenser af de nuværende, ikke-bæredygtige systemer (som de ikke vil nå at opleve). Man har endnu ikke truffet de nødvendige politiske beslutninger for at vende alle ikke-bæredygtige tendenser i de industrialiserede lande, og vi er slet ikke klar til at tackle virkningerne af den industrielle udvikling i andre dele af verden.

4.6. Der er ingen tvivl: Generelt skal erhvervslivets konkurrenceevne opretholdes, og der skal foretages en velovervejet omlægning. Der er i dag sektorer i erhvervslivet, der er bæredygtige, men ikke konkurrencedygtige (f.eks. vedvarende energi), medens de ikke-bæredygtige sektorer - med de givne rammebetingelser - udgør rygraden i økonomien i dag. Det er disse sektorer, der må omlægges.

4.7. Derfor skal der fastlægges nye rammebetingelser, der gør det muligt at udvikle nye markeder og arbejdspladser. Dette kræver en kraftig udvikling mod en konkurrencedygtig, socialt retfærdig og bæredygtig økonomi, hvilket nødvendigvis vil stille spørgsmål ved nogle af de nuværende aktiviteter og gøre det nødvendigt med en bredere offentlig debat. De berørte grupper har behov for et forum til konfliktløsning, der kan råde og vejlede beslutningstagerne, når disse skal træffe vanskelige beslutninger, der er nødvendige for nuværende og fremtidige generationers ve og vel, men som kan komme i konflikt med det enkelte individ eller hele gruppers eller regioners kortfristede interesser.

4.8. På baggrund heraf foreslår EØSU at tackle bæredygtig udvikling under hensyntagen til følgende tre vinkler:

- Kommissionen bør bidrage til at skabe konsensus om, hvad der konkret ligger i bæredygtig udvikling.

- På kort sigt, dvs. frem til år 2010, skal der gøres en indsats for at udforme konkrete aktiviteter for at følge op på beslutningerne på det Europæiske Råd i Göteborg, blandt andet med hensyn til prioriteter i forbindelse med klimaændringer, sikring af bæredygtig transport, foranstaltninger til bekæmpelse af trusler mod folkesundheden, en mere ansvarlig forvaltning af naturressourcerne og indarbejdelsen af henholdsvis miljøhensyn i EU's politikområder og inddragelse af bæredygtighedshensyn i Lissabon-strategien.

- På langt sigt, dvs. i løbet af de næste 25-30 år, skal der fokuseres på beslutninger om problemer, der skal løses, hvis vores generation skal gøre det muligt for kommende generationer at opretholde og højne en i forvejen høj levestandard. De vigtigste spørgsmål i den henseende vil gå ud på at fjerne koblingen mellem økonomisk vækst og ressourceforbrug og at mindske afhængigheden af fossile brændstoffer.

5. Integrering af Lissabon-strategien i visionen om bæredygtig udvikling

5.1. Der er opnået enighed om, at bæredygtig udvikling er en integrerende del af Lissabon-strategien. Med denne tilføjelse bør strategien integrere økonomiske, sociale og miljømæssige hensyn i alle politikbeslutninger. Lissabon-strategien frembyder således en mulighed for at iværksætte bæredygtig udvikling i praksis på kort og mellemlang sigt. Denne mulighed er dog stadig ikke blevet klart udnyttet. Europa-Kommissionens forårsrapport for 2003 er en forbedring sammenlignet med forårsrapporten fra sidste år, men den imødekommer stadig ikke de forventninger, der ligger i beslutningerne fra Det Europæiske Råd i Göteborg.

5.2. Det skal dog understreges, at bæredygtig udvikling på lang sigt bør have topprioritet i alle EU's politikker. Ud fra et politiksynspunkt betyder dette, at Lissabon-strategien skal integreres i visionen om bæredygtig udvikling, og at der i forbindelse med aktioner inden for rammerne af Lissabon-strategien og andre EU-programmer og -aktioner bør foretages en konsekvensanalyse under en bæredygtighedssynsvinkel, sådan som det blev besluttet af Det Europæiske Råd i Göteborg.

5.3. Det har undertiden været vanskeligt at iværksætte Lissabon-strategien i praksis og i den forbindelse tilgodese en bæredygtig udvikling. EØSU har i en lang række udtalelser om emnet anmodet om, at målsætningerne i Lissabon-strategien gøres mere konkrete, således at det fremgår, hvordan strategien og målsætningerne for bæredygtig udvikling kan forenes. Efter EØSU's opfattelse er det af afgørende betydning, at teorierne om bæredygtig udvikling omsættes til konkret politik. Bæredygtig udvikling vil i modsat fald forblive en udefineret langsigtet vision.

5.4. EØSU ønsker at gøre opmærksom på en række områder, hvor det er af væsentlig betydning med en sammenhængende, integreret strategi. Her kan nævnes behovet for at fremme og støtte investeringer i nye og rene teknologier og udstyr, hvilket også vil forbedre EU's konkurrenceevne på længere sigt. Endvidere kan nævnes arbejdets kvalitet, hvor der stadig er brug for konkret handling. Endelig er der behovet for at iværksætte en omfattende offentlig høring om ikke-bæredygtig produktion og forbrugsmønstre.

5.5. EØSU begrænser sig til disse tre eksempler. Sammen med andre områder bør de indgå i en større revision af Lissabon-strategien, tre år efter dens iværksættelse. Strategien blev udformet i et særligt økonomisk klima, og den efterfølgende udvikling har ændret forudsætningerne for strategien. EØSU foreslår en revision af Lissabon-strategien i 2003, således at det europæiske forårstopmøde i 2004 kan få mulighed for at træffe de nødvendige beslutninger i forbindelse med den videre gennemførelse af strategien.

6. Sammenhængende politikudformning for at sikre bæredygtig udvikling

6.1. Valget af indikatorer, der gør det muligt at vurdere bæredygtigheden af nye EU-aktioner og -programmer, er afgørende for, at der kan skabes sammenhæng mellem politikkerne og "win-win" situationer. På nuværende tidspunkt vedrører de fleste indikatorer kun én af de tre dimensioner i stedet for på systematisk vis at fokusere på de indbyrdes forbindelser mellem de tre dimensioner og fremskridt i retning af en overordnet bæredygtig udvikling. EØSU anbefaler, at de valgte indikatorer i forårsrapporten 2003 finpudses med henblik på rapporten til forårstopmødet i 2004.

6.2. Passende institutionelle ordninger er en vigtig faktor for at opnå sammenhæng i forbindelse med bæredygtig udvikling. EØSU har gentagne gange understreget, at det er af afgørende betydning, at EU-institutionerne, og især Kommissionen, træffer foranstaltninger til at indføre mekanismer til effektiv intern koordination og en sammenhængende politik i forbindelse med bæredygtig udvikling. Kommissionens formand bør påtage sig en endnu stærkere lederrolle i forbindelse med bæredygtig udvikling og sikre, at adskilte og konkurrerende politikmålsætninger bringes i indbyrdes overensstemmelse.

6.3. Det Europæiske Råd i Göteborg gav Rådet (almindelige anliggender) det overordnede ansvar for at koordinere den horisontale forberedelse af strategien for bæredygtig udvikling. I et af Rådets (almindelige anliggender) initiativer opfordredes alle andre rådssammensætninger til at aflægge rapport om fremskridt i retning af bæredygtig udvikling inden slutningen af 2002. Selv om rapporterne i mange tilfælde kun er temmelig elementære, er de et vigtigt skridt i retning af en sammenhængende politik. EØSU bifalder dette initiativ og foreslår, at Rådet (almindelige anliggender) bør følge op på disse rapporter med mere specifikke spørgsmål som led i forberedelserne til Det Europæiske Råds forårsmøde i 2004.

6.4. Både EU-institutionerne og de nationale regeringer står over for en betydelig udfordring, når det drejer sig om at skabe en sammenhængende politik i forbindelse med bæredygtig udvikling. Både Kommissionen og Europa-Parlamentet bør træffe yderligere foranstaltninger for internt at sikre en sammenhængende politik.

6.5. Som opfølgning på beslutningen om bæredygtig udvikling fra Det Europæiske Råd i Göteborg har flere medlemsstater fremlagt nationale planer for bæredygtig udvikling indenfor rammerne af FN og udarbejdet nationale strategier for bæredygtig udvikling. EØSU anbefaler, at Det Europæiske Råd opfordrer medlemsstaterne til hvert år at aflægge rapport om deres strategier for bæredygtig udvikling som led i forberedelserne til Det Europæiske Råds forårsmøde.

6.6. På baggrund af beslutningen på topmødet i Göteborg om at tilføje en miljødimension til Lissabon-strategien forventer EØSU, at der til Det Europæiske Råds forårsmøde ud over rapporten om overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker og om retningslinjer for beskæftigelsen, som i sig selv bør referere til integreringen af bæredygtig udvikling, også udarbejdes en årlig rapport om politikken for bæredygtig udvikling.

7. EØSU's rolle

7.1. En af EØSU's vigtigste prioriteter er at sikre, at bæredygtig udvikling tillægges den nødvendige betydning, først og fremmest på baggrund af de gennemgribende indvirkninger, foranstaltninger på dette område vil have på det europæiske samfunds hverdag. En række af EØSU's initiativudtalelser og forskellige møder med berørte parter betoner den betydning, som EØSU tillægger drøftelser af dette emne.

7.2. EØSU er rede til at bidrage til den fremtidige udvikling af EU-strategien for bæredygtig udvikling og til i den forbindelse at påtage sig yderligere opgaver for at sikre, at bæredygtig udvikling integreres fuldt ud i Lissabon-strategien.

7.3. EØSU opfordrer Kommissionen til årligt eller halvårligt at udarbejde en resultattavle vedrørende fremskridt i retning af bæredygtig udvikling i forbindelse med det årlige eller halvårlige forum for interessenter, som er planlagt i samarbejde mellem Kommissionen og EØSU.

Bruxelles, den 27. februar 2003.

Roger Briesch

Formand for

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg