52004IG0124(01)

Initiativ fra Det Forenede Kongerige med henblik på vedtagelse af Rådets afgørelse om ændring af Rådets afgørelse 2000/820/RIA om oprettelse af Det Europæiske Politiakademi (Cepol)

EU-Tidende nr. C 020 af 24/01/2004 s. 0018 - 0018


Initiativ fra Det Forenede Kongerige med henblik på vedtagelse af Rådets afgørelse om ændring af Rådets afgørelse 2000/820/RIA om oprettelse af Det Europæiske Politiakademi (Cepol)

(2004/C 20/07)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 30, stk. 1, litra c), og artikel 34, stk. 2, litra c),

under henvisning til Det Forenede Kongeriges initiativ(1),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet(2), og

ud fra følgende betragtninger:

Medlemsstaternes repræsentanter, forsamlet på stats- og regeringschefniveau den 13. december 2003, er i fællesskab nået til enighed om fastlæggelse af hjemstedet for visse af Den Europæiske Unions kontorer og agenturer, herunder hjemstedet for Det Europæiske Politiakademi (Cepol)(3).

Resultaterne af denne enighed bør indarbejdes i Rådets afgørelse 2000/820/RIA(4) -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

I Rådets afgørelse 2000/820/RIA om oprettelse af Det Europæiske Politiakademi (Cepol) foretages følgende ændringer:

1) Artikel 1, stk. 1, affattes således:

"1. Der oprettes et europæisk politiakademi (Cepol). Det har hjemsted i Bramshill, Det Forenede Kongerige,"

2) Artikel 4, stk. 1, affattes således:

"1. Bestyrelsen opretter et fast sekretariat, som bistår Cepol med at varetage de administrative opgaver, der er nødvendige for dets funktion og for gennemførelsen af det årlige program og i givet fald for gennemførelsen af supplerende programmer og initiativer. Sekretariatet kan oprettes ved en af de nationale uddannelsesinstitutioner for personalet ved de retshåndhævende myndigheder.

De nødvendige dispositioner for at tilvejebringe lokaler til Cepol i Det Forenede Kongerige og de faciliteter, Det Forenede Kongerige skal stille til rådighed, samt særlige bestemmelser, der skal gælde i Det Forenede Kongerige for medlemmerne af Cepols organer, dets direktør, dets personale og de pågældendes familiemedlemmer, fastlægges i en hjemstedsaftale mellem Cepol og Det Forenede Kongerige, som skal godkendes med enstemmighed af Cepols bestyrelse."

Artikel 2

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 3

Denne afgørelse får virkning fra ...

Udfærdiget i ..., den ...

På Rådets vegne

Formand

(1) EUT C ...

(2) Udtalelse af ...

(3) EUT L ...

(4) EFT L 336 af 30.12.2000, s. 1.

  翻译: