25.11.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 294/4

1.1

Forslaget om ændring af regnskabsdirektiverne skal ses som en opfølgning af den handlingsplan, som Kommissionen vedtog den 21. maj 2003 med henblik på at modernisere selskabsretten og forbedre virksomhedsledelsen i Den Europæiske Union.

1.2

Målet er at styrke tilliden til de årsregnskaber og årsberetninger, der offentliggøres af europæiske selskaber, for at give aktionærer og andre interessenter (f.eks. medarbejdere og leverandører) adgang til pålidelige, fuldstændige og lettilgængelige oplysninger.

1.3

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg udtrykker betænkelighed ved enkelte detaljer i Kommissionens forslag, men støtter i det store hele ovennævnte mål og mener, at dette tiltag er påkrævet for at beskytte alle berørte parter.

2.1

I henhold til forslaget skal regnskabsdirektiverne (78/660/EØF og 83/349/EØF) ændres for at:

2.2

Kommissionen understreger, at der er tale om en principbaseret tilgang, der skal sikre proportionalitet og give fleksibilitet.

2.3

Kommissionen indrømmer, at dens forslag ikke falder ind under Fællesskabets enekompetence, men påpeger, at det er nødvendigt at gøre årsregnskaber sammenlignelige i hele EU, hvis offentlighedens tillid til dem skal styrkes.

3.1

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg erkender, at der i lyset af de seneste skandaler i Europa og den øvrige verden er behov for at styrke offentlighedens tillid til europæiske selskabers årsregnskaber. Det tilslutter sig derfor fuldt ud dette initiativ.

3.2

EØSU bifalder den principbaserede tilgang, da det er enigt i, at specifikke regler for let ville kunne omgås eller blive forældede.

3.3

I betragtning af behovet for at stimulere iværksætterlysten og beskæftigelsen i EU er det vigtigt, at der ikke stilles overdrevne krav til regnskabsaflæggelse. Ved at opstille for strenge krav risikerer man ydermere at aflede opmærksomheden fra det, der reelt tæller. EØSU hilser derfor indførelsen af kriteriet om »væsentlighed« i forslagene velkommen. Efter EØSU's mening bør det tilmed overvejes at gøre dette kriterium til et grundlæggende princip i direktiverne.

3.4

EØSU ser helst, at oplysningskravene ikke pålægger ikke-børsnoterede små og mellemstore virksomheder en unødig byrde, da disse leverer drivkraften til vækst i EU. Udvalget er klar over, at det står medlemsstaterne frit for at lempe oplysningskravene for små og mellemstore virksomheder. Det forekommer derfor hensigtsmæssigt at foretage en gennemgribende revision af tærskelværdierne for disse virksomheder med særlig vægt på at mindske den byrde, der påhviler de mindste virksomhedsenheder (1).

3.5

EØSU er klar over, at International Accounting Standards Board (IASB) er i færd med at udarbejde et sæt særlige standarder for små og mellemstore virksomheder. EØSU hilser denne udvikling velkommen.

4.1.1

EØSU støtter forslaget om at stadfæste bestyrelsens kollektive ansvar for udarbejdelse af årsberetningen og årsregnskaberne, som i forvejen er almindelig praksis i EU. I virksomheder med en tvedelt struktur er det imidlertid vigtigt, at de enkelte bestyrelsesorganer (administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan) er ansvarlige for deres respektive virkeområder inden for rammerne af de beføjelser, som er tillagt dem ved national lovgivning.

4.1.2

EØSU foreslår, at bestyrelsesmedlemmerne forpligtes til i god tro og uden specifik opfordring at give revisor adgang til alle de oplysninger, der måtte være relevante for udarbejdelsen af selskabets årsberetning og årsregnskaber.

4.2.1

EØSU bifalder Kommissionens mål om at øge gennemsigtigheden omkring transaktioner med nærtstående parter for ikke-børsnoterede selskaber for at genskabe offentlighedens tillid til selskabers årsregnskaber. Transaktioner med nærtstående parter spiller ofte en særlig vigtig rolle i privatejede selskaber, herunder også små og mellemstore virksomheder.

4.2.2

I henhold til artikel 1 om ændring af artikel 43, stk. 1, nr. 7 b), i det fjerde direktiv skal »karakteren af, det forretningsmæssige formål med og størrelsen af« enhver transaktion med nærtstående parter, som »ikke er indgået på normale kommercielle vilkår«, offentliggøres. Dette krav om offentliggørelse går ud over det, der kræves i henhold til IAS 24, navnlig hvad angår offentliggørelsen af »det forretningsmæssige formål« med denne type transaktioner.

4.2.3

EØSU tvivler på det hensigtsmæssige i at foreslå krav, der går videre end IAS 24, da de kan medføre betydelige ekstraomkostninger for mange ikke-børsnoterede virksomheder, som vil veje tungere end fordelene for brugerne af årsregnskaber.

4.3.1

Kommissionen foreslår, at der for at sikre en mere gennemsigtig regnskabsaflæggelse indføres et specifikt krav om, at væsentlige ikke-balanceførte arrangementer, herunder SPE'er, skal offentliggøres i noterne til regnskaberne. EØSU bakker op om dette krav, men frygter, at den manglende definition af begrebet »arrangement« gør, at kravet forbliver forholdsvis vagt. Der er efter EØSU's mening behov for en afklaring og en opstilling af retningslinjer, eventuelt underbygget med relevante eksempler.

4.3.2

For at begrænse konsekvenserne for små og mellemstore virksomheder anbefaler EØSU, at medlemsstaterne får mulighed for at begrænse informationspligten til de oplysninger, som er strengt nødvendige for at kunne vurdere virksomhedens finansielle stilling.

4.4.1

EØSU bifalder, at det kræves af børsnoterede selskaber, at de offentliggør alle de oplysninger om selskabets ledelsesstruktur, der er af afgørende betydning for investorer. Medtagelse af redegørelsen for virksomhedsledelse i årsberetningen indebærer, at revisor skal afgive udtalelse om, hvorvidt redegørelsen stemmer overens med årsregnskaberne for samme regnskabsår, lige som det allerede er tilfældet med årsberetningen i henhold til artikel 51, stk. 1, i det fjerde direktiv.

4.4.2

Der tegner sig dog allerede et problem, i og med at nogle medlemsstater er gået længere end krævet i det fjerde og det syvende direktiv og forlanger en fuldstændig revision af årsberetningen, som i fremtiden vil omfatte en redegørelse for virksomhedsledelse. EØSU mener ikke, at alle elementer i redegørelsen for virksomhedsledelse kan gøres til genstand for revision. En løsning ville være at forpligte børsnoterede selskaber til at offentliggøre en redegørelse for virksomhedsledelse samtidig med årsregnskabet og årsberetningen. Redegørelsen vil dog fortsat skulle underkastes en overensstemmelseskontrol som beskrevet i ovenstående punkt 4.1.1.

4.4.3

EØSU mener, at artikel 46a, stk. 3, spænder for vidt. Der foreslås følgende ordlyd: »en beskrivelse af hovedprincipperne i selskabets interne kontrol- og risikostyringssystemer i relation til regnskabsaflæggelsesproceduren«.

4.5.1

Det anvendte ordvalg i artikel 2 om ændring af det syvende direktiv (»er af betydning«) afviger fra ordvalget i den foreslåede ændring af det fjerde direktiv (»er væsentlige og af betydning«). Der synes ikke at være nogen begrundelse for denne åbenlyse inkonsekvens. EØSU foreslår derfor, at sidstnævnte ordlyd, som indeholder det vigtige ord »væsentlige«, anvendes i begge tilfælde.

4.5.2

I artikel 1 om ændring af det fjerde direktivs artikel 43, stk. 1, indsættes nr. 7 b) med vendingen »ikke er indgået på normale kommercielle vilkår«. En tilsvarende ordlyd anvendes i det syvende direktivs artikel 34, nr. 7 b). I begrundelsen i den engelske udgave præciseres vendingen »ikke er indgået på normale kommercielle vilkår« med indføjelsen af »i.e. not at arm's length« (= ikke på lige vilkår). Da sidstnævnte er det almindeligt anvendte begreb inden for regnskabsvæsenet, foreslår EØSU, at det anvendes i ændringen af direktiverne (o.a.: ovennævnte præcisering er ikke med i den danske udgave).