17.3.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 65/1


Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om Handlingsplan på statsstøtteområdet – Mindre og bedre målrettet statsstøtte: en reformplan for 2005-2009

KOM(2005)107 endelig - [SEK(2005) 795]

(2006/C 65/01)

Kommissionen besluttede den 8. juni 2005 under henvisning til EF-traktatens artikel 262 at anmode om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om det ovennævnte emne.

Det forberedende arbejde henvistes til EØSU's Faglige Sektion for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug, som udpegede Antonello Pezzini til ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 11. november 2005.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog med på sin 422. plenarforsamling, mødet den 14. december 2005, følgende udtalelse med 117 stemmer for, 2 imod og 5 hverken for eller imod:

1.   Indledning

1.1

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg har altid fremhævet betydningen af statsstøttekontrol som en af de grundlæggende måder til at sikre:

en korrekt konkurrencepolitik, der også skal ses som et instrument til sikring af konvergens mellem medlemsstaternes økonomier,

en styrkelse af EU's innovationsindsats og konkurrencekraft,

samhørigheden mellem alle Fællesskabets regioner og en bæredygtig udvikling i disse.

1.2

Bestemmelserne om statsstøtte er baseret på selve de grundlæggende tekster bag Fællesskabets oprettelse - EKSF-traktaten og EF-traktaten. I modsætning til EKSF-traktaten, som ikke eksisterer længere, indeholder EF-traktaten ikke et absolut forbud mod statsstøtte. Thi ud over en opregning af forbud indeholder traktaten fravigelser (1) og nogle undtagelser (2), som giver Kommissionen – og undtagelsesvis også Rådet – vide skønsbeføjelser med hensyn til at give tilladelse til statsstøtte gennem en undtagelse fra hovedreglen.

1.3

Endvidere indgår artikel 87, 88 og 89, som regulerer dette komplekse område, i 2. afdeling i afsnit VI om fælles regler om konkurrence, fiskale spørgsmål og indbyrdes tilnærmelse af lovgivningerne for netop at understrege, at man i forbindelse med statsstøtte bør se på, hvilken indvirkning støtten kan få på konkurrencen på markedet.

1.3.1

I denne forbindelse har EØSU tidligere understreget, at en ny handlingsplan på statsstøtteområdet skal være i overensstemmelse med målene i EF-traktatens artikel 2 med henblik på bl.a. at sikre et velfungerende indre marked, ligestilling, en harmonisk, afbalanceret og bæredygtig udvikling af den økonomiske virksomhed, en bæredygtig og ikke-inflationær vækst, høj konkurrenceevne og en høj grad af konvergens, højnelse af livskvaliteten, økonomisk og social samhørighed samt solidaritet mellem medlemsstaterne.

1.4

Som Kommissionen selv siger, er statsstøtte faktisk er »en form for statslig indgriben, som bruges til at fremme en bestemt økonomisk aktivitet. Statsstøtte indebærer, at visse økonomiske sektorer eller aktiviteter favoriseres frem for andre. Statsstøtte fordrejer dermed konkurrencen ved at skelne mellem virksomheder, der modtager støtte, og andre, som ikke gør« (3).

1.4.1

I henhold til traktatens artikel 87, stk. 1, omfatter begrebet statsstøtte ikke kun den støtte, som ydes af de offentlige myndigheder, og som finansieres over de offentlige kasser, men også foranstaltninger, der har til formål at nedbringe de omkostninger, der normalt er del af en virksomheds udgifter.

1.5

Det Europæiske Råd i marts 2005 gentog målet om at fortsætte nedbringelsen af det generelle niveau for statsstøtte, idet der dog skal tages hensyn til eventuelle markedssvigt. Denne position ligger i forlængelse af, hvad der blev aftalt på Det Europæiske Råd i Lissabon i 2000 og Det Europæiske Råd i Stockholm i 2001, og tager afsæt i kravet om at rette statsstøtten mod de fælles horisontale mål, herunder samhørighedsmålene.

1.5.1

I sin seneste meddelelse om midtvejsrevisionen af Lissabon-strategien bekræftede Kommissionen målet om at reducere statsstøtten og omdirigere den for at løse problemerne med markedssvigt, specielt i sektorer med et højt vækstpotentiale, samt at stimulere innovation (4).

1.6

Europa-Parlamentet har også for nyligt givet udtryk for sin mening om statsstøtte (5) og fremhævede i den forbindelse, at den skal bruges på en forsvarlig måde, som giver valuta for pengene, eftersom den:

svarer til mere end 50 % af Den Europæiske Unions årsbudget,

har følger for de offentlige finanser, konkurrencen og private virksomheders evne til at investere i en globaliseret økonomi,

finansieres af europæiske skatteydere.

1.6.1

Den 2. maj 2005 vedtog Europa-Parlamentet endvidere en beslutning om styrkelse af den europæiske konkurrenceevne: Konsekvenser af de industrielle ændringer for politikken vedrørende de små og mellemstore virksomheder og disses rolle (6), hvori det støttede målet om at reducere den samlede støtte til virksomheder, men mindede om, at visse former for støtte er hensigtsmæssige, når det drejer sig om at afhjælpe markedssvigt, det gælder f.eks. støtte til F&U, uddannelse og rådgivningstjenester.

1.6.2

Parlamentet understregede betydningen af statsstøtte for små og mellemstore virksomheder i medlemsstaterne og opfordrede Kommissionen til inden for strukturfondene at bibeholde alle instrumenter, som støtter økonomisk og socioøkonomisk omstilling i regioner, der rammes af virksomhedsflytninger. Det opfordrede til at tage mere hensyn til små virksomheder og mikrovirksomheder (7) i disse regioner og generelt i alle samhørighedspolitikkerne.

1.6.3

Europa-Parlamentet foreslog som en del af planen om en reform af statsstøtteordninger, at der skulle anvendes en klar fremgangsmåde med henblik på at fremme innovation på tværs af alle sektorer inden for rammerne af Lissabon-målene.

1.7

Domstolen har ved mange lejligheder givet udtryk for sin egen holdning til statsstøtte og har skabt en egentlig case-by-case-law gennem en retspraksis med konsekvente, meget detaljerede retningslinjer, senest i form af dommen om tjenesteydelser af almen interesse og Altmark-dommen af 24. juli 2003 (8).

1.8

I sin meddelelse fra april 2005 om resultattavle vedrørende statsstøtte (9) er Kommissionen fortrøstningsfuld med hensyn til medlemsstaternes reaktioner på Lissabon-strategien, idet den bemærker, at der har været et lille fald i støtteniveauet i forhold til BNP og endnu mere positive tiltag i form af omdirigering af støtten i overensstemmelse med forslag fra forskellige Europæiske Råd. Men der står stadig meget tilbage at gøre.

1.8.1

Kommissionen oprettede i 2001 statsstøtteregistret og resultattavlen vedrørende statsstøtte, som skulle danne grundlag for en drøftelse af en strategi for reduktion af det overordnede statsstøtteniveau og omdirigere støtten til horisontale mål. Disse værktøjer blev udviklet yderligere i 2002. EØSU har udtrykt påskønnelse for Kommissionens bestræbelser på at opnå større gennemsigtighed på statsstøtteområdet, hvilket er særligt vigtigt, når det gælder de medlemsstater, som lige har tiltrådt EU.

1.9

EØSU glæder sig over, at den årlige samlede statsstøtte i 2003 var faldet med 3,6 % siden 1999 og med næsten 30 % siden 1996. Det bemærker imidlertid også, at tallet på 53 milliarder euro (10), hvoraf mere end 60 % er øremærket til produktions- og serviceindustrien, fortsat er højt. Det udtrykker endvidere bekymring over de mulige konkurrenceforvridninger, som kunne opstå på grund af forskellene i statsstøtten i medlemsstaterne og i de forskellige regioner i medlemsstaterne.

1.9.1

EØSU udtrykte i en tidligere udtalelse (11) tilfredshed med, at Kommissionen med jævne mellemrum belyser og præciserer reglerne, og bemærkede, at særlig opmærksomhed bør rettes mod gruppefritagelsesforordningen og beskæftigelsesstøtte, som skal gøre det lettere for medlemsstaterne at skabe arbejdspladser.

1.9.2

EØSU er helt enig med Kommissionen i, at statsstøttebestemmelserne skal justeres over tid, så der tages højde for udviklingen på det politiske, økonomiske og retlige område. Derfor revideres instrumenter til vurdering af statsstøtten periodisk og har ofte en begrænset løbetid (12).

1.10

EØSU glæder sig over, at Kommissionen har fremlagt et forslag til udformning af en generel reform på området (13), som er baseret på en integreret tilgang, der i høj grad inddrager markedsfejl.

1.10.1

Udvalget mener, at en eventuel ny ramme, der vedtages, skal sikre en nødvendig afvejning af hensynet til statsstøttepolitikken og udviklingshensyn og underkastes en revision, der sigter på forenkling og grundige konsekvensvurderinger.

1.10.2

Revisionen skal hvile på klare målsætninger, brede høringer og fyldestgørende oplysninger. Den nye ramme skal – udover at etablere et klart kontrolsystem - sikre sammenhæng i politikkerne, koncentration af tiltagene samt øget forenkling, gennemsigtighed og retssikkerhed.

1.10.3

Den foreslåede ramme bør være i samklang med:

målene for den integrerede strategi for konkurrenceevne, som blev lagt fast af Det Europæiske Råd i november 2004 med henblik på at genoplive Lissabon-dagsordenen hvad angår økonomisk udvikling, beskæftigelsesvækst og iværksætterfremme,

hensynet til en forenkling af Fællesskabets statsstøttepolitik, som er blevet mere og mere kompleks i takt med de løbende regeltilføjelser, der også har øget den administrative byrde for både medlemsstaterne og modtagerne,

hensynet til retssikkerheden og den administrative gennemsigtighed med klare, enkle og på forhånd fastlagte regler, der er nemme at forstå og anvende for virksomhederne og deres rådgivere,

princippet om det økonomisk acceptable i støtte, som sigter på at afhjælpe markedsfejl ved at mindske usikkerheden og dermed sikre markedsaktørerne en tilstrækkelig grad af forudseelighed,

mekanismerne og procedurerne for identificering og notificering af foranstaltninger, der er uforenelige med det indre marked for EU-25. Disse bør sikre praktiske metoder til aktivt at inddrage interessenterne, domstolene, den akademiske verden, erhvervslivet og civilsamfundet.

1.10.4

Desuden spiller følgende elementer en stor rolle:

støttemodtagernes størrelse og lokalisering og den samlede støtte, der ydes (jf. »de minimis«-forordningen),

den nye rammes forenelighed med Fællesskabets miljøpolitik (de nye bestemmelser om handelen med emissioner),

innovationspolitik (vademecum fra november 2004 og ny meddelelse fra 2005) og politikken for forskning og teknologisk udvikling (ny ramme for F&U-støtte for 2006),

industripolitikken for de forskellige sektorer,

samhørighedspolitikken (revision af retningslinjerne for regional støtte for 2006),

erhvervspolitikken (»de minimis«-forordningen og revisionen af bestemmelserne om risikovillig kapital),

forbrugernes stilling og fordelene for de europæiske borgere.

1.11

Efter EØSU's mening er det vigtigste med hensyn til udarbejdelsen af en fælles ramme for statsstøtte imidlertid, at der lanceres en moderne politik, som samstemmende støttes af alle medlemsstater, eftersom globaliseringen stiller krav om overgangsprocesser og omstruktureringer i alle Unionens økonomier.

1.12

Virksomhederne er som potentielle og faktiske modtagere af statsstøtte, sammen med den offentlige sektor, særligt godt placerede til at vurdere, hvor effektive de skabte instrumenter er. De kan yde et praktisk bidrag til overvågningen af løsninger, der harmonerer med en moderne europæisk statsstøttepolitik, og kan komme med nyttige forslag til nye retningslinjer.

1.12.1

Endvidere er det virksomhederne, som på deres egen krop oplever retsusikkerheden og de lange godkendelsestider i støttesystemerne samt de alvorlige konsekvenser ved at skulle tilbagebetale støtte, der erklæres ulovlig. De hører derfor til dem, der ville få mest ud af en klar og entydig tolkning af Fællesskabets lovgivning og af, at vanskelighederne og uensartethederne i fortolkningen og gennemførelsen af reglerne blev ryddet af vejen.

2.   Mod en afbalanceret ramme for reform af statsstøtten

2.1

EØSU er overbevist om, at Kommissionens reformforslag kan blive en værdifuld smeltedigel, hvor man kan opnå en overordnet balance mellem:

hensynet til samtlige medlemsstaters udvikling hen imod en bæredygtig vidensøkonomi med flere og bedre arbejdsplader og en høj levestandard,

globaliseringens bindinger, herunder med hensyn til fuld overholdelse af WTO's bestemmelser,

lige betingelser på det store indre marked i det udvidede Europa for virksomheder, forbrugere, skatteydere og civilsamfundets grupper i det hele taget.

2.2

EØSU støtter fuldt ud princippet bag reformen »Mindre og bedre målrettet statsstøtte«, som har til formål at gøre virksomhederne mere konkurrencedygtige på de indenlandske og internationale markeder samt at skabe de rigtige betingelser for at belønne de mest effektive virksomheder.

2.3

EØSU støtter fuldt ud den linje, Kommissionen lægger, og som har til formål at forenkle bestemmelserne med henblik på at give de erhvervsdrivende større sikkerhed og lette medlemsstaternes administrative byrder. EØSU er faktisk overbevist om, at usikkerhed om, hvad der er lovlig og, hvad der er ulovlig statsstøtte, i virkeligheden kan så tvivl om legitimiteten af Kommissionens statsstøttekontrol.

2.4

EØSU mener, at den foreslåede reform af Fællesskabets statsstøttebestemmelser overordnet bør tilgodese hensynet til:

større inddragelse, fra institutionernes side, af de involverede aktører, i første række virksomhederne, i politikbeslutningerne og -implementeringen,

justering af de eksisterende bestemmelser i forhold til de nye udfordringer med henblik på at støtte Lissabon-målene og skabe større nytte for befolkningen,

skabelse af specifikke instrumenter, som giver virksomheder passende incitamenter til at ekspandere,

vedtagelse af nye bestemmelser for statsstøtte til innovation og F&U,

klarere betingelser for ydelse af skattemæssig støtte ved at tage rammerne for støttetiltag i form af skattefordele op til revision med sigte på at sikre ugunstigt stillede områder lige muligheder gennem et attraktivt, enkelt instrument med begrænset indvirkning på konkurrencen,

indførelse af mekanismer for efterfølgende vurdering og overvågning af foranstaltningernes omkostningseffektivitet under hensyntagen til deres indvirkning på det indre markeds funktionsevne,

større internationalt samarbejde om samordning af Fællesskabets politik med tredjelandes politikker, navnlig lande, hvis lovgivning ikke indeholder begrænsninger med hensyn til statsstøtte.

2.5

Statsstøttepolitikken er en integrerende del af konkurrencepolitikken og dermed en af de fællesskabspolitikker, der påvirker den økonomiske udvikling mest. EØSU mener derfor, at statsstøttepolitikken mere specifikt bør anvendes til at opnå en udvikling af høj kvalitet, der tilgodeser Lissabon-målene, således at den kan spille rollen som motor for en sund økonomisk og beskæftigelsesmæssig udvikling.

2.6

Konkurrenceevne er et mål for markedets evne til effektivt at skabe varer og tjenesteydelser med højt værdiindhold i en globaliseret verden med det sigte at forbedre levestandarden i samfundet og sikre et højt beskæftigelsesniveau. Det må imidlertid indrømmes, at det ikke er lykkedes EU at fremme europæiske virksomheders vækst eller opkvalificere humanressourcerne og komme op på højere kvalitetsniveauer for teknologisk forskning, innovation, uddannelse og internationalisering, som krævet i Lissabon-strategien.

3.   Reformen og Lissabon-strategien (Mindre og bedre målrettet statsstøtte)

3.1

EØSU støtter en ny generel fællesskabsramme for statsstøtte, der er baseret på en støttepolitik, som:

er mere målrettet og selektiv,

er sammenhængende og fuldt integreret med Lissabon-strategien, fuldførelsen af det indre marked og andre fællesskabspolitikker,

er baseret på forenkling, gennemsigtighed og retssikkerhed i procedurerne og bestemmelserne,

giver virksomhederne og de faglige organisationer en mere institutionel rolle i beslutningstagningen og implementeringen samt i vurderingen og overvågningen af støttens effektivitet,

er baseret på deling af ansvaret, således at de nationale organer får et koordineringsansvar,

er koblet til de internationale organers og de vigtigste europæiske partneres støttepolitik,

respekterer det indre markeds spilleregler,

garanterer forenelighed i EU's offentlige støtte.

3.2

EØSU mener, at Fællesskabets statsstøttepolitik nu skal yde et aktivt bidrag med hensyn til at gøre Europa mere eftertragtet for investorer og arbejdsgivere, styrke virksomhedernes konkurrenceevne, støtte forsknings- og innovationstiltag samt fremme udvikling og udbredelsen af nye kompetencer og opkvalificering af menneskelige ressourcer.

3.3

EØSU mener, at der bør indføres en generel gruppefritagelsesforordning, der skal udvide og forenkle Fællesskabets undtagelsesramme for uddannelses- og beskæftigelsesstøtte, som fremmer de støttetiltag, der er mest gennemsigtige og fokuserer mest på specifikke mål; tiltagene skal indkredses i tæt samråd med de virksomheder og sociale partnere, der som modtagere af støtten har bedst mulighed for at vurdere de foreslåede instrumenters effektivitet.

3.4

Hvad angår systemet for støtte med regionalt sigte, støtter EØSU intentionen i den nye programmeringsramme for 2007-2013 om at fremme udviklingen i de ugunstigt stillede regioner (NUTS II-regioner (»statistisk virkning« og »økonomisk udvikling«) og NUTS III-regioner (»tyndt befolkede områder«) samt fjerntliggende øer og bjergområder. Det sker ved at gøre op med støtteafhængighed, reducere de maksimale støtteintensiteter, forhindre, at støttedifferentialet mellem de mindst udviklede regioner overstiger 10 %, og imødegå potentielle bølger af virksomhedsudflytninger som følge af umådeholdne forskelle i støtten (ikke mere end 20 % for NUTS III-regioner) mellem grænseregioner.

3.4.1

EØSU støtter Kommissionens fremgangsmåde med at variere de regionale støtteintensiteter for forskellige typer virksomheder, men mener, at faren for at bremse de mindre virksomheders størrelsesmæssige vækst kunne undgås ved at sikre en ensartet forhøjelse på 20 % for såvel små og som mellemstore virksomheder. I forbindelse med de foreslåede grænser for støtten til store virksomheders investeringer i regioner, der er omfattet af de nye undtagelser, bør der tages højde for den nye klassificering af virksomheder, der er fastlagt i Kommissionens henstilling fra 2003 (14).

3.5

Hvad angår mindre støttebeløb, støtter EØSU, at loftet for »de minimis«-støtten hæves, ikke mindst for at sikre en større grad af koncentration og forenkling i Fællesskabets støtteindsats.

3.6

EØSU mener, at Kommissionen burde fokusere på statsstøtte, der har en afgørende indvirkning på handelen, i stedet for at spilde ressourcerne på at analysere store mængder sager af hovedsageligt lokal interesse; her er en afklaring af, hvad der nærmere ligger i begrebet »local concern«, nødvendig.

3.7

EØSU mener, at statsstøttekontrollen bør være afvejet og effektiv, samt at komplekse notifikationsprocedurer bør undgås i sager, som er af mindre økonomisk betydning for konkurrencen i Fællesskabet.

3.8

EØSU støtter kraftigt forslaget fra Kommissionen (februar 2004) om statsstøtte af ubetydelig beløbsstørrelse. Forslaget sigter på, at medlemsstaterne sikres større fleksibilitet og enklere procedurer samt tilstrækkelig handlefrihed til at indføre støtteforanstaltninger, der fremmer opfyldelsen af Lissabon-målene, alt imens Kommissionen bibeholder de fornødne kontrolmuligheder.

3.9

Hvad angår sektorstøtte, bør der i overensstemmelse med den linje, Kommissionen har udstukket for gruppefritagelser, sikres sammenhæng mellem EU's sektorpolitikker og støtteordningerne inden for transport, energi, information og kommunikation. I Lissabon-strategien blev der fastlagt specifikke mål for den kulturelle og den audiovisuelle sektor samt film- og idrætssektoren, hvor der er et stort potentiale for innovation, vækst og jobskabelse.

3.10

Fællesskabets ramme for statsstøtte til miljøbeskyttelse udløber i 2007. Her er det også vigtigt at forsøge at opfylde Lissabon-målene ved at lette handelen med CO2-emissioner (nationale fordelingsplaner for handelen med emissioner) som en del af målene i Kyoto-protokollen.

3.11

Støtte til innovation (i henhold til grønbogen (15)): EØSU mener, at den eksisterende ramme bør udvides til at omfatte typer af støtte til innovative aktiviteter, som ikke er omfattet af de nuværende retningslinjer, og at der bør opstilles klare, generelle forenelighedskriterier, som indrømmer medlemsstaterne bredere råderum med hensyn til at gribe ind uden notifikationsforpligtelse.

3.11.1

Med henblik på forbedringer på dette område opfordrer EØSU Kommissionen til, med hjælp fra Eurostat, at specificere mere nøjagtigt, hvilke produktions- og serviceaktiviteter der i øjeblikket kan defineres som innovative. En vejledning ville være til stor nytte for denne følsomme sektor.

3.11.2

I den forbindelse glæder EØSU sig over offentliggørelsen den 21. september 2005 af meddelelsen om statsstøtte og innovation, som indeholder en fællesskabsramme for denne nøglesektor og identificerer både de mest åbenlyse markedssvigt og egnede foranstaltninger for de tilfælde, som kan afhjælpes.

3.12

Endvidere skal der udarbejdes klare, på forhånd fastlagte kriterier for måling af, hvilke markedsfejl der kan hæmme optimale innovationsforanstaltninger og -instrumenter i forbindelse med gennemførelsen af Lissabon-strategien. Samtidig skal medlemsstaterne og deres regioner imidlertid have tilstrækkeligt råderum til at gøre indgrebene målrettede og effektive, så de kan omsætte den prækompetitive forskning til kommerciel og markedsmæssig innovation.

3.13

Det er vigtigt, at statsstøtte, der fremmer de små og mellemstore virksomheders investeringer i innovative projekter, også tilskynder virksomhederne til at vokse samt omfatter:

støtte til regionale og tværregionale innovationsnetværk,

fremme af politikken for industrielle teknologiparker og -distrikter,

mobilisering af business angels og serviceudbydere, såsom venture technologists, mæglere og patentkonsulenter,

etablering af teknologioverførselscentre og centre for venturekapital,

uddannelse og ansættelse af personale med tekniske kompetencer.

3.14

EØSU mener, at den nye ramme også bør tage højde for alle de eksterne faktorer, som influerer på innovationsprocessen, så som:

virksomhedskultur orienteret imod innovation,

netværket af forbindelser med virksomheder, organisationer og offentlige organer, som er vigtige for skabelse og spredning af viden og innovation, og indbyrdes forbindelser mellem disse,

referencerammen af love og administrative regler, navnlig på området immaterielle ejendomsrettigheder,

adgang til kapitalmarkedet, navnlig hvad angår risikovillig kapital og opstartskapital (revision af meddelelsen om investeringskapital),

uddannelses- og erhvervsuddannelsestjenester og forbindelser mellem den akademiske og videnskabelige verden og erhvervslivet,

støttestrukturer (såsom »væksthuse«, distriktsnetværk, industri- og teknologiparker) og innovationsformidling.

3.14.1

Mere generelt mener det, at det i forbindelse med revisionen af retningslinjerne vedrørende horisontal støtte, såsom støtte til forskning, innovation, miljøbeskyttelse og menneskelige ressourcer, vil være hensigtsmæssigt:

at de intensiteter, der i dag er fastlagt for den horisontale støtte, øges,

at de regionale bonusser for indgreb i mindre udviklede områder opretholdes,

at en »samhørighedsbonus« for indgreb, der samfinansieres af strukturfondene, indføres for områder, der ikke er støtteberettigede, eller områder, som ikke længere er støtteberettigede i henhold til artikel 83, litra c).

3.15

Hvad angår støtte til tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, bør det understreges, at disse tjenesteydelser indgår som et grundlæggende element i den sociale og regionale samhørighed. På baggrund af de kriterier, der blev opstillet i Altmark-dommen (16) og efterfølgende lagt fast i Kommissionens beslutning af 13. juli 2005, er det derfor nødvendigt at præcisere, hvad der ligger i begrebet »en gennemsnitsvirksomhed, der er veldrevet«, og at sikre retssikkerheden, når det drejer sig om kompensation for varetagelse af en public service-opgave, der er statsstøtte, som er forenelig med traktaten.

3.16

EØSU mener, at der i den fremtidige lovgivning bør tages højde for, at ansvaret for at definere tjenesteydelser af almen økonomisk interesse ligger hos nationale, regionale og lokale institutioner med demokratisk legitimitet på området (17).

4.   Enklere og mere gennemsigtige procedurer

4.1

EØSU mener, at der kan tages et stort skridt i retning af en enklere og mere gennemsigtig støttepolitik, hvis Kommissionen forstærker sin fokus i støttepolitikken på elementer, der med stor sandsynlighed vil skabe betydelige konkurrenceforvridninger.

4.2

Forsinkelserne i behandlingen af sager skal fjernes ved hjælp af forbedrede og mere strømlinede administrative procedurer, lige som medlemsstaterne skal påtage sig deres ansvar med hensyn til at sikre gennemsigtighed og effektivitet.

4.3

Endelig finder EØSU det yderst ønskeligt, at der udvikles kodekser for god praksis med fuld inddragelse af alle berørte parter, og navnlig virksomhederne som modtagere af støtte.

5.   Reformen og EU-25

5.1

Situationen efter udvidelsen kræver tilpasninger i statsstøttepolitikken med henblik på at gøre alle EU's regioner lige eftertragtede som nye lokaliseringer for virksomheder og investeringer samt sikre fair konkurrence mellem naboregioner.

5.2

De 10 nye medlemsstater giver i dag betydeligt større statsstøtte til virksomheder end de 15 gamle medlemsstater, målt i procent af BNP, men der er en tendens til, at denne situation gradvist vil blive udlignet. I perioden 2000-2003 udgjorde statsstøtten i de nye medlemsstater i gennemsnit 1,42 % af BNP sammenlignet med et gennemsnit på 0,4 % i EU-15.

5.3

Ifølge Lissabon-strategien skal støtten anvendes til at nå horisontale mål. I 2002 var 73 % øremærket til dette formål i EU-15 mod 22 % i de nye medlemsstater (18).

5.4

På den anden side bør det anerkendes, at de nye medlemsstater har tilpasset sig særdeles godt til markedsøkonomien. Der står dog stadig meget tilbage at gøre for det udvidede EU, når det drejer sig om at reducere det samlede støtteniveau og styrke konkurrenceevnen, befordre en bæredygtig og sammenhængende udvikling samt fremhjælpe den nye europæiske vidensøkonomi.

6.   Inddragelse af interessenterne: virksomheder og civilsamfundet

6.1

EØSU mener, at en bedre styring af praksis og procedurer i forbindelse med statsstøtte er en nødvendighed. Det kræver øget inddragelse af de direkte interessenter, navnlig virksomheder og civilsamfundet, da det jo er dem, som i første række oplever retsusikkerheden og de lange behandlingstider for Fællesskabets godkendelse af støtteordninger samt de alvorlige konsekvenser ved at skulle tilbagebetale støtte, som er uberettiget eller ulovlig.

6.2

Som modtagere af statsstøtte og samtidig som indbyrdes konkurrerende er virksomhederne godt rustet til at:

vurdere effektiviteten af de iværksatte instrumenter, overvåge de vedtagne løsninger og definere bedste praksis takket være de kompetencer og den erfaring, de ligger inde med,

fremme udbredelse af Fællesskabets lovgivning på en måde, der er klar, gennemsigtig og direkte tilgængelig for brugerne, uanset om de yder eller modtager støtte,

bidrage til at løse vanskelighederne og usikkerhederne i forbindelse med fortolkningen og gennemførelsen af regler, som kan drage legitimiteten af statsstøttekontrollen i tvivl,

indføre former for privat håndhævelse (»private enforcement«), hvilket vil fremme overholdelsen og den fulde gennemførelse af den europæiske lovgivning.

6.3

EØSU mener derfor, at:

institutionerne bør inddrage virksomhederne mere ind i politikbeslutningerne og i politikgennemførelsen,

der skal indføres mekanismer til efterfølgende vurdering og overvågning af foranstaltningernes omkostningseffektivitet,

Kommissionens beslutninger skal være fuldt tilgængelige på internettet på et af Kommissionens arbejdssprog samt på den pågældende medlemsstats sprog,

virksomheder skal holdes underrettet om igangværende notifikationsprocesser, således at de kan vurdere, hvorvidt de indrømmelser, der er givet på nationalt og lokalt plan, stemmer overens med EU's grundlæggende regler og procedurer for støtte, og således at de kan samarbejde med myndigheder på forskellige planer om at sikre mere effektiv gennemførelse af EU's statsstøttepolitik,

der bør ske en proaktiv overvågning af gennemførelsen af lovgivningen med deltagelse af repræsentanter for erhvervslivet og civilsamfundet, der skal drages ind i økonomiske analyser af markedssvigt og udeblevne resultater i bestemte sektorer eller industrier,

der skal indføres systematiske, fælles mekanismer for overvågning af markedsfejl baseret på klart definerede og gennemsigtige kriterier samt iværksættes støtteforanstaltninger, som ikke har nogen væsentlig indvirkning på konkurrencen i det indre marked og som stemmer overens med Lissabon-strategien.

7.   Mod en statsstøttepolitik, som er et instrument til vækst og en del af en fælles vision om integreret, sammenhængende økonomisk udvikling i EU-25-27, og som skaber nye arbejdspladser og virksomheder

7.1

EØSU mener, at der skal tegnes et klart billede af statsstøttens merværdi for fremtidens EU set i lyset af målene om en konkurrencedygtig, bæredygtig og sammenhængende udvikling i medlemsstaterne, som blev vedtaget i Lissabon og som er blevet gentaget mange gange på forskellige europæiske topmøder siden 2000.

7.1.1

De nøglesektorer, der er identificeret i Lissabon-strategien, kræver store, målrettede finansielle midler. Det skal afspejle sig fuldt ud i medlemsstaternes budget- og strukturpolitikker. Der er brug for en på forhånd fastlagt overordnet ramme for sammenhængende og indbyrdes forenelige tiltag, som alle politikker, herunder Fællesskabets konkurrencepolitik, skal indgå i og afpasses efter.

7.2

Fuldførelsen af et indre marked i Europa, som kan konkurrere på lige fod med de øvrige aktører på det globale marked, stiller efter EØSU's mening krav om en vidtrækkende modernisering af de europæiske økonomiske politikker, navnlig statsstøttepolitikken, både hvad angår implementering og udformning. Dette gælder også, hvis der skal opbygges en omfattende infrastruktur og skabes store immaterielle investeringer, som på deres side er forudsætningen for et velfungerende, teknologisk avanceret og konkurrencedygtigt marked.

7.3

Efter udvalgets mening bør medlemsstaterne og regionerne gennem opstilling af generelle forenelighedskriterier tilskyndes til at gennemføre støttepolitikker, der tilgodeser hensynet til en konkurrencedygtig økonomi og fri konkurrence.

7.4

Hvis markedet ikke formår at gøre de europæiske virksomheder konkurrencedygtige og forstærke deres kompetence med hensyn til teknologisk innovation, uddannelse og internationalisering, skal den europæiske statsstøttepolitik fremme og ikke hæmme politikker og ordninger, der har til formål at stimulere virksomhedernes vækst og øge deres evne til at tiltrække nye investeringer, ny viden og ny kapital til Europa.

8.   Afsluttende henstillinger

8.1

EØSU udtrykker sin støtte til en modernisering af den europæiske statsstøttepolitik baseret på en ny proaktiv fremgangsmåde og en ny overordnet fællesskabsramme. I den forbindelse anbefaler udvalget navnlig følgende:

en politik, der imødegår problemerne på en hensigtsmæssig måde og afhjælper eller fjerner markedssvigt,

en politik, der yder et kraftigt bidrag til den fulde gennemførelse af det indre marked uden at skabe konkurrenceforvridninger,

en mere sammenhængende og integreret politik, der fremmer opfyldelsen af de forskellige dele af Lissabon-strategien, med det formål at skabe et på globalt plan mere konkurrencedygtigt og innovativt Europa ved at udvikle virksomhederne, opkvalificere arbejdsstyrken og højne livskvaliteten i samfundet,

forstærke industriens og servicesektorens fundament gennem virksomhedsvækst og ved at tilpasse erhvervslivet og arbejdsmarkedet til de nye målsætninger for industripolitikken og til de nye krav, globaliseringen stiller,

kraftig understøttelse af produkt- og procesinnovation i alle dens aspekter (19),

en proaktiv fremgangsmåde, der skal gøre Europa mere eftertragtet for investorer og bedre i stand til at skabe arbejdspladser, gøre virksomhederne mere konkurrencedygtige, stimulere forskning og innovation og endelig fremme udvikling og udbredelse af nye kompetencer og opkvalificering af de menneskelige ressourcer,

øget fokus på faktorer, som virkelig forvrider konkurrencen på det indre marked og de internationale markeder, uden at skabe unødige og bekostelige, tunge administrative procedurer, når det gælder behandlingen af begrænsede, lokale sager, som ikke skaber nævneværdige forvridninger,

en fremgangsmåde, der er baseret på forenklede, gennemsigtige og forudsigelige procedurer og regler, jævnsides med foranstaltninger, der er baseret på faste, ikke-skønsmæssige kriterier, som er forenelige med Lissabon-dagsordenens mål om en harmonisk, sammenhængende og konkurrencedygtig udvikling på globalt plan,

øget institutionel inddragelse af virksomhederne i beslutnings- og gennemførelsesprocesserne, i vurderingen og overvågning af effektiviteten samt i den praktiske håndhævelse,

en tættere kobling mellem EU's, WTO's og de større europæiske globale aktørers regulering og lovgivning,

en fremadrettet, fælles vision, som inddrager alle erhvervslivets og arbejdsmarkedets aktører og alle politiske beslutningsniveauer, med det formål forudgående at efterprøve, om der i praksis er forenelighed mellem lovgivning og udvikling.

Bruxelles, den 14. december 2005

Anne-Marie SIGMUND

Formand for

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg


(1)  Artikel 87, stk. 2.

(2)  Artikel 87, stk. 3.

(3)  KOM(2005) 147 af 20.4. 2005.

(4)  Informationssamfundet er ikke altid nemt at forstå. Informationssamfundets produkter indeholder en stor vidensandel. Muligheden for at producere stadigt mere innovative og vidensbaserede varer og tjenester skal opmuntres og støttes, også med statsstøtte.

(5)  Europa-Parlamentets beslutning nr. P6_TA(2005)0033 af 22.2.2005.

(6)  Europa-Parlamentets beslutning nr. A6-0148/2005 af 12.5.2005.

(7)  Se henstilling 2003/361/EF (EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36-41).

(8)  Sag C-280/00, Altmark Trans og Regierungspräsidium Magdeburg mod Nahverkehrsgesellschaft Altmark Sml. 2003 I, s. 7747.

(9)  Se fodnote 3.

(10)  På EU-plan.

(11)  EUT C 108 af 30.4.2004, s. 19.

(12)  SEK(2005) 795 af 7.6.2005.

(13)  KOM(2004) 293 af 20.4.2004.

(14)  EUT L 124 af 20.5.2003.

(15)  KOM(95) 688.

(16)  Sag C-280/00, Altmark Trans og Regierungspräsidium Magdeburg mod Nahverkehrsgesellschaft Altmark Sml. 2003 I, s. 7747.

(17)  Undtagelsen om kompensation for varetagelse af public service-opgave (artikel 86, stk. 2) bør være omfattende nok til at sikre tilstrækkelig fleksibilitet, den nødvendige dynamik samt den mindst mulige administrative byrde.

(18)  På EU-plan gik ca. 73 % af den samlede støtte (med undtagelse af landbrug, fiskeri og transport) i 2002 til horisontale mål, herunder forskning og udvikling, små og mellemstore virksomheder, miljø og regional økonomisk udvikling. De resterende 27 % blev rettet mod specifikke sektorer (primært fremstilling, kul og finansielle tjenesteydelser), herunder støtte til redning og omstrukturering. Andelen af støtte til horisontale mål steg med 7 procentpoint i perioden 1998-2000 til 2000-2002. Dette skyldtes hovedsageligt de væsentlige stigninger i støtten til miljø (+ 7 procentpoint) og forskning og udvikling (+ 4 procentpoint). Denne positive tendens blev observeret i de fleste medlemsstater, dog i forskellig grad. Faktisk var næsten al den støtte, der blev tildelt i 2002 i adskillige medlemsstater (Belgien, Danmark, Grækenland, Italien, Østrig og Finland), øremærket til horisontale mål (KOM(2004) 256 endelig).

(19)  Jf. Grønbogen om innovation (1995).


  翻译: