[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER | Bruxelles, den 7.12.2005 KOM(2005) 645 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET Interimsrapport om opfølgning af stats- og regeringschefernes uformelle møde i Hampton Court MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET Interimsrapport om opfølgning af stats- og regeringschefernes uformelle møde i Hampton Court Denne interimsrapport består af to dele. Del 1 skitserer den generelle tilgang og indsatsen siden Hampton Court-mødet. Del 2 indeholder yderligere oplysninger om, hvordan Kommissionen sætter ind på hvert af Hampton Court-arbejdsfelterne. DEL 1 1. INDLEDNING På mødet den 27. oktober 2005 i Hampton Court havde EU's stats- og regeringschefer en frugtbar drøftelse af Europas svar på globaliseringen. Kommissionens meddelelse om ‘europæiske værdier i en globaliseret verden’ bidrog til at få drøftelserne rettet mod de udfordringer og muligheder, vi står foran. Alle var enige om, at Europa behøver økonomiske reformer og social modernisering for at bevare sine værdier. Ved afslutningen af det uformelle møde blev Kommissionen anmodet om at gå i spidsen for yderligere arbejde inden for forskning og udvikling, universiteter, befolkningsmæssige udfordringer, energi, indvandring og sikkerhed. Det aftaltes, at dette arbejde ikke skal føre til nye processer eller strukturer, men indgå på normal vis i de kanaler, der allerede eksisterer. Kommissionens formand bebudede, at han vil fremlægge et konceptdokument om EU’s stilling udadtil i verden. Det er vigtigt, at der hurtigt gøres en solid indsats på alle disse områder, for at forstærke Europas svar på globaliseringen. 2. Kommissionens tilgang Den 9. november 2005 sendte kommissionsformand Barroso et brev til premierminister Tony Blair, forbundskansler Wolfgang Schüssel og Europa-Parlamentets formand, Josep Borrell, om den umiddelbare opfølgning af det uformelle møde i Hampton Court. Han skitserede i denne informationsnote de hovedspørgsmål, som Kommissionen ville fokusere på. Det fremgik også, hvornår og hvordan Kommissionen ville aflægge rapport om det udførte arbejde. Det blev desuden bebudet, at Kommissionen ville udarbejde en interimsrapport til Det Europæiske Råds møde i december for at give yderligere oplysninger om, hvordan den ville gå frem ved opfølgningen på hvert af de udstukne arbejdsfelter, og om tingenes aktuelle tilstand, også med hensyn til inddragelsen af ansete eksperter udefra. Kommissionen er straks gået i gang med arbejdet på hvert af de områder, der blev fastlagt på Hampton Court-mødet. Dens første skridt var at opstille en oversigt over de spørgsmål, der skal tages fat på inden for hvert arbejdsfelt, bl.a. ud fra de initiativer, der er i gang i Kommissionen, og det arbejde, medlemsstaterne har gjort for at besvare globaliseringens udfordringer. Det spørgsmål, der nu rejser sig, er så, hvordan der kommer nytænkning ind i billedet. 3. Inddragelse af ansete EKSPERTER UDEFRA Kommissionen vil som aftalt trække på ansete personers ekspertise for at øge og ajourføre sin viden på de forskellige områder. Eksperternes bidrag vil sandsynligvis variere afhængigt af, hvor langt udviklingen er på de enkelte områder. På nogle områder er der allerede indsamlet megen ekspertviden f.eks. ved grønbogshøringer. På andre områder vil der være brug for en videre høring. Den måde, eksperterne inddrages på, er derfor forskellig fra arbejdsfelt til arbejdsfelt. På forsknings- og udviklingsfeltet har Kommissionen f.eks. anmodet om bidrag fra en lille ekspertgruppe, hvis formand er den tidligere finske premierminister Esko Aho. Hvad universiteter angår, har Kommissionen i de sidste par år foretaget omfattende høringer. Det er derfor nu ønskeligt at høre eksperternes syn på, hvordan der bedst kan arbejdes videre med konklusionerne af disse høringer. På andre felter vil Kommissionen hurtigt kontakte eksperter individuelt, eftersom den er blevet anmodet om at aflægge rapport under det østrigske formandskab i første halvår 2006. På energiområdet bør inddragelsen af eksperter afspejle kravene til den samlede grønbog, som Kommissionen har til hensigt at udarbejde. 4. Drøftelser i Rådet Rådet har allerede haft en række drøftelser om opfølgningen af Hampton Court-mødet. Kommissionen og medlemsstaterne har udvekslet information om deres nye bestræbelser og initiativer på de forskellige arbejdsfelter fra Hampton Court. Rådet (uddannelse) havde den 15. november en udveksling af synspunkter om de højere uddannelser , hvor det især beskæftigede sig med, hvordan kvaliteten af dem kan forbedres, og hvordan der kan skabes universiteter af topkvalitet. Forholdet mellem erhvervsliv, universiteter og forskning blev også drøftet. Medlemsstaterne understregede, at de satsede på at få indført reformer inden for de højere uddannelser, og at det var vigtigt at fremme partnerskab med den private sektor, samt at det var nødvendigt at udvikle førende centre og sikre internationalt anerkendte høje standarder for at tiltrække studerende. Rådet (konkurrence) blev den 28. november enigt om en del af en generel tilgang til det foreslåede syvende rammeprogram for forskning og udvikling . Rådet vedtog konklusioner, hvori det tilsluttede sig Kommissionens meddelelse om “mere forskning og innovation – investering i vækst og beskæftigelse ”, der berører hele forsknings- og innovationsspektret og klargør de forpligtelser, der indgår i Fællesskabets Lissabon-program. I en drøftelse om Hampton Court-opfølgningen bekræftede ministrene betydningen af at fremme forskning og udvikling og henviste til de vigtigste foranstaltninger, der allerede er truffet i den henseende. Mødet i Rådet (energi) den 1. december drejede sig specielt om gennemførelsen af det indre energimarked og de praktiske virkninger heraf. Kommissionens rapport om dette spørgsmål og de første undersøgelsesresultater vedrørende energisektoren dannede udgangspunkt for drøftelserne. En note fra formandskabet handlede om implementering, håndhævelse og gennemsigtighed, yderligere markedsintegration og bedre netadgang for tredjemand. Kommissionen fremlagde oplysninger om den kommende grønbog om en europæisk energipolitik. Rådet drøftede også klimaændringer og bæredygtig energi under henvisning til grønbogen om energieffektivitet . Drøftelsen var i øvrigt et bidrag til forberedelsen af den fremtidige handlingsplan for energieffektivitet. Mødet i Rådet (retlige og indre anliggender) den 1.-2. december var for Kommissionen en anledning til at fremlægge sin meddelelse om “prioriterede foranstaltninger som svar på udfordringerne i forbindelse med indvandring: første opfølgning af Hampton Court-mødet ” . Rådet havde en første udveksling af synspunkter om meddelelsen, inden den skal drøftes yderligere på Det Europæiske Råds møde i december. Rådet blev også enigt om den nye EU-strategi for bekæmpelse af terrorisme, som Det Europæiske Råd forventes at tilslutte sig. På mødet i Rådet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) den8. - 9. december vil Kommissionens grønbog om “svar på de demografiske forandringer: en ny solidaritet mellem generationerne” danne grundlag for en udveksling af synspunkter. Formandskabet vil fremlægge en note med spørgsmål om mulige nationale initiativer til forøgelse af den samlede beskæftigelsesgrad for mennesker i den arbejdsdygtige alder og forbedring af beskæftigelsesmulighederne for unge samt ældre arbejdstagere og andre ugunstigt stillede grupper. 5. Rapportering Som aftalt i Hampton Court vil Kommissionen aflægge samlet rapport til Det Europæiske Råd på de to møder under det østrigske formandskab i første halvår 2006. Ud fra den første oversigt over igangværende og planlagt arbejde i 2006 vil Kommissionen forsøge, hvis det er relevant og hensigtsmæssigt, at kæde sin rapportering sammen med eksisterende forpligtelser og procedurer for at udnytte synergieffekter bedst muligt og undgå overlapninger. Arbejdet vedrørende forskning og udvikling, universiteter, energi og befolkningsmæssige udfordringer vil derfor være nært forbundet med rapporteringen inden for rammerne af Lissabon-strategien for vækst og beskæftigelse. Den årlige statusrapport til Det Europæiske Råds forårsmøde vil specielt afspejle disse emner. Kommissionen vil også fremlægge korte rapporter om ovennævnte områder, som vil nyde godt af bidrag fra anerkendte eksperter udefra. Disse rapporter kan eventuelt også indeholde forslag, som der skal arbejdes videre med, og som sluttelig kan føre til nye foranstaltninger eller initiativer på europæisk plan. Rapporteringen om indvandring vil blive kombineret med en række initiativer og forslag fra Kommissionen, som forventes næste år. Overvågningen af de påtænkte initiativer og de første resultater skulle gøre det muligt for Kommissionen at melde tilbage til Rådet ved udgangen af 2006. Der vil i den henseende blive tilstræbt synergi med det eksisterende Haag-program - hovedrammen for foranstaltninger på området retfærdighed, frihed og sikkerhed. Omfanget af rapporteringen om sikkerhed vil naturligvis i vid udstrækning afhænge af resultaterne af Det Europæiske Råds møde i december 2005. Det britiske formandskab og antiterrorkoordinatoren har udarbejdet et forslag til en strategi for bekæmpelse af terrorisme. Konceptdokumentet om styrkelse af EU’s stilling udadtil forudses fremlagt til Det Europæiske Råds møde i juni 2006. Det vil omfatte en gennemgang af de af EU’s interne og eksterne politikker, som er medvirkende til at udstikke dets rolle i verden. DEL 2 1. ARBEJDSOMRÅDER FRA MØDET I HAMPTON COURT Med udgangspunkt i de oplysninger, der fremgår af informationsnoten fra 9. november, gives der i følgende afsnit en beskrivelse af, hvordan arbejdet skrider frem med de hovedemner, der blev vedtaget for hvert enkelt arbejdsområde på topmødet i Hampton Court. Der er tale om de vigtigste initiativer på europæisk plan, som er sat på dagsordenen for nylig eller planlagt for 2006. 2. FORSKNING OG UDVIKLING Der er brug for nye impulser, hvis Europas forskning og udvikling og innovative kapacitet skal øges. Det er især vigtigt at få flere ledende virksomheder, der arbejder på områder som IKT, rumfart, bioteknologi og nanoteknologi. Det kan ske ved, at vi når til enighed om 7. forskningsrammeprogram og programmet for konkurrenceevne og innovation. Der skal dog mere til, hvis Europa skal blive et mere attraktivt sted til investering i forskning og udvikling. Det er helt afgørende at sikre finansieringsgrundlaget for de mest lovende små virksomheder og at standse hjerneflugten af Europas bedste og lyseste hoveder. Kommissionen arbejder på en række initiativer, som er direkte relevante for ovennævnte emner. Med udgangspunkt i 7. rammeprogram, meddelelsen om statsstøtte, i2010, de strategiske retningslinjer for samhørighedspolitik osv, vil Kommissionen i løbet af første kvartal 2006 forelægge en meddelelse om de prioriterede tiltag, der skal til for at øge investeringen i FoU, at skabe attraktive markeder og at bidrage til vækst i europæiske innovative virksomheder, især SMV’er. Kommissionen vil forsøge at give konkrete eksempler på, hvor det med offentlige FoU-midler har kunnet gøres lettere at få adgang til finansiering, fjerne forhindringer for grænseoverskridende investeringer, øge løftestangseffekten på FoU-finansiering fra den private sektor og fremme offentlig-private partnerskaber. I den forbindelse vil Kommissionen se på forskellige aspekter af statsstøttelovgivningen og konkurrenceregler, og hvordan FoU og innovation kan fremmes. Kommissionen vil også forelægge en meddelelse om forsvarsindustrien og –markedet med det sigte at støtte konkurrenceevnen i den europæiske forsvarssektor gennem passende markedslovgivning og FoU-programmer. 3. UNIVERSITETER Universiteterne er det sted, hvor uddannelse, forskning og innovation mødes. Der må skabes de rette betingelser til, at de kan udnytte deres potentiale fuldt ud. Derfor må der tages spørgsmål op om finansieringsniveauer og -kilder, om reguleringsrammer og ledelsessystemer, om sikring af adgangen til højere uddannelse og først og fremmest om, hvordan universiteterne kan overføre innovation og færdigheder til markedet. Universiteterne opererer nu i et globalt marked for højere uddannelse og forskning. De europæiske universiteter har en god chance for at drage fordel af de muligheder, som markedet byder på, for eksempel gennem partnerskaber med centre for højere uddannelse og forskning i tredjelande og med erhvervslivet. De europæiske universiteter vil kunne styrke deres position, hvis de kan tiltrække og beholde de bedste hjerner – blandt undervisere, studerende og forskere – og udnytte den viden bedre, som de skaber. Der må især gøres mere for at forbedre videreuddannelse af kandidater. Der er også behov for en bedre, mere diversificeret finansiering og tættere samarbejde mellem universiteter og erhvervsliv. Med udgangspunkt i det arbejde, der er gjort hidtil, vil Kommissionen bede eksperter udtale sig om, hvilke konkrete skridt der bør tages. I den forbindelse vil Kommissionen forelægge en meddelelse om europæiske højere uddannelsessystemer og navnlig universiteter. Kommissionen vil se på, hvordan forsknings- og innovationsresultaterne på europæiske universiteter kan forbedres. I forlængelse af den seneste offentlige høring vil Kommissionen i første kvartal af 2006 forelægge et forslag om oprettelse af et europæisk teknologiinstitut med det formål at øge kapaciteten på de bedste universiteter i Europa endnu mere. 4. DEMOGRAFISKE UDFORDRINGER I de kommende tiår vil der være færre europæere i den erhvervsaktive alder. Europa må øge arbejdsmarkedsdeltagelsen og også revidere forholdet mellem arbejde og levetid. Mere familievenlige politikker og bedre børnepasningsmuligheder er vigtige komponenter i denne nye tilgang ligesom også livslang læring og større deltagelse af ældre arbejdstagere. I den forbindelse kan politikker, der vil fremme lige muligheder for alle, yde et positivt bidrag til øget arbejdsmarkedsdeltagelse og større social inklusion. Kommissionen er for øjeblikket ved at analysere de reaktioner, der kom på grønbogen fra 2005, og er ved at udarbejde forslag til en bedre og mere fair balance mellem arbejde og levetid. Kommissionen vil inddrage eksterne eksperter og vil benytte deres bidrag til at underbygge nye forslag. Senest næste sommer vil Kommissionen forelægge en meddelelse om den demografiske udvikling i Europa. Kommissionen vil også fremlægge resultaterne af de analytiske undersøgelser, der blev foretaget under Europa-Parlamentets pilotaktion, “Walter-initiativet”, og en række yderligere forslag til videre tiltag. Senere i 2006 vil Kommissionen forelægge en europæisk kvalifikationsramme, der skal fremme gennemsigtighed, overførsel og anerkendelse af kvalifikationer i Europa gennem et sæt af fælles referenceniveauer. Kommissionen vil også foreslå en køreplan for, hvordan der kan opnås yderligere ligestilling mellem mænd og kvinder, og hvordan de resterende forhindringer fjernes, især på arbejdsmarkedet. 5. ENERGI Verdens energiefterspørgsel vil fortsætte med at stige, men energiforsyningen vil fortsat være trængt. Energieffektivitet og renere teknologier bliver mere og mere vigtige for økonomi, forsyningssikkerhed og miljø. Europa må diversificere sine energikilder for at kunne drage fordel af en bred vifte af energikilder. I lyset af udfordringerne fra den globale opvarmning er det nødvendigt, at der bliver lagt særlig vægt på energiproduktion med lav eller ingen emission. Det er også relevant i lyset af forsyningssikkerheden. I foråret 2006 vil Kommissionen offentliggøre en grønbog om en europæisk energipolitik. Formålet er at få udviklet en sammenhængende EU-politik, der kombinerer konkurrenceevne, bæredygtighed og forsyningssikkerhed på energiområdet. Der vil blive set på forskellige aspekter af det europæiske energimarked, for eksempel hvordan det europæiske forsyningsnet hænger sammen. Forbindelserne med eksterne leverandører vil også blive taget op. I løbet af første halvdel af 2006 har Kommissionen planer om at fremsætte andre energiinitiativer, for eksempel om biobrændsel og biomasse og om brug af rent kul. Hvis der opnås enighed om direktivet om energieffektivitet, kan der opstilles en handlingsplan om energieffektivitet, der skal gøre målet om en energibesparelse på 20 % inden 2020 til en realitet. En grønbog om tilpasning til klimaændring og en meddelelse om reduktion af CO2-emissioner fra biler vil blive offentliggjort i tredje kvartal. Nogle af de langsigtede udfordringer på dette område vil også være omfattet af den kommende revision af EU’s bæredygtige udviklingsstrategi. 6. MIGRATION Lovlig migration kan være et positivt bidrag til Europas økonomi og videnbasis. En aktiv politik om lovlig migration og integration vil samtidig blive fulgt af en gennemgribende indsats for at bekæmpe ulovlig migration. Den Europæiske Union vil fortsætte den alsidige dialog med tredjelande for at forbedre håndteringen af migration, tage fat om grundårsagerne til ulovlig migration, fremme lovlige migrationsmuligheder, bekæmpe ulovlig migration og menneskehandel. En meddelelse om prioriterede foranstaltninger som svar på udfordringerne i forbindelse med indvandring, som er den første opfølgning på mødet i Hampton Court, blev allerede vedtaget af Kommissionen den 30. november 2005, og Det Europæiske Råd forventes at fastlægge konkrete tiltag, hvor der fokuseres på Afrika og Middelhavslandene. Der vil blive forelagt en meddelelse om ulovlig migration i første halvdel af 2006. Kommissionen vil også om kort tid offentliggøre en handlingsplan om lovlig indvandring. I denne plan vil der blive anført en række lovmæssige og ikke-lovmæssige tiltag, som Kommissionen har til hensigt at iværksætte i perioden 2006-2009. Der vil i handlingsplanen blive fokuseret på den positive økonomiske indvirkning, som lovlig migration kan have, og på forbedring af videnopbygning og integrationsforanstaltninger for økonomiske migranter. 7. SIKKERHED Sikkerhed for borgerne i Europa er et hovedanliggende, især i lyset af de seneste terroristangreb. Det er helt afgørende at forhindre radikalisering og beskytte vore vigtige infrastrukturer. Vi må også arbejde mere effektivt sammen med lande uden for Den Europæiske Unions grænser om alle retlige og indre anliggender. I dette samarbejde bør der gøres brug af tilgængelige mekanismer til at bekæmpe terrorister og menneske- og narkotikahandel. Formandskabet og antiterrorkoordinatoren har fremsat et forslag til en antiterrorstrategi. Det Europæiske Råd vil drøfte denne strategi på sit møde i december 2005. Med hensyn til antiterror er Kommissionen i færd med at opfylde sine forpligtelser under den handlingsplan, der blev vedtaget efter angrebene i Madrid, og Haag-programmet. Der bliver også taget hensyn til den nye tidsplan, der blev fastlagt efter bombeangrebene i London. Næste år vil få afgørende betydning for gennemførelsen af de politikker og lovforslag, som Kommissionen har forelagt i 2005, for eksempel om informationsudveksling (princippet om tilgængelighed), herunder databeskyttelse og adgang til visuminformationssystemet, radikalisering og rekruttering, beskyttelse af vigtig infrastruktur, finansiering af terror og sprængstoffer. 8. EKSTERN DIMENSION I lyset af de omfattende konsekvenser af globaliseringen er det nødvendigt, at Den Europæiske Union har en fast og sammenhængende optræden udadtil. Europas rolle i verden bestemmes af Unionens interne og eksterne politikker. De europæiske borgere forventer, at Unionen handler konsekvent og beslutsomt over for omverdenen. Den Europæiske Union må gøre sin indsats udadtil mere sammenhængende, mere effektiv og mere synlig. Kommissionen arbejder på et oplæg om den eksterne dimension af Unionen. Formålet med dette oplæg vil være at se nærmere på de interne og eksterne politikker og instrumenter, som fastlægger Unionens eksterne rolle. Oplægget vil også gå nærmere ind på EU’s kapacitet til og muligheder for at udvikle en tilgang og en række praktiske foranstaltninger, der kan hjælpe EU med at imødegå de nuværende udfordringer. Der vil blive gjort forsøg på at opnå større sammenhæng mellem FUSP og fællesskabsinstrumenter og mellem politikker på EU-plan og medlemsstaternes politikker. Det bør også føre til større synlighed og anerkendelse af de resultater og fremskridt, som Unionen gør udadtil, og større sammenhæng mellem EU’s interne og eksterne politikker, samtidig med at ansvarligheden opretholdes både over for de øvrige europæiske institutioner og offentligheden generelt. I de seneste tre år, hvor der har været en større udvidelse af ESDP’s indsatsområder, har såvel Rådet som Kommissionen indhentet værdifuld erfaring til at bedømme deres respektive muligheder og til at tage fat om nogle vanskelige spørgsmål, der rejser sig i samarbejdet på alle niveauer mellem Fællesskabets og FUSP’s strukturer. Efter mødet i Hampton Court blev generalsekretær og højtstående FUSP-repræsentant Javier Solana bedt om sammen med Formandskabet og Kommissionen at sørge for, at arbejdet med EU’s forsvarskapacitet, krisestyringsstrukturer, FUSP-midler og Unionens rolle i Kosovo når videre. Kommissionen er glad for at kunne bygge videre på EU’s resultater på disse områder, navnlig gennem videre udvikling af omfanget af og effektiviteten i de af Fællesskabets politikker, der bidrager til krisestyring og FUSP-/ESDP-støtte. Dette arbejde bør også afspejle behovet for at sikre en smidig overgang mellem krisestyring og langsigtet genopbygning og udvikling. Kommissionen er desuden glad for, at FUSP-midlerne skal kunne sættes hurtigere ind og deres reaktionsevne forbedres, især med henblik på forberedelserne af de næste finansielle overslag. Annex Hampton Court follow-up: authoritative figures to be consulted The following authoritative figures have been identified as external experts to be consulted by the Commission in the implementation of the follow-up to Hampton Court. Other experts could be associated in different forms to the work to be carried out. RESEARCH AND DEVELOPMENT - AHO, Esko - CONSEMÜLLER, Knut - CORNU, Jo - GEORGHIOU, Luke - SUBIRÀ, Antoni UNIVERSITIES - BLANCHARD, Olivier - CREWE, Ivor - MAYOR, Frederico - MONTI, Mario - NIELSEN, Linda - SOKOL, Jan - WINCKLER, Georg MEETING THE DEMOGRAPHIC CHALLENGE - BÖRSCH-SUPAN, Axel - DON, Henk - GODET, Michel - KALACHE, Alexandre - RYCHTARIKOVA, Jitka ENERGY[1] - BORGES, Antonio - HAIDER, Hans - LARSSON, Allan - SUTHERLAND, Peter [1] There may be recourse to a wider group of experts if necessary in the context of the preparation of the Green Paper.