C_2009027DA.01002201.xml

3.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 27/22

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »Udviklingen i bygge- og anlægssektoren i Europa«

(2009/C 27/05)

Den 6. december 2007 anmodede Margot Wallström, næstformand for Kommissionen og kommissær med ansvar for interinstitutionelle forbindelser og kommunikationsstrategi, og Günter Verheugen, næstformand for Kommissionen og kommissær med ansvar for erhvervspolitik, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om at udarbejde en sonderende udtalelse om:

Udviklingen i bygge- og anlægssektoren i Europa.

Det forberedende arbejde henvistes til Den Faglige Sektion for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug, som udpegede Daniel Huvelin til ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 13. juni 2008.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 446. plenarforsamling den 9.-10. juli 2008, mødet den 10. juli, følgende udtalelse med 57 stemmer for og 2 hverken for eller imod:

1. Konklusion

1.1

I modsætning til den udbredte opfattelse vil byggeriets fremtid ikke så meget afhænge af de offentlige midler, de vil få tildelt (selvom større kontinuitet i planlægningen ville være en klar fordel) som af de kompetente myndigheders evne til at udvikle den lovramme, der gælder for alle, for at sikre størst mulig gennemsigtighed i konkurrencen og den bedste udnyttelse af virksomhedernes potentiale og knowhow, uanset hvor store de er.

1.2

I denne ånd anbefales det i denne udtalelse som centrale punkter:

—

hurtigst muligt gennem en forordning at fastlægge standardiserede procedurer for konkurrencebaserede udbud med henblik på at give især de offentlige kunder en så bred og klar række af tilbud som muligt, blandt hvilke de ansvarlige kan vælge det aftalemæssige redskab, der svarer bedst til deres behov,

—

at give byggeriets professionelle aktører lovfæstede muligheder for at yde et væsentligt bidrag til bæredygtig udvikling; små og mellemstore virksomheder er i dag rede til gennem hensyntagen til de samlede omkostninger, anvendelse af offentligt-private partnerskaber af alle størrelser og finansiering baseret på forventede resultater at tage denne udfordring op — og vinde,

—	at forbedre bygge- og anlægssektorens image med henblik på at tiltrække unge helt ned i skolealderen og råde bod på den manglende interesse,

—	at sætte kraftigt ind med uddannelse for disse fag, der udgør en meget væsentlig andel af de arbejdspladser i Europa, der ikke kan flyttes ud,

—	at fremme bæredygtigt byggeri i EU,

—	at opretholde et sundt økonomisk miljø og sikre beskæftigelsesvilkår, som respekterer arbejdstagernes behov i de lande, hvor de arbejder,

—	at fremme den europæiske konkurrenceevne.

1.3	Kun på denne måde kan sektoren forberede sig på de ikke-europæiske konkurrenter, der sandsynligvis vil dukke op i nær fremtid.

2. Indledning og baggrund

2.1

EU-kommissærerne Margot Wallström og Günter Verheugen har i forlængelse af Lissabon-dagsordenen i brev af 6. december 2007 anmodet EØSU om at udarbejde en sonderende udtalelse med det formål at undersøge, om de forskellige retsakter, som regulerer bygge- og anlægssektoren samt de virksomhedsrelaterede serviceerhverv hænger ordentligt sammen, om de er i samklang med igangværende og kommende ændringer, og i hvilket omfang der er behov for at forenkle, rationalisere og modernisere lovgivningen på området. Det bør præciseres, at undersøgelsen ikke skal begrænses til de regler, der gælder specifikt for de omtalte sektorer, men omfatte al lovgivning, som har indflydelse på deres udvikling (sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, miljøbeskyttelse osv.), og inkludere sektorernes legitime interesseområder.

2.2	Det er nødvendigt at behandle alle punkter, der nævnes i brevet, stringent og metodisk, da undersøgelsesfeltet er meget stort og allerede tidligere har givet Kommissionen anledning til at lade eksterne konsulenter udarbejde undersøgelser.

2.3

Denne udtalelse holder sig dog til de aspekter, som Kommissionen peger på, dvs. ændringer eller forenklinger af de love og administrative bestemmelser, der gælder for bygge- og anlægssektoren, som strategisk og objektivt set kan føre til forbedringer ved at skabe bedre vilkår for sektorens funktionsmåde og udvikling.

2.4	Der fremlægges derfor nogle nyttige oplysninger om bygge- og anlægssektoren, så dens fag og de vilkår, de er underlagt, placeres i den rette sammenhæng.

3. Byggeriets plads i den europæiske økonomi

3.1

Bygge- og anlægssektoren tæller 2,7 mio. virksomheder. I 2006 så dens tal for EU-27 således ud:

	2006
Sektorens bruttoværditilvækst som andel af BNP	10,5 %
Lønningernes andel af sektorens bruttoværditilvækst	54,5 %
Byggeriets faste bruttoinvesteringer som andel af de samlede faste bruttoinvesteringer	50,5 %
Byggeriets beskæftigelse som andel af beskæftigelsen i samtlige sektorer (1)	7,2 %

3.2 Til orientering

3.2.1

Byggeriet er en aktivitet, der ikke kan outsources. Det er dermed en væsentlig bestanddel i Europas fremtidige vækst og i den europæiske erhvervsstruktur.

3.2.2

Selve byggeriets produktionsstruktur og dets behov for at råde over mange faste geografiske punkter spredt over alle lande og dybt forankret i det lokale liv giver det en social og samfundsmæssig rolle, som ikke må glemmes, og som bør styrkes.

3.2.3

Byggeriet bør spille en vigtig rolle i alle initiativer for bæredygtig udvikling:

—	som nødvendig aktør for investeringer på dette område (boliger, bygninger i almindelighed, transport, energiproduktion osv.),

—	ved at tilpasse sine arbejdsmetoder, også i materialesektoren, til en bæredygtig udviklings behov og krav.

3.2.4

Beskrivelsen af denne sektors generelle miljø ville ikke være komplet, hvis man undlod at nævne, at byggefagenes image trods betydelige bestræbelser fra deres side i mere end 30 år stadig er delvist negativt. Denne konstatering har betydning for overvejelserne i denne udtalelse, eftersom den afspejles i:

—	ånden i de forskrifter, der i visse lande regulerer betingelserne for indgåelse af kontrakter og behandlingen af ulovligt arbejde,

—	et vist problem med rekruttering af unge (direkte tiltrækningskraft) og uddannelse af dem (det generelle uddannelsessystems mistro til byggeriet).

3.2.5

Byggefagenes karakter, kundernes forskellige behov og mangfoldigheden af teknikker betyder, at markedet i dag er meget fragmenteret og vil være det i årene frem. Derfor vil håndværkere, små, mellemstore og store virksomheder altid skulle leve side om side.

Forestillingen om store virksomheder, der kun arbejder på store projekter, skal sammenholdes med den kendsgerning, at projekter til et enhedsbeløb på over 20 mio. EUR kun udgør 2-5 % af det globale marked for byggeriet.

3.2.6

De store europæiske koncerner, der ofte er markant til stede på verdensmarkedet, er for størstedelens vedkommende sammenslutninger af små og mellemstore virksomheder, der er stærkt lokalt forankret, og som arbejder i den samme konkurrencekontekst som det lokale net af uafhængige SMV'er.

3.2.7

De fleste af de store europæiske aktører i denne sektor har udviklet sig efter en anden model end den såkaldt »amerikanske«, idet de har satset på egen intelligens og deltagelse i projektudvikling og skaffet sig redskaberne til selv at bevare og udvikle deres knowhow.

3.2.8

Det er takket være denne fremgangsmåde, at europæiske virksomheder har skabt sig en plads på de internationale markeder. Denne model, der bygger på integration af idé og udførelse, er ikke nødvendigvis et særkende for store koncerner, men kan og bør anvendes af virksomheder af alle størrelser.

4. Grundlæggende principper

4.1

Udfordringen for denne sonderende udtalelse, som Kommissionen har anmodet om, skal ikke kun være at foreslå forenkling af lovgivningen, men også at der følges en fremgangsmåde, der muliggør:

—	reel gennemsigtighed og reelt lige muligheder i forbindelse med konkurrencebaserede udbud,

—	skift fra en forældet tradition for mistro til en kultur med tillid og partnerskab,

—	integration af det økonomisk mest fordelagtige bud og de samlede omkostninger i byggeriets levetid,

—	sikring af intellektuel ejendomsret,

—	fastlæggelse af minimumsarbejdsbetingelser i forbindelse med udbud samt kontrol og sanktioner i tilfælde af overtrædelser,

—	mindskelsen af de administrative byrder ved mest muligt at begrænse lovgivning og procedurer, samtidig med at hensynet til kontrahenternes grundlæggende sikkerhed samt rettigheder og pligter.

4.2

Disse forskellige faktorer, som der bør tages højde for i lovteksterne, skal muliggøre en normal udvikling af byggeriets aktører (her ses bort fra markedernes volumensvingninger, som ikke skal behandles i denne udtalelse) og være med til at sikre gennemførelsen af en sammenhængende social- og arbejdsmarkedspolitik (beskæftigelse, sikkerhed, lønninger) samt gøre sektoren mere attraktiv for de berørte aktører (unge, forældre, undervisere osv.).

5. De vigtigste forslag

5.1

EØSU foreslår, at de kompetente myndigheder koncentrerer deres indsats på følgende hovedpunkter:

—	standardisering og forenkling af udbudsprocedurer for at sikre såvel gennemsigtighed som optimering af midler og kompetencer,

—	tilskyndelse til innovation ved bl.a. at løse problemet med intellektuel ejendomsret til idéer og varianter,

—	grunduddannelse af arbejdstagerne og efteruddannelse i hele deres karriereforløb,

—	højnelse af denne sektors image, da den giver unge mange beskæftigelsesmuligheder,

—	regler, der både omfatter arbejdsvilkår og bedste praksis for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen,

—	bæredygtig udvikling i udvidet forstand, hvor bygge- og anlægsvirksomheder har en vigtig rolle at spille og må påtage sig et nyt ansvar.

5.2 Standardisering og forenkling af udbudsprocedurer:

5.2.1

Man kunne sætte ind med følgende tiltag:

—	ændre lovgivningen om offentlige kontrakter, så den kommer til at bestå af forordninger i stedet for direktiver, og dermed reelt standardisere procedurerne på EU-niveau og sikre ensartede konkurrencevilkår,

—	systematisk prioritere det bedste bud frem for det billigste,

—	fastlægge en strammere ramme for den konkurrenceprægede dialog for at gøre den til en procedure, der reelt optimerer resultaterne i stedet for at give anledning til systematisk plyndring af idéer og intellektuel ejendomsret,

—	tilskynde til anvendelse af en fremgangsmåde, der lige fra idéfasen kombinerer virksomhedernes knowhow med udviklernes talent (»fra idé til gennemførelse«),

—	øge anvendelsen af samlede kontrakter (byggeri-drift eller offentlig-private partnerskaber) for at tage udfordringen om bæredygtig udvikling op, forberede og tilrettelægge et passende modtræk til visse landes forsøg på dumping på det europæiske marked,

—	gennemføre en reel harmonisering af standarder og teknikker med henblik på at fjerne tekniske hindringer på nationalt niveau og gøre det europæiske marked ensartet,

—	hensyntagen til små og mellemstore virksomheder for derved at sikre deres overlevelse og bevare arbejdspladser og således undgå en for stor polarisering af sektoren.

I forbindelse med denne liste skal det slås fast, at der nok efterlyses en vis udvikling i lovgivningen, men at idéen ikke er at påtvinge færdige løsninger, men derimod at give bygherrerne en komplet kasse med værktøj, som de kan tage frem efter behov.

5.2.2

Disse ændringer eller tilpasninger skal tilsammen fremme gennemsigtighed og lige muligheder mellem private, offentlige og halvoffentlige virksomheder og klart slå fast, at enhver økonomisk ydelse kræver et udbud og en formel kontrakt.

5.3 Innovation og intellektuel ejendomsret:

5.3.1

Det er et særkende for bygge- og anlægssektoren, at de udførte projekter altid er »prototyper«. Der bør derfor etableres en EU-lovgivning, som beskytter den intellektuelle ejendomsret, og som tager hensyn til den særlige karakter af de idéer, der skal beskyttes: de er som hovedregel udviklet til et bestemt udbud og skal ikke nødvendigvis reproduceres systematisk. Der bør etableres en specifik lovgivning på EU-niveau for at beskytte de tekniske idéer i udbudsprocessen og fastlægge rettigheder for deltagerne i udbudsprocedurerne.

5.4 Uddannelse

5.4.1

I de fleste af EU's medlemsstater har byggeriets professionelle aktører måttet konstatere, at de nationale uddannelsessystemer som helhed langtfra svarer til professionens behov. Dette gælder for alle uddannelsesniveauer. Hvis forholdet mellem bygge- og anlægsfagene og medlemsstaternes uddannelsessystemer skal forbedres, bør der derfor også ydes et bidrag på EU-niveau, f.eks. ved at:

—	fremme lovgivning om uddannelse til fordel for bygge- og anlægssektoren i EU (anerkendelse og ligestilling af uddannelsesbeviser på alle niveauer),

—

bidrage til en bedre udnyttelse af de menneskelige ressourcer gennem en løbende efter- og videreuddannelsesindsats. Bygge- og anlægssektoren, der er kendt for at være præget af spændinger, lider af et imageproblem blandt de unge og af mangel på karrieremuligheder. Sektoren har udpræget behov for at få tilført nye kompetencer, eftersom fagene inden for sektoren kræver kvalificeret og i visse tilfælde højt kvalificeret arbejdskraft og solide grundfærdigheder. Disse kan udnyttes af virksomhederne ved, at de giver de ansatte adgang til efter- og videreuddannelse, hvorved de pågældende øger deres karrieremuligheder,

—	generelt indføre et »Erasmus«-system for uddannelser til bygge- og anlægsfagene i EU på forskellige niveauer, idet der trækkes på de erfaringer, der er indhøstet inden for en række meget små og specialiserede fag (ved hjælp af FSE inden for maler-, stenhugger og restaureringsfagene),

—	udvikle europæiske universiteter for bygge- og anlægsfag samt anerkende et EU-svendebrev,

—	udvikle skoler for byggeprojektstyring i Europa, så virksomhedernes offentlige og private kunder får bedre kendskab til kontrakter og virksomhedernes handlemåder,

—	udvikle europæiske faglige videreuddannelsesinstitutioner,

—	fremme europæiske kvalifikationer (f.eks. i sprog).

5.5 Regler for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen

5.5.1

De nugældende regler har en meget stor og positiv indvirkning på arbejdsmetoderne i byggeriet. Dog bør man:

—	fremme udveksling af bedste praksis vedr. sundhed og sikkerhed,

—	bekæmpe ulovligt arbejde med EU-foranstaltninger (f.eks. ved at konsultere og sammenkoble databaser, indføre badges og systemer til identifikation af arbejdstagere), sanktioner og en tilpasset beskatning (f.eks. lavere moms),

—	lette gennemførelsen af REACH-forordningen,

—	lette arbejdstagernes bevægelse uden social dumping (acceptere de formaliteter, der allerede findes i medlemsstaterne i forbindelse med udstationering) og gøre det muligt for de europæiske arbejdstagere at vende tilbage til deres oprindelsesland,

—	skabe mulighed for at inddrive bøder i samtlige EU-lande,

—	slå fast, at grundlaget for enhver form for arbejdstagermobilitet må være, at man accepterer arbejdsvilkårene i den stat, man arbejder i.

5.6 Bæredygtig udvikling

5.6.1

Som nævnt ovenfor har byggeriets professionelle aktører en vigtig rolle at spille over for de globale problemer, herunder klimaændringerne. De er i dag, så vidt reglerne og incitamenterne tillader det, parat til at påtage sig dette ansvar, tilføre det europæiske marked den merværdi, de står for, og udbrede deres knowhow på området til andre dele af verden, hvor der som bekendt skal gøres en gigantisk og nødvendig indsats, hvis alle skal kunne mærke virkningen af de tiltag, der er sat i værk.

5.6.2

Derfor bør man:

—

indføre en fremgangsmåde, der tager højde for de samlede omkostninger (i hele investeringens levetid) i EU-reglerne for offentlige indkøb; bæredygtig udvikling og bedste bud er begreber, der kan indgå i definitionen; dette ville gøre det muligt for bygherrerne at tage fuldt hensyn til bæredygtighedsaspektet i deres valg,

—	tilskynde til anvendelse af offentligt-private partnerskaber, som pga. deres princip om at integrere idé, gennemførelse og vedligeholdelse kunne være det bedste middel til at opnå gode resultater med fremgangsmåden baseret på »samlede omkostninger«,

—	omfordele visse finansielle støttemidler, så de i alle EU's medlemsstater koncentreres om den kæmpeopgave, det er at renovere for at forøge energieffektiviteten,

—	tilskynde til en storstilet rehabilitering af offentlige bygninger og anlæg,

—	fremme udvikling og styrkelse af »miljørigtige kvarterer« (indførelse af et EU-mærke, finansielle incitamenter osv.).

5.6.3

Både inden for byggeri og transport kan bygge- og anlægsvirksomheder, hvis man giver dem mulighed for at deltage i hele »idé-gennemførelse-vedligeholdelse«-forløbet, yde et afgørende bidrag, især med henblik på at sikre finansieringen af de nødvendige aktiviteter, i kraft af deres evne til at forvalte de samlede omkostninger og finansieringen af investeringerne gennem fremtidige energibesparelser.

5.7 De små og mellemstore virksomheder (SMV) i bygge- og anlægssektoren

5.7.1

Problemerne for SMV'erne i byggeriet handler egentligt ikke om adgang til det ene eller det andet marked, som det kan være tilfældet i andre sektorer (jf. punkt 2.2.5).

5.7.2

Derfor betragter byggeriets repræsentanter med rette de argumenter for »kvoter«, som nogle har fremsat, men som EU-myndighederne har forkastet, som ubegrundede, især da de tal, der er fremført fra forskellige sider, er blevet overhalet af alle medlemsstaterne i praksis.

5.7.3

SMV'ernes problem skal — ud over de spørgsmål, der behandles i Small Business Act — snarere håndteres:

—	med intelligente løsninger for overdragelse af virksomheder,

—	med støtteordninger, fælles tjenester eller finansielle midler, der kan skabe lige muligheder uden at forvride konkurrencen, især i forbindelse med SMV'ers adgang til komplekse aktiviteter (offentligt-private partnerskaber og bæredygtig udvikling),

—	med løsninger, der sigter på at lette SMV's adgang til standardisering og normer.

Bruxelles, den 10. juli 2008

Dimitris DIMITRIADIS

Formand for

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) Beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren udgør 30,4 % af beskæftigelsen i industrien. Kilde: Eurostat og FIEC.

翻译：