5.12.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 311/64


BERETNING

om årsregnskabet for Det Europæiske Miljøagentur for regnskabsåret 2007, med agenturets svar

(2008/C 311/10)

INDHOLD

1-2

INDLEDNING

3-6

REVISIONSERKLÆRING

7-10

BEMÆRKNINGER

Tabel 1-4

Agenturets svar

INDLEDNING

1.

Det Europæiske Miljøagentur (herefter »agenturet«) blev oprettet ved Rådets forordning (EØF) nr. 1210/90 af 7. maj 1990 (1). Agenturets opgave er at indføre et overvågningsnet, der kan forsyne Kommissionen, medlemsstaterne og offentligheden generelt med pålidelige oplysninger om miljøsituationen. På grundlag af disse oplysninger skal Unionen og medlemsstaterne kunne træffe miljøbeskyttelsesforanstaltninger og evaluere, hvor effektivt disse foranstaltninger virker.

2.

Tabel 1 er en oversigt over agenturets beføjelser og virksomhed. De centrale data i agenturets regnskab for regnskabsåret 2007 vises i tabel 2, 3 og 4 til orientering.

REVISIONSERKLÆRING

3.

Retten afgiver denne revisionserklæring til Europa-Parlamentet og Rådet i overensstemmelse med artikel 185, stk. 2, i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (2). Den er udarbejdet på grundlag af en gennemgang af agenturets regnskab i overensstemmelse med artikel 248 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.

4.

Agenturets regnskab for det regnskabsår, der afsluttedes den 31. december 2007 (3), er opstillet af agenturets direktør i overensstemmelse med artikel 13 i forordning (EØF) nr. 1210/90 og sendt til Retten, der skal afgive en revisionserklæring om regnskabernes rigtighed og om de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed.

5.

Revisionen blev gennemført i overensstemmelse med IFAC’s og ISSAI’s (4) internationale revisionsstandarder og etiske kodekser, i det omfang de kan anvendes på de særlige forhold, der gør sig gældende i Det Europæiske Fællesskab. Sigtet med revisionsarbejdet var at give Retten rimelig sikkerhed for, at årsregnskabet er rigtigt, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige.

6.

Revisionen gav Retten et rimeligt grundlag for nedenstående erklæring:

Regnskabernes rigtighedAgenturets regnskab for det regnskabsår, der afsluttedes pr. 31. december 2007, er på alle væsentlige punkter rigtigt.De underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighedTaget under ét er de transaktioner, der ligger til grund for agenturets årsregnskab, lovlige og formelt rigtige.Bemærkningerne i det følgende drager ikke Rettens revisionserklæring i tvivl.

BEMÆRKNINGER

7.

Ved revisionen af to ansættelsesprocedurer konstateredes der følgende svagheder: Nogle kandidater, der ikke opfyldte udvælgelseskriterierne, gik videre til næste evalueringsrunde, og kriterierne for, hvem der skulle indkaldes til samtale var ikke dokumenteret. Disse forhold sikrede ikke gennemsigtige og ikke-diskriminerende procedurer.

8.

Med hensyn til udbudsprocedurerne blev der konstateret følgende usædvanlige forhold i tre tilfælde: Der blev indgået underhåndsaftale om tjenesteydelser, uden at betingelserne i finansforordningen var opfyldt (5); der blev tildelt en specifik kontrakt vedrørende tjenesteydelser, der ikke var i overensstemmelse med betingelserne i rammekontrakten (6). Disse svagheder medførte tvivl om, hvorvidt procedurerne var gennemsigtige.

9.

Efter en indkaldelse af forslag undertegnede agenturet finansieringsaftaler med konsortier af institutioner (kaldet europæiske temacentre), der hvert år skulle udføre opgaver vedrørende særlige miljøtemaer (7). Agenturets mellemliggende og endelige betalinger til disse centre bygger på anmeldelser af faktiske omkostninger. Den største udgiftspost er personaleomkostninger. Agenturets kontrol var begrænset til en gennemgang af den dokumentation, centrene indsendte, uden at der var indført passende procedurer til efterprøvelse af de anmeldte beløbs støtteberettigelse.

10.

Disse finansieringsaftaler med centrene indbefatter også et fast tilskudsbeløb på 20 % af de direkte udgifter til dækning af deres indirekte omkostninger (generalomkostninger), selv om det i gennemførelsesbestemmelserne til finansforordningen vedrørende det almindelige budget er fastsat, at en sådan sats højst må svare til 7 %. I henhold til gennemførelsesbestemmelserne kan dette loft kun overskrides efter begrundet afgørelse, og en sådan afgørelse blev ikke truffet af agenturet. Hvis der var blevet anvendt en sats på 7 %, ville det tilskudsbeløb, der blev udbetalt i 2007, have været 0,3 millioner euro lavere.

Vedtaget af Revisionsretten i Luxembourg på mødet den 18. september 2008.

På Revisionsrettens vegne

Vítor Manuel da SILVA CALDEIRA

Formand


(1)  EFT L 120 af 11.5.1990.

(2)  EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.

(3)  Regnskabet er dateret den 22. maj 2008, og Retten modtog det den 30. juni 2008.

(4)  International Federation of Accountants (IFAC) og International Standards of Supreme Audit Institutions (ISSAI).

(5)  To tilfælde, der vedrørte i alt ca. 26 000 euro.

(6)  Et tilfælde vedrørende ca. 215 000 euro.

(7)  Der er fem europæiske temacentre, og forpligtelsesbevillingerne i 2007 beløb sig til i alt 6 millioner euro.


 

Tabel 1

Det Europæiske Miljøagentur (København)

Fællesskabets kompetenceområder i henhold til traktaten

Agenturets beføjelser som fastlagt i Rådets forordning (EØF) nr. 1210/90

Ledelse

Agenturets disponible ressourcer i 2007

(2006)

Resultater og tjenesteydelser i 2007

Miljøpolitik

Fællesskabets politik på miljøområdet tager sigte på et højt beskyttelsesniveau under hensyntagen til de forskelligartede forhold, der gør sig gældende i de forskellige områder i Fællesskabet. Den bygger på forsigtighedsprincippet og princippet om forebyggende indsats, princippet om indgreb over for miljøskader fortrinsvis ved kilden og princippet om, at forureneren betaler. […] Ved udarbejdelsen af Fællesskabets politik […] tages der hensyn til eksisterende videnskabelige og tekniske data […]

(Traktatens artikel 174)

Mål

At indføre et europæisk miljøoplysnings- og miljøovervågningsnet for at forsyne Fællesskabet og dets medlemsstater med objektive, pålidelige og sammenlignelige oplysninger på europæisk plan, således at de kan:

a)

træffe de nødvendige miljøbeskyttelsesforanstaltninger

b)

vurdere deres gennemførelse

c)

sikre, at offentligheden oplyses på tilfredsstillende vis om miljøforholdene

Opgaver

At skaffe Fællesskabet og medlemsstaterne de nødvendige objektive oplysninger til udformning og gennemførelse af en forsvarlig og effektiv miljøpolitik

At registrere, sammenstille og vurdere data om miljøsituationen, at udarbejde ekspertrapporter om miljøets kvalitet, følsomhed og belastning på Fællesskabets område

At bidrage til at sikre sammenligneligheden af miljødata på europæisk plan og om nødvendigt ved egnede midler fremme en bedre harmonisering af målemetoderne

At fremme integreringen af europæiske miljøoplysninger i internationale programmer

At offentliggøre en rapport hvert femte år om miljøsituationen og om ændringer i og fremtidsudsigterne for miljøet

At fremme udviklingen af fremtidsstudieteknikker i miljøspørgsmål og af metoder til vurdering af omkostningerne i forbindelse med miljøskader samt udvekslingen af oplysninger om teknologi til at forebygge miljøskader

At fremme udviklingen af metoder til vurdering af omkostningerne i forbindelse med miljøskader og med politikker til forebyggelse, beskyttelse og genopretning af miljøet

1.   Bestyrelsen

Sammensætning

en repræsentant for hver medlemsstat

to repræsentanter for Kommissionen

to videnskabsmænd udpeget af Europa-Parlamentet

Opgaver

At vedtage arbejdsprogrammet og overvåge gennemførelsen af det

2.   Den administrerende direktør

Udnævnes af bestyrelsen på forslag fra Kommissionen

3.   Det rådgivende forum

Er sammensat af en repræsentant for hver medlemsstat og rådgiver direktøren

4.   Det Videnskabelige Udvalg

Er sammensat af medlemmer, der er kvalificerede på miljøområdet

5.   Ekstern revision

Revisionsretten

6.   Dechargemyndighed

Europa-Parlamentet efter henstilling fra Rådet

Endeligt budget

35,1 million euro (37,1 million euro)

EF-tilskud:

82 % (75 %)

Ansatte pr. 31. december 2007

Antal stillinger i henhold til stillingsfortegnelsen:

116 (115)

antal besatte stillinger: 111 (110) plus 55 (47) andre stillinger

(kontraktansatte og udstationerede nationale eksperter):

Ansatte i alt: 116 (115)

der varetager følgende opgaver:

operationelle: 73 (72)

administrative: 42 (42)

blandede: 1 (1)

Lancering af rapporten »Europe's environment: the fourth assessment« på den paneuropæiske miljøministerkonference

Lancering af »Environmental Technology Atlas«

Lancering af »Water Information System for Europe (WISE)«

Lancering af filmen »Our Arctic Challenge«

Offentliggørelse af rapporter om bl.a. omkostninger ved klimaændringer, drivhusgasemissioner — tendenser og fremskrivning, luftkvalitet, luftemissioner, bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion, biodiversitetsindikationer samt affaldsforvaltning

Lancering af nye temacentre vedrørende vand og arealudnyttelse og geografisk information samt luft og klimaændringer

Deltagelse i konferencer om »Beyond GDP« og skattereform

Kilde: Agenturet.


Tabel 2

Det Europæiske Miljøagentur (København) — Budgetgennemførelse i regnskabsåret 2007

(1000 euro)

Indtægter

Udgifter

Indtægternes art

Indtægter opført på regnskabsårets endelige budget

Oppebårne indtægter

Udgifternes fordeling

Bevillinger på det endelige budget

Bevillinger fremført fra foregående regnskabsår

bevillinger

forpligtelser

betalinger

fremførte bevillinger

bortfaldne bevillinger

disponible bevillinger

forpligtelser

betalinger

fremførte bevillinger

bortfaldne bevillinger

Tilskud fra Det Europæiske Fællesskab

28 950

28 950

Afsnit I

Personale

18 050

18 022

17 814

169

67

308

308

187

0

121

Andre tilskud

4 857

5 007

Afsnit II

Driftsudgifter

2 820

2 806

2 466

338

15

283

283

265

0

18

Andre indtægter

1 327

3 822

Afsnit III

Aktionsudgifter

12 974

12 963

8 572

4 387

16

5 290

5 290

4 881

0

409

Andre formålsbestemte indtægter

p.m

348

Formålsbestemte indtægter

1 290

935

303

987

0

4 965

3 958

1 838

2 678

449

I alt

35 134

38 127

I alt

35 134

34 726

29 155

5 881

98

10 846

9 839

7 171

2 678

997

Kilde: Agenturet. Tabellen er udarbejdet på grundlag af agenturets eget årsregnskab: Overslagene over oppebårne indtægter og betalinger er beregnet efter kasseregnskabsprincippet.


Tabel 3

Det Europæiske Miljøagentur (København) — Resultatopgørelse for regnskabsårene 2007 og 2006

(1000 euro)

 

2007

2006

Indtægter

Tilskud fra Det Europæiske Fællesskab

28 950

27 650

Andre tilskud & indtægter

7 753

7 951

I alt (a)

36 073

35 601

Driftsudgifter

Personale

16 483

14 500

Udgifter vedrørende anlægsaktiver

866

795

Andre administrative udgifter

4 940

4 843

Aktionsudgifter

13 446

15 000

I alt (b)

35 735

35 138

Driftsoverskud/(-underskud) (c = a – b)

338

462

Indtægter vedrørende finansielle operationer (e)

46

72

Udgifter vedrørende finansielle operationer (f)

–7

–7

Overskkud/(-underskud) fra ikke-driftsmæssige aktiviteter (g = e – f)

39

66

Økonomisk resultat for regnskabsåret (h = c + g)

377

528

Kilde: Agenturet. Tabellen er udarbejdet på grundlag af agenturets eget årsregnskab: Regnskabet er opstillet efter periodiseringsprincippet.


Tabel 4

Det Europæiske Miljøagentur (København) — Balance pr. 31. december 2007 og 2006

(1000 euro)

 

2007

2006

Anlægsaktiviteter

Immaterielle anlægsaktiver

330

330

Materielle anlægsaktiver

1 555

1 866

Langfristede tilgodehavender

500

494

Omsætningsaktiviteter

Kortfristet forfinansiering

217

1 151

Kortfristede tilgodehavender

2 180

2 611

Kontanter og likvide midler

7 799

6 097

Aktiver i alt

12 581

12 548

Kortfristet gæld

Kreditorer

7 434

7 779

Passiver i alt

7 434

7 779

Nettoaktiver

5 147

4 770

Reserve

Akkumuleret overskud/underskud

4 770

4 242

Økonomisk resultat for regnskabsåret

377

528

Nettokapital

5 147

4 770

Kilde: Agenturet. Tabellen er udarbejdet på grundlag af agenturets eget årsregnskab: Regnskabet er opstillet efter periodiseringsprincippet.


AGENTURETS SVAR

7.

For at få flere deltagere til udvælgelsesprøven valgte udvælgelseskomitéen også at lade de ansøgere deltage, som var nærmest ved at opfylde ansøgningskravene. Hvis en tilsvarende situation opstår fremover, vil Miljøagenturet genopslå stillingen.

De ansøgere, der blev indkaldt til samtale, opfyldte udvælgelseskriterierne i meddelelsen om ledig stilling. Ved kommende rekrutteringer vil Miljøagenturet give mere fyldestgørende dokumentation om udvælgelsen af de ansøgere, der opføres på listen over mest egnede kandidater.

8.

For så vidt angår den direkte tildeling af kontrakter vedrørende tjenesteydelser blev dette godkendt af den anvisningsberettigede på grund af de betydelige fordele, det ville medføre for Miljøagenturet. Det blev vurderet, at de særlige omstændigheder ved sagen var dokumenteret i en så tilstrækkelig grad, at de kunne forklare, hvorfor man valgte denne fremgangsmåde. Miljøagenturet vil fremover i tilsvarende situationer handle i fuld overensstemmelse med finansforordningen.

For så vidt angår tildelingen af en specifik kontrakt blev det nødvendigt at øge systemets lagrings- og serverkapacitet yderligere. Af hensyn til princippet om ansvarlig økonomisk forvaltning blev dette gjort ved at udvide den oprindelige ordre. Ved den efterfølgende opgradering af Miljøagenturets lagringssystem i 2008 blev der foretaget en undersøgelse af markedet igen. Dette vil Miljøagenturet fremover gøre for alle større indkøb af it.

9.

Miljøagenturet har allerede indført nye procedurer for de nye temacentre i overensstemmelse med finansforordningen. Miljøagenturet tager Rettens bemærkninger til efterretning og påpeger, at disse procedurer omfatter kontrolbesøg hos temacentrenes ledende organisationer og udvalgte partnere samt en indgående kontrol inden endelig betaling. Der blev foretaget kontrolbesøg i tre ledende organisationer og hos en partner i begyndelsen af 2008 i forbindelse med tilskuddene for 2007. Disse nye procedurer er en del af Miljøagenturets fortsatte bestræbelser på at sikre, at kontrollen er hensigtsmæssig og effektiv, og at den forbedres.

10.

Den faste sats for generalomkostninger var genstand for indgående overvejelser, inden den blev vedtaget, og blev udførligt behandlet af Miljøagenturet i forbindelse med udarbejdelsen af udbudsbetingelserne. Miljøagenturet anser 20 % for at være en rimelig sats. Miljøagenturet anerkender dog, at der ikke foreligger nogen begrundet afgørelse, men at en sådan vil blive truffet af bestyrelsen ved fremtidige udbud.


  翻译: