15.6.2012 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
CE 169/200 |
Onsdag den 15. december 2010
Parlamentets holdning til det nye forslag til budget 2011 som ændret af Rådet - alle sektioner
P7_TA(2010)0475
Europa-Parlamentets beslutning af 15. december 2010 om forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2011, alle sektioner, som ændret af Rådet (17635/2010 - C7-0411/2010 - 2010/2290(BUD))
2012/C 169 E/39
Europa-Parlamentet,
— |
der henviser til artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 106a i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, |
— |
der henviser til Rådets afgørelse 2007/436/EF, Euratom af 7. juni 2007 om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter (1), |
— |
der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (2), |
— |
der henviser til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (3), |
— |
der henviser til sin beslutning af 25. marts 2010 om prioriteringer for 2011-budgettet (4), |
— |
der henviser til sin beslutning af 15. juni 2010 om mandatet for trepartsmødet om forslaget til budget for 2011 (5), |
— |
der henviser til sin beslutning af 20. oktober 2010 om Rådets holdning til forslaget til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2011 - alle sektioner (6), |
— |
der henviser til sin beslutning af 25. november 2010 om de igangværende forhandlinger om 2011-budgettet (7), |
— |
der henviser til det nye forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2011, forelagt af Kommissionen den 26. november 2010 (KOM(2010)0750) i overensstemmelse med artikel 314, stk. 8, i EUF-traktaten, |
— |
der henviser til resultaterne af trepartsmødet den 6. december 2010, |
— |
der henviser til holdningen til forslaget til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2011 vedtaget af Rådet den 10. december 2010 (17635/2010 - C7-0411/2010), |
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 75b og 75e, |
— |
der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A7-0369/2010), |
1. |
mener, at forslaget til budget som ændret af Rådet ikke helt lever op til det reelle behov for et solidt, sammenhængende og effektivt EU-budget, men at Parlamentets mål er at sikre Unionen et budget, der kan gennemføres fuldt ud og som forudset fra begyndelsen af regnskabsåret; |
2. |
mener, at den måde, hvorpå EU's ordning med egne indtægter har udviklet sig, hvor de efterhånden bliver erstattet af nationale bidrag, og som dermed opfattes som en uforholdsmæssig stor byrde for de nationale offentlige finanser, gør reformen af ordningen mere nødvendig end nogensinde; noterer sig Kommissionens erklæring; understreger dog igen betydningen af, at Kommissionen inden den 1. juli 2011 fremsætter reelle forslag til nye egne indtægter for EU, baseret på artikel 311 i EUF-traktaten, og anmoder om, at Rådet forpligter sig til at drøfte disse forslag med Parlamentet under forhandlingsprocessen for den næste flerårige finansielle ramme, i overensstemmelse med erklæring 3 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006; |
3. |
mener i henhold til artikel 314, stk. 4 i EUF-traktaten, at det er nødvendigt at have nogle bevillingsreserver for at sætte Kommissionen i stand til at forbedre informationsgennemsigtigheden og gennemførelsen af bevillinger under Sektion III i budgettet, og godkender forslaget til budget for 2011 som ændret ved Rådets holdning; |
4. |
godkender den fælles erklæring om betalingsbevillinger, der er vedføjet denne beslutning som bilag; |
5. |
pålægger sin formand at bekendtgøre, at budgettet er endeligt vedtaget, og drage omsorg for, at det offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende; |
6. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til de øvrige berørte institutioner og de berørte organer. |
(1) EUT L 163 af 23.6.2007, s. 17.
(2) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(3) EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.
(4) Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0086.
(5) Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0205.
(6) Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0372.
(7) Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0433.
Onsdag den 15. december 2010
BILAG
FÆLLES ERKLÆRING OM BETALINGSBEVILLINGER
»Under hensyntagen til den igangværende finanspolitiske konsolideringsindsats i medlemsstaterne er Europa-Parlamentet og Rådet enige om niveauet for betalingsbevillinger for 2011 som foreslået i Kommissionens budgetforslag af 26. november 2010. De anmoder Kommissionen om at fremlægge et ændringsbudget, hvis det viser sig, at bevillingerne på budgettet for 2011 ikke er tilstrækkelige til at dække udgifterne under underudgiftsområde 1a (konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse), underudgiftsområde 1b (samhørighed for vækst og beskæftigelse), udgiftsområde 2 (bevarelse og forvaltning af naturressourcer), udgiftsområde 3 (unionsborgerskab, frihed, sikkerhed og retfærdighed) og udgiftsområde 4 (EU som global partner).
Især anmoder Europa-Parlamentet og Rådet indtrængende Kommissionen om senest ved udgangen af september 2011 at forelægge ajourførte taloplysninger om situationen og overslag over betalingsbevillinger under underudgiftsområde 1b (samhørighed for vækst og beskæftigelse) og udvikling af landdistrikter under udgiftsområde 2 (bevarelse og forvaltning af naturressourcer) samt om, hvis det er nødvendigt, at forelægge et forslag til ændringsbudget med dette ene formål.
Europa-Parlamentet og Rådet vil fastlægge deres holdning til ethvert forslag til ændringsbudget så hurtigt som muligt for at undgå eventuel mangel på betalingsbevillinger. Desuden giver Europa-Parlamentet og Rådet tilsagn om hurtigt at behandle eventuelle overførsler af betalingsbevillinger, herunder på tværs af udgiftsområder i den finansielle ramme, for at anvende de betalingsbevillinger, der er opført på budgettet, bedst muligt og tilpasse dem til den faktiske gennemførelse og de faktiske behov.«