C_2011048DA.01008701.xml

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forbindelserne mellem EU og Canada (initiativudtalelse)

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg besluttede den 26. februar 2009 i henhold til forretningsordenens artikel 29, stk. 2, at udarbejde en initiativudtalelse om:

Det forberedende arbejde henvistes til Den Faglige Sektion for Eksterne Forbindelser, som vedtog sin udtalelse den 3. september 2010.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 465. plenarforsamling den 15.-16. september 2010, mødet den 16. september, enstemmigt følgende udtalelse:

1.1 De europæiske og canadiske civilsamfund har fælles værdier, hvortil også hører de økonomiske værdier, som er kendetegnende for deres samfund i det 21. århundrede. Hvis de står sammen om deres principper, kan det skabe en merværdi for Den Europæiske Union og Canada og dermed det internationale samfund som helhed.

1.2 Derfor bør Canada være en nøglepartner for EU. De eksisterende forbindelser er rimelige, men kan beskrives som uambitiøse. EØSU glæder sig derfor over indledningen af forhandlinger om en omfattende økonomisk og handelsmæssig aftale. Denne aftale åbner store perspektiver, ikke blot for de fremtidige forbindelser mellem EU og Canada, men også for de transatlantiske forbindelser generelt. Man bør huske på, at USA og Canada sammen med Mexico har undertegnet NAFTA-aftalen, og Canada kan således blive en indgangsport til det meget vigtige amerikanske marked.

1.3 EØSU glæder sig over resultaterne af det nylige topmøde mellem EU og Canada, som fandt sted den 6. maj 2010. Hvad angår uenigheden om visumpolitik glæder EØSU sig over, at statslederne har lovet at løse dette spørgsmål, og mener, at Canadas tilsagn om at revidere sin asylpolitik skulle kunne fremme visumudstedelsen til alle borgere fra EU på et fuldt ud gensidigt grundlag.

1.4 EØSU mener, at indføjelsen af specifikke bestemmelser om, at de canadiske provinser, distrikter og civilsamfundsorganisationer skal inddrages i forhandlingerne og give deres samtykke, er af afgørende betydning for, at den indgåede aftale kan gennemføres på effektiv vis. En åbning af markederne for offentlige indkøb er et af de væsentligste interesseområder for EU. Provinserne har meget vidtrækkende beføjelser på dette område, og de bør derfor også på dette punkt inddrages i forhandlingerne. I betragtning af uenigheden mellem de forskellige socioøkonomiske aktører om dette emne anser EØSU det for absolut nødvendigt, at arbejdsmarkedets parter deltager aktivt i forhandlingerne om dette spørgsmål.

1.5 EØSU går ind for, at Europa-Parlamentet går ind i denne proces med passende overvågning og information, mens forhandlingerne står på, og ikke kun med en simpel godkendelse og ratificering af den endelige version, som fastsat i Lissabontraktaten.

1.6 Det ville – når aftalen en gang bliver færdig – være ønskeligt, at den fælles samarbejdskomité EU-Canada får funktioner svarende til dem, der udøves af Det Transatlantiske Økonomiske Råd mellem EU og USA, for at fremme bl.a. den lovgivningsmæssige konvergens mellem EU og Canada.

1.7 EU skal forhandle en ambitiøs aftale på plads, som dækker alle aspekter af handelsrelationerne mellem EU og Canada, herunder offentlige indkøb. I den henseende er der et presserende behov for at tage fat på de reelle forhindringer, som virksomhederne støder mod, ved at harmonisere reguleringen og fjerne tekniske handelshindringer.

1.8 Miljøaspekter og spørgsmål vedrørende bæredygtig udvikling skal indgå i aftalen.

1.9 EØSU er af den opfattelse, at hverken EU eller Canada må lade denne chance for at knytte tættere forbindelser glide dem af hænde, idet begge samfund vil nyde godt heraf. Derfor bør begge parter føre en åben dialog med repræsentanterne for det organiserede civilsamfund, ikke blot under forhandlingerne, men også når det gælder overvågning af gennemførelsen og resultaterne af den fremtidige aftale med det mål løbende at forbedre den.

1.10 EØSU foreslår, at man i forbindelse med aftalen opretter et blandet rådgivende udvalg med deltagelse af det organiserede civilsamfund i henholdsvis EU og Canada. Et sådant organ skal have en rådgivende funktion over for det fælles organ, der vil få det overordnede ansvar for gennemførelsen af aftalen, og vil kunne udarbejde udtalelser på anmodning af det fælles organ på områder, der er omfattet af aftalen. Et sådant rådgivende udvalg kan udformes i stil med andre blandede rådgivende civilsamfundsorganer, hvoraf det seneste eksempel er det blandede rådgivende udvalg, der indgår i associeringsaftalen mellem EU og Mellemamerika fra 2010.

2.1 Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) analyserede forbindelserne mellem Den Europæiske Union (EU) og Canada i 1996 (1). Siden da er der sket meget, hvilket betyder, at baggrunden for disse forbindelser nu er en anden, og at der derfor er behov for denne udtalelse.

2.2 De europæiske og canadiske civilsamfund har fælles værdier, hvortil også hører de økonomiske værdier, som er kendetegnende for deres samfund i det 21. århundrede. Hvis de står sammen om deres principper, kan det resultere i en merværdi for EU og Canada og dermed for det internationale samfund som helhed på områder som økonomi, miljøpolitik, sikkerhed, indvandring osv. Et intensiveret multilateralt samarbejde om emner såsom økonomisk styring, klimaforandringer og konfliktløsning ville ligeledes være hensigtsmæssigt.

2.3 I denne henseende er mange sektorer i deres økonomier komplementære, og begge regioner har fælles økonomiske værdier: dette vil gøre det nemmere at nå til enighed om en aftale. Der blev afholdt et topmøde mellem EU og Canada i Prag den 6. maj 2009, hvor det væsentligste resultat var indledningen af forhandlinger om en omfattende økonomisk og handelsmæssig aftale (Comprehensive Economic and Trade Agreement - CETA) mellem de to parter.

2.4 EØSU glæder sig over, at der er indledt forhandlinger om en aftale, og håber, at denne vil være startskuddet til en ny fase i forbindelserne mellem EU og Canada og fremme samarbejdet til fordel for begge parter. Samtidig vil en sådan aftale sende et klart signal til det internationale samfund om, at såvel EU som Canada afviser protektionisme i disse tider med økonomisk og finansiel krise. Derudover vil det være utænkeligt at gøre et forsøg på at skabe ny fremdrift i de transatlantiske forbindelser uden at inddrage Canada i fuldt omfang.

2.5 Det er værd at påpege, at aftalen, når den er indgået, vil være den første handelsaftale i nyere tid mellem en række lande, som for de flestes vedkommende er OECD-lande, og hvoraf alle står over for store udfordringer, hvad angår økonomisk vækst og jobskabelse. Der er derfor håb om, at aftalen vil skabe et solidt grundlag for såvel en økonomisk, socialt og miljømæssigt bæredygtig udvikling, som høring af civilsamfundet og overvågning af handelsaftalens gennemførelse.

3.1 Den canadiske model for høring af civilsamfundet adskiller sig fra den europæiske. Civilsamfundet høres ad hoc af begge parlamentariske kamre og af de føderale ministre. Sidstnævnte høring er et obligatorisk element i Canadas parlamentariske procedurer, der foreskriver, at det skal godtgøres, at en høring reelt har fundet sted. Det er ligeledes almindelig praksis at høre civilsamfundet på provinsniveau.

3.2 I Canada er ca. 4,6 millioner arbejdstagere (2) tilknyttet en fagforening, hvilket er 26,1 % af alle arbejdstagere. Skønt fagforeningerne har fået over en halv million ekstra medlemmer i løbet af de sidste 10 år som følge af en proportionel stigning i antallet af arbejdspladser, har andelen af arbejdstagere, der er medlem af en fagforening, stort set ikke ændret sig i hele denne periode.

3.3 Den Canadiske Arbejdstagerforening (Canadian Labour Congress - CLC) (3) er det vigtigste nationale talerør for fagbevægelsen. De fleste nationale fagforbund i Canada er medlemmer af CLC, som består af 12 provins- og regionale sammenslutninger samt 136 arbejdstagerråd, der repræsenterer ca. tre millioner organiserede arbejdstagere. CLC arbejder for bedre løn- og arbejdsvilkår, strammere sundheds- og sikkerhedsregler, et retfærdigt skattesystem og sociale programmer, herunder daginstitutioner, sygesikring og pensioner. Forbundet opfordrer ligeledes til etablering af bedre efteruddannelsesprogrammer og jobskabelse.

3.4 Den canadiske sammenslutning af virksomhedsledere (4) (Canadian Council of Chief Executives) er landets største arbejdsgiverorganisation. Den består af 150 administrerende direktører fra de vigtigste canadiske virksomheder og fremtrædende erhvervsfolk fra alle økonomiske sektorer. Organisationens primære mål er at fremføre arbejdsgivernes synspunkter på tre niveauer: i Canada, Nordamerika og på globalt plan. I Canada fokuserer organisationen på nationale spørgsmål, såsom penge- og finanspolitik, miljø, konkurrenceevne, erhvervsret og lovgivning. I Nordamerika arbejder organisationen hovedsageligt med spørgsmål vedrørende den indbyrdes økonomiske afhængighed mellem USA og Canada samt den nordamerikanske frihandelsaftale (NAFTA). Globalt set koncentrerer man sig om internationale skattespørgsmål, handel, investeringer og udviklingspolitik samt bilaterale og multilaterale forbindelser.

3.5 Den Canadiske Sammenslutning af Selvstændige Virksomheder (5) har 105 000 nationale medlemmer fra alle sektorer og repræsenterer SMV'ernes interesser på føderalt, provins- og regionalt niveau. Det Canadiske Handelskammer (6) har også stor indflydelse på nationalt niveau.

3.6 Den Canadiske Forbrugersammenslutning (7) er nok den mest repræsentative organisation i ovennævnte gruppe. Dens vigtigste opgave er at formidle informationer til forbrugerne (8) og samtidigt fremlægge disses synspunkter for regeringen og virksomhederne med henblik på at løse tvister på forbrugerområdet.

3.7 Canada har ligeledes en række landbrugsorganisationer. Den største er Den Canadiske Landbrugsorganisation (Canadian Federation of Agriculture - CFA) (9) med over 200 000 medlemmer. CFA blev grundlagt i 1935 med det formål at tale med én stemme på de canadiske landmænds vegne. Det er en paraplyorganisation, som repræsenterer provinsorganisationer og nationale producentsammenslutninger. Organisationen arbejder for at fremme det canadiske landbrugs og den canadiske fødevaresektors interesser.

3.8 Fiskerisektoren repræsenteres hovedsageligt af Det Canadiske Fiskeriråd (Fisheries Council of Canada - FCC) (10). FCC repræsenterer fiskeriindustrien på nationalt niveau og består af omkring 100 virksomheder, som forarbejder hovedparten af Canadas fisk og skaldyr.

4. Ny fremdrift i forbindelserne mellem EU og Canada: samhandel og politiske forbindelser

4.1 Canada er verdens fjortende største økonomi med et BNP på 1,51 (11) billioner USD. Den dominerende sektor i canadisk økonomi er servicesektoren, der i 2008 udgjorde over 69,6 % (12) af BNP og beskæftigede trefjerdedele af den canadiske arbejdsstyrke (13).

4.2 Det anslås, at Canadas handelsbalance i 2009 vil udvise et underskud på 34,309 mia. USD, mens der i 2008 var et overskud på 7,606 mia. De største eksportartikler er: biler og reservedele, industrielt maskineri, fly, telekommunikationsudstyr, kemiske produkter, plastik og kunstgødning. Ifølge en fælles EU-Canada-rapport fra 2009 er hver femte arbejdsplads i Canada handelsrelateret.

4.3 De formelle relationer mellem EU og Canada daterer sig fra 1959, hvor der blev undertegnet en samarbejdsaftale om fredelig udnyttelse af atomkraft. Siden da har de to parter undertegnet en række aftaler og erklæringer. I tråd med den nye transatlantiske dagsorden, der blev indgået med USA i 1995, vedtog man på EU/Canada-topmødet i december 1996 en fælles politisk erklæring og en handlingsplan med det dobbelte formål at udvikle bilaterale politiske og økonomiske relationer og fremme samarbejdet om multilaterale emner. Denne plan indeholdt også bestemmelser om halvårlige topmøder med henblik på en evaluering af og videreudvikling af de bilaterale forbindelser.

4.4 Canada og EU har meget betydelige økonomiske forbindelser. I 2009 beløb varehandlen mellem de to parter sig til 40,2 mia. EUR (14), og handelen med kommercielle tjenesteydelser (eksklusiv offentlige tjenesteydelser) var på 18,8 mia. Derudover har tendensen i de seneste år stort set været positiv, idet EU's vareeksport til Canada er steget fra 21,1 til 22,4 mia. EUR i perioden fra 2000 til 2009, mens EU's import fra Canada faldt fra 19 til 17,8 mia. EUR i samme periode. EU's overskud i varehandlen er dermed steget fra 2,1 mia. til 4,7 mia. EUR gennem det sidste årti. EU's vigtigste eksportartikler til Canada er lægemidler, motorkøretøjer og flymotorer. I den anden retning eksporterer Canada hovedsageligt fly, diamanter, jernmalm, lægemidler og uran. I 2009 havde EU ligeledes et overskud på 2,5 mia. EUR i handlen med tjenesteydelser.

4.5 En af EU's væsentligste interesser på det økonomiske område er liberalisering af markedet for offentlige indkøb. Mens canadiske virksomheder har fri adgang til det europæiske marked for offentlige indkøb, idet såvel Canada som EU har underskrevet WTO-aftalen om offentlige indkøb (GPA, 1994), nyder europæiske virksomheder ikke samme vilkår i Canada. Provinserne styrer områder som energi, miljø, transport og sundhed. Det er dermed indlysende, at det er vigtigt at inkludere dette aspekt i forhandlingerne med det formål at nå frem til en tilfredsstillede aftale til økonomisk gavn for EU. I starten af året undertegnede Canada en handelsaftale med USA, hvor man åbnede markedet for offentlige indkøb på subregionalt niveau. Canada fremsatte dette forslag som et svar på de protektionistiske tiltag »Buy America«, som USA har truffet for at stimulere sin egen økonomi. Aftalen viser, at provinserne er villige til at tillade international konkurrence på deres markeder for offentlige indkøb.

4.6 De bilaterale forbindelser mellem EU og Canada baserer sig grundlæggende på følgende instrumenter:

4.7 Generelt må det siges, at forbindelserne mellem Canada og EU er fremragende. De vigtigste områder, hvor der er politiske gnidninger mellem Canada og EU, er Arktis, det europæiske forbud mod handel med sælprodukter og det canadiske visumkrav for borgere fra visse EU-medlemsstater.

For det første rejser den forestående åbning af sejlruter i Det Nordlige Ishav en række suverænitetsspørgsmål, eftersom man ikke tidligere har anset det for muligt at udnytte dette område kommercielt. Det skønnes, at denne region kan rumme 20 % af verdens olie- og gasreserver ud over at give mulighed for nye meget attraktive alternative handelsruter. Manglen på multilateral lovgivning eller regulering er et spørgsmål, som bør tages op på mellemlangt sigt, før der opstår uenighed eller strid om den territoriale suverænitet. I december 2009 opstillede Rådet for Den Europæiske Union tre hovedmål for EU's arktiske politik: 1) beskyttelse og bevarelse af Arktis i forståelse med dets befolkning, 2) fremme af bæredygtig udnyttelse af ressourcerne og 3) bidrag til den multilaterale forvaltning af Arktis baseret på De Forenede Nationers Havretskonvention (Convention on the Law of the Sea – UNCLOS).

For det andet kræver Canada visum for borgere fra Tjekkiet, Rumænien og Bulgarien med henvisning til misbrug i forbindelse med asylansøgninger fra borgere fra disse lande. Da EU's visumpolitik er baseret på gensidighed, er det nødvendigt hurtigt at finde en løsning, før EU ser sig nødsaget til at træffe forholdsregler af samme art. Bulgarien og Rumænien arbejder på at opfylde de kriterier, som Canada har opstillet for visumfritagelse. For Tjekkiets vedkommende har Canada endnu ikke taget konkrete skridt i retning af ophævelse af visumkravet. Canada begrunder dette med mangel på beskyttelse mod falske asylansøgninger. I dag er en reform af lovgivningen under udarbejdelse, men der vil gå nogen tid, før den når frem til Parlamentet.

4.8 EØSU glæder sig således over resultaterne af det nylige topmøde mellem EU og Canada den 6. maj 2010, hvor statslederne lovede at løse dette spørgsmål, og det mener, at Canadas vilje til at revidere sin asylpolitik skulle kunne lette løsningen af visumspørgsmålet for alle borgere fra EU.

5. Evaluering af den omfattende økonomiske og handelsmæssige aftale mellem EU og Canada

5.1 Den 6. maj 2009 blev det på topmødet mellem EU og Canada i Prag besluttet at indlede forhandlinger for at nå frem til en omfattende økonomisk og handelsmæssig aftale.

5.2 En undersøgelse af omkostninger og fordele ved et tættere økonomisk partnerskab mellem EU og Canada, som blev gennemført i fællesskab af EU og Canada, konkluderede, at begge parter vil få større gavn af at ophæve tolden, liberalisere handelen med tjenesteydelser og begrænse de ikke-toldmæssige hindringer for varer og investeringer.

5.3 Ifølge denne rapport vil de områder, der egner sig bedst for aftalen, være handel med varer, sundheds- og plantesundhedsspørgsmål, tekniske handelshindringer, handelsfremme, toldprocedurer, grænseoverskridende handel med tjenesteydelser, investeringer, offentlige indkøb, reguleringssamarbejde, intellektuel ejendomsret, fysiske personers bevægelighed, konkurrencepolitik, institutionelle forpligtelser og tvistbilæggelse samt bæredygtig udvikling. Ikke-handelsrelaterede hindringer og regulering er nogle af de vigtigste spørgsmål, som vil blive taget op under forhandlingerne.

5.4 Liberaliseringen af handelen med varer og tjenesteydelser mellem begge parter vil kunne give en vækst på 20 % i den bilaterale handel. Desuden skønnes det, at EU syv år efter ikrafttrædelsen af en aftale med disse karakteristika vil opnå en stigning i sin realindkomst på 11,6 mia. EUR, mens stigningen for Canadas vedkommende vil være på 8,2 mia. EU's samlede eksport til Canada ventes at stige med 24,3 %, eller 17 mia. EUR, og den canadiske eksport med 20,6 %, eller 8,6 mia. EUR, i perioden indtil 2014.

5.5 Undersøgelsen anslår, at der er en margen for udvidelse af samarbejdet via forsknings- og teknologisamarbejde på grundlag af en fælles forskningsdagsorden, især på strategiske områder såsom energi og miljø, rene kulstofteknologier samt kulstofopsamling og –lagring, bioenergi, elproduktion og intelligente elforsyningsnet.

5.6 Andre aftaleområder, hvor samarbejdet kan udvides, er f.eks. sikkerhed, socialsikringsspørgsmål, et system for samarbejde om ækvivalens af erhvervskvalifikationer og samarbejde inden for Den Nordatlantiske Fiskeriorganisation.

5.7 Hvad handelen angår, synes toldaspekterne ikke at give anledning til problemer i forhandlingerne. Et vigtigt spørgsmål i forhandlingerne vil være lovgivningsharmonisering, eftersom lovrammerne fremover vil få større betydning end nogensinde før i kraft af, at økonomien bliver mere og mere baseret på tjenesteydelser og udenlandske investeringer. Ikke desto mindre kan ordningen med delt lovgivningskompetence mellem den føderale stat, provinserne og distrikterne blive en hindring i forhandlingerne om dette punkt i aftalen.

5.8 Derfor er provinserne blevet draget direkte ind i forhandlingerne, idet EU går ind for, at de skal være med. Den ansvarlige for forhandlingerne er den føderale regerings repræsentant, men der vil kunne opstå uoverensstemmelser på områder med delt kompetence eller enekompetence, såvel mellem provinserne som i forhold til den føderale regering.

5.9 Canada råder ikke over et egentligt indre marked. Såvel den føderale regering som provinserne forstår nødvendigheden af at skabe et indre marked, men for indeværende er der kun en stærk politisk vilje hertil. Den økonomiske verdenskrise tilskynder dog Canada til hurtigst muligt at indgå en aftale, som kan give landet andre afsætningsmarkeder ud over USA.

5.10 Hvad angår de mere følsomme områder er bilsektoren det vigtigste konfliktområde af handelsmæssig art mellem EU og Canada. Derimod er der gode relationer på fiskeriområdet, og det vil ikke være et dominerende emne i forhandlingerne. På energiområdet ønsker EU at diversificere sine energiforsyningsleverandører, og det overvejes at forhandle om en særlig aftale om energi, men endnu er der kun tale om et forslag. Andre områder, hvor de europæiske virksomheder har problemer, når de skal gøre forretninger med Canada, er luftfart, bankvirksomhed og offentlige indkøb. EU og Canada er også uenige om tilgangen til geografiske oprindelsesbetegnelser og landbrugsspørgsmål.

5.11 På det miljømæssige område må den føderale regering og provinserne endnu fastlægge en fælles holdning, især angående emissionen af drivhusgasser. Provinserne har forskellige holdninger: mens Quebec, Ontario, British Columbia og Manitoba er med i »Western Climate Initiative« og har truffet foranstaltninger til at afbøde og tilpasse sig klimaændringen, står Alberta og Newfoundland, hvis økonomier er stærkt afhængige af olieproduktion, uden for dette initiativ. Dette spørgsmål er stadig ikke løst, og det er usandsynligt, at denne del af forhandlingerne munder ud i en bindende aftale om dette spørgsmål, men det må under alle omstændigheder ikke må føre til indtagelse af holdninger, som skaber vilkår, der stiller de europæiske virksomheder ufordelagtigt i konkurrencen. Canada har dog givet tilsagn om at investere i rene energiteknologier og i etablering af et bilateralt samarbejde om en atomenergistrategi.

6.1.1 De europæiske arbejdsgivere (BUSINESSEUROPE) anmoder om ophævelse af told- og ikke-toldmæssige hindringer uden at undtage nogen toldposition; meget større adgang til offentlige indkøb på alle niveauer (nationalt og subnationalt); forpligtelse til lovgivningsmæssig konvergens inden for prioriterede sektorer; stærkere beskyttelse af den intellektuelle ejendomsret (inkl. beskyttelse af oprindelsesbetegnelser, især for alkoholiske drikke); en procedure for tvistbilæggelse; større erhvervsmæssig mobilitet, herunder gensidig anerkendelse af eksamensbeviser for virksomhedernes ansatte og visse faggrupper, såsom sygeplejersker og advokater.

6.1.2 Aftalen åbner nye muligheder for forretninger mellem to partnere, som har sammenlignelige udviklingsniveauer og nogenlunde samme handelspolitiske tilgang. Velstanden er nært forbundet med en økonomisk politik, som bygger på handelsliberalisering og tiltrækning af direkte udenlandske investeringer. Det er nu mere vigtigt end nogensinde at holde markederne åbne, eftersom dette er en vigtig tilskyndelse til konkurrence, innovation og vækst.

6.1.3 Erhvervslivet er overbevist om, at multilaterale regler er bedst egnede til at styre den internationale handel, men mener også, at man kan gå videre via mere ambitiøse bilaterale aftaler, som gør det muligt at gå hurtigere til værks med at få fjernet handelshindringerne, især de ikke-toldmæssige, for handel med tjenesteydelser samt investeringer.

6.1.4 En ambitiøs og vidtrækkende aftale mellem EU og Canada vil bidrage til at styrke de økonomiske forbindelser mellem de to parter, som gennem de seneste år er blevet intensiveret ikke alene via eksporten, men også i kraft af mere komplicerede operationer inden for servicesektoren og etablering af virksomheder.

6.1.5 Aftalen vil tilskynde til at øge de bilaterale økonomiske transaktioner og varebevægelser. Forhandlingerne bør føre til, at der skabes forretningsmuligheder i sektorer, hvor virksomhederne klart har vist deres konkurrenceevne på globalt plan, såsom energi, især fornyelige energikilder, forvaltning af infrastruktur, finansielle tjenesteydelser, byggeri, miljøtjenester og –teknologi samt telekommunikation.

6.1.6 Det generelle mål er at skabe flere muligheder med færre hindringer, det vil sige at give virksomhederne nye forretningsmuligheder ved at fjerne hindringerne for eksport af varer, tjenesteydelser og kapital.

6.1.7 Aftalen vil bidrage afgørende til større integration mellem Den Europæiske Unions og Canadas økonomier og dermed fremme det økonomiske opsving hos begge parter i disse krisetider gennem udvidelse af handels- og investeringsstrømmene.

6.1.8 Den internationale handel kan og bør spille en fremtrædende rolle som drivkraft for vækst og udvikling på verdensplan, og derfor bør handelspolitikken – gennem åbning af markederne – være et vigtigt element i EU's økonomiske politik.

6.2.1 De europæiske og internationale fagforeninger (EPSU, EFS og IFS) har udarbejdet anbefalinger vedrørende arbejdstagernes rettigheder og opfyldelsen af ILO's grundlæggende konventioner om arbejdstagerrettigheder nr. 98 (kollektive forhandlinger), nr. 138 (mindstealder), nr. 94 (arbejdsklausuler i offentlige kontrakter) og nr. 29 (tvangsarbejde) samt andre elementer i anstændigt arbejde. De kræver, at begge parter afgiver regelmæssige rapporter om fremskridtene i opfyldelsen af disse forpligtelser. De minder således om, at Den Canadiske Arbejdstagerforening (Canadian Labour Congress) ofte har klaget til ILO over overtrædelse af arbejdskonventionerne i Canada på provinsielt niveau. Skønt den føderale lovgivning sikrer arbejdstagerne organisationsfrihed, pålægger lovgivningen i provinserne begrænsninger af fagforeningsrettighederne i hele landet, hvilket ILO har kritiseret.

6.2.2 Begge parter bør også forpligte sig til at overholde OECD's standarder for multinationale virksomheder og ILO's trepartserklæring om multinationale virksomheder og socialpolitik og ikke sænke arbejdsnormerne for at tiltrække udenlandske investeringer.

6.2.3 Den Europæiske Faglige Sammenslutning (EFS) så gerne, at aftalen kommer til at indeholde et solidt kapitel om bæredygtig udvikling, herunder en bindende mekanisme, som sikrer overholdelse af de grundlæggende arbejdskonventioner.

6.2.4 Endvidere anmoder EPSU om, at aftalen beskytter de nuværende og fremtidige offentlige tjenesteydelser, og det bør derfor sikres, at de er omfattet af en national regulering.

6.2.5 På de canadiske fagforbunds vegne støtter Den Canadiske Arbejdstagerforening varmt, at man anvender offentlige indkøb til at opfylde sociale, miljømæssige og økonomiske udviklingsmål og er derfor modstander af, at der åbnes op for offentlige indkøb, så de såkaldte Crown Corporations og subføderale myndigheder bliver omfattet.

6.2.6 Den Canadiske Arbejdstagerforening er ligeledes dybt bekymret for, at eventuelle tvister mellem investorer og stater kan udgøre en trussel for offentlige tjenesteydelser og indenlandsk lovgivning, samt for følgerne af en for restriktiv beskyttelse af intellektuel ejendomsret, særligt hvad angår prisen på lægemidler.

6.2.7 Der bør være en bindende mekanisme, gennem hvilken arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne i såvel Canada som EU kan kræve indgriben fra regeringernes side.

6.2.8 Der anmodes om oprettelse af et forum for handel og bæredygtig udvikling, som skal høre arbejdstagere, arbejdsgivere og de øvrige civilsamfundsorganisationer på afbalanceret vis. De canadiske fagforeninger er af den opfattelse, at høringsprocessen i dag foregår på erhvervslivets præmisser.

6.2.9 De kræver også indførelse af vægtige klausuler om overholdelse af multilaterale aftaler om miljøet, herunder Kyoto-protokollen. Denne del af aftalen bør efter deres mening omfatte overholdelse af konventionerne om menneskerettigheder, herunder politiske og borgerlige rettigheder, hvilket er meget vigtigt for den sociale dimension af bæredygtig udvikling.

6.3.1 Landbrugssektoren kræver, at EU's forhandlere tager hensyn til de følsomme produkter på dette område. Hvad angår oprindelsesregler anbefaler de, at aftalen med Sydkorea tages som forbillede. Mælkesektoren er af afgørende betydning, og det forventes, at der skabes nye afsætningsmuligheder for de europæiske producenter. I kødsektoren er EU's interesser defensive, og der kræves kvoter for svinekød, fjerkræ, æg og æggeprodukter. Landbruget har meget offensive interesser, når det gælder korn, især hvede, og modsætter sig en forhøjelse af Canadas kvote. Det ville ligeledes være hensigtsmæssigt, at den canadiske regering underretter Verdenshandelsorganisationen om bestemmelser, som kan indebære handelshindringer, således at Komitéen for Tekniske Handelshindringer kan undersøge deres forenelighed, som i tilfældet med den canadiske lov C-32 om ingredienser i tobaksprodukter.

6.3.2 Med hensyn til almen og faglig uddannelse minder EØSU om, at muligheden for samarbejde mellem EU og Canada på dette område blev nævnt allerede i fælleserklæringen fra november 1990. I 2006 udvidede EU og Canada aftalen til området videregående uddannelse, erhvervsuddannelse og unge for perioden 2006-2013. Der er således tale om den første bilaterale aftale undertegnet af EU, hvori der nævnes samarbejde til gavn for unge uden for området videregående uddannelse. Det ser dog ikke ud til, at denne aftale er blevet fulgt op med en passende finansiering. EØSU beder om, at disse foranstaltninger bliver finansieret på passende vis, og at der ligeledes ydes finansiel bistand til de mange socialarbejdere, der beskæftiger sig med børn og unge i EU, og som ville være rede til at deltage i udveksling af erfaringer og fælles aktiviteter sammen med tilsvarende organisationer i Canada.

7. Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs holdning til den omfattende økonomiske og handelsmæssige aftale

7.1 EØSU støtter udvidelsen og liberaliseringen af samhandelen og bifalder således indledningen af forhandlinger om aftalen mellem EU og Canada. Det beklager dog, at Doha-runden slog fejl, og understreger sin præference for den multilaterale vej og afvisning af handelsprotektionisme.

7.2 EØSU bakker op om ethvert skridt til at løse de få stridspunkter, som endnu findes i de bilaterale spørgsmål (adgang til Arktis, visumpligt, handel med sælprodukter), og minder om vigtigheden af denne aftale for at fremme EU's handel med hele den nordamerikanske region inden for NAFTA. I denne forbindelse anbefaler det, at Europa-Parlamentet sikres mulighed for at overvåge alle etaper af forhandlingerne om aftalen for dermed at fremme denne institutions endelige godkendelse af aftalen.

7.3 EØSU glæder sig over de fremragende forbindelser mellem EU og Canada og opfordrer begge parter til at udnytte disse forbindelser til at styrke deres alliancer med multilaterale formål på det politiske område, såsom beslutsomme tiltag og konkrete foranstaltninger til gavn for genopretning af verdensøkonomien, ikke-spredning af atomvåben, klimaændring og fælles krisestyring (fredsmissioner, naturkatastrofer).

7.4 EØSU er en kraftig fortaler for den europæiske model med social dialog og civil dialog. Det insisterer derfor på nødvendigheden af at lytte til og aktivt inddrage arbejdsmarkedets parter og det organiserede civilsamfund i forhandlingsprocessen om aftalen og i den efterfølgende gennemførelse af den.

7.5 EØSU mener, at den fremtidige aftale bør omfatte oprettelse af et blandet rådgivende udvalg EU-Canada med deltagelse af repræsentanter for det organiserede civilsamfund, som skal have til opgave at fremme dialog og samarbejde om økonomiske, sociale og miljømæssige aspekter af forbindelserne mellem EU og Canada, som måtte blive aktuelle i forbindelse med gennemførelsen af aftalen. Eftersom der ikke findes nogen institutionel modpart, som repræsenterer det canadiske civilsamfund, foreslår EØSU, at man sammen med de canadiske civilsamfundsorganisationer undersøger, hvorledes deres deltagelse i dette fremtidige udvalg bedst kan tilrettelægges.

Bruxelles, den 16. september 2010

Mario SEPI

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) Udtalelse EXT/142 »Forbindelserne mellem EU og Canada«, Bruxelles den 27. november 1996.

(8) Andre forbrugerorganisationer i Canada er: »Consumers Council of Canada«, »Society of Consumer Affairs Professionals of Canada« (SOCAP), »Option consommateurs« og »Union des consommateurs«.

(11) Beregnet til 1,3 i 2009 og 1,4 i 2008. IMF. World Economic Outlook Database. Oktober 2009.

(13) Kilde: Instituto Español de Comercio Exterior – ICEX (Det spanske udenrigshandelsinstitut).