7.12.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 377/131

—

der henviser til sin beslutning af 22. maj 2008 om en ny dyresundhedsstrategi for Den Europæiske Union (2007-2013) (1),

—

der henviser til sin beslutning af 5. maj 2010 om evaluering og analyse af handlingsplanen for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd 2006-2010 (2),

—

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/99/EF af 17. november 2003 om overvågning af zoonoser og zoonotiske agenser, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2160/2003 af 17. november 2003 om bekæmpelse af salmonella og andre bestemte fødevarebårne zoonotiske agenser,

—

der henviser til den fælles udtalelse om antimikrobiel resistens (AMR) med fokus på zoonotiske infektioner fra Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC), Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) og Den Videnskabelige Komité for Nye og Nyligt Identificerede Sundhedsrisici (VKNNPS), EFSA Journal 2009; 7(11):1372,

—

der henviser til spørgsmål til mundtlig besvarelse (O-000048/2011 - B7-0304/2011) af 1. marts 2011 til Kommissionen om antibiotikaresistens,

—

der henviser til WHO-rapporten "The Medical Impact Of the Use of Antimicrobials In Food Animals" (den medicinske virkning af at bruge antimikrobielle stoffer i dyr beregnet til fødevarer),

—

der henviser til sin beslutning om forslag til Rådets henstilling om forsigtig anvendelse af antimikrobielle stoffer i humanmedicin (3),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5, og artikel 110, stk. 2,

A.

der henviser til, at antimikrobiel resistens er et spørgsmål om dyresundhed for Europas husdyrsektor, særlig når behandlinger slår fejl, og at der allerede er udstedt retningslinjer for forsigtig anvendelse af antimikrobielle stoffer i flere medlemsstater, hvilket har ført til en nedgang i anvendelsen af disse stoffer,

B.

der henviser til, at husdyrsektoren (produktionen af mejerivarer, oksekød, kød fra svin og fjerkræ, æg samt mælk og kød fra får og geder) spiller en betydningsfuld rolle i Europas landbrugsøkonomi,

C.

der henviser til, at landbrugernes primære mål er at holde deres husdyr sunde og produktive gennem godt landmandskab (hygiejne, ordentligt foder, fornuftigt husdyrhold og ansvarlig håndtering af dyresundheden),

D.

der henviser til, at dyrene på trods af de forholdsregler, landbrugerne træffer, alligevel kan blive syge og få brug for behandling,

E.

der henviser til, at antimikrobielle stoffer anvendt på den rette måde er et nyttigt redskab til at hjælpe landbrugerne med at holde deres husdyr sunde og produktive og sikre dyrenes velbefindende,

F.

der henviser til, at Europas husdyrsektor fremover skal kunne stole på sikkerheden og effektiviteten af antimikrobielle behandlinger,

G.

der henviser til, at der ved administration af antibiotika både til dyr og til mennesker bør tages højde for den potentielle trussel om antimikrobiel resistens,

H.

der henviser til, at en væsentlig del af de antimikrobielle stoffer ordineres til dyr, og at antimikrobiel resistens påvirker både mennesker og dyr og både kan overføres fra mennesker til dyr og fra dyr til mennesker, hvorfor dette virkelig er et tværgående anliggende, der kræver en koordineret tilgang på EU-plan,

I.

der henviser til, at antimikrobiel resistens hos mennesker ofte skyldes forkert dosering af antibiotisk medicin, ukorrekte behandlinger samt at patogener konstant udsættes for antimikrobielle stoffer på hospitaler,

J.

der henviser til, at overførsel af patogene bakterier, som bærer på gener for antimikrobiel resistens, udgør en særlig trussel for mennesker, såsom landbrugere og landbrugsmedarbejdere, som er i daglig kontakt med dyrene,

K.

der henviser til, at høje belægningsgrader af dyr kan medføre højere sygdomsrater, og at forkert anvendelse af antimikrobielle stoffer til dyr generelt må anses for en risikofaktor, der kan føre til, at der opstår resistens med konsekvenser folke- og dyresundheden,

L.

der henviser til, at det muligvis endnu ikke er tilstrækkelig klart belyst, hvilken rolle dyrene, de animalske fødevarer og de resistente bakterier, der forekommer i husdyrhold, spiller for overførelsen af antimikrobiel resistens til mennesker og de potentielle farer, der følger heraf,

M.

der henviser til, at anvendelse af antimikrobielle stoffer på subterapeutiske niveauer i længere perioder generelt skaber større risiko for at antimikrobiel resistens udvikles og/eller forøges eller spredes i sammenligning med terapeutiske behandlinger,

N.

der henviser til, at anvendelse af antimikrobielle stoffer på subterapeutiske niveauer er forbudt i EU,

O.

der henviser til, at en nedsat anvendelse af antimikrobielle stoffer på længere sigt vil medføre lavere omkostninger både for landbrugerne og for samfundet som helhed, forudsat at effektiviteten af disse stoffer bibeholdes,

P.

der henviser til, at overdreven og unødig anvendelse af biocider også kan bidrage til udvikling af antimikrobiel resistens,

Q.

der henviser til, at kemisk dekontaminering af slagtekroppe, hvilket er forbudt i Europa, også kan bidrage til udvikling af antimikrobiel resistens,

R.

der henviser til, at fødevarer kan vise sig at være en vigtig vektor for overførsel af antimikrobiel resistens,

S.

der henviser til, at dyr, der ikke anvendes i fødevareproduktionen, såsom selskabsdyr, også kan fungere som formidlere og fremme overførslen af antimikrobiel resistens, idet der henvises til, at antimikrobielle lægemidler, der er tiltænkt mennesker, anvendes til andre formål end det, der er anført på etiketten,

T.

der henviser til, at det i dag forekommer uladsiggørligt at have et moderne husdyrhold uden mulighed for anvendelse af nogen form for antimikrobielle stoffer til sygdomsbehandling, men at en god dyresundhed og en rationel og ansvarlig anvendelse af antimikrobielle stoffer vil kunne bidrage til at forebygge udbredelsen af antimikrobiel resistens,

U.

der henviser til, at antimikrobiel resistens hos dyr er forskellig fra den ene art til den anden og fra den ene form for husdyrhold til den anden,

V.

der henviser til, Europa-Parlamentet i sin beslutning af 5. maj 2010 om evaluering og analyse af handlingsplanen for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd 2006-2010 understregede forbindelsen mellem dyresundhed og folkesundhed og indtrængende opfordrede Kommissionen og medlemsstaterne til at tackle det voksende problem med antimikrobiel resistens i dyr på en ansvarlig måde,

W.

der henviser til, at Europa-Parlamentet særligt opfordrede Kommissionen til at indsamle og analysere data om anvendelsen af dyresundhedsprodukter, herunder antimikrobielle stoffer, med henblik på at sikre en effektiv anvendelse af sådanne produkter,

1.

glæder sig over Kommissionens og dens agenturers indsats med hensyn til fælles dataindsamling på dette område, især initiativet i 2009 til oprettelse af ESVAC (europæisk overvågning af veterinært forbrug af antimikrobielle stoffer); beklager, at ikke alle medlemsstater endnu har tilsluttet sig ESVAC-netværket og opfordrer til, at flere lande gør dette; opfordrer Kommissionen til at stille tilstrækkelige finansielle ressourcer til rådighed for ESVAC-netværket, således at det kan udføre sine opgaver; opfordrer Kommissionen til straks at tilvejebringe de nødvendige lovgivningsmæssige rammer for at give medlemsstaterne myndighed til at foretage en effektiv dataindsamling;

2.

opfordrer Kommissionen til at stræbe efter en dataindsamling, der er harmoniseret og sammenlignelig, også med aktiviteter, der finder sted i tredjelande, såsom USA;

3.

erkender, at en korrekt indsamling og analyse af sammenlignelige data vedrørende salg af veterinærmidler - og den efterfølgende anvendelse af sådanne produkter på dyr - er et vigtigt første skridt; understreger behovet for at få et samlet billede af, hvornår, hvor, hvordan og til hvilke dyr der i dag faktisk anvendes antimikrobielle stoffer, uden at landbrugere eller andre dyreejere pålægges yderligere finansielle eller administrative byrder;

4.

understreger, at der ikke blot skal indsamles data, men at de også skal analyseres ordentligt, og resultaterne udnyttes i praksis, samt at de nødvendige foranstaltninger skal træffes både på EU-niveau og medlemsstatsniveau, idet der også tages hensyn til forskellen mellem dyrearter og mellem forskellige former for husdyrhold;

5.

anerkender, at sådanne data skal ses i den rette kontekst, da landbrugspraksis og -intensitet er forskellig fra den ene medlemsstat til den anden;

6.

efterlyser mere forskning i nye antimikrobielle stoffer samt i andre alternativer (vaccination, biosikkerhed, resistensavl) og evidensbaserede strategier for at undgå og begrænse smitsomme sygdomme hos dyr; betoner betydningen af EU's forskningsrammeprogrammer i denne henseende; understreger i den forbindelse vigtigheden af at udvikle systemer for husdyrhold, der mindsker behovet for ordinering af antimikrobielle stoffer;

7.

opfordrer til, at forskningsressourcer fra såvel human- som veterinærsiden koordineres bedre gennem oprettelsen af et netværk bestående af eksisterende forskningsinstitutter;

8.

efterlyser forskning i, hvilken rolle dyr, animalsk foder, bæredygtige produktionssystemer, herunder robuste racer, dyrs levealder, forbedret besætningsstyring, tidlig sygdomsforebyggelse, motion, adgang til friland, lavere belægningsgrader og andre forhold, som sikrer, at dyrenes biologiske behov opfyldes, spiller for overførelsen af antimikrobiel resistens til mennesker og de potentielle farer, der følger heraf;

9.

opfordrer medlemsstaterne til at foretage en regelmæssig, systematisk overvågning af og kontrol med antimikrobiel resistens hos såvel dyr, der anvendes i fødevareproduktionen, som hos selskabsdyr, uden at landbrugere eller andre dyreejere pålægges yderligere finansielle eller administrative byrder; understreger behovet for harmoniserede data herunder oplysninger om risikofaktorer, der skal være let tilgængelige fra en enkelt indgangsportal; understreger behovet for årlige indberetninger fra medlemsstaterne med data, som gør det muligt at sammenligne på europæisk plan;

10.

opfordrer til, at de fremtidige budgetter for Levnedsmiddel- og Veterinærkontoret (FVO) og Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) afspejler det øgede behov for yderligere inspektioner og analyser på dette område;

11.

opfordrer alle interessenter til at erkende deres ansvar for at forhindre både udvikling og udbredelse af antimikrobiel resistens inden for deres respektive aktivitetsområder såsom veterinærmedicin og husdyrhold;

12.

foreslår, at der oprettes en harmoniseret overvågning af antimikrobiel resistens i indikatorbakterier (som E. coli og E. enterococci) med støtte i videnskabelig rådgivning;

13.

understreger, at det endelige mål er at bevare antimikrobielle stoffer som et virksomt middel til bekæmpelse af sygdomme hos såvel dyr som mennesker, idet man begrænser anvendelsen af antimikrobielle stoffer til det strengt nødvendige;

14.

opfordrer til en forsigtig og ansvarlig anvendelse af antimikrobielle stoffer til dyr samt bedre information til dyrlæger og landbrugere for at bremse udviklingen af antimikrobiel resistens; opfordrer til udveksling af bedste praksis, såsom accept af retningslinjer for forsigtig anvendelse af antimikrobielle stoffer, som vigtige redskaber til at bekæmpe udviklingen af antimikrobiel resistens;

15.

opfordrer til, at der fastlægges en god praksis for husdyrbrug, der minimerer risikoen for udvikling af antimikrobiel resistens; understreger, at denne praksis især skal gælde for unge dyr, der er bragt sammen fra forskellige avlere hvilket forøger risikoen for overførbare sygdomme;

16.

opfordrer medlemsstaterne og Levnedsmiddel- og Veterinærkontoret til at sikre en bedre kontrol med overholdelsen af forbuddet mod at anvende af antimikrobielle stoffer som vækstfremmere fra 2006;

17.

opfordrer Kommissionen til at arbejde hen imod et internationalt forbud mod antimikrobielle stoffer som vækstfremmere i dyrefoder samt at tage dette emne op i sine bilaterale forhandlinger med tredjelande som f.eks. USA;

18.

opfordrer Kommissionen til at vurdere og overvåge, hvordan medlemsstaterne gennemfører og anvender den relevante eksisterende europæiske lovgivning om antimikrobielle stoffer;

19.

opfordrer Kommissionen til inden for rammerne af EU's strategi for dyresundhed at udvikle en bred flerårig handlingsplan mod antimikrobiel resistens; mener, at en sådan handlingsplan bør omfatte alle dyr under EU's strategi for dyrevelfærd, herunder selskabsdyr, og understreger den logiske forbindelse mellem dyresundhed og anvendelsen af antimikrobielle stoffer samt forbindelsen mellem dyre- og folkesundhed;

20.

mener, at denne handlingsplan bør omfatte en detaljeret gennemgang af de forskellige måder, hvorpå antimikrobielle stoffer anvendes profylaktisk, med henblik på at afgøre stridsspørgsmål om, hvad der er rutinemæssig profylakse, og hvad der er acceptabel profylakse;

21.

der henviser til, at forarbejdet animalsk protein fra ikke-drøvtyggere udviser væsentlige dyresundhedsmæssige og ernæringsmæssige fordele, som kunne bidrage væsentligt til afbalancerede diæter for enmavede dyr, herunder opdrættede fisk, og samtidig bidrage til at reducere anvendelsen af antimikrobielle stoffer, og anmoder derfor Kommissionen om at ophæve de nuværende restriktioner under betingelser, som sikrer et maksimalt niveau af fødevaresikkerhed;

22.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.