11.12.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 380/84

—

der henviser til sin beslutning af 20. juni 2007 (1) om finansieringen af det europæiske program for satellitbaseret radionavigation (Galileo) under den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 og den flerårige finansielle ramme 2007-2013,

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 683/2008 af 9. juli 2008 om den videre gennemførelse af de europæiske satellitbaserede navigationsprogrammer (Egnos og Galileo) (2),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 912/2010 af 22. september 2010 om oprettelse af Det Europæiske GNSS-agentur (3),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse "Handlingsplan vedrørende applikationer for det globale satellitnavigationssystem (GNSS)" (KOM(2010)0308),

—

der henviser til Det Europæiske GNSS-Agenturs rapport om GNSS-markedet (oktober 2010),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse ”Gennemgang af EU's budget” (KOM(2010)0700),

—

der henviser til Kommissionens rapport “Midtvejsevaluering af de europæiske programmer for satellitbaseret radionavigation” (KOM(2011)0005),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 48,

—

der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelser fra Udenrigsudvalget samt Budgetudvalget (A7-0165/2011),

A.

der henviser til, at Europa-Parlamentet konsekvent har givet sin fulde støtte til det europæiske globale satellitnavigationssystem (GNSS), der gennemføres gennem Galileo- og Egnos-programmerne og sigter på at forbedre dagligdagen for borgerne i Europa, sikre Europas selvstændighed og uafhængighed og opnå en betydelig andel i det verdensomspændende højteknologiske marked, der er afhængigt af satellitbaseret navigation,

B.

der henviser til, at EU i øjeblikket er afhængig af det amerikanske globale positioneringssystem (GPS), og har aktiviteter til en værdi af omkring 7 % af BNP, der er afhængige af det,

C.

der henviser til, at Galileo forventes at give klare fordele i forhold til GPS, såsom forbedret nøjagtighed, global integritet, autentificering og garanterede tjenester, samtidig med at det giver EU strategisk autonomi,

D.

der henviser til, at det globale GNSS-marked vokser eksplosivt og forventes at nå op på omkring 150 mia. EUR i 2020, hvoraf mindre end 20 % er genereret i EU,

E.

der henviser til, at Egnos allerede anvendes på daglig basis af 80 000 europæiske landmænd, og for nyligt er blevet certificeret til anvendelse inden for den civile luftfart, og at certificeringen til anvendelse inden for søtransport forventes at følge inden for en nær fremtid,

F.

der henviser til, at Galileo sigter mod at blive det teknologisk mest avancerede, mest hypermoderne GNSS-system i verden, der kan sætte den globale standard for fremtiden ved anvendelse af en høj koncentration af videnskab, avanceret teknologi og veluddannede menneskelige ressourcer og bidrage til EU-industriens innovation og konkurrenceevne,

G.

der henviser til, at Egnos og Galileo vil skabe 60 mia. EUR i indirekte fordele for EU's økonomi og samfund i form af forbedret vej- og luftfartssikkerhed, mindsket luftforurening og pesticidforbrug, nye job og offentlig sikkerhed, og vil give meget mere valuta for pengene sammenlignet med andre sammenlignelige investeringer,

H.

der henviser til, at hastigheden, hvormed tjenesterne gøres tilgængelige, er en afgørende faktor for Galileo, hvis det europæiske system snarest mulig skal blive et alternativt GNSS-referencesystem af betydning, i betragtning af forskellige internationale aktørers gradvise opbygning af fire globale og to regionale satellitnavigationssystemer,

I.

der henviser til, at det oprindelige offentlig-private partnerskab til finansiering af GNSS-programmerne mislykkedes, hvilket i 2007 førte til beslutningen om at fuldføre disse programmer ved finansiering udelukkende fra EU-budgettet (3,4 mia. EUR til definitions-, validerings- og etablerings- og ibrugtagningsfasen frem til 2013), hvorved programmerne blev rent EU-ejede, og Galileo og Egnos dermed de første store EU-ejede projekter af denne type,

J.

der henviser til, at Galileo er et civilt system under civil kontrol, og at enhver brug af dets tjenester skal overholde international rumret, EU-traktaterne og principperne i FN-pagten og -traktaterne,

K.

der henviser til, at øgede programomkostninger, bl.a. som følge af unøjagtige omkostningsoverslag og omkostningsstyringsstrategier, kun tillader det nuværende budget at finansiere opstillingen af den indledende operative kapacitet (IOC), bestående af 18 satellitter;

L.

der henviser til, at Kommissionen må fremlægge en klar vurdering af alle de tekniske muligheder, der kan komme på tale, og de dermed forbundne omkostninger og fordele, inden der træffes beslutning om yderligere finansielle forpligtelser fra EU-budgettet i den næste flerårige finansielle ramme;

1.

glæder sig over Kommissionens rapport, som redegør for dette vigtige flagskibsinitiativs nuværende situation og fremtidige udfordringer,

2.

beklager dog den forsinkede offentliggørelse af midtvejsvurderingen, der alt for længe har skabt usikkerhed omkring projektets generelle fremskridt og dets finansielle situation, hvilket er skadeligt for markedets optagelse af GNSS-applikationer og for den offentlige støtte,

3.

opfordrer i betragtning af den nuværende situation Kommissionen til at ajourføre den strategiske rammeaftale for GNSS (C(2008)8378) for at fremme gennemsigtigheden, herunder de vigtigste tiltag, det forventede budget og den tidsfrist, der er nødvendig for at nå målene,

4.

opfordrer Kommissionen til - for at umuliggøre fremtidige overskridelser - at indføre stringente politikker for omkostnings- og risikobegrænsning, herunder de nødvendige politikker til at holde satellitopsendelsesomkostningerne under kontrol, foreslår, at Kommissionen gør sig bekendt med de hidtidige konklusioner og til dette formål anvender uafhængige eksperter, herunder repræsentanter for industrien, for i væsentlig grad at forbedre effektiviteten af projektstyringen;

5.

opfordrer Kommissionen til at gennemføre de anbefalede foranstaltninger til risikobegrænsning, såsom indkøb fra to leverandører ved indkøb af alle kritiske arbejdspakker, for at være i stand til at overholde den ambitiøse tidsplan, idet der tages hensyn til det reelle konkurrenceniveau på de relevante markeder samt den politiske vilje til at opretholde opsendelseskapacitet i Europa i fremtiden, som afspejlet bl.a. i resolutionen fra det syvende møde i Rumrådet den 25. november 2010;

6.

mener, at den indledende operative kapacitet, der vil være i stand til at levere indledende tjenester baseret på 18 satellitter, bør være gennemført senest ved starten af 2014 for at sikre, at Galileo rent faktisk bliver den anden GNSS-konstellation i modtageudstyrsfabrikanternes bevidsthed, opfordrer i denne sammenhæng indtrængende Kommissionen til snarest muligt at opsende de 4 valideringssatellitter (In-Orbit Validation-satellitterne) for at kunne udarbejde en klar køreplan for opsendelsen af de resterende 14 satellitter, og at indgå aftale om de endelige arbejdspakker,

7.

er overbevist om, at målet om en fuld operativ kapacitet (FOC) baseret på en konstellation af 27 satellitter plus et passende antal reservesatellitter og en tilstrækkelig jordinfrastruktur er en forudsætning for at opnå merværdi af Galileo i forhold til autentificering, høj præcision og uafbrudt service, og dermed høste de økonomiske og samfundsmæssige fordele; mener, at det er nødvendigt med klar og entydig støtte fra alle EU-institutioner til gennemførelsen af FOC for at overbevise brugere og investorer om EU's langsigtede engagement; opfordrer Kommissionen til at sende et positivt signal om dette til markedet;

8.

beklager, at der ikke er blevet stillet forslag om yderligere finansiering til dette program gennem revidering af den nuværende flerårige finansielle ramme, hvilket har ført til yderligere forsinkelser, ekstra omkostninger og muligvis tabet af et "mulighedernes vindue"; mener på baggrund heraf, at FOC bør nås senest inden starten af 2018, hvilket ifølge Kommissionen vil kræve en ekstrafinansiering på 1,9 mia. EUR og årlig finansiering på ca. 800 mio. EUR til at dække driftsomkostningerne fra 2014 og fremover; opfordrer Kommissionen til aktivt at forfølge alle eventuelle økonomiske effektivitetsbesparelser og indføre en passende finansieringsstruktur (under hensyntagen til bl.a. indtægterne fra Galileos kommercielle tjenester) for at begrænse den nødvendige supplerende finansiering;

9.

fremhæver, at den nuværende EU-finansiering til F&U inden for GNSS er begrænset til blot 15 mio. EUR om året; advarer om, at det kan gå ud over andre F&U-programmer, hvis der trækkes ekstra finansiering til disse aktiviteter ud af det nuværende rammeprogram (RP7); mener, at der i fremtiden bør ydes mere finansiering under RP8 og gennem andre foranstaltninger, der kan lette udviklingen af GNSS-baserede produkter og tjenester;

10.

understreger, at der er behov for at øge finansieringen med henblik på at styrke udviklingen af GNSS-applikationer og -tjenester, hvilket er afgørende for at sikre, at de infrastrukturinvesteringer, som Galileo repræsenterer, udnyttes fuldt ud, og at Galileo-systemet udvikles til sin fulde kapacitet;

11.

er stærkt overbevist om, at der kun kan sikres yderligere finansiering til GNSS, hvis der skabes betydelig mere opmærksomhed blandt beslutningstagere og i den bredere offentlighed om de fordele, GNSS skaber for EU's økonomi og for samfundet; bifalder skabelsen af konkrete initiativer såsom den årlige "Galileo Masters"-idékonkurrence, hvortil der var 350 indsendte bidrag fra 44 lande i 2010, Galileo-konkurrencen for børn og GNSS-innovationsprisen;

12.

opfordrer indtrængende Kommissionen og EU's GNSS-tilsynsmyndighed til at lægge mange flere kræfter i at skabe opmærksomhed omkring GNSS blandt potentielle brugere og investorer, fremme anvendelsen af GNSS-baserede tjenester og identificere og koncentrere efterspørgslen efter disse tjenester i Europa; understreger i denne sammenhæng, at Galileo er af offentlig interesse på EU-niveau og dermed har berettiget krav på finansiering gennem offentlige midler;

13.

opfordrer Kommissionen og tilsynsmyndigheden til via egnede udbud, bevidstgørelseskampagner og teknologioverførselsmekanismer at henvende sig til nationale myndigheder og SMV'er, der beskæftiger sig med rumteknologi, som potentielle slutbrugere af GNSS-applikationer, og lægger samtidig vægt på vigtigheden af at opretholde balancen mellem Europas regioner;

14.

opfordrer Kommissionen til aktivt at inddrage regioner i verden, hvor indførelsen af den europæiske GNSS-teknologi og dens applikationer kan hjælpe markedsudviklingen, såsom Latinamerika, Sydøstasien eller Afrika;

15.

støtter Kommissionen i dens bestræbelser på at sikre Galileos kompatibilitet og interoperabilitet med andre satellitnavigationssystemer og dens stræben efter global standardisering; opfordrer i denne sammenhæng indtrængende Kommissionen og medlemslandene til at tage alle tilgængelige midler i brug for hurtigt at løse de nuværende kompatibilitetsproblemer med Kina;

16.

understreger rumpolitikkens og GNSS-programmets strategiske betydning for viljen til at indføre en reel europæisk industripolitik baseret på konkrete projekter, der tilfører borgerne og virksomhederne håndgribelige fordele; opfordrer i denne sammenhæng Kommissionen til at anerkende den vigtige rolle, satellitnavigation kan spille, og at integrere den i udviklingen af alle andre relevante fællesskabspolitikker;

17.

påpeger, at det er vigtigt med langsigtet stabilitet for at minimere yderligere forsinkelser, bekostelige konstruktionsændringer og destabilisering af brugerbasen; opfordrer i denne sammenhæng Kommissionen til hurtigt at fremlægge lovforslag vedrørende det fremtidige niveau af service, finansiering og styring af GNSS-programmerne; mener endvidere, at det er helt afgørende at sikre bibeholdelsen af relevant knowhow og erhvervet ekspertise, for at sikre, at programmerne er veldrevne;

18.

opfordrer Kommissionen til at lade den planlagte konsekvensanalyse, der gennemføres inden for rammerne af det kommende lovforslag, omfatte klare og fyldestgørende oplysninger om:

19.

mener, at Galileo og Egnos som europæiske programmer, der er ejet af EU og er af væsentlig interesse for offentligheden i EU, hovedsageligt bør finansieres over EU-budgettet; mener, at alle mulige finansieringskilder, herunder innovative finansieringsformer, bør undersøges som supplement til bidragene fra EU-budgettet; understreger, at budgetmæssige ad hoc-nødløsninger som dem, der er set førhen, sandsynligvis sætter strategiske, store EU-projekters succes og værditilvækst på spil og undergraver det politiske momentum omkring dem; mener derfor, at der må udarbejdes en sund, global og langsigtet løsninger for finansieringen af dem; foreslår, at der afsættes et forudbestemt årligt beløb på EU's budget (til finansiering af den resterende Galileo-infrastruktur samt driftsomkostningerne); påpeger, at de skønnede tal, der indgår i midtvejsevalueringen for perioden efter 2013, kun er vejledende, og opfordrer Kommissionen til at fremlægge en detaljeret specificering af de forventede finansielle behov inden sommeren 2011 for at øge projektets ansvarlighed, forudsigelighed og gennemsigtighed;

20.

mener, at uforudsete ekstraudgifter bør finansieres over EU-budgettet, uden at bringe andre eksisterende programmer i fare; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at overveje muligheden af at oprette en Galileo-reservefond, der kan anvendes til at dække sådanne uforudsete udgifter;

21.

mener, at GNSS's langsigtede styrings- og administrationsstruktur bør regulere opgave- og ansvarsfordelingen mellem Kommissionen, GNSS-tilsynsmyndigheden og Den Europæiske Rumorganisation (ESA) og andre relevante emner, såsom passende omkostningsdeling, mekanismen for indtægtsdeling, ansvarsordningen, prispolitikken og den private sektors eventuelle deltagelse i og bidrag til GNSS-programmerne; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til hurtigt at komme videre med den igangværende overvejelse om fremtidige ledelsesordninger for systemets drift, tage ansvaret for den langsigtede drift og tilpasning af infrastrukturen, sikre leveringen af vedvarende data og tjenester til brugere og maksimere mulighederne for udvikling af kommercielle tjenester;

22.

understreger betydningen af, at en langsigtet ledelses- og administrationsstruktur for GNSS er fuldt gennemsigtig, finansielt sund og ansvarlig og administreres så forsvarligt som muligt; bemærker i denne forbindelse, at der på regelmæssig basis bør koordineres med Rådet og Europa-Parlamentet, og at denne koordinering bør omfatte dybdegående orienteringer;

23.

opfordrer Kommissionen til at etablere passende mekanismer til at sikre, at GNSS-baserede tjenester og applikationer, både privat- og statsregulerede tjenester er forenelige med borgernes grundlæggende rettigheder, såsom privatlivets fred og databeskyttelse;

24.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og ESA.