5.2.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 33/201

—

der henviser til sin beslutning af 16. december 2010 om årsberetningen om menneskerettighederne i verden 2009 og EU's menneskerettighedspolitik (1),

—

der henviser til Indonesiens valg til De Forenede Nationers Menneskerettighedsråd (UNHRC) i maj 2011, og til, at UNHRC-medlemmer er forpligtet til at opretholde de højeste standarder for fremme og beskyttelse af menneskerettighederne,

—

der henviser til Indonesiens formandskab for ASEAN i 2011, ASEAN-charteret, der trådte i kraft den 15. december 2008, og oprettelsen af ASEAN's mellemstatslige Kommission for Menneskerettigheder den 23. oktober 2009,

—

der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, som Indonesien ratificerede i 2006,

—

der henviser til kapitel 29 i den indonesiske grundlov, der garanterer religionsfrihed,

—

der henviser til artikel 156 og 156, litra a), i den indonesiske straffelov, der forbyder blasfemi, kætteri og religiøs ærekrænkelse,

—

der henviser til præsidentielt dekret nr. 1/PNPS/1965 om forebyggelse af blasfemi og religionsmisbrug,

—

der henviser til EU-erklæringen af 8. februar 2011 om de nylige angreb og drab på ahmadier i Banten-provinsen,

—

der henviser til Partnerskabs- og samarbejdsaftalen (PCA) mellem EU og Indonesien og den første runde af menneskerettighedsdialogen inden for disse rammer, som fandt sted i juni 2010 i Jakarta,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 122, stk. 5,

A.

der henviser til, at Indonesien er verdens største overvejende muslimske nation, og at der værnes om Indonesiens tradition for pluralisme, kulturel harmoni, religionsfrihed og social retfærdighed i den nationale ideologi "Pancasila",

B.

der henviser til, at der har været en betydelig stigning i forekomsten af angreb mod religiøse mindretal, især ahmadier, der betragter sig selv som muslimer, men også mod kristne, buddhister og progressive organisationer i civilsamfundet,

C.

der henviser til, at den indonesiske minister for religiøse anliggender efter forbuddet mod udbredelse af den ahmadi-muslimske lære i 2008 gentagne gange har opfordret til indførelse af et totalt forbud mod det ahmadiyya-muslimske samfund, et skridt der allerede er blevet taget af tre provinser, Vestjava, Sydsulawesi og Vestsumatra; der henviser til, at en hob på mindst 1 500 personer overfaldt 20 ahmadi-muslimer i Cikeusik, i Banten-provinsen den 6. februar 2011, dræbte tre af dem og sårede flere andre alvorligt, hvilket udløste en fordømmelse og et krav om en undersøgelse fra Indonesiens præsidents side,

D.

der henviser til, at hundredvis af mennesker i kølvandet på dette angreb den 8. februar 2011 satte ild til tre kirker og angreb en præst i den centrale by på Java, Temanggung, efter at en kristen, der var anklaget for at krænke islam, blev idømt fem års fængsel, i stedet for at blive dømt til døden, som angriberne havde forventet, og henviser til at Det indonesiske Kirkeråd har registreret 430 angreb mod kristne kirker i løbet af de seneste seks år,

E.

der henviser til, at over 150 personer allerede er blevet arresteret eller tilbageholdt i henhold til artikel 156 og 156, litra a), i den indonesiske straffelov, og at der er beviser for, at lokale vedtægter vedrørende blasfemi, kætteri og religiøs ærekrænkelse bliver brugt af ekstremister til at slå ned på religionsfrihed og til at vække spændinger og vold samfundene imellem,

F.

der henviser til, at den indonesiske forfatningsdomstol den 19. april 2010 stadfæstede lovene om blasfemi og kætteri, og afviste den anmodningen om deres ophævelse, der var blevet indgivet af fire prominente islamiske lærde og mindst syv indonesiske civilsamfunds- og menneskerettighedsorganisationer, og som var støttet af mindst 40 andre organisationer,

G.

der henviser til at navnlig den nationale menneskerettighedskommission har offentliggjort troværdige rapporter om krænkelser af menneskerettighederne begået af medlemmer af sikkerhedsstyrkerne i Indonesien, herunder tortur og andre former for mishandling og unødvendig og overdreven brug af magt, i særdeleshed på øerne Papua og Maluku, og at de ansvarlige sjældent stilles til regnskab for en uafhængig domstol,

1.

glæder sig over den fælles erklæring af 24. maj 2011 fra præsidenten, formanden for Repræsentanternes Hus, formanden for det regionale Repræsentanternes Råd, formanden for Folkets Rådgivende Forsamling, retspræsidenterne for højesteret og forfatningsdomstolen og andre højtstående embedsmænd, der kræver efterlevelse af "Pancasila"-ideologien og beskyttelse af pluralismen;

2.

understreger de fremskridt, Indonesien har gjort indenfor indførelse af demokrati og retsstatsprincipper i de seneste år, og lægger stor vægt på at opretholde og uddybe de harmoniske forbindelser mellem EU og Indonesien på mange områder, som afspejlet i partnerskabs- og samarbejdsaftale mellem EU og Indonesien;

3.

glæder sig over Indonesiens løfter forud for dets valg til UNHRC den 20. maj 2011, herunder om ratificering af alle de vigtigste menneskerettighedsinstrumenter, navnlig Den internationale konvention om beskyttelse af alle personer mod tvungen forsvinding;

4.

udtrykker alvorlig bekymring over episoderne med vold mod religiøse minoriteter, især ahmadi-muslimer, kristne, bahá'íer og buddhister; er bekymret over, at krænkelser af religionsfriheden underminerer de menneskerettigheder, der er garanteret i den indonesiske forfatning, herunder forbuddet mod diskrimination og ytrings-, menings- og forsamlingsfrihed;

5.

opfordrer den indonesiske regering, navnlig ministeren for religiøse anliggender, og den indonesiske dommerstand til at sikre, at retsstatsprincipperne gennemføres og efterleves, og at gerningsmændene til religiøst betinget vold og had bliver retsforfulgt;

6.

udtrykker dyb bekymring over de lokale vedtægter vedrørende blasfemi, kætteri og religiøs ærekrænkelse, som er åbne for misbrug, og over det fælles ministerielle dekret fra 2008, der forbyder udbredelse af den ahmadiyya-muslimske lære, og opfordrer de indonesiske myndigheder til at ophæve eller revidere dem;

7.

glæder sig over det det arbejde, det indonesiske civilsamfund, herunder muslimske, kristne og sekulære tænketanke, menneskerettighedsorganisationer og kontraekstremismeorganisationer, har udført for at fremme pluralisme, religionsfrihed, religiøs harmoni og menneskerettigheder;

8.

opfordrer indtrængende den indonesiske regering til at følge anbefalingerne fra FN's højkommissær for menneskerettigheder, og navnlig at indbyde FN's særlige rapportør for religions- og trosfrihed til at besøge landet;

9.

glæder sig over den undersøgelse, der blev gennemført af det dødbringende angreb på Ahmadiyya-samfundet i det vestlige Java i februar 2011, som har ført til, at regionale og provinsielle politichefer er blevet erstattet, at der er blevet rejst anklager mod ni politifolk for pligtforsømmelse og at 14 andre personer er blevet stillet for retten for begåede forbrydelser, og opfordrer til uafhængig overvågning af de sigtedes retssager for at sikre, at retfærdigheden sker fyldest for alle involverede parter;

10.

opfordrer de indonesiske myndigheder til at undersøge påstande om menneskerettighedskrænkelser begået af medlemmer af sikkerhedsstyrkerne, og at retsforfølge dem, der findes skyldige, herunder personer med kommandoansvar;

11.

opfordrer til øjeblikkelig og betingelsesløs løsladelse af alle samvittighedsfanger, der er blevet anholdt og sigtet alene på grundlag af deres engagement i en fredelig politisk protest, hvilket er i modstrid med ånden i loven om særlig uafhængighed fra 2001, der har indrømmet indbyggerne på Papua og Maluku og andre etniske og religiøse mindretal ret til at udtrykke deres kulturelle identitet;

12.

opfordrer EU-delegationen og medlemsstaternes diplomatiske missioner til fortsat nøje at overvåge menneskerettighedssituationen, navnlig i følsomme områder såsom Papua, Molukkerne og Aceh;

13.

understreger betydningen af at inkludere en menneskerettighedsdimension med særlig fokus på religionsfrihed og respekt for minoriteter i den politiske dialog inden for rammerne af partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem EU og Indonesien;

14.

opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at støtte det indonesiske civilsamfund og menneskerettighedsorganisationerne, der aktivt fremmer demokrati, tolerance og fredelig sameksistens mellem forskellige etniske og religiøse grupper;

15.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Indonesiens regering og parlament, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, ASEAN's mellemstatslige menneskerettighedskommission og FN's Menneskerettighedsråd.