BEGRUNDELSE

1.           BAGGRUND FOR FORSLAGET

Den 29. juni 2011 vedtog Kommissionen et forslag til den næste flerårige finansielle ramme for perioden 2014-2020: Et budget for Europa 2020[1]. I sit forslag slog Kommissionen fast, at samhørighedspolitikken bør forblive et væsentligt element af den næste finansielle pakke og understregede dens centrale rolle i gennemførelsen af EU 2020-strategien[2].

Kommissionen foreslog derfor en række vigtige ændringer til den måde, hvorpå samhørighedspolitikken udformes og gennemføres. Blandt forslagets vigtigste kendetegn er, at koncentrere bevillingerne på et mindre antal prioriteter, som hænger bedre sammen med Europa 2020-strategien, at fokusere på at nå resultater, at overvåge de fremskridt, der gøres i retning af aftalte mål, at øge anvendelsen af betingelser og at forenkle leveringen.

Denne forordning fastsætter bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og ophæver forordning (EF) nr. 1083/2006. Den er inspireret af det arbejde, der er iværksat siden offentliggørelsen af den fjerde rapport om samhørighed i maj 2007, som skitserede de vigtigste udfordringer, som regionerne står over for i de næste årtier, og samtidig igangsatte debatten om den fremtidige samhørighedspolitik. Den 9. november 2010 vedtog Kommissionen den femte samhørighedsrapport, som er en analyse af de sociale og økonomiske udviklingstendenser og opstiller retningslinjer for den fremtidige samhørighedspolitik.

Samhørighedspolitikken er det vigtigste investeringsinstrument til støtte for Unionens nøgleprioriteter, der er nedfældet i Europa 2020-strategien. Det er fordi, den fokuserer på de lande og regioner, hvor behovet er størst. Det har været en af de største succeser i EU, når det gælder om at hæve levestandarden for alle Unionens borgere. Det sker ikke kun ved at hjælpe fattige medlemsstater og regioner at udvikle sig og vokse, men også gennem dens rolle i integrationen i det indre marked, hvis størrelse giver markeds- og stordriftsfordele til alle dele af EU, rige som fattige, store som små. Kommissionens evaluering af tidligere udgifter til samhørighedspolitikken har vist mange eksempler på merværdi og vækst- og jobskabende investeringer, som ikke ville have fundet sted uden støtte fra EU-budgettet. Men resultaterne viser også virkningerne af spredning og manglende prioritering. På et tidspunkt, hvor de offentlige ressourcer er knappe, og vækstfremmende investeringer er mere nødvendige end nogensinde før, har Kommissionen besluttet at foreslå væsentlige ændringer af samhørighedspolitikken.

EFRU har til formål at styrke den økonomiske og sociale samhørighed i EU ved at korrigere de ubalancer, der findes mellem EU's regioner. EFRU yder støtte til regional og lokal udvikling ved at medfinansiere investeringer i F&U og innovation, klimaforandrings- og miljøforanstaltninger, erhvervsstøtte til SMV, tjenester af fælles økonomisk interesse, telekommunikations-, energi- og transportinfrastrukturer, sundheds- og uddannelsesinfrastrukturer og sociale infrastrukturer samt bæredygtig byudvikling.

2.           RESULTAT AF HØRINGER AF INTERESSENTER OG KONSEKVENSANALYSE

2.1.      Høringer og ekspertrådgivning

Ved udarbejdelsen af forslagene er der taget hensyn til resultaterne af de offentlige høringer om 5. situationsrapport om økonomisk og social samhørighed, gennemgangen af EU-budgettet[3], forslagene til den flerårige finansielle ramme[4], den femte samhørighedsrapport[5] og konsultationerne efter vedtagelsen af rapporten.

Den offentlige høring om den femte samhørighedsrapports konklusioner fandt sted mellem den 12. november 2010 og den 31. januar 2011. Der indkom 444 bidrag i alt. Respondenterne var medlemsstaterne, de regionale og lokale myndigheder, arbejdsmarkedets parter, organisationer med europæisk sigte, ngo 'er, borgere og andre interessenter. Den offentlige høring stillede en række spørgsmål om den fremtidige samhørighedspolitik. Et resumé af resultaterne blev offentliggjort den 13. maj 2011[6].

Resultaterne af de efterfølgende evalueringer, der er foretaget for programmerne for 2000-2006, og en bred vifte af undersøgelser og ekspertrådgivning blev anvendt som input. Der blev også modtaget ekspertrådgivning fra gruppen af højtstående eksperter vedrørende samhørighedspolitikkens fremtid, der er sammensat af eksperter fra de nationale forvaltninger, og som afholdt 10 møder mellem 2009 og 2011.

Resultaterne af den offentlige høring om den femte samhørighedsrapport viser, at der er generel enighed om at koncentrere finansieringen. Der er dog en vis betænkelighed vedrørende afgørelser om koncentration, som ikke træffes på det rette niveau. Mange bidrag fremhæver navnlig behovet for fleksibilitet og nødvendigheden af at tage hensyn til særlige territoriale forhold. Herudover udtrykte flere interessenter bekymring for, at hvis prioriteterne begrænses for meget på EU-niveau, så vil der ikke være den nødvendige fleksibilitet til at formulere passende regionale udviklingsstrategier.

2.2.      Konsekvensanalyse

Valgmulighederne blev vurderet, især i forbindelse med EFRU-bidraget til to offentlige goder:

– bidraget til beskæftigelse, F&U og innovation gennem virksomhedsstøtte

– investeringerne i grundlæggende infrastruktur (f.eks. transport-, energi-, miljø-, social- og sundhedsinfrastrukturer).

Andre områder, hvor EFRU yder et vigtigt bidrag til EU's offentlige goder, blev ikke behandlet, da de successive evalueringer og den akademiske forskning ikke har konstateret særlige problemer inden for disse områder for så vidt angår EFRU's interventionsområde.

Med hensyn til virksomhedsstøtte kan det hævdes, at en sådan støtte, især i form af tilskud, er vigtigst for små virksomheder til innovative aktiviteter og i områder med industriel tilbagegang, hvor der sker strukturelle ændringer. Det er mindre indlysende at investere i store virksomheder, mindre innovative områder og regioner, som er attraktive for investorer uden støtten. Det er fornuftigt at finansiere infrastruktur i mindre udviklede områder, hvor de offentlige myndigheder ikke har tilstrækkelige midler til investeringer, og hvor investeringsomkostningerne ikke kan tjenes hjem igen, fordi befolkningen har en lav indkomst. Det er langt mindre fornuftigt at investere i grundlæggende infrastruktur i mere udviklede regioner.

De undersøgte valgmuligheder inkluderer bl.a. status quo-situationen, ændringer for at gøre støtten mere målrettet, og en mulighed, som ville være betydelig mere restriktiv i forhold til de nuværende finansieringsmuligheder. Muligheden med øget målrettethed blev valgt, hvilket øger finansieringens efficiens, effektivitet og EU-merværdi, men samtidig giver regionerne tilstrækkelig fleksibilitet med hensyn til investeringer og mindsker risikoen for, at aktiviteter, der kræver finansiering, ligger uden for anvendelsesområdet.

3.           FORSLAGETS JURIDISKE INDHOLD

Den europæiske regionalpolitik spiller en vigtig rolle, når det gælder at mobilisere lokale aktiver og fokusere på udviklingen af det forhåndenværende potentiale.

Artikel 174 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) opfordrer til handling fra Den Europæiske Union til at styrke sin økonomiske, sociale og territoriale samhørighed og fremme en harmonisk udvikling i hele EU ved at mindske forskellene mellem regionernes udviklingsniveau og fremme udviklingen i mindre gunstigt stillede regioner.

Målet om økonomisk, social og territorial samhørighed fremmes gennem tre EU-fonde. Som fastsat i artikel 176 i TEUF er formålet med EFRU at fremme udviklingen og den strukturelle tilpasning af regioner med efterslæb og af industriområder i nedgang.

Ifølge artikel 174 i TEUF skal der blandt de berørte områder lægges særlig vægt på landdistrikter, områder i en industriel overgangsproces og områder, der lider af alvorlige naturbetingede eller demografiske ulemper af permanent art, bl.a. de nordligste meget tyndt befolkede områder samt ø-områder, grænseoverskridende områder og bjergområder.

Ifølge artikel 349 i TEUF skal der vedtages specifikke foranstaltninger for at tage hensyn til den strukturelle sociale og økonomiske situation i regionerne i den yderste periferi, som forværres af visse specifikke træk, som alvorligt hæmmer disse regioner i deres udvikling. Disse specifikke foranstaltninger skal omfatte betingelser for adgang til strukturfondene.

Timingen af den fornyede gennemgang af EU-støtte til at fremme samhørighed hænger sammen med forslaget til en ny flerårig finansiel ramme, jf. Kommissionens arbejdsprogram.

Som EU 's budgetrevision har fremhævet: "EU's budget skal anvendes til finansiering af EU's offentlige goder, foranstaltninger, som medlemsstaterne og regionerne ikke kan finansiere selv, eller hvis det kan sikre bedre resultater"[7]. Forslaget til retsakten overholder subsidiaritetsprincippet, eftersom opgaverne for EFRU er fastsat i traktaten, og politikken gennemføres i overensstemmelse med princippet om delt forvaltning og under hensyntagen til den institutionelle kompetence i medlemsstaterne og regionerne.

Retsakten og typen af foranstaltning (dvs. finansiering) er begge defineret i TEUF, som er retsgrundlaget for strukturfondene, og som bestemmer, at strukturfondenes opgaver, prioriterede mål og organisation fastsættes i forordninger.

4.           VIRKNING FOR BUDGETTET

Kommissionens forslag til en flerårig finansiel ramme regner med et beløb på 376 mia. EUR til økonomisk, social og territorial samhørighed i perioden 2014-2020.

Foreslået budget 2014-2020 || Mia. EUR

Konvergensregioner Overgangsregioner Konkurrenceevneregioner Territorialt samarbejde Samhørighedsfonden Ekstra tildeling til tyndtbefolkede områder og randområder || 162,6 39 53,1 11,7 68,7 0,926

Connecting Europe-faciliteten inden for transport, energi og informations- og kommuni­kationsteknologier (ikt) || 40 (med yderligere 10 mia. EUR øremærket i Samhørighedsfonden)

*Alle tal i faste 2011-priser

Kommissionens forslag fastsætter mindsteandele til Den Europæiske Socialfond (ESF) for hver kategori af regioner med henblik på at øge fondenes bidrag til indsatsen for at virkeliggøre hovedmålsætningerne i Europa 2020-strategien. Med disse andele kommer ESF som helhed til at tegne sig for mindst 25 % af budgettet til samhørighedspolitikken, dvs. 84 mia. EUR. Dette betyder, at der maksimalt er 183,3 mia. EUR til rådighed for EFRU for perioden 2014-2020.

5.           Resumé af indholdet af den foreslåede forordning

Den foreslåede forordning fastlægger anvendelsesområdet for EFRU, og definerer også en negativliste over aktiviteter, som ikke vil være støtteberettigede. Forordningen fastsætter prioriteter for hvert tematisk mål.

Overgangsregionerne og de mere udviklede regioner vil blive pålagt at anvende størstedelen af midlerne fra samhørighedsfinansieringen (undtagen ESF) på energieffektivitet og vedvarende energi, fremme af små og mellemstore virksomheders konkurrenceevne og innovation. Mindre udviklede regioner vil kunne anvende deres andel af midlerne til en bredere vifte af mål, der afspejler deres bredere udviklingsbehov. Den mekanisme, der foreslås:

– Mindst 80 % af ressourcerne fokuseres på energieffektivitet og vedvarende energi, forskning og innovation og SMV-støtte i mere udviklede regioner og overgangsregioner, og mindst 20 % heraf skal gå til energieffektivitet og vedvarende energi. Da der fortsat er omstruktureringsbehov i regioner, som ikke længere hører under konvergensmålet, nedsættes mindsteandelen her til 60 %.

– Mindst 50% af ressourcerne fokuseres på energieffektivitet og vedvarende energi, forskning og innovation og SMV-støtte i mindre udviklede regioner, og mindst 6 % heraf skal bruges til energieffektivitet og vedvarende energi.

Den foreslåede forordning fastsætter en øget fokus på bæredygtig byudvikling. Den øgede fokus skal nås gennem øremærkning af et minimum på 5 % af EFRU 's midler til bæredygtig byudvikling, oprettelse af en byudviklingsplatform til at fremme kapacitetsopbygning og udveksling af erfaringer og vedtagelse af en liste over byer, hvor integrerede aktioner for bæredygtig byudvikling vil blive gennemført.

Den foreslåede forordning har til formål at bidrage til, at finansieringen bliver mere resultatorienteret, ved at fastlægge fælles indikatorer vedrørende fysisk output og resultater vedrørende det endelige mål for finansieringen.

I forslaget til forordning nævnes behovet for at lægge særlig vægt på operationelle programmer til særlige vanskeligheder i områder med alvorlige og permanente naturbetingede eller demografiske ulemper.

Endelig indeholder den foreslåede forordning særlige bestemmelser for anvendelsen af de specifikke yderligere tildelinger til regionerne i den yderste periferi.

2011/0275 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om særlige bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og målet om investeringer i vækst og beskæftigelse og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1080/2006

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 178 og 349,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[8],

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget[9],

efter den almindelige lovgivningsprocedure og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Ifølge traktatens artikel 176 skal Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) bidrage til at udligne de største regionale skævheder i Fællesskabet. EFRU bidrager således til at mindske forskellen mellem de forskellige regioners udviklingsniveau og afstanden til de mindst begunstigede regioner, herunder landdistrikter og byer, industriområder i tilbagegang samt områder med alvorlige og permanente naturbetingede eller demografiske ulemper såsom øer, bjergområder, tyndt befolkede områder og grænseregioner.

(2) De bestemmelser, som er fælles for EFRU, Den Europæiske Socialfond (ESF) (i det følgende benævnt "strukturfondene") og Samhørighedsfonden, er fastlagt i forordning (EU) nr. […]/2012 af […] om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, som er omfattet af den fælles strategiske ramme, om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1083/2006[10] [den generelle forordning].

(3) Der bør fastsættes særlige bestemmelser om, hvilken type aktiviteter der kan støttes af EFRU under de tematiske mål, der er fastlagt i forordning (EU) nr. […]/2012 [den generelle forordning]. Samtidig bør udgifter uden for EFRU's anvendelsesområde defineres og præciseres, herunder for så vidt angår nedbringelsen af drivhusgasemissioner i anlæg, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF[11].

(4) For at imødekomme EFRU's særlige behov og i overensstemmelse med Europa 2020-strategien[12], hvor samhørighedspolitikken bør støtte behovet for at opnå intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, er det nødvendigt at fastlægge EFRU-specifikke aktioner som "investeringsprioriteter" for de enkelte tematiske mål, der er fastsat i artikel 9 i forordning (EU) nr. […]/2012 [den generelle forordning].

(5) EFRU bør bidrage til Europa 2020-strategien og dermed sikre større koncentration af EFRU-støtte på Unionens prioriteter. Alt efter, hvilken kategori region der modtager støtte, bør EFRU-støtten koncentreres på forskning og innovation, små og mellemstore virksomheder og modvirkning af klimaforandringer. Koncentrationsgraden bør tage hensyn til den pågældende regions udviklingsniveau og de specifikke behov i regioner, hvor BNP pr. indbygger i perioden 2007-2013 var mindre end 75 % af det gennemsnitlige BNP for EU-25 i referenceperioden.

(6) Der bør fastlægges fælles indikatorer til brug ved evalueringen af programgennemførelsen, inden medlemsstaterne udarbejder deres operationelle programmer. Indikatorerne bør suppleres med programspecifikke indikatorer.

(7) Inden for rammerne for en bæredygtig udvikling af bymiljøet anses det for nødvendigt at understøtte integrerede foranstaltninger til at afhjælpe de økonomiske, miljømæssige, klimamæssige og sociale problemstillinger i byområder og at fastlægge en procedure for opstilling af en liste over byer, der er omfattet af sådanne foranstaltninger, og den finansielle tildeling til sådanne foranstaltninger.

(8) På EU-niveau bør der tages endnu et skridt frem mod at oprette en platform for byudvikling ved at bygge videre på de erfaringer og kompetencer, der er opnået i forbindelse med integrationen af aktioner inden for bæredygtig byudvikling i de operationelle programmer, der støttes af EFRU i perioden 2007-2013.

(9) Med henblik på at identificere eller afprøve nye løsninger på problemstillinger vedrørende bæredygtig byudvikling, som er relevante for hele Unionen, bør EFRU støtte innovative aktioner inden for bæredygtig byudvikling.

(10) EFRU bør tackle problemerne i forbindelse med, at områder med ekstrem lav befolkningstæthed ligger langt væk fra og har dårlige adgangsbetingelser til store markeder, jf. protokol nr. 6 om særlige bestemmelser for mål 6 inden for rammerne af strukturfondene i Finland og Sverige til tiltrædelsesakten af 1994. EFRU bør ligeledes tackle de særlige problemer, som visse øer, bjergområder, grænseregioner og tyndt befolkede områder har, fordi deres geografiske placering bremser udviklingen, med henblik på at støtte en bæredygtig udvikling i disse områder.

(11) Der bør tages særligt hensyn til regionerne i den yderste periferi, blandt andet ved undtagelsesvis at udvide EFRU's anvendelsesområde til at omfatte finansiering af driftsstøtte, der ydes som kompensation for ekstraudgifter som følge af deres særlige sociale og økonomiske situation, som forværres af de ulemper, der er omhandlet i traktatens artikel 349, dvs. deres fjerne beliggenhed, deres status som øsamfund, deres lille areal, deres vanskelige topografiske og klimatiske forhold, deres økonomiske afhængighed af nogle få produkter, forhold, som er vedvarende og kumulative, og som alvorligt hæmmer disse regioner i deres udvikling. For at støtte udviklingen af bestående og nye økonomiske aktiviteter bør mindst 50 % af den specifikke yderligere tildeling anvendes til aktioner, som bidrager til en diversificering og modernisering af økonomierne i regionerne i den yderste periferi.

(12) Med henblik på at fastlægge procedurer for udvælgelsen og gennemførelsen af innovative aktioner bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten for så vidt angår det indhold og anvendelsesområde, der er fastlagt i artikel 9. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(13) Med sigte på at sikre ensartede vilkår for gennemførelsen af denne forordning bør gennemførelsesbeføjelser delegeres til Kommissionen for så vidt angår listen over byer, som skal deltage i byudviklingsplatformen. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser[13].

(14) Denne forordning erstatter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1080/2006 af 5. juli 2006 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1783/1999[14]. Af klarhedshensyn bør forordning (EF) nr. 1080/2006 ophæves —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Kapitel I Fælles bestemmelser

Artikel 1 Genstand

Denne forordning fastlægger Den Europæiske Fond for Regionaludviklings (EFRU) opgaver, herunder anvendelsesområdet for dens støtte med hensyn til målene om investeringer for vækst og beskæftigelse og det europæiske territoriale samarbejde, og særlige bestemmelser vedrørende EFRU-støtte til målet om investeringer for vækst og beskæftigelse.

Artikel 2 EFRU's opgaver

EFRU skal bidrage til finansieringen af støtte, som har til formål at styrke den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed ved at afhjælpe de største regionale skævheder gennem støtte til udvikling og strukturel tilpasning af regionale økonomier, herunder omlægning af industriområder i nedgang og tilbagestående regioner.

Artikel 3 Anvendelsesområdet for støtte fra EFRU

1. EFRU yder støtte til:

a)      erhvervsinvesteringer, der medvirker til at skabe og bevare langsigtede beskæftigelsesmuligheder via direkte støtte til investeringer i små og mellemstore virksomheder (SMV)

b)      investeringer i infrastruktur, der tilbyder basisserviceydelser til borgerne inden for energi, miljø, transport og informations- og kommunikationsteknologier (ikt)

c)      investeringer i social-, sundheds- og uddannelsesinfrastruktur

d)      udvikling af regionernes eget potentiale gennem støtte til regional og lokal udvikling, forskning og innovation. Foranstaltningerne skal omfatte:

i)        faste investeringer i udstyr og infrastruktur i mindre omfang

ii)       støtte og tjenesteydelser til virksomheder, navnlig SMV

iii)      støtte til offentlige forsknings- og innovationsorganer og investeringer i teknologiforskning og anvendt forskning i virksomheder

iv)      netværkssamarbejde, samarbejde og erfaringsudveksling mellem regioner, byer og de relevante sociale, økonomiske og miljømæssige aktører

e)      teknisk bistand.

I mere udviklede regioner støtter EFRU ikke investeringer i infrastruktur, der tilbyder basisserviceydelser til borgerne inden for miljø, transport og ikt.

2. EFRU yder ikke støtte til:

a)      afvikling af atomkraftværker

b)      nedbringelse af drivhusgasemissioner i anlæg, der er omfattet af direktiv 2003/87/EF

c)      fremstilling, forarbejdning eller markedsføring af tobak og tobaksprodukter

d)      virksomheder i vanskeligheder, jf. definitionen i statsstøttereglerne.

Artikel 4 Tematisk koncentration

De tematiske mål, der er fastsat i artikel 9 i forordning (EU) nr. […]/2012 [den generelle forordning], og de tilhørende investeringsprioriteter, der er fastsat i artikel 5 i nærværende forordning, som EFRU kan bidrage til, koncentreres således:

a)           i mere udviklede regioner og overgangsregioner:

i)       mindst 80 % af EFRU 's samlede ressourcer på nationalt plan tildeles de tematiske mål, der er fastsat i punkt 1, 3 og 4 i artikel 9 i forordning (EU) nr. […]/2012 [den generelle forordning], og

ii)       mindst 20% af EFRU 's samlede ressourcer på nationalt plan tildeles det tematiske mål, der er fastsat i punkt 4 i artikel 9 i forordning (EU) nr. […]/2012 [den generelle forordning].

b)           i mindre udviklede regioner:

i)       mindst 50 % af EFRU 's samlede ressourcer på nationalt plan tildeles de tematiske mål, der er fastsat i punkt 1, 3 og 4 i artikel 9 i forordning (EU) nr. […]/2012 [den generelle forordning]

ii)       mindst 6% af EFRU 's samlede ressourcer på nationalt plan tildeles det tematiske mål, der er fastsat i punkt 4 i artikel 9 i forordning (EU) nr. […]/2012 [den generelle forordning].

Uanset litra a), nr. i), skal mindst 60 % af EFRU 's samlede ressourcer på nationalt plan tildeles de tematiske mål, der er fastsat i punkt 1, 3 og 4 i artikel 9 i forordning (EU) nr. […]/2012 [den generelle forordning] i regioner, hvor BNP pr. indbygger i perioden 2007-2013 var mindre end 75 % af det gennemsnitlige BNP for EU-25 i referenceperioden, men som er støtteberettigede i kategorien overgangsregion eller mere udviklet region, jf. artikel 82, stk. 2, litra b) og c), i forordning (EU) nr. [ ]/2012 [FBB] i perioden 2014-2020.

Artikel 5 Investeringsprioriteter

EFRU støtter følgende investeringsprioriteter, inden for de tematiske mål, der er fastsat i artikel 9 i forordning (EU) nr. […]/2012 [den generelle forordning]:

1)           styrkelse af forskning, teknologisk udvikling og innovation ved at:

a)      fremme forsknings- og innovationsinfrastruktur (F&I) og kapacitet til at udvikle F&I-ekspertise og fremme kompetencecentre, herunder navnlig kompetencecentre af europæisk interesse

b)      fremme erhvervslivets F&I-investeringer, produkt- og tjenesteudvikling, teknologioverførsel, social innovation og public service-applikationer, stimulering af efterspørgsel, netværkssamarbejde, klynger og åben innovation ved hjælp af intelligent specialisering

c)      støtte teknologisk og anvendt forskning, pilotlinjer, hurtige produktvalideringsforanstaltninger, avanceret produktionskapacitet og første produktion inden for centrale nøgleteknologier og formidling af teknologier til anvendelse inden for alle områder

2)           bedre adgang til og brug og kvalitet af informations- og kommunikationsteknologi (ikt) ved at:

a)      udvide bredbåndsdækningen og udbredelsen af højhastighedsnet

b)      udvikle ikt-produkter og -tjenester samt e-handel og øge efterspørgslen efter ikt

c)      styrke ikt-applikationer til e-forvaltning, e-læring, e-integration og e-sundhed

3)           fremme af små og mellemstore virksomheders konkurrenceevne:

a)      fremme iværksætterånden, navnlig ved at gøre det lettere at få økonomisk udbytte af nye ideer og fremme oprettelsen af nye virksomheder

b)      udvikle nye forretningsmodeller for SMV, navnlig til internationalisering

4)           støtte til overgangen til en lavemissionsøkonomi i alle sektorer ved at:

a)      fremme produktion og distribution af energi fra vedvarende energikilder

b)      fremme energieffektivitet og SMV's brug af vedvarende energi

c)      støtte energieffektivitet og brugen af energi fra vedvarende energikilder i offentlige infrastrukturer og boligsektoren

d)      udvikle intelligente lavspændingsdistributionssystemer

e)      fremme lavemissionsstrategier for byområder

5)           fremme af tilpasning til klimaforandringer, risikoforebyggelse og -styring ved at:

a)      støtte målrettede investeringer i tilpasning til klimaforandringer

b)      fremme investeringer, som afhjælper specifikke risici, sikre katastrofemodstandsdygtighed og udvikle katastrofeforvaltningssystemer

6)           beskyttelse af miljøet og fremme af ressourceeffektivitet ved at:

a)      tackle de vigtige behov for investeringer i affaldssektoren med sigte på at kunne opfylde kravene i EU's miljølovgivning

b)      tackle de vigtige behov for investeringer i vandsektoren med sigte på at kunne opfylde kravene i EU's miljølovgivning

c)      beskytte, fremme og udvikle kulturarven

d)      beskytte biodiversitet og jordbunden og fremme økosystemfunktioner, herunder Natura 2000[15] og grøn infrastruktur

e)      forbedre bymiljøet, herunder genoprette forladte industrigrunde, og nedbringe luftforureningen

7)           fremme af bæredygtig transport og afskaffelse af flaskehalsproblemer i vigtige netinfrastrukturer ved at:

a)      støtte et multimodalt fælles europæisk transportområde ved at investere i det transeuropæiske transportnet (TEN-T)

b)      forbedre regional mobilitet ved at forbinde sekundære og tertiære knudepunkter med TEN-T-infrastrukturen

c)      udvikle miljøvenlige lavemissionstransportsystemer og fremme bæredygtig mobilitet i byerne

d)      udvikle sammenhængende interoperable jernbanesystemer af høj kvalitet

8)           fremme af beskæftigelse og støtte arbejdskraftens mobilitet ved at:

a)      udvikle erhvervsinkubatorer og investeringsstøtte til selvstændig erhvervsvirksomhed og virksomhedsetablering

b)      fremme lokale udviklingsinitiativer og støtte til servicestrukturer i lokalsamfundet med henblik på oprettelse af nye arbejdspladser, når sådanne foranstaltninger ligger uden for anvendelsesområdet for forordning (EU) nr. […]/20XX [ESF-forordningen]

c)      investere i infrastruktur til offentlige arbejdsformidlinger

9)           fremme af social inklusion og bekæmpelse af fattigdom ved at:

a)      investere i social- og sundhedsinfrastruktur, der bidrager til den nationale, regionale og lokale udvikling, mindsker uligheder i forbindelse med sundhedstilstand og overgang fra institutionelle tjenester til lokalsamfundsbaserede tjenester

b)      støtte fysisk og økonomisk sanering af nedslidte byområder og landdistrikter

c)      støtte sociale virksomheder

10)         investere i uddannelse, kvalifikationer og livslang læring ved at udvikle uddannelses- og undervisningsinfrastruktur

11)         styrke den institutionelle kapacitet og en effektiv offentlig forvaltning ved at styrke den institutionelle kapacitet og effektiviteten af de offentlige forvaltninger og offentlige tjenesteydelser i forbindelse med EFRU's gennemførelse og støtte aktioner vedrørende institutionel kapacitet og effektivitet af den offentlig forvaltning, som støttes af ESF.

Kapitel II Indikatorer for EFRU-støtte til målet om investeringer i vækst og beskæftigelse

Artikel 6 Indikatorer for målet om investeringer i vækst og beskæftigelse

Der anvendes fælles indikatorer som anført i bilaget til denne forordning, hvor det er relevant, og i overensstemmelse med artikel 24, stk. 3, i forordning (EU) nr. […]/2012 [den generelle forordning]. For fælles indikatorer sættes udgangspunkterne til nul, og der fastsættes kumulative mål for 2022.

For programspecifikke output-indikatorer sættes udgangspunkterne til nul, og der fastsættes kumulative mål for 2022.

For programspecifikke resultatindikatorer er udgangspunkterne de seneste tilgængelige data, og der fastsættes mål for 2022, som kan udtrykkes enten kvantitativt eller kvalitativt.

Kapitel III

Særlige bestemmelser for områder med særlige territoriale karakteristika

Artikel 7

Bæredygtig byudvikling

1. EFRU støtter inden for de operationelle programmer bæredygtig byudvikling gennem strategier, der fastlægger integrerede aktioner til at afhjælpe de økonomiske, miljømæssige, klimamæssige og sociale udfordringer i byerne.

2. Hver medlemsstat opstiller i sin partnerskabskontrakt en liste over byer, hvor integrerede aktioner for bæredygtig byudvikling skal gennemføres, og en vejledende årlig tildeling til disse aktioner på nationalt plan.

Mindst 5 % af EFRU's ressourcer, der tildeles på nationalt plan, skal tildeles integrerede aktioner med sigte på en bæredygtig byudvikling, som er uddelegeret til byer til forvaltning, via integrerede territoriale investeringer, jf. artikel 99 i forordning (EU) nr. […]/2012 [den generelle forordning].

Artikel 8

Byudviklingsplatform

1. Ifølge artikel 51 i forordning (EU) nr. […]/2012 [den generelle forordning] opretter Kommissionen en byudviklingsplatform til at fremme kapacitetsopbygning og netværkssamarbejde mellem byer og udveksling af erfaringer om bypolitik på EU-plan inden for områder med relation til EFRU's investeringsprioriteter og til bæredygtig byudvikling.

2. Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter en liste over byer, som deltager i platformen på grundlag af de lister, der er opstillet i partnerskabskontrakterne. Gennemførelsesretsakterne vedtages i overensstemmelse med den rådgivningsprocedure der er omhandlet i artikel 14, stk. 2.

Listen må højst omfatte 300 byer i alt og højst 20 byer pr. medlemsstat. Byerne udvælges på grundlag af følgende kriterier:

a)      befolkning, idet der tages hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for de enkelte landes bysystemer

b)      hvorvidt der findes en strategi for integrerede aktioner til at afhjælpe de økonomiske, miljømæssige, klimamæssige og sociale udfordringer i byområderne.

3. Platformen støtter også netværkssamarbejde mellem alle byer, der iværksætter innovative aktioner på Kommissionens initiativ.

Artikel 9 Innovative aktioner inden for bæredygtig byudvikling

1.           På Kommissionens initiativ kan EFRU støtte innovative aktioner inden for bæredygtig byudvikling, dog med højst op til 0,2 % af den samlede årlige EFRU-tildeling. De skal omfatte undersøgelser og pilotprojekter, der identificerer eller afprøver nye løsninger på problemstillinger i forbindelse med bæredygtig byudvikling, som skal være relevante på EU-plan.

2.           Uanset artikel 4 i nærværende forordning kan innovative aktioner støtte alle aktiviteter, der er nødvendige for at nå de tematiske mål, der er anført i artikel 9 i forordning (EU) nr. […]/2012 [den generelle forordning], og de tilhørende investeringsprioriteter.

3.           Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 13 for så vidt angår procedurer for udvælgelse og gennemførelse af innovative aktioner.

Artikel 10 Områder med naturbetingede eller demografiske ulemper

I forbindelse med operationelle programmer, der medfinansieres af EFRU og dækker områder med alvorlige naturbetingede eller demografiske ulemper af permanent art, jf. artikel 111, stk. 4, i forordning (EU) nr. […]/2012 [den generelle forordning], skal opmærksomheden især være rettet mod at løse disse områders specifikke vanskeligheder.

Artikel 11 Regionerne i den yderste periferi

1. Den specifikke yderligere tildeling til regionerne i den yderste periferi skal bruges til at kompensere meromkostninger, som påløber i regioner i den yderste periferi i forbindelse med de ulemper, der er omhandlet i artikel 349 i traktaten, ved at støtte:

a)      de tematiske mål, der er fastsat i artikel 9 i forordning (EU) nr. […]/2012 [den generelle forordning]

b)      godstransportydelser og startstøtte til transportydelser

c)      operationer i tilknytning til opbevaringsvanskeligheder, et uforholdsmæssigt omfattende produktionsudstyr og vedligeholdelse heraf samt mangel på menneskelige ressourcer på det lokale arbejdsmarked.

Mindst 50 % af den specifikke yderligere tildeling tildeles aktioner, der bidrager til diversificering og modernisering af økonomierne i regionerne i den yderste periferi, med særlig fokus på de tematiske mål, der er opstillet i punkt 1, 2 og 3 i artikel 9 i forordning (EU) nr. […]/2012 [den generelle forordning].

2. Den specifikke yderligere tildeling kan også bruges til at finansiere driftsstøtte og udgifter til public service-forpligtelser og -kontrakter i regionerne i den yderste periferi.

3. Det beløb, som medfinansieringssatsen finder anvendelse på, skal for så vidt angår driftsstøtte og udgifter udelukkende til public service-forpligtelser og -kontrakter stå i et rimeligt forhold til de yderligere udgifter, der er omhandlet i stk. 1, og kan for så vidt angår investeringsudgifter dække de samlede støtteberettigede omkostninger.

4. Finansiering i medfør af denne artikel kan ikke anvendes til at støtte:

a)      operationer, der omfatter produkter, som henhører under traktatens bilag I

b)      støtte til persontransport med hjemmel i traktatens artikel 107, stk. 2, litra a)

c)      afgiftsfritagelser og fritagelse for socialudgifter.

Kapitel IV Afsluttende bestemmelser

Artikel 12 Overgangsbestemmelser

1.           Denne forordning berører ikke fortsættelsen eller ændringen, herunder hel eller delvis annullering, af støtte, der er godkendt af Kommissionen i henhold til forordning (EF) nr. 1080/2006 eller anden lovgivning, der gælder for denne støtte den 31. december 2013, og som derfor gælder for den pågældende støtte eller projekterne indtil deres afslutning.

2.           Ansøgninger om støtte, der er indgivet i henhold til forordning (EF) nr. 1080/2006, er fortsat gyldige.

Artikel 13 Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter på de i denne artikel fastsatte betingelser.

2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 9, stk. 3, for en ubegrænset periode fra den 1. januar 2014.

3. De delegerede beføjelser, der er omhandlet i artikel 9, stk. 3, kan når som helst tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 9, stk. 3, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet eller Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 14 Udvalgsprocedure

1. Kommissionen bistås af Koordinationsudvalget for Fondene. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011.

Artikel 15 Ophævelse

Forordning (EF) nr. 1080/2006 ophæves.

Henvisninger til den ophævede forordning betragtes som henvisninger til nærværende forordning.

Artikel 16 Revision

Europa-Parlamentet og Rådet tager senest den 31. december 2022 denne forordning op til revision i overensstemmelse med traktatens artikel 177.

Artikel 17

Ikrafttrædelse

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i

På Europa-Parlamentets vegne                    På Rådets vegne

Formand                                                        Formand

BILAG

Fælles indikatorer for EFRU-støtte til målet om investeringer i vækst og beskæftigelse  (artikel 6)

|| ENHED || BETEGNELSE

Erhvervs­­­investeringer || ||

|| virksomheder || Antal virksomheder, som modtager tilskud

|| virksomheder || Antal virksomheder, der modtager anden økonomisk støtte end tilskud

|| virksomheder || Antal virksomheder, der modtager ikke-finansiel støtte

|| virksomheder || Antal nye virksomheder, der støttes

|| EUR || Private investeringer, som matcher offentlig støtte til SMV (tilskud)

|| EUR || Private investeringer, som matcher offentlig støtte til SMV (ikke tilskud)

|| fuldtidsækviva­lenter || Antal nyoprettede job i støttede SMV

Turisme || besøg || Antal besøg hos støttede attraktioner

Ikt-infrastruktur || personer || Antal personer med bredbåndsadgang med en hastighed på mindst 30 Mbps

Transport || ||

Jernbane || km || Samlet længde af nye banestrækninger

||  heraf: TEN-T

km || Samlet længde af ombyggede eller opgraderede banestrækninger

||  heraf: TEN-T

Veje || km || Samlet længde af nybyggede veje

|| heraf: TEN-T

km || Samlet længde af ombyggede eller opgraderede veje

|| heraf: TEN-T

Bytransport || passagerture || Forøgelse af passagerture, hvor der benyttes støttede bytransporttjenester

Indre vandveje || ton-km || Forøgelse af gods transporteret ad forbedrede indre vandveje

Miljø || ||

Fast affald || tons || Yderligere affaldsgenanvendelseskapacitet

Vandforsyning || personer || Yderligere antal personer, som har fået en bedre vandforsyning

|| m3 || Skønnet reduktion i utætheder i vanddistributionsnettet

Behandling af spildevand || personækvivalenter || Yderligere antal personer omfattet af en forbedret spildevandsrensning

Risikoforebyggelse og ‑styring || personer || Antal personer omfattet af foranstaltninger til beskyttelse mod oversvømmelse

personer || Antal personer omfattet af foranstaltninger til beskyttelse mod skovbrande og andre beskyttelsesforanstaltninger

Rehabilitering af landområder || hektar || Samlet overfladeareal af rehabiliterede landområder

Arealbefæstelse || hektar || Ændring i befæstet areal på grund af byggemodning

Natur og biodiversitet || hektar || Overfladeareal af levesteder med en bedre bevaringsstatus

Forskning og innovation || ||

|| personer || Antal F&U-medarbejdere/forskere, der arbejder i nybyggede eller nyudstyrede forskningsinfrastrukturer

|| virksomheder || Antal virksomheder, der samarbejder med støttede forskningsinstitutioner

|| fuldtidsækviva­lenter || Antal stillinger til F&U-medarbejdere/forskere, der er skabt i støttede enheder

|| EUR || Private investeringer, som matcher offentlig støtte til innovations- og F&U-projekter

|| virksomheder || Antal virksomheder, der introducerede nye eller væsentligt forbedrede produkter på markedet som følge af støttede innovations- og F&U-projekter

|| virksomheder || Antal virksomheder, der introducerede nye eller væsentligt forbedrede produkter i virksomheden som følge af støttede innovations- og F&U-projekter

Energi og klimaforandringer || ||

Vedvarende energi || MW || Yderligere kapacitet inden for produktionen af energi fra vedvarende energikilder

Energieffektivitet || husstande || Antal husstande med forbedret energiforbrugsklassificering

|| kWh/år || Nedgang i primært energiforbrug i offentlige bygninger

|| brugere || Yderligere antal energibrugere, der er tilsluttet intelligente energinet

Nedbringelse af drivhusgasemissionerne || tons CO2­-ækviva­lenter || Anslået fald i drivhusgasemissioner i CO2-ækvivalenter

Sociale infrastrukturer || ||

Børnepasning og uddannelse || personer || Kapacitet af støttet børnepasnings- eller uddannelsesinfrastruktur

Sundhed || personer || Kapacitet af støttede sundhedstjenester

Boliger || husstande || Antal husstande med forbedrede boligforhold

Kulturarv || besøg || Antal besøg på støttede lokaliteter

Byudvikling || ||

|| personer || Antal indbyggere i områder med integrerede byudviklingsstrategier

|| kvadratmeter || Nye åbne områder i byområder

|| kvadratmeter || Nye offentlige eller kommercielle bygninger i byområder

|| kvadratmeter || Nye boliger i byområder

[1]               KOM(2011) 500 endelig.

[2]               Meddelelse fra Kommissionen: Europa 2020 - En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst - KOM(2010) 2020 endelig af 3.3.2010.

[3]               Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om "Gennemgang af EU's budget", KOM(2010) 700 endelig af 19.10.2010.

[4]               Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om "Et budget for Europa" 2020, KOM (2011) 500 endelig af 29.6.2011.

[5]               Femte rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed, november 2010.

[6]               Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene: Resultaterne af den offentlige høring om konklusionerne af den femte rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed, SEK(2011) 590 endelig af 13.5.2011.

[7]               KOM(2010) 700 endelig af 19.10.2010.

[8]               EUT C […] af ]…], s. […].

[9]               EUT C […] af ]…], s. […].

[10]             EUT L […] af […], s. […].

[11]             EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32.

[12]             Meddelelse fra Kommissionen: Europa 2020 - En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst - KOM(2010) 2020 endelig af 3.3.2010.

[13]             EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.

[14]             EUT L 210 af 31.7.2006, s. 1.

[15]             Et sammenhængende europæisk økologisk net af særlige bevaringsområder, jf. artikel 3, stk. 1, i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7.