14.7.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 230/82

Ordfører:

Carlos TRINDADE

1.1.

EØSU glæder sig over, at EU råder over en omfattende og økonomisk og socialt udviklet ramme, der suppleres af europæiske flerårige strategier tilpasset de lokale forhold i medlemsstaterne. EØSU er dog klar over, at der stadig er vanskeligheder, lakuner og nye udfordringer, som der må findes en løsning på.

1.2.

EØSU bifalder Kommissionens planer om at lægge vægt på forebyggelse, regelforenkling — uden hermed at sætte spørgsmålstegn ved de eksisterende beskyttelsesniveauer — og overholdelse af reglerne. Strategien skal sikre en balance mellem et højt beskyttelsesniveau og virksomhedernes administrative byrder.

1.3.

EØSU finder det positivt, at Kommissionen sætter fokus på SMV'er ved at høre dem og forsyne dem med oplysninger og retningslinjer ved hjælp af IKT og en bedre koordinering af de offentlige tjenester til støtte for SMV'erne.

1.4.

EØSU mener, at der er et uomgængeligt behov for flere og bedre uddannede arbejdsinspektører, da ca. halvdelen af medlemsstaterne ikke er nået op på det anbefalede minimum, som anbefales af ILO (1 arbejdsinspektør pr. 10  000 arbejdstagere).

1.5.

EØSU anbefaler, at Kommissionen i lyset af det nødvendige i at skabe en forebyggelseskultur blandt unge, nyuddannede, praktikanter og lærlinge, gennemfører foranstaltninger, der skal sikre, at de modtager tilstrækkelig og praktisk information og indføring heri.

1.6.

EØSU erkender ligeledes den rolle, som investeringerne i forebyggelse spiller, og er helt enigt i, at disse ikke kan gennemføres alene af virksomhederne, men også er en opgave for medlemsstaterne. Udvalget opfordrer til, at virksomhederne og medlemsstaterne øger deres investeringer med garanti for arbejdstagernes deltagelse.

1.7.

EØSU peger på de vanskeligheder, der er konstateret i EU, i form af mangel på dokumentation, og opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at fremskaffe statistiske data og indikatorer, som navnlig tager hensyn arbejdstagerens køn og livscyklus. Listen over arbejdsrelaterede sygdomme, herunder arbejdsulykker, og reglerne om indberetning og statistisk analyse af disse data bør reguleres og offentliggøres på EU-plan. Udvalget anbefaler, at arbejdet i EU's særlige agenturer intensiveres og formidles bredt. Dette oplysningsarbejde og udbredelsen af god praksis bør bidrage til at styrke forebyggelseskulturen. Der bør forskes mere i nye risici og udformes passende foranstaltninger i tråd med resultaterne af denne forskning (af lovgivningsmæssig eller anden art).

1.8.

EØSU mener, at inddragelsen af arbejdstagerne og arbejdsmarkedets parter på alle niveauer og på arbejdspladsen er afgørende for en effektiv iværksættelse af strategien. Udvalget opfordrer Kommissionen til at uddybe forhandlingerne med og høringen af arbejdsmarkedets parter og udvikle samordnede tiltag. Medlemsstaterne bør fremme den sociale dialog og kollektive forhandlinger.

1.9.

EØSU er utilfreds med, at Kommissionen ikke opstiller kvantificerede mål på europæisk plan for begrænsningen af arbejdsulykker og arbejdsrelaterede sygdomme, og opfordrer medlemsstaterne til at indarbejde en sådan kvantificering i deres nationale strategier.

2.1.

Den strategiske betydning af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen i Europa anerkendes i selve traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, som i artikel 151 og 153 udtrykkeligt tager dette emne op, nærmere bestemt med henblik på en harmonisering på et stadigt stigende niveau.

2.2.

Skønt en nylig Eurobarometerrundspørge viser, at et stort flertal er tilfreds med sundheden og sikkerheden på arbejdspladserne (85 %), og 77 % erklærer, at der på deres arbejdsplads er adgang til information og/eller uddannelse på dette område, så er der alligevel plads til forbedringer af arbejdsmiljøet i EU, for den nuværende situation er meget foruroligende: hvert år omkommer over 4  000 arbejdstagere på grund af arbejdsulykker og over 3 millioner kommer ud for en alvorlig arbejdsulykke, som fører til et fravær på over 3 dage. Ca. 1 ud af 4 arbejdstagere føler, at deres sundhed og sikkerhed er truet på grund af deres arbejde, og at arbejdet har en grundlæggende negativ indvirkning på deres sundhed. I Tyskland skønnes det, at 460 millioner sygedage resulterer i et årligt produktionstab på 3,1 % af BNP, og i Det Forenede Kongerige blev omkostningerne for staten i 2010–2011 beregnet til 2.381 millioner GBP.

2.3.

Ifølge ILO blev der i EU i 2008 registreret ca. 1 60. 000 dødsfald, som skyldes arbejdsrelaterede sygdomme, hvoraf kræft var den hyppigste dødsårsag (omkring 96. 000 tilfælde). Man skønner, at der i Europa dør en person for hvert 3,5 minut som følge af en arbejdsulykke eller arbejdsrelateret sygdom. Ikke desto mindre ligger Europa i front, når det gælder arbejdsmiljøet.

2.4.

Omkostningerne på området sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen bør betragtes som en investering og ikke kun som en udgift. Kommissionen anfører endvidere, at investeringer på dette område i følge de seneste skøn kan give høje afkast med et gennemsnit på 2,2 og mellem 1,29 og 2,89. Endvidere understreges det, at manglen på gode arbejdsvilkår påfører virksomhederne udgifter, og at forsikringspræmierne i nogle lande er relativt lavere for virksomheder uden arbejdsulykker.

2.5.

Skønt der er opnået nogle gode resultater med EU's arbejdsmiljøstrategi 2007-12 (1) i form af en præcisering af EU-reglerne og en mere aktiv deltagelse fra medlemsstaternes side i gennemførelsen af strategien, er det en kendsgerning, at målet om at reducere forekomsten af arbejdsrelaterede sygdomme ikke er nået, og at SMV'ernes indsats stadig er meget utilstrækkelig, idet de har store vanskeligheder med at overholde forskrifterne på grund af mangel på finansielle ressourcer og teknisk og menneskelig kapacitet. Til de negative aspekter føjer sig, at forebyggelsen af arbejdsrelaterede sygdomme ikke er god nok, og at der savnes statistiske data og overvågning, større interesse for samspillet mellem arbejdsmiljø og miljø og kemikalier samt større inddragelse af arbejdsmarkedets parter. Der er et endnu ringere kendskab til sundheds- og sikkerhedsforholdene for arbejdstagere i sektorer, hvor der forekommer sort eller atypisk arbejde (især i nogle virksomheder inden for landbrug, industri og tjenesteydelser), eller som udfører fjernarbejde, selvstændigt arbejde eller tjenesteydelser til husholdninger.

2.6.

Der peges på, at de seneste års fald i antallet af arbejdsulykker i Europa måske til dels kan skyldes nedgangen i beskæftigelsen i sektorer, som er særligt udsatte for store risici, idet der i medlemsstaterne generelt er foretaget store nedskæringer på arbejdsmiljøområdet, som især er gået ud over aktiviteter relateret til lovgivning, tilsyn og forebyggelse.

2.7.

EØSU er enigt i oversigten over de primære udfordringer, der er fælles i Unionen, og opfordrer Kommissionen til, at den tager initiativ til håndfaste politikker og foranstaltninger for at imødegå dem. De nævnte udfordringer er: forbedring af medlemsstaternes gennemførelse af effektive risikoforebyggelsesforanstaltninger gennem fremme af SMV'ernes kapacitet, bedre forebyggelse af arbejdsrelaterede sygdomme gennem imødegåelse af eksisterende og nye risici samt risici i fremvækst og endelig en sammenhængende og effektiv håndtering af de demografiske forandringer.

2.8.

Hvis medlemsstaternes samordnede indsats fører til færre arbejdsrelaterede sygdomme og færre arbejdsulykker, vil dette også beskytte investeringerne i menneskelige ressourcer ved at forhindre øgede sundhedsydelser og sociale omkostninger og derigennem fremme et europæisk velfærdssamfund.

3.1.

Værdige sundheds- og sikkerhedsforhold på arbejdspladsen i tråd med Europa 2020-strategien kan bidrage betydeligt til en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Strategirammen og EU-lovgivningen er sammen med de nationale strategier og regler en garanti for beskyttelsen af arbejdstagernes sundhed og sikkerhed. EØSU beklager, at denne meddelelse kommer så sent, og at der ikke er taget hensyn til forslagene i den udtalelse, som blev enstemmigt vedtaget af Det Rådgivende Udvalg For Sikkerhed, Hygiejne Og Sundhedsbeskyttelse På Arbejdspladsen, som repræsenterer de forskellige interesser i EU.

3.2.

EØSU noterer, at Kommissionens meddelelse ikke stiller i udsigt, at der vil komme gang i lovgivningsarbejdet, især vedrørende muskel- og knogleproblemer og revisionen af det gældende direktiv om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at være udsat for kræftfremkaldende stoffer. EØSU konstaterer også, at der intet siges om etableringen af et lovgrundlag for foregribelse af forandringer, hvilket Europa-Parlamentet også har efterlyst. EØSU opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at rette op på disse forhold.

3.3.

EØSU, som i sin tid bifaldt målet om at reducere antallet af arbejdsulykker med 25 % (2), må beklage, at der overhovedet ikke sættes tal på dette mål for perioden 2014-2020. EØSU kritiserede også manglen på »et sammenligneligt mål for at mindske arbejdsrelaterede sygdomme«, hvilket beklageligvis også er tilfældet i denne meddelelse. Det anses for afgørende at udvikle europæiske statistiske værktøjer vedrørende arbejdsulykker, arbejdsrelaterede sygdomme og udsættelse for de forskellige arbejdsrelaterede risici.

3.4.

En bedre gennemførelse af de europæiske og nationale regler og lovgivning er en nødvendighed, som der er bred tilslutning til blandt arbejdsmarkedets parter og i samfundet. EØSU anser det for bydende nødvendigt at styrke mikrovirksomhedernes og SMV'ernes kapacitet til at gennemføre effektive risikoforebyggende foranstaltninger med henblik på overholdelse af lovgivningen. Der er her tale om prioriterede tiltag, som kræver, at der via offentlige politikker ydes større incitamenter, støtte og individuel teknisk rådgivning.

3.5.

De teknologiske innovationer og de nye former for tilrettelæggelse af arbejdet, især de nye ordninger for atypisk beskæftigelse, skaber nye situationer med nye udfordringer, men også nye risici, som endnu ikke er ordentligt påvist. Påvisningen og forebyggelsen af disse risici og definitionen af nuværende og nye arbejdsrelaterede sygdomme er uopsættelige opgaver. Det er afgørende og presserende at finde løsninger på de identificerede risici ved at opdatere den gældende lovgivning eller indføre ny lovgivning.

3.6.

Den længere forventede levetid forandrer den europæiske befolknings demografiske struktur og betyder ikke automatisk en længere middellevetid med et godt helbred. Arbejdsvilkårene har en stor indvirkning på helbredsproblemerne, som ofte forværres med alderen, især på grund af den akkumulerede effekt af visse arbejdsrelaterede risici. Bedre forebyggelse lige fra begyndelsen af arbejdslivet og igennem hele arbejdslivet bidrager til at overvinde de udfordringer, som den demografiske udvikling indebærer. Desuden er det vigtigt at finansiere national og europæisk forskning for at afdække de grundlæggende spørgsmål på dette område.

3.7.

EØSU mener, at arbejdstagernes usikkerhed og de atypiske ansættelsesforhold er blevet forværret i EU, og at den økonomiske krise har fået nogle medlemsstater og nogle socialt uansvarlige virksomheder til at foretage væsentlige nedskæringer i de aktiviteter, der vedrører arbejdsmiljøet. Denne situation er uacceptabel.

3.8.

På den anden side skal det retfærdigvis også fremhæves, at nogle virksomheder helt frivilligt og uden at være lovmæssigt forpligtet har udviklet foranstaltninger til forbedring af deres ansattes sundhed, sikkerhed og velbefindende. Disse virksomheders udvisning af socialt ansvar fortjener anerkendelse og støtte fra Kommissionen og medlemsstaterne med det mål at udbrede en socialt og miljømæssigt ansvarlig holdning i erhvervslivet i hele Europa.

3.9.

EU har gennem lang tid kæmpet med økonomisk stagnation og høj arbejdsløshed. Arbejdsløshed er et særligt arbejdsmedicinsk område, eftersom den i nogle tilfælde er ledsaget af psykiske lidelser. Ligeledes er arbejdstagerne på det sorte arbejdsmarked mere udsatte for høje risici for arbejdsulykker. EØSU er overbevist om, at sammen med investeringer i infrastruktur er forbedringen af levevilkårene især på arbejdsmiljøområdet et meget vigtigt bidrag til bæredygtig økonomisk vækst, fremme af kvalitetsbeskæftigelse og social samhørighed.

4.1.

En omfattende ramme for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og reel gennemførelse heraf i hele EU er nødvendig for at sikre bæredygtig økonomisk vækst. Størstedelen af respondenterne i den offentlige høring, som EU har lanceret (3), bekræftede det nødvendige i yderligere koordination på EU-plan (93 % de adspurgte) og støttede målet om at sikre en høj grad af overholdelse af arbejdsmiljøprincipperne, uanset virksomhedens størrelse.

4.2.

Selv om der er sket visse forbedringer i de seneste år i en række medlemsstater, især hvad angår arbejdsulykker, hvilket muligvis også til dels skyldes et lavere beskæftigelsesniveau, er der ikke nogen udbredt forebyggelseskultur i EU. SMV'er har problemer med ressourcer og kapacitet, hvilket kun kan løses ved, at offentlige myndigheder gennemfører foranstaltninger inden for oplysning, uddannelse, teknisk støtte og rådgivning. Sådanne offentlige foranstaltninger bør modsvare behovene i de forskellige sektorer og være specifikke for hver enkelt sektor.

4.3.

Arbejdstagerrepræsentanters inddragelse i håndteringen af arbejdsrelaterede risici i virksomhederne og på arbejdspladsen er et vigtigt element i den sociale dialog. Finansiel støtte til virksomheder bør ydes på betingelse af, at de respekterer standarderne for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen. De erfaringer, der er gjort i forskellige lande, viser betydningen af arbejdsmarkedsaftaler, da de gør det muligt at skabe regionale eller sektorielle repræsentationsformer, befordrer den sociale dialog og fremmer forebyggelse.

4.4.

Der er utilstrækkelig koordination mellem de forskellige offentlige tjenester, som beskæftiger sig med sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen. Der konstateres en vis ineffektivitet og/eller underudnyttelse af mekanismer for inddragelse af arbejdsmarkedsparterne på alle niveauer i forhandlinger om og etablering af sektorspecifikke aftaler. Forbedringer på dette område er vigtige. Et mere systematisk samarbejde mellem det offentlige sundhedsvæsen og de forebyggende tjenester på arbejdspladserne vil bidrage til en bedre forebyggelse og muliggøre en mere effektiv konstatering af arbejdsrelaterede sygdomme. Der bør oprettes kvikskranker i medlemsstaterne for at lette forbindelserne mellem SMV'er og den offentlige forvaltning.

4.5.

På grund af budgetmæssige vanskeligheder har de fleste medlemsstater reduceret de finansielle og menneskelige ressourcer i institutioner og organer, der beskæftiger sig med sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, herunder især arbejdstilsynene, som har måttet skære kraftigt ned på deres tilsyns-, støtte- og rådgivningsopgaver. EØSU opfordrer til, at denne helt uacceptable situation vendes, så meget mere som nye betydelige risici nu gør sig gældende, og arbejdstagernes leve- og sikkerhedsvilkår er forringet (øgede psykosociale risici, som delvis skyldes arbejdsløshed og usikre arbejdsvilkår).

4.6.

Medlemsstaterne bør støtte og fremme kollektive forhandlinger og derved sikre arbejdsmarkedsparterne en vigtig og effektiv rolle i udformningen og gennemførelsen af arbejdsmiljøpolitikker og i forbindelse med fremme af et sikkert og sundt miljø i Europa.

4.7.

EØSU beklager de ringe fremskridt, der er gjort inden for europæisk statistik om sundhed og sikkerhed, og understreger det presserende nødvendige i ensartede definitioner og harmoniserede anerkendelses- og rapporteringssystemer i EU.

4.8.

EØSU er enigt med Kommissionen i, at inddragelse af arbejdsmarkedets parter på alle niveauer sikrer en effektiv udformning og gennemførelse af arbejdsmiljøpolitikker og -strategier. I den henseende bør de europæiske strukturerer for den sociale dialog og Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed, Hygiejne og Sundhedsbeskyttelse på Arbejdspladsen spille en afgørende rolle. Kommissionen bør i fastlæggelsen af sine prioriteter tage større hensyn til dette udvalgs ofte enstemmigt vedtagne forslag.

4.9.

Hvad angår de rammeaftaler, der er indgået som led i den europæiske sociale dialog, opfordrer EØSU Kommissionen til straks at undersøge, om der er sikret repræsentativitet og overensstemmelse med EU-lovgivningen, og følgelig love at tage de nødvendige skridt til at sikre, at aftalerne bliver overholdt.

4.10.

EØSU opfordrer medlemsstaterne til at anvende Den Europæiske Socialfond og andre europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fonde) til at finansiere foranstaltninger til forbedring af arbejdsmiljøet.

4.11.

EØSU mener som Kommissionen, at det er nødvendigt nøjere at undersøge synergieffekterne mellem arbejdsmiljøpolitikken og den offentlige politik på andre områder. Udvalget er stærkt overbevist om, at der i de fleste medlemsstater stadig kun er gjort beskedne fremskridt på dette område.

5.1.1.

EØSU er enigt med Kommissionen i nødvendigheden af, at medlemsstaterne i samråd med arbejdsmarkedets parter reviderer de nationale strategier i lyset af EU's nye strategiramme. Udvalget anbefaler imidlertid, at der foretages en indgående analyse af virkningerne af den tidligere nationale strategi. At arbejdsmarkedets parter har medansvar for strategien for 2014-2020 bør af alle medlemsstater anses for en nødvendighed, og der bør findes ensartede indikatorer og kriterier, som automatisk angiver, hvor stort dette medansvar er, og muliggør systematisk overvågning og evaluering.

5.1.2.

EØSU deler Kommissionens opfattelse af, at det er nødvendigt for medlemsstaterne i samarbejde med Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA) at skabe en arbejdsmiljødatabase og afholde regelmæssige møder (mindst to gange om året) med inddragelse af EU-OSHA, Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed, Hygiejne og Sundhedsbeskyttelse på Arbejdspladsen og Udvalget af Arbejdstilsynschefer (SLIC).

5.1.3.

Økonomisk og teknisk støtte til SMV'er i gennemførelsen af det interaktive risikoanalyseredskab (OIRA) og andre IT-baserede redskaber i medlemsstaterne bør betragtes som en nødvendighed og bør rettes mod prioriterede sektorer. Med henblik på at EU-OSHA kan spille en nøglerolle på dette felt, bør det tilføres flere finansielle og menneskelige ressourcer. EØSU beklager, der i medlemsstaterne kun gøres meget lidt brug af ESF til finansiering af uddannelsesaktiviteter.

5.1.4.

I kortlægningen af god praksis og formidlingen af særlig vejledning, især til SMV'er, bør der tages hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende i de enkelte sektorer, og til arten af erhvervsaktiviteterne. EU-OSHA bør styrke sin indsats på disse områder og fremme en forebyggelseskultur.

5.1.5.

Arbejdstilsynet i virksomhederne bør forbedres i en række medlemsstater, navnlig inden for information, rådgivning, risici i fremvækst, fremme af overholdelsen af lovgivningen og afdækning af og afskrækkelse fra sort arbejde. Med dette for øje er det afgørende vigtigt at styrke arbejdstilsynets menneskelige og finansielle ressourcer.

5.1.6.

EØSU støtter foranstaltningerne til evaluering af programmet for udveksling/uddannelse af arbejdsinspektører og indsatsen for at styrke samarbejdet mellem arbejdstilsynene inden for Udvalget af Arbejdstilsynschefer.

5.1.7.

EØSU er enigt med Udvalget af Arbejdstilsynschefer i, at arbejdsmiljøspørgsmål, især muskel- og knogleproblemer, sygdomme med lang latenstid (arbejdsbetingede kræftsygdomme og kroniske lidelser som f.eks. arbejdsbetingede lungesygdomme), ordentlig gennemførelse af REACH og arbejdsrelaterede psykologiske risici, hører til EU's strategiske prioriteter (4). Hvad angår SMV'er vil det endvidere være hensigtsmæssigt at forbedre kompetencerne på sundheds- og sikkerhedsområdet, styrke overholdelsen af arbejdsmiljøkravene, stille lettilgængelig og opdateret information og vejledning til rådighed og sikre, at de store virksomheder bærer deres ansvar med hensyn til at forbedre resultaterne i de SMV'er, som de samarbejder med.

5.2.1.

EØSU mener, at en eventuel forenkling af gældende lovgivning ikke på nogen måde må gå ud over de nuværende niveauer for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen eller bremse den fortsatte forbedring heraf. EU's offentlige høring herom viser divergerende meninger mellem arbejdsmarkedets parter om den forenkling af den gældende lovgivning, som skal indgå i EU's nye politikinstrument: 73,4 % af arbejdstagerorganisationerne erklærer sig imod en sådan forenkling, mens knap 4,3 % af arbejdsgiverorganisationerne er imod (5). Blandt respondenterne (i alt 523) gik 40,5 % ind for en forenkling, 46,1 % gik imod og 13,4 % var hverken for eller i mod. Ikke desto mindre mener EØSU, at virksomhedernes administrative byrder kunne reduceres, men uden at det på noget tidspunkt må gå ud over arbejdstagernes sundhed og sikkerhed.

5.2.2.

Det er værd at bemærke, at ifølge rapporten om virksomhedsundersøgelsen af nye arbejdsmiljørisici og risici i fremvækst (ESNER) er de vigtigste årsager til, at virksomheder tager fat på spørgsmålet om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen »opfyldelse af retlige forpligtelser« (90 %), »pres fra arbejdstagerne« (76 %) og »pres fra arbejdsinspektørerne« (60 %). Til sammen har disse faktorer lagt betydeligt pres på virksomhederne. Til gengæld viser undersøgelsen, at blandt de virksomheder, som ikke fører regelmæssige sikkerhedstilsyn, angiver kun 37 % »meget komplekse retlige forpligtelser« som årsag til ikke at gøre noget.

5.2.3.

EØSU anbefaler, at en kortlægning af mulige forenklinger og/eller en mindskelse af unødvendige administrative byrder for virksomhederne i kølvandet på en analyse af den gældende lovgivning bør være resultatet af grundige debatter og forhandlinger med inddragelse af arbejdsmarkedets parter på alle niveauer. Udvalget henleder opmærksomheden på artikel 153 i traktaten, som bestemmer, at EU i sin lovgivning etablerer minimumsforskrifter og bemyndiger medlemsstaterne til at opretholde eller vedtage regler, der sikrer bedre beskyttelse af arbejdstagerne. Dette bidrager til hurtigere fremskridt og gør det muligt at fremskynde europæiske initiativer, som det blev vist med forbuddet mod asbest i en lang række medlemsstater, inden Kommissionen vedtog en lignende afgørelse herom.

5.3.1.

Det er særdeles vigtigt at uddybe den videnskabelige viden om nye risici for at forebygge arbejdsbetingede sygdomme og erhvervssygdomme, og indsatsen bør her koncentreres på EU-niveau. Det er nødvendigt med omfattende samarbejde/koordination mellem de forskellige europæiske og nationale institutioner for at finde frem til passende metoder til at fastlægge strategier og lovgivningsforanstaltninger til håndtering af nye risici og risici i fremvækst. På baggrund af de institutioner, der allerede findes, ser EØSU ikke noget behov for at oprette et nyt uafhængigt videnskabeligt rådgivningsorgan.

5.3.2.

EØSU har systematisk understreget det nødvendige i at sikre bedre arbejdsmiljøforhold for specifikke arbejdstagergrupper (unge, kvinder, ældre arbejdstagere, migranter, arbejdstagere med atypiske ansættelseskontrakter og handicappede arbejdstagere) og tackle de nye problemer, der skyldes ændringer i arbejdstilrettelæggelsen (navnlig stress og mentale lidelser) — problemer, som er almindelig anerkendt af medlemsstaterne, arbejdsmarkedsparterne og samfundet. Udvalget mener, at der bør tages fat på disse problemer, da de tager til og har økonomiske og sociale omkostninger. Det må understreges, at kønsaspektet gør det muligt at samordne arbejdsmiljøpolitikken med fremskridt på ligestillingsområdet.

5.4.1.

Den alvorlige mangel på pålidelige, aktuelle og sammenlignelige statistiske oplysninger på EU-plan er et af de mest presserende problemer på arbejdsmiljøområdet. Der skal findes en løsning på denne beklagelige situation, som af uforklarlige årsager har stået på i årevis. EØSU støtter Kommissionens indsats for at overvinde disse vanskeligheder, som Kommissionen og medlemsstaterne bør prioritere højt, da de, hvis de ønsker det, kan udvikle mere detaljeret statistik, der tager hensyn til nationale forhold. Samarbejde med WHO om udvidelse af ICD-10-data (Den Internationale Sygdomsklassifikation) kunne gøre det muligt at anvende databaser inden for sundhedssektoren, hvilket ville kunne føre til en hurtigere og mere effektiv dataindsamling.

5.4.2.

EØSU beklager afbrydelsen af den statistiske behandling af EU-data om erhvervssygdomme og opfordrer til, at de statistiske undersøgelser af den erhvervsmæssige eksponering for kræftfremkaldende stoffer genoptages, som det var tilfældet med CAREX-projektet, der blev udviklet i 1990'erne. EØSU bifalder Kommissionens seneste indsats for at skabe en database og udvikle en model til vurdering af den erhvervsmæssige eksponering for en række farlige kemiske produkter i EU's medlemsstater og i EFTA/EØS (HAZCHEM-projektet).

5.5.1.

EØSU mener, at et styrket samarbejde med internationale organisationer, herunder især ILO, WHO og OECD, bør prioriteres for at reducere erhvervsulykker og -sygdomme på globalt plan.

5.5.2.

Opmærksomheden bør især rettes mod mangler på arbejdsmiljøområdet i den globale forsyningskæde for på denne måde at bidrage til sikrere arbejdspladser ikke kun i Europa, men på alle kontinenter. Dette spørgsmål bør indgå i EU's aftaler, så det sikres, at partnerlandene overholder ILO's konventioner og anbefalinger. EØSU henviser til sine tidligere udtalelser om asbest og anmoder Kommissionen om at indtage en klar holdning med hensyn til at opnå et globalt forbud mod asbest.

5.5.3.

Udvalget opfordrer medlemsstaterne til at følge internationale standarder og konventioner, og anmoder Kommissionen om at udarbejde regelmæssige rapporter om medlemsstaternes overholdelse heraf.