15.1.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 12/16

Ordfører:

Béatrice Ouin

1.1

til Den Europæiske Union:

1.2

til medlemsstaterne:

1.3

til arbejdsmarkedsparterne:

1.3.1

til iværksættere:

1.3.2

til fagforeninger, arbejdsgiverforeninger og samarbejdsudvalg:

2.1

Denne udtalelse vedrører kun tjenesteydelser og beskæftigelse i familiernes private hjem og dermed ikke alle tjenesteydelser (vuggestuer, plejehjem, skolekantiner, fritidsordninger osv.). Udvikling og professionalisering af husligt arbejde er af strategisk betydning for ligestillingen på arbejdsmarkedet, idet det hovedsageligt er kvinder, som udfører denne type arbejde og har behov for børnepasning, hjælp til ældrepleje og vedligeholdelse af boligen for at være på lige fod med mændene i deres karriere. Disse ydelser kommer den enkelte og hele samfundet til gode. De skaber nye job, opfylder behovene i et samfund, der ældes, og letter foreningen af arbejde og familieliv. Ydelserne forbedrer livskvaliteten og den sociale inklusion og bidrager til, at ældre kan blive længere i eget hjem.

2.2

I forbindelse med familierelaterede tjenesteydelser må der dog skelnes mellem tre hovedområder: vedligeholdelse af boligen, børnepasning og pleje af syge, personer med alvorlige handicap og ældre. Det er nødvendigt at skelne mellem disse områder, eftersom de kræver kompetencer og kvalifikationer, der i nogle henseender er forskellige, og da der endvidere er forskelle fra land til land mellem de institutionelle og organisatoriske strukturer for de enkelte områder eller tjenesteydelser. Derfor har de personer, som leverer disse tjenesteydelser, også meget forskellige vilkår, status og image.

2.3

En stor del af de familierelaterede tjenesteydelser leveres i dag af personer, der udfører sort arbejde, hvilket ikke blot er uheldigt for dem selv, men også for familierne og medlemsstaterne.

2.4

For at udvikle de familierelaterede tjenesteydelser må der tages skridt til en opgradering af disse. Endvidere må man fjerne den byrde, traditionerne udgør, idet disse job, som stadig udføres gratis af hjemmegående husmødre, stadig betragtes som lavt kvalificerede.

2.5

Hvis disse job skal udvikles, må de bringes frem i lyset, professionaliseres og gøres til rigtige erhverv med arbejdskontrakter, uddannelse, social beskyttelse, karriereudvikling og rettigheder, der svarer til øvrige lønmodtageres rettigheder.

2.6

EØSU har allerede fremført relevante henstillinger vedrørende udviklingen af sektoren for personrelaterede tjenesteydelser (1), professionalisering af husligt arbejde (2), bekæmpelse af undergrundsøkonomi og ikke-deklareret arbejde (3) samt indvirkningen af sociale investeringer (4), som blot skal nævnes kort her.

2.7

Europa 2020-strategien indeholder et mål om en beskæftigelsesrate på 75 % for mænd og kvinder mellem 25 og 65 år. Det er vanskeligt at opnå en stigning i den kvindelige beskæftigelsesrate, blandt andet på grund af problemet med familiemæssige forpligtelser. Målet om ligestilling på arbejdsmarkedet er ligeledes vanskeligt at opfylde på grund af mændenes lave engagement i disse familiemæssige forpligtelser. Strategien er vanskelig at gennemføre, idet spareforanstaltninger reducerer de offentlige udgifter til plejerelaterede tjenesteydelser, som i vid udstrækning beskæftiger kvinder, og medfører øgede omsorgsforpligtelser i familierne. Denne reduktion af plejeinfrastrukturen i mange medlemsstater og ulighederne mellem kvinder og mænd med hensyn til fordelingen af ubetalte husholdningsopgaver og ubetalt husligt arbejde vanskeliggør opfyldelsen af målet om ligestilling på arbejdsmarkedet.

2.8

Ligestilling mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet kan måles på lønforskelle og koncentrationen af kvinder i visse brancher (kønsopdeling på arbejdsmarkedet) og af mænd i andre. Udviklingen af familierelaterede tjenesteydelser vil kunne øge beskæftigelsesraten for kvinder på fuld tid og adgangen til erhvervsuddannelse samt forbedre karriereudviklingen, både for de personer, der udfører tjenesteydelserne, og for modtagerne af disse.

2.9

Hvis der inden for familierelaterede tjenesteydelser i hjemmet oprettes job, hvor kvalifikationer og kompetencer anerkendes med bedre lønninger og mindre usikre ansættelsesforhold, vil disse erhverv også kunne tiltrække mænd. Man bør desuden gøre en indsats i skolerne, så børn ikke får opfattelsen af, at disse opgaver er særligt rettet mod kvinder.

2.10

En udvikling af disse tjenesteydelser giver mulighed for at oprette flere millioner nye job. Hvis alle familier hyrede hjælp til husligt arbejde én time om ugen, ville der være et potentiale for 5,5 millioner nye job (5). Der er desuden mulighed for at skabe social og teknologisk innovation. Behovene stiger i takt med befolkningens aldring og reduceringen af de sociale tjenesteydelser til familierne. I den henseende er det yderst vigtigt at fokusere på husholdningernes frihed til at vælge, hvordan de på bæredygtig vis kan opfylde disse ændrede behov i familierne.

3.1

Hver familie har en bolig, der skal vedligeholdes, vasketøj, der skal ordnes, måltider, der skal tilberedes, børn, der skal passes og ældre forældre eller syge, der skal hjælpes. Ofte må kvinden arbejde på deltid for at løse disse opgaver på bekostning af det erhverv, hun har uddannet sig til, eller af tiden til at uddanne sig.

3.2

Der gøres imidlertid ikke spontant brug af tjenesteydelser, fordi der enten ikke findes tjenesteydelser af kvalitet, eller disse kun findes som sort arbejde, fordi det ikke er naturligt at lade andre gøre dette arbejde, fordi det ikke er let at give andre adgang til sit hjem, og især fordi prisen på tjenesteydelserne er for høj.

3.3

Disse familierelaterede tjenesteydelser udføres endnu i dag i mange tilfælde af underbetalte kvinder, som ofte arbejder sort og befinder sig i beskæftigelsesmæssigt usikre situationer, herunder indvandrede kvinder, hvoraf nogle arbejder illegalt. Koncentrationen af kvinder i rengørings-, pleje- og uddannelsessektoren styrker de rodfæstede kønsstereotyper, der udgør en barriere for mange mænd, resulterer i ulighed mellem kvinder og mænd og underminerer indsatsen for at mindske lønforskellene mellem kvinder og mænd. Denne koncentration styrker opfattelsen af kvinders arbejde som andenrangsjob.

3.4

En husarbejder er kendetegnet ved, at vedkommendes aktivitet udøves i et privat hjem. ILO benævner sektorens arbejdstagere »husarbejdere«, men i visse medlemsstater har ordet »husarbejder« en negativ konnotation. Da mange begreber dækker dette arbejde (6) (beskæftigelse i hjemmet, personlige tjenesteydelser, hjemmehjælp, plejere, dagplejere, medhjælpende familiemedlem, rengøringspersonale…), er det ikke nemt at føre statistikker.

3.5

Ifølge ILO er antallet af husarbejdere i EU fem millioner, men dette tal er formodentlig undervurderet, idet der alene i Frankrig, hvor skattebegunstigelser har givet mulighed for at omdanne sort arbejde til hvidt, og disse job således kan medregnes, i dag er to millioner. Disse job tager hovedsageligt form af job, som husarbejderen aflønnes for direkte af den familie eller person, der modtager tjenesteydelsen (60-70 % af sektoren) uden brug af mellemled.

4.1.1

Det arbejde, der her er tale om, især på området vedligeholdelse af boligen, betragtes endnu i dag ofte som et arbejde, der ikke kræver særlige kundskaber eller kompetencer. Dette arbejde betragtes desuden som midlertidig beskæftigelse (f.eks. au pair) og opfattes ikke som et karrierevalg.

4.1.2

I de fleste tilfælde kræver familier ikke noget eksamensbevis eller certifikat, og de betror deres børn, ældre forældre og nøglen til deres hjem til personer, som de ikke kan være sikre på at kunne have tillid til. Det at træde ind i andres hjem og tilpasse sig en families krav kræver flere forskellige undervurderede og ofte udefinerede psykiske og tekniske kompetencer.

4.1.3

Da samfundet forholder sig negativt til disse opgaver, er det ofte indvandrerkvinder, der efterlader børn og ældre forældre i hjemlandet, som kommer og tager sig af andres børn og forældre i de rige lande, selv om der er stor arbejdsløshed i EU. Disse arbejdstagere har ofte dårligt selvværd, idet de ikke har valgt disse nedvurderede job. Indvandrerkvinder er ofte overkvalificerede, men bliver kanaliseret ind i en sektor, der udgør en af de få beskæftigelsesmuligheder, og hvor der ofte ikke er garanti og respekt for deres rettigheder som arbejdstagere Dette »hjernespild« giver anledning til stor bekymring, ikke kun for den enkelte indvandrerkvinde, men også for det samfund, de arbejder i.

4.2.1

I denne sektor arbejder både faglært og overkvalificeret arbejdskraft, som er ansat af enkeltpersoner, der ikke kan betale en høj løn, hvis medlemsstaterne ikke sørger for skattebegunstigelser til sektoren.

4.2.2

Det kan være usikkert at arbejde for familier på grund af forandringer i de familiemæssige omstændigheder. Især må husarbejderne, når familierne kun har brug for enkelte timer om ugen, sammenlægge flere arbejdsgivere for at opnå en tilstrækkelig indkomst og hele tiden finde nye for at erstatte dem, der ikke længere har brug for tjenesteydelser.

4.2.3

Indtil for nylig har husarbejderes arbejde i private hjem været udelukket fra ILO's internationale arbejdskonventioner. Dette har ændret sig med konvention nr. 189, som blev vedtaget i 2012, men kun er ratificeret af to europæiske lande (7).

4.2.4

Det er vanskeligt at få husarbejdere til at melde sig ind i en fagforening, da de arbejder spredt i private hjem. I mange tilfælde er de slet ikke interesserede i det. Deres krav og interesser ville imidlertid opnå større anerkendelse, hvis de støttedes og forsvaredes af stærke fagforeninger. De har vanskeligt ved alene at forsvare deres rettigheder over for de familier, de er ansat hos. Situationen er endnu værre for de husarbejdere, som mangler kendskab til sproget, er blevet handlet og ikke har adgang til deres papirer.

4.2.5

Der ses imidlertid stadig flere eksempler i EU's medlemsstater på planer om at strukturere denne sektor, som udvikler sig i forskelligt tempo og i forskelligt omfang, Planerne giver mulighed for at skabe og udvikle en særskilt økonomisk sektor med indgåelse af kollektive overenskomster, som er tilpasset familierelaterede tjenesteydelser. I forbindelse med indgåelsen af kollektive overenskomster bør der tages hensyn til kvalifikationernes komplekse natur og betydningen af de menneskelige relationer.

4.2.6

Når der træffes foranstaltninger til at øge professionaliseringen af sektoren for personrelaterede tjenesteydelser, er det vigtigt at tage højde for de forskellige typer arbejdsgivere i denne sektor (formidlere eller enkeltpersoner), så der ikke opstår forvirring omkring status eller ansvar.

4.2.7

Tilfælde af moderne slaveri er blevet indbragt for domstolene, idet der i sektoren for husarbejdere foregår handel. Migrantkvinder udsættes således for seksuel udnyttelse og tvangsarbejde. Dette er med til at bevare sektorens dårlige image.

5.1.1

For at ændre den aktuelle situation (udbredt sort arbejde og adskillige arbejdsgivere) til en situation med reelle job og påskønnede kompetencer i lighed med andre erhverv må der skabes en bedre anerkendelse og større værdsættelse af disse tjenesteydelser, blandt andet afspejlet i ordentlige lønninger. Samtidig skal tjenesteydelserne fortsat være tilgængelige for alle. Disse to betingelser kan kun opfyldes ved hjælp af sammenlagt finansiering: skattebegunstigelser, delvist finansierede værdikuponer (som det allerede er tilfældet med spisebilletter), socialsikringsydelser og brugerbidrag. Skattebegunstigelser til enkeltpersoner har vist sig at være effektive i forbindelse med renovering af boliger i Sverige, hvor der er skabt job i byggesektoren. I Frankrig blev husligt arbejde trukket ud af undergrundsøkonomien med indførelsen af skattebegunstigelser. Desuden er der indført en »jobkupontjeneste«, som gør det muligt at lette de administrative procedurer. Denne ordning er i øvrigt blevet suppleret med internettet, idet man ikke længere behøver at udfylde papirformularer."

5.1.2

Det vil kun være muligt at professionalisere jobbene og tilbyde tjenesteydelser af kvalitet, hvis man sammensætter offentlig (skattebegunstigelser), social (familietilskud, tilskud fra virksomheder, gensidige selskaber og sundhedsforsikringer, virksomhedsudvalg osv.) og privat (enkeltpersoners betaling for ydelserne) finansiering. I forbindelse med planer for ligestilling mellem mænd og kvinder og foranstaltninger til forening af arbejde og familieliv kan virksomhederne deltage i finansieringen af deres ansattes familierelaterede tjenesteydelser. Nogle virksomheder gør det allerede. Kommissionen bør kortlægge og udbrede en sådan god praksis bl.a. for at opfordre til at skabe et system med tjenesteydelseskuponer, som kunne indføres i alle medlemsstater.

5.2

Afhjælpning af usikre jobansættelsesvilkår: oprette nye virksomheder, udvikle arbejdsmarkedsdialogen i denne sektor — i overensstemmelse med hver medlemsstats specifikke forhold og kultur.

5.2.1

I betragtning af familiernes stigende behov for husligt arbejde må friheden til at vælge mellem de forskellige tjenesteydelser, der findes i medlemsstaterne, konsolideres og stabiliseres, og det samme gør sig gældende for disse tjenesteydelsers komplementaritet, så der kan oprettes en ny model, der fremmer social innovation i Europa.

Usikre ansættelsesvilkår i sektoren kan kun afhjælpes ved at lægge vægt på to nøgleaspekter: for det første bør der ske en professionalisering af jobbene for at øge kvaliteten af de tjenester, der ydes, og sikre reel professionel udvikling for husarbejdere (se punkt 5.3), og for det andet er der behov for officiel anerkendelse af arbejdsmarkedsdialogen i sektoren, da dette er en meget vigtig måde til at sikre velfærd både for husarbejdere og for familier og garantere anstændigt arbejde, uanset hvilken form for tjenesteydelser, der er tale om. I den forbindelse er det af afgørende betydning at hjælpe familier med at gøre brug af tjenesteydelser, der udbydes af en professionel sektor uden sort arbejde (se punkt 5.1) ved at gøre det muligt for dem at vælge den struktur, der passer dem.

Desuden er de ydelser, der tilbydes familier og sigter på at hjælpe dem med børnepasning, ældrepleje, pleje af familiemedlemmer med svære handicap eller forene arbejds- og familieliv, ikke som andre tjenesteydelser: sådanne ydelser vedrører familiers intimsfære og privatliv og kan derfor ikke betros en person, man ikke kender. Derfor er det af afgørende betydning at tilvejebringe en arbejdsmarkedsdialog i denne sektor, som er i tråd med værdierne i Den Europæiske Union og de kulturelle særpræg i den enkelte medlemsstat.

5.2.2

Desuden kræver sektorens udvikling også udvikling af virksomheder — kooperativer, foreninger og selskaber — der fungerer som mellemled mellem personer, der har brug for tjenesteydelser, og personer, som er kvalificeret til at levere dem. Virksomhederne forpligter sig til at finde kunder og foreslå en planlægning for de ansatte. De ansatte kan således nøjes med en enkelt ansættelseskontrakt, hvilket forenkler den sociale beskyttelse og giver dem mulighed for at få finansieret den tid, der bruges på transport mellem kundernes hjem, samt for at tage fri og deltage i uddannelse. Sådanne mellemled forpligter sig over for kunderne og sender dem en kompetent, ærlig, diskret og veluddannet medarbejder til at levere tjenesteydelsen, selv om den person, der sædvanligvis kommer, er syg eller har fri. Kunderne betror ikke længere deres hjem eller familiemedlemmer til en person, men til en virksomhed.

5.2.3

Med oprettelsen af virksomheder kan disse arbejdstagere få status som ansatte på lige fod med andre. Sådanne virksomheder eksisterer allerede. Kommissionen bør kortlægge og udbrede de forskellige modeller samt analysere dem på basis af de leverede tjenesteydelser til kunderne og sociale vilkår for de ansatte.

5.2.4

I tilfælde, hvor kunderne foretrækker selv at tage ansvar som arbejdsgiver for at vælge, hvem de vil give adgang til deres hjem, må man sørge for at informere de pågældende familier, så de kan tage deres ansvar som arbejdsgiver og samtidig overholde reglerne. Medlemsstaterne bør sikre, at disse regler er fornuftige, og at det er muligt for en gennemsnitsfamilie at leve op til dem.

5.3.1

I Sverige blev der i 2007 indført en skattefradragsordning for husligt arbejde. Skattefradraget (tax credit) har gjort købet af husligt arbejde betydeligt billigere, idet der er indført en reduktion på 50 %. Kunderne betaler halvdelen af prisen for tjenesteydelsen, og den anden halvdel betales til virksomheden af skattevæsenet.

5.3.2

Tidligere var det vanskeligt at købe deklareret husligt arbejde. Nu syv år senere kan det konstateres, at skattefradraget har skabt og fortsat skaber nye virksomheder og nye job, navnlig for personer, som ikke tidligere har været på arbejdsmarkedet.

5.3.3

Skattereformen har haft en positiv indvirkning på en sektor, hvis tjenesteydelser primært bestod af sort arbejde. Skattefradraget er ikke blot kommet sektoren og dens kunder til gode, men også samfundet som helhed.

5.3.4

I 2013 havde sektoren en omsætning på mere end en halv milliard EUR. I 2013 blev der ansat flere end 16  000 personer. I de seneste år har der været en konstant stigning. Fra 2012 til 2013 steg beskæftigelsen inden for husligt arbejde med 16 %.

5.3.5

Hovedparten af virksomhederne er oprettet af kvinder — ofte med indvandrerbaggrund. Mere end en tredjedel af kunderne inden for husligt arbejde er over 65 år (to tredjedele er kvinder). Overordnet set er 62 % af kunderne kvinder på alle indkomstniveauer, dog primært fra middelklassen. Familierne er nogle af dem, der anvender disse tjenesteydelser mest. To ud af tre ansatte i sektoren for husligt arbejde har en baggrund med arbejdsløshed eller ikke-deklareret arbejde. Ca. 80 % er kvinder, og 40 % af de ansatte er født uden for Sverige.

5.3.6

Den vigtigste arbejdsgiverforening i sektoren for tjenesteydelser indgår med sine fagforeningsparter kollektive overenskomster for virksomheder, der tilbyder husligt arbejde. De kollektive overenskomster indeholder regler om løn, arbejdstid, betalt ferie, uddannelse, social sikring og andre aspekter.

5.3.7

Reformen har ført til øget beskæftigelse, en reduktion af arbejdsløsheden og sygefraværet og endelig til øgede skatteindtægter, hvilket nærmest gør ordningen selvfinansieret.

5.4.1

Ud over opgaver, der kræver tekniske kvalifikationer (overholde hygiejneregler, anvende maskiner og produkter, vaske et barn, hjælpe en voksen med at rejse sig osv.) er der tale om relationelle kompetencer som f.eks. at indgyde tillid, være diskret og selvstændig samt kunne tilpasse sig den enkelte kunde. Kompetencerne bør klassificeres i rangorden alt efter, om der blot er tale om at sørge for boligen, eller om der også er børn eller ældre, om kunden er fraværende eller til stede, og om denne er selvstændig eller fysisk eller mentalt afhængig af hjælp.

5.4.2

Det er paradoksalt, at nogle mennesker ser ned på disse opgaver, selv om de er mere udbytterige end mange andre. Det er tilfredsstillende at gøre et hjem rent, hjælpe personer og knytte bånd til børn. De offentlige myndigheder kunne dels — i samarbejde med fagforeningerne og arbejdsgiverne — fremme professionaliseringen af disse tjenesteydelser, de berørte personers uddannelse og attesteringen af erhvervede kompetencer, dels arbejde for oprettelse af strukturer for samling og organisering af familierelaterede tjenesteydelser.

5.4.3

Hvis synet på disse opgaver skal ændres, må man betegne og evaluere dem på et teknisk og relationelt plan og sammenholde dem med lignende opgaver i andre brancher. Der bør indføres eksamensbeviser, certifikater og uddannelser, og opnået erfaring bør anerkendes. Noget af dette er allerede gjort.

5.4.4

Det vil desuden være hensigtsmæssigt at forenkle procedurerne for forfremmelse til andre ansvarsområder eller andre job i samme eller andre sektorer. For at undgå »hjernespild« er dette særlig vigtigt for overkvalificerede migrantkvinder, som ledes i retning af levering af familierelaterede tjenesteydelser.

5.4.5

Der bør gribes ind med foranstaltninger for at få udryddet menneskehandel knyttet til familierelaterede tjenesteydelser, da dette er en klar krænkelse af menneskerettighederne.

5.4.6

Lønmodtagernes fagforeninger har sjældent gjort sig bestræbelser på at få husarbejdere til at melde sig ind i en fagforening, hvilket ganske rigtigt er kompliceret, idet fagforeningerne ikke har adgang til private hjem, og husarbejderne ikke er synlige samt arbejder spredt. Hvis husarbejderne melder sig ind i en fagforening, kan det befordre professionaliseringen af de familierelaterede tjenesteydelser, som er en af forudsætningerne for ligestilling mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet.