15.1.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 12/48

Ordfører:

Andrzej Adamczyk

1.1

EØSU bør aktivt fremme en politisk, social og økonomisk konsolidering i Ukraine, herunder en fredelig løsning på den aktuelle konflikt i regionerne Donetsk og Luhansk. EØSU's aktiviteter i Ukraine vil støtte demokratiseringsprocessen, den territoriale integritet og den sociale og civile dialog mellem alle interessenter med folkelig legitimitet og repræsentativitet.

1.2

EØSU har til hensigt at invitere et bredt spektrum af det ukrainske civilsamfund til at deltage i samarbejdet og ligeledes inkludere dem, der er skeptiske eller fjendtligt indstillede over for de seneste politiske omvæltninger og tilnærmelsen til EU.

1.3

Det anbefales også at videreudvikle samarbejdet på bilateral basis mellem partnerorganisationer i EU og Ukraine med særlig fokus på kapacitetsopbygning, bedste praksis samt styrkelse af den sociale og civile dialog.

1.4

Ifølge associeringsaftalens bestemmelser skal EØSU bidrage til etableringen af en fælles civilsamfundsplatform bestående af EØSU-medlemmer og repræsentanter for det ukrainske civilsamfund. Et lignende organ vil blive oprettet i tråd med bestemmelserne i den vidtgående og brede frihandelsaftale med det formål at opfylde kravet om etablering af en overvågningsmekanisme for civilsamfundet. Begge organer bør samarbejde i størst muligt omfang.

1.5

EØSU vil udvikle informationsaktiviteter om konsekvenserne af Ukraines gennemførelse af associeringsaftalen samt europæisk integration, EU's institutioner og aquis communautaire.

1.6

Visumpligten for ukrainske statsborgere bør ophæves, så hurtigt som det er teknisk muligt, med henblik på at fremme kontakten mellem borgerne og som en tillidsskabende foranstaltning.

1.7

Et europæisk perspektiv for Ukraine bør formelt stå på EU's dagsorden.

2.1

De dramatiske begivenheder, der har rystet Ukraine i de seneste måneder, begyndte med borgernes reaktion på regeringens beslutning om at suspendere procedurerne for underskrivelse af en associeringsaftale inden for rammerne af det østlige partnerskab.

2.2

Udover indgåelsen af bilaterale associeringsaftaler, der erstatter partnerskabs- og samarbejdsaftaler, har det bilaterale spor i det østlige partnerskab også til formål at lette indførelsen af visumfri ordninger og udvikle sektorbaseret samarbejde, herunder skabe mulighed for, at partnerlandene kan deltage i EU's programmer og agenturer. Det omfatter ligeledes et omfattende institutionsopbygningsprogram, der er et redskab, som skal styrke partnerlandenes administrative kapacitet til at gennemføre reformer og bestemmelserne i associeringsaftalerne. Den multilaterale dimension af det østlige partnerskab er baseret på fire multilaterale platforme (demokrati, god regeringsførelse og stabilitet; økonomisk integration og konvergens med EU's politikker; energisikkerhed og mellemfolkelig kontakt), der skal fremme samarbejdet mellem EU og partnerlandene og mellem partnerlandene indbyrdes.

2.3

En af prioriteterne i det østlige partnerskab er at inddrage det organiserede civilsamfund i realiseringen af partnerskabet i både partnerlandene og EU. Med dette mål for øje blev det østlige partnerskabs civilsamfundsforum etableret i november 2009 med deltagelse af EØSU.

2.4

Imidlertid står politikken for det østlige partnerskab nu ved en skillevej som følge af det uventede kursskifte i nogle landes engagement og de dramatiske begivenheder i Ukraine. De vanskeligheder, som det østlige partnerskab har oplevet i det forløbne år, i lande, der ellers hidtil har gjort de største fremskridt i retning af underskrivelsen af associeringsaftaler, er hovedsageligt et resultat af russisk indgriben, idet Rusland forsøger at forhindre tættere forbindelser mellem partnerlandene og EU.

2.4.1

På trods af afslutningen af forhandlingerne med Armenien om associeringsaftalen, herunder den vidtgående og brede frihandelsaftale, kunne disse dokumenter ikke paraferes som følge af Armeniens erklæring i september 2013 om, at det har til hensigt at indgå i den eurasiske toldunion, der er iværksat af Rusland.

2.4.2

På trods af russisk pres og tabet af to af dets provinser (Abkhasien og Sydossetien), der for nærværende er under russisk kontrol, er Georgien fast besluttet på at følge den europæiske vej, og landet sikrede, at associeringsaftalen, herunder den vidtgående og brede frihandelsaftale, blev paraferet på topmødet i det østlige partnerskab i Vilnius i november 2013 og underskrevet i juni 2014.

2.4.3

Moldova, der ligeledes har underskrevet den associeringsaftale, der blev paraferet i Vilnius, presses også af Rusland, der har stationeret sine væbnede styrker i Transdnestrien og nu kontrollerer regionen. Med russisk støttes afholdtes der en ulovlig folkeafstemning i et andet moldovisk selvstyrende område, Gagauzia, der resulterede i støtte til tiltrædelse af den eurasiske toldunion.

2.4.4

Medlemskab af WTO er en forudsætning for at indgå i forhandlinger om en vidtgående og bred frihandelsaftale, og derfor kan Aserbajdsjan og Hviderusland, der ikke er medlemmer af WTO, ikke indlede forhandlinger. Dertil kommer, at på grund af det alvorlige demokratiske underskud i Hviderusland består EU's bilaterale politik over for landet fortsat blot af en kritisk dialog.

2.4.5

Ukraine er den største og vigtigste post-sovjetiske stat efter Rusland, og landet har grundet valget af en proeuropæisk retning mistet kontrollen med Krim og Sevastopol efter den russiske indlemmelse og været udsat for yderligere sabotage og undergravende virksomhed fra russisk hold. Ruslands handlinger er et særligt dramatisk eksempel på ekstern indblanding, som ud over at true Ukraines territoriale integritet og suverænitet også har en yderst ødelæggende indvirkning på civilsamfundets og dets organisationer. Disse handlinger er ikke blot et klart brud på folkeretten, men også i modstrid med to principper, som udgør en hjørnesten i fredelige relationer mellem uafhængige stater. For det første princippet om at grænser ikke må ændres ved brug af magt, og for det andet princippet om at nationer kan træffe suveræne beslutninger om fremtiden uden ekstern indblanding.

3.1

Den orange revolution i 2004 bidrog til en storstilet demokratiseringsproces og indførelse af retsstatsprincippet i Ukraine — i det mindste i en vis periode — og en mediefrihed, der fortsat eksisterer. Dette blev ledsaget af tættere forbindelser til EU.

3.1.1

I 2005 blev handlingsplanen for EU og Ukraine vedtaget med udgangspunkt i partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem EU og Ukraine fra 1998. I 2007 begyndte forhandlingerne om en associeringsaftale. Vedtagelsen af politikken for det østlige partnerskab i maj 2009 skabte ny fremdrift i dette samarbejde.

3.1.2

Tættere forbindelser og etablering af et reelt samarbejde på mange områder samt en udbredt entusiasme efter den orange revolution betød, at en stor del af befolkningen og mange civilsamfundsorganisationer mente, at et fremtidigt EU-medlemsskab for Ukraine var en indlysende udgang, der var givet på forhånd, og at medlemsskabet kun afhang af tidsplanen for og tempoet i omstillingen og tilpasningen til europæiske standarder.

3.1.3

Det østlige partnerskab gav ikke Ukraine det ventede perspektiv om tiltrædelse til EU på lang sigt, hvilket skabte skuffelse og frustration hos tilhængerne af den europæiske vej. Situationen blev forværret af den gradvise opgivelse af den orange revolutions demokratiske landvindinger, forværringen af den økonomiske situation og voksende sociale problemer.

3.1.4

Borgernes frustration, der skabte apati hos civilsamfundsorganisationerne, blev værre som følge af den voksende konflikt mellem lederne af den orange revolution, præsident Viktor Jusjtjenko og premierminister Julia Timosjenko. Til tider paralyserede denne konflikt beslutningsprocessen på grund af de uhåndterlige bestemmelser i den ukrainske forfatning. Sammenfaldet af den globale økonomiske krise og præsident Viktor Janukovitj's (valgt i 2010) ineffektive politikker forværrede situationen.

3.2

EØSU har i lang tid ført en aktiv samarbejdspolitik over for Ukraine. Imidlertid har forværringen af det politiske og sociale klima og partnerorganisationernes skuffelse over det manglende tiltrædelsesperspektiv betydet, at forbindelserne til en vis grad stagnerede i 2011-2012 med et bortfald af aktiviteter fra ukrainsk side og manglende interesse for samarbejdet.

3.3

Efter at associeringsaftalen var blevet paraferet i december 2012, og der var gjort en intensiv indsats og gennemført forhandlinger for at sikre en underskrivelse af aftalen på det østlige partnerskabs topmøde i Vilnius i november 2013, var der en fornyet interesse for samarbejdet blandt vore ukrainske partnere, og de aktive forbindelser med EØSU blev genoptaget.

3.4

Imidlertid viste disse fornyede kontakter, at arbejdsmarkedets parter på såvel arbejdsgiver- som fagforbundsside var splittede i spørgsmålet om associeringsaftalens underskrivelse. Når det er sagt, var der imidlertid et bredt udsnit af NGO'er og repræsentanter for andre interesser, der udgjorde en relativt samlet pro-europæisk front.

3.5

Uanset hvilken holdning de indtog, og hvilket resultat af forhandlingerne om underskrivelsen af associeringsaftalen de forudsagde, var civilsamfundsorganisationer og en del af regeringens repræsentanter overraskede over, at den ukrainske regering og præsidentens administration afbrød forhandlingerne og suspenderede forberedelserne af aftalens underskrivelse.

3.6

Den uventede afbrydelse af forhandlingerne uden indlysende grund få dage før topmødet i Vilnius, og den ukrainske regerings overraskende forslag om yderligere forhandlinger med EU under inddragelse af Rusland, resulterede i en hurtig mobilisering af det ukrainske civilsamfund, der utvetydigt støttede den europæiske vej for Ukraine.

3.7

Euromaidan var sandsynligvis den historisk set største demonstration til fordel for europæisk integration og den længste nogensinde gennemført med en så urokkelig overbevisning. Senere i processen fik demonstranterne følgeskab af kræfter, der tilføjede politiske krav om et regimeskifte, hvilket fik styret til at reagere med en voldelig undertrykkelse, som kostede menneskeliv. Demonstrationerne resulterede i de politiske forandringer, der tjente som et påskud til at fremprovokere yderligere dramatiske og tragiske begivenheder.

3.8

Efter det nu vel gennemførte præsidentvalg lader det til, at etableringen af tættere forbindelser med EU bliver en af prioriteterne for den nye regering. Dette kursskifte må anses for at være en enorm succes for Euromaidan og det ukrainske civilsamfund. Tiden vil vise, om situationen generelt vil stabilisere sig på hele det ukrainske territorium, og hvorvidt civilsamfundsorganisationerne vil få gavn af denne politiske omstilling.

3.9

Holdningen og indstillingen til de politiske forandringer hos civilsamfundet i det østlige Ukraine vil være uafklaret, så længe bevæbnede lejesoldater og guerillagrupper opererer i regionen og ytringsfriheden er truet. Det bør imidlertid bemærkes, at den østlige del af landet i betydelig grad var repræsenteret i Euromaidan.

4.1

Associeringsaftalen mellem EU og Ukraine repræsenterer en ny generation af aftaler skabt til gavn for lande, der samarbejder inden for rammerne af det østlige partnerskab, og aftalen skaber forudsætningerne for at udvikle samarbejdet på grundlag af bindende bestemmelser på næsten alle områder. Associeringsaftalen indebærer en reformplan for Ukraine baseret på en omfattende harmonisering af landets lovgivning med EU's standarder.

4.2

Udover den vidtgående og brede frihandelsaftale, der er en handelsaftale med betydelige konsekvenser for standarder og forskrifter, udgør de vigtigste samarbejdsområder: retlige anliggender, retsstatsprincippet, bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet, ekstern politik og sikkerhed, reform af den offentlige forvaltning, beskæftigelse, socialpolitik, lige rettigheder og muligheder, forbrugerbeskyttelse, industripolitik og iværksætterkultur, energi, transport og miljø. Gennemførelse af associeringsaftalen med den vidtgående og brede frihandelsaftale betyder, at Ukraine må harmonisere sin nationale lovgivning med ca. 85 % af EU's handelsrelaterede og økonomiske acquis communautaire.

4.3

Associeringsaftalen blev underskrevet den 27. juni 2014 og herefter ratificeret af Europa-Parlamentet og det ukrainske parlament (Verkhovna Rada) den 16. september 2014, hvilket skaber mulighed for en foreløbig gennemførelse af aftalen, selv inden den er ratificeret af alle 28 EU-medlemsstater. Imidlertid vil gennemførelsen af DCFTA-delen af aftalen blive forsinket til udgangen af næste år, men EU vil videreføre sine lempelige handelsregler for varer, der kommer fra Ukraine.

4.3.1

Gennemførelse af associeringsaftalen skaber grundlag for etablering af en civilsamfundsplatform bestående af EØSU-medlemmer og repræsentanter for det organiserede civilsamfund i Ukraine, der kan udgøre et fælles forum for udveksling af synspunkter. Set i lyset af den brede vifte af emner, der er omfattet af associeringsaftalen, bør platformen så vidt muligt repræsentere hele civilsamfundet og dermed inkludere repræsentanter for både arbejdsmarkedets parter og forskellige andre interesser.

4.3.2

Udover at være et forum for udveksling af oplysninger og debat er hovedformålet med platformen at overvåge gennemførelsen af associeringsaftalen og fremføre det organiserede civilsamfunds synspunkter og forslag.

4.3.3

Civilsamfundsplatformen fastsætter selv sin forretningsorden. For nærværende drøfter repræsentanter for EØSU og den ukrainske side proceduren for platformens etablering og medlemsskab. Det forventes, at følgende grundlæggende principper vedtages:

4.3.4

Den vidtgående og brede frihandelsaftale omfatter også etablering af en overvågningsmekanisme for civilsamfundet inden for et år efter aftalens ikrafttræden. Dette organ bør samarbejde med civilsamfundsplatformen i størst muligt omfang.

5.1

EØSU bør aktivt fremme en politisk, social og økonomisk konsolidering i Ukraine, herunder en fredelig løsning på den aktuelle konflikt i regionerne Donetsk og Luhansk. Når forholdene i Ukraine er stabiliseret, og truslen om ekstern indgriben og konflikter forårsaget af bevæbnede militser er imødegået, vil situationen for det organiserede civilsamfund, både for individuelle organisationers vedkommende og set i forhold til Ukraines europæiske ambitioner, fremstå mere klart.

5.1.1

Ukraine gennemgår for nærværende en omfattende politisk omstilling, herunder en forfatningsmæssig reform, der kan vise sig at være mere gennemgribende end forandringerne efter den orange revolution. Denne kan resultere i en omstrukturering og ændring af de ukrainske institutioners status og praksis for både den sociale dialog og dialogen mellem myndighederne og civilsamfundet. Sådanne processer bør fremmes gennem ændringer i Ukraines lovgivning, der kan skabe mere inklusive institutioner for den sociale og civile dialog møntet på ægte og uafhængige organisationer. EØSU følger udviklingen og de holdninger, som vores partnerorganisationer indtager over for disse forandringer.

5.1.2

Både inden starten på Euromaidan og under demonstrationerne blev der stillet spørgsmålstegn ved nogle af vores partnerorganisationers autenticitet og uafhængighed. Dette gav startskuddet til en forandringsproces vedrørende måden, hvorpå nogle organisationer fungerer, hvilket — forudsat at der ikke bliver tale om en overfladisk øvelse — kan være begyndelsen til en genoprettelse af borgernes tillid til disse organisationer. Navnlig anså offentligheden og NGO'er visse fagforbund og arbejdsgiverorganisationer for at være en del af systemet, og de blev nægtet retten til at tilslutte sig civilsamfundet.

5.1.3

EØSU er parat til at intensivere sine bilaterale kontakter med partnerorganisationer i såvel Ukraine som Rusland og bidrage til at skabe bedre kontakter mellem civilsamfundene i de to lande, således at forbindelserne mellem de to lande kan normaliseres.

5.2

EØSU's aktiviteter i Ukraine vil tage udgangspunkt i princippet om støtte til demokratiseringsprocessen, den territoriale integritet og den civile og sociale dialog mellem alle interessenter med folkelig legitimitet og repræsentativitet. EØSU vil prioritere forbindelserne med sine naturlige partnere, dvs. de ukrainske civilsamfundsorganisationer.

5.3

EØSU har til hensigt at invitere det bredest mulige spektrum af det ukrainske civilsamfund til at deltage i samarbejdet og ligeledes inkludere dem, der er skeptiske eller fjendtligt indstillede over for de seneste politiske omvæltninger og tilnærmelsen til EU, således at ingen vigtige og repræsentative organisationer overses. Den nationale platform i civilsamfundsforummet under det østlige partnerskab og det nationale sociale og økonomiske trepartsråd vil hjælpe med at udvælge partnerorganisationerne.

5.4

Det anbefales også at videreudvikle samarbejdet på bilateral basis mellem partnerorganisationer i EU og Ukraine med særlig fokus på kapacitetsopbygning, udveksling af bedste praksis samt styrkelse af den sociale og civile dialog. I den henseende kan grænseoverskridende samarbejde anvendes som et af instrumenterne.

5.5

Udover institutionelle aktiviteter baseret på associeringsaftalen, og på længere sigt den vidtgående og brede frihandelsaftale, vil EØSU blive involveret i mere vidtfavnende informationsaktiviteter om konsekvenserne af Ukraines gennemførelse af aftalerne samt europæisk integration, måden, hvorpå EU's institutioner fungerer, og acquis communautaire.

5.6

Grundet fraværet af pålidelige oplysninger eller blot den misinformation, der sommetider fremføres i medierne på grund af en manglende viden om EU eller intensiv russisk propaganda, er der et behov for at planlægge et regelmæssigt samarbejde med journalister og mediesammenslutninger.

5.7

Samarbejde med partnerorganisationer i Ukraine om lettelse af adgangen til pålidelige oplysninger og formidling af sådanne oplysninger til alle civilsamfundsgrupper kan vise sig at blive afgørende for Ukraines europæiske ambitioner. Erfaringen viser, at underskrivelse, ratificering og gennemførelse af en associeringsaftale kan blive problematisk, og at der er mange interne og eksterne faktorer, som kan få den proeuropæiske holdning blandt civilsamfundets organisationer til at slå om, hvis der ikke opnås en generel enighed, der omfatter alle samfundsgrupper.

5.8

En betydelig del af Ukraines befolkning har aldrig været uden for landets grænser, og for de rejsende er bestemmelseslandet som regel Rusland. En af årsagerne hertil er den fortsatte visumpligt til EU-lande, der også er til betydelig gene for det ukrainske samfund. Det er naturligvis vigtigt, at der indføres strømlinede visumansøgningsprocedurer, men kravet om et visum før rejser til EU er ikke tillidsskabende og gør det langt vanskeligere at fremme mellemfolkelig kontakt.

5.9

EU-skepsis og mangel på entusiasme for tættere forbindelser med EU i visse dele af det ukrainske samfund skyldes de manglende tiltrædelsesperspektiver. For nærværende er det ikke et spørgsmål om, at der skal iværksættes tiltrædelsesforhandlinger, men det faktum, at emnet på konsekvent og vedholdende vis ikke står på EU's dagsorden, betyder, at en del af samfundet betragter reformerne med udgangspunkt i associeringsaftalen som et dyrt indfald, der fører Ukraine ind i en blindgyde. Dette er især tilfældet i det østlige Ukraine, hvor EU opfattes som en trussel mod sociale og økonomiske interesser.