17.11.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 383/14

Ordfører:

Bernardo HERNÁNDEZ BATALLER

1.1.

Sport bidrager til opfyldelsen af EU's strategiske målsætninger, sætter fokus på de grundlæggende pædagogiske og kulturelle værdier og er med til at fremme integration, da sport henvender sig til alle borgere uafhængigt af køn, etnisk oprindelse, religion, alder, nationalitet, sociale vilkår og seksuel orientering. Sport kan udnyttes til at bekæmpe intolerance, fremmedhad og racisme.

1.2.

Sport giver alle mulighed for at kanalisere deres håb på en konstruktiv måde, når de tilegner sig sportslige værdier såsom det at gøre en indsats, solidaritet og samhørighed. Samtidig giver idræt fysisk og mentalt velvære og er med til at afhjælpe sociale problemer ved at bidrage med positive værdier. I den forbindelse er det vigtigt, at debatten også kommer til at handle om fastsættelse af et sæt universelle minimumsstandarder til fremme af sportens integritet blandt børn og unge inden for alle idrætsgrene.

1.3.

Frivilligt arbejde spiller en afgørende rolle i breddeidrættens udvikling og i klubberne, da det har en stor værdi set ud fra et samfundsmæssigt, økonomisk og demokratisk perspektiv. Derfor bør man fremme frivilligt arbejde og et aktivt medborgerskab gennem idræt. Det gælder også for vintersportsgrene.

1.4.

Princippet om god forvaltningspraksis bør sikre, at alt går rigtigt til i forbindelse med idrætsturneringer. Det er en forudsætning, at idrætsorganisationerne er uafhængige, så de kan handle i overensstemmelse med principperne om gennemsigtighed, ansvarlighed og demokrati. På den baggrund bør alle berørte parter være ordentligt repræsenteret i beslutningsprocessen. Med henblik på at få lagt denne generelle forebyggende ramme fast er det afgørende at styrke tilliden mellem de nationale myndigheder og idrætsforeningerne for at fremme den nødvendige udveksling af oplysninger mellem de nationale retsmyndigheder og de internationale idrætsorganisationer. Det er også, hvad der fremgår af en udtømmende undersøgelse, der blev gennemført for nylig (1).

1.5.

Når det gælder innovation opfordrer EØSU Kommissionen og medlemsstaterne til at formidle oplysninger og udveksle positive erfaringer og bedste praksis i europæisk sammenhæng om, hvordan man kan skabe og støtte strategiske partnerskaber blandt nøgleaktørerne i forskellige sektorer med sigte på at styrke idrættens rolle som drivkraft for innovation og økonomisk vækst. I den forbindelse er det yderst vigtigt at udnytte de fordele, som afholdelsen af store idrætsarrangementer kan og bør give de regioner og byer, hvor de afholdes. Kommissionen bør være opmærksom på nye initiativer og metoder, der måtte opstå på globalt plan, og som har til formål at hjælpe regioner og byer med at iværksætte idrætsprojekter, som fremmer en bæredygtig økonomisk og social udvikling.

1.6.

Man bør fremme anvendelsen af EU's finansielle instrumenter på forskellige niveauer til udvikling af idrætsområdet.

1.7.

Endvidere bør man på EU-plan fremme social samhørighed, aktiviteter til inklusion af dårligt stillede grupper i idrætsaktiviteter og social integration af personer, også dem der er frihedsberøvede, så de i idrætten kan finde et redskab til reintegration i samfundet, der giver følelsesmæssigt velbefindende og bibringer stabilitet takket være værdier som det at gøre en indsats, solidaritet og i sidste ende fairplay, som kan være med til at udrydde social udstødelse og forskelsbehandling.

1.8.

EU spiller en vigtig rolle i bekæmpelsen af ulighed ved at fjerne de barrierer, som forhindrer handicappede i at få adgang til idrætten, fremme deres deltagelse i konkurrencer og udrydde enhver social fordom i den henseende. Det ville derfor være et skridt i den rigtige retning, hvis Kommissionen foreslog ministerrådet at udarbejde en »europæisk kodeks for god praksis vedrørende idræt og social inklusion« for at fremme og sætte yderligere skub i handicappedes udøvelse af sport.

1.9.

EU og medlemsstaterne bør knytte særlig opmærksomhed til promoveringen af sport og fysisk udfoldelse blandt ældre. I et stadigt mere aldrende Europa er det af afgørende betydning, at der tilvejebringes målrettede initiativer og finansiering til dette formål.

2.1.

For så vidt angår den europæiske integrationsproces indeholder Lissabontraktaten en række værdier, der er fælles for Unionen og dens medlemsstater. Disse højere værdier omfatter menneskelig værdighed, frihed, demokrati, lighed, retsstatsprincippet og respekten for menneskerettighederne, herunder for personer, der tilhører mindretal.

Lissabontraktaten giver EU beføjelse til at fremme de europæiske aspekter af sport (artikel 165 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde). Det er nødvendigt at behandle de forskellige dimensioner af idrætten (sociale, økonomiske og kulturelle) ud fra, hvordan de integreres med de værdier, der er nedfældet i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union, hvilket helt klart indebærer, at institutionerne og medlemsstaterne i medfør af nærhedsprincippet skal iværksætte politikker, standarder og foranstaltninger til fremme af idrættens europæiske aspekter.

2.2.

Det er formålet med denne initiativudtalelse at forsøge at udbrede potentialet i de europæiske værdier og sportslige værdier, også for vintersportsgrene, til alle borgere og sociale organisationer og sætte skub i Unionens sportspolitik. Indtil videre har der nemlig kun forekommet sporadiske retsafgørelser, som mest har haft med udøvelsen af de økonomiske friheder at gøre.

2.3.

Allerede i oldtiden skelnede den klassiske græske filosofi mellem kroppens og sindets aktiviteter, og den olympiske ånd var en udvikling af disse tanker, hvoraf de mest grundlæggende var etik og fredsskabelse.

Sporten kan i vidt omfang bidrage til Europa 2020-strategiens europæiske og globale målsætninger, da denne sektor kan yde et stort bidrag til intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst.

3.1.

For at sikre, at sporten kan opfylde sin rolle i samfundet, er det nødvendigt, at medlemsstaterne har tilstrækkelige infrastrukturer, som fremmer dyrkelsen af idræt. Der er brug for et tilstrækkeligt og afbalanceret net af idrætsanlæg og idrætsredskaber.

3.2.

Det frivillige arbejde spiller stadig en afgørende rolle i idrætten i Europa, da de frivillige sammen med de almennyttige idrætsforeninger bidrager til udvikling og udbredelse af de sportslige idealer. I den henseende bør man fremhæve skolens rolle i forbindelse med udbredelsen af de olympiske værdier, som står for fred og harmoni inden for sport og danner grundlag for fredelig sameksistens og integration i et demokratisk og pluralistisk samfund, samt de menneskelige værdier, der hører til sporten og gør sig gældende i forbindelse med udryddelse af vold, racisme, intolerance og fremmedhad inden for idræt.

3.2.1.

God forvaltningspraksis er nødvendig for idrætsforeningerne, som bør basere sig på principperne om gennemsigtighed, ansvarlighed og demokrati, og alle de berørte parter bør være ordentligt repræsenteret i beslutningsprocessen. Det gælder også tilhængerne, hvilket generelt fremmer principperne om fairplay. Man bør overveje muligheden for at indføre strengere krav om gennemsigtighed, når idrætsforeningernes aktiviteter finansieres med offentlige midler.

3.2.2.

EØSU mener, man bør overveje muligheden for at koordinere tiltagene mod uønskede fænomener som matchfixing, doping og vold. Dette bør ikke kun ske på grundlag af Unionens kompetencer i medfør af artikel 6 og 165 i EUF-traktaten, men også på baggrund af kompetencer i forhold til området med frihed, sikkerhed og retfærdighed eller andre kompetencer, som kan være påkrævede, hvis man skal vedtage overnationale foranstaltninger, som kan have en egentlig afskrækkende virkning.

3.2.3.

Disse foranstaltninger skal have til formål at skabe et højt sikkerhedsniveau og kan f.eks. være foranstaltninger rettet mod at opnå koordination og samarbejde mellem politimyndigheder (Europol) og retslige myndigheder (Eurojust) samt andre kompetente myndigheder, herunder også idrætsforeningerne.

3.3.

Fremme af fysisk aktivitet og idrætsudøvelse er afgørende for beskyttelsen af den offentlige sundhed i vores moderne samfund. Det hører med til en sund livsstil at dyrke sport, som dermed forbedrer livskvaliteten. Hvis man udnytter alle sportens muligheder fuldt ud, vil sundhedsudgifterne derfor kunne nedbringes.

3.4.

EU's institutionelle indsats på idrætsområdet har fået en betydelig saltvandsindsprøjtning, bl.a. takket være den offentlige debat om sportens såkaldte »europæiske dimension«, indførelsen af sport i programmet Erasmus+ og de strategiske foranstaltninger med hensyn til ligestilling mellem kønnene inden for idræt. Hvert år drøfter man dette programs prioriteter, og EØSU anmoder om, at der ved den næste evaluering bliver taget hensyn til bemærkningerne i denne udtalelse.

3.4.1.

Disse tiltag bør styrkes ved, at man får truffet de nødvendige foranstaltninger til at realisere merværdien og de positive aspekter af de oprindelige, traditionelle og lokale idrætsgrene, som afspejler den kulturelle og historiske diversitet i EU, og som bør fremmes og ydes større opmærksomhed.

3.4.2.

På grundlag af ovennævnte program Erasmus+ bør Kommissionen fremlægge en tydelig opgørelse over konsekvenserne af inddragelsen af sportsaktiviteter i programmet, navnlig når det gælder opfyldelsen af målene for nye kvalifikationer og beskæftigelse samt unge.

3.5.

For at opnå at idrætten bidrager til konsolidering og udvikling af de europæiske værdier, er det nødvendigt at foretage supplerende eller støttende koordinerende foranstaltninger rettet mod beskyttelse af disse europæiske værdier, navnlig dem, der har til formål at beskytte den menneskelige værdighed, samt mod en række elementer i uddannelsesforløbet for personer, hvis læring er afgørende for, at demokratiet og retsstaten fungerer som de skal. Dette fokus kan blive styrket takket være budskabet om fairplay, som sporten kanaliserer, og som overfører en stor del af de europæiske værdier til samfundet.

Sportens »europæiske dimension« er ikke mindre velegnet, når det gælder om at fremme opfyldelsen af en række parametre for ligestilling mellem kvinder og mænd. Det er vigtig at få udarbejdet og anvendt uddannelsesmateriale til uddannelse af de ansvarlige, både personer inden for idrætten og forældre, med henblik på at bidrage til nedbrydning af kønsstereotyper og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder inden for sport samt fremme en stadig større ligevægt i kønsfordelingen i bestyrelser og udvalg inden for sport. I den sammenhæng vil det være yderst relevant at få udarbejdet en oversigt over bedste praksis i forbindelse med ungdomsudvikling og beskyttelse af sporten (2).

3.6.

Udøvelse af enten individuel eller kollektiv sport kan være en legitim kilde til oprettelse af arbejdspladser, velstand og velfærd, som det i dag er yderst vigtigt at udnytte med henblik på at bekæmpe ungdomsarbejdsløshed og social udstødelse. Især skal nævnes de sportsudøvere, som påbegynder en ny karriere efter at have forladt konkurrenceidræt på højt niveau, og som har et særligt behov for at forberede sig på den etape i deres liv (dobbelte karrierer). Hvis disse unge skal udvikle sig på en god måde, er der behov for ligestilling og anerkendelse af eksamensbeviser og kvalifikationer fra idrættens verden. Sidstnævnte er vigtigt for at gøre op med den sorte økonomi, der kan være tale om i denne sektor, og få den legaliseret i fremtiden.

3.6.1.

Det ville være formålstjenligt at se nærmere på, hvordan de europæiske finansieringsmekanismer kunne mobiliseres til fremme af idræt som instrument til at sætte skub i social integration og beskæftigelse blandt unge, ligestilling mellem kønnene, innovation, oprettelse af netværk af organisationer, som arbejder for social reintegration, og andre almennyttige mål.

Sport er et egnet middel til at bekæmpe den sociale udstødelse og fremme social reintegration samt nå værdier, som øger den personlige og sociale udvikling. Dette har betydning for den enkeltes sundhed og uddannelse. Man bør på EU-plan fremme social samhørighed og social integration af personer, også dem der er frihedsberøvede, som i idrætten kan finde et redskab til reintegration i samfundet, der giver følelsesmæssigt velbefindende og bibringer stabilitet takket være værdier som det at gøre en indsats, solidaritet og i sidste ende fairplay.

3.6.2.

Der bør oprettes et netværk af organisationer, som arbejder for social samhørighed og social reintegration gennem idrætsudøvelse, navnlig de største af disse organisationer, således at der kan udveksles bedste praksis på grundlag af de europæiske værdier, der indgår i traktaterne. Der bør i den sammenhæng arrangeres en europæisk kongres for innovative tilgange til social reintegration gennem idræt, mesterskabskonkurrencer på EU-niveau og offentliggørelse og formidling af disse netværks resultater.

3.7.

EU spiller en vigtig rolle i bekæmpelsen af ulighed ved at fjerne de barrierer, som forhindrer handicappede i at få adgang til sportsaktiviteter, fremme deres deltagelse i konkurrencer og udrydde enhver social fordom i den henseende.

Det ville være et skridt i den rigtige retning, hvis Kommissionen foreslog ministerrådet at udarbejde en »europæisk kodeks for god praksis vedrørende idræt og social inklusion«.

3.7.1.

Man bør fremme integrationen af handicappede gennem idrætten ved hjælp af sportsstævner med henblik på at øge livskvaliteten og udvikle de handicappedes og deres familiers sociale adfærdsmønstre. Idræt er derfor ikke blot en god vane. Den forbedrer og øger også disse personers mobilitet og gør det muligt at udvikle evnen til at træffe beslutninger, knytte venskabsbånd og samarbejde.

3.7.2.

For at fremme udbredelsen af paraolympisk sport eller sport på højt niveau for handicappede og dermed øge borgernes bevidsthed vil det være nødvendigt, at de offentlige myndigheder gennemfører en kommunikationsstrategi for de paraolympiske lege og andre internationale begivenheder på højt niveau. Medierne og de nødvendige eksperter skal inddrages heri, og de paraolympiske lege skal have TV-dækning af høj kvalitet, der skal transmitteres i mange timer og i primetime.

3.7.3.

I de nationale lovgivninger, hvori reglerne i Den internationale konvention om handicappedes rettigheder indpasses, forfølges de samme mål, og »tilgængelighed og design for alle« fremhæves som et redskab til at ændre og skabe miljøer, som gør det muligt for borgerne at deltage fuldt ud.

3.7.4.

Da en af de hindringer, der går igen, når man forsøger at udvikle programmer, som fremmer integration af ældre og handicappede i idrætsaktiviteter, er de forskellige implicerede aktørers manglende uddannelse, anbefales det at levere det nødvendige materiale til at opfylde de uddannelsesmæssige behov hos lærere, gymnastiklærere og idrætsteknikere, så de sættes i stand til at afvikle idrætsaktiviteter i et inklusivt miljø.

3.8.

Den tilsyneladende uafvendelige proces, der udgøres af det europæiske samfunds aldring, og som ledsages af en stadigt stigende forventet levetid, gør det nødvendigt at udvikle målrettede initiativer og programmer for at fremme sportsudøvelse og fysisk udfoldelse blandt de ældre. Dette er et område, som i de fleste lande har været overset, og som skal være genstand for særlig opmærksomhed på EU- og på medlemsstatsniveau.

4.1.

Sporten har en økonomisk dimension som følge af de økonomiske aktiviteter, der er forbundet med udøvelsen af sport, og professionaliseringen af sporten, der har betydning for det indre marked. En anden særlig dimension af sporten er det hermed forbundne frivillige arbejde og dets sociale, pædagogiske og kulturelle funktion. Det frivillige arbejde yder et enormt bidrag til positive værdier som fairplay, respekt og social integration.

Det er derfor vigtigt at skelne mellem sportslige og kommercielle interesser, og efter EØSU's opfattelse bør sporten beskyttes mod en overdreven indflydelse fra økonomiske interesser, således at idrættens principper og værdier bevares.

4.1.1.

Dette unikke og særlige kendetegn ved sporten bør få særlig opmærksomhed, når EU's lovgivning anvendes, i de tilfælde, hvor EU kan agere mere effektivt end medlemsstaterne og under hensyntagen til nærhedsprincippet.

4.2.

I forbindelse med sportens økonomiske dimension bør der tages hensyn til den særlige forbindelse mellem idrætsaktiviteter og de grundlæggende rettigheder.

4.2.1.

For at sikre tilstrækkelig beskyttelse mod krænkelser af de intellektuelle ejendomsrettigheder og navnlig digital piratkopiering, som bringer sportens økonomiske dimension i fare, bør man derfor på grundlag af proportionalitetsprincippet overveje, hvilke foranstaltninger der skal træffes. Under alle omstændigheder bør borgernes grundlæggende rettigheder til at blive informeret være fremherskende for som et minimum at sikre offentlighedens ret til at opnå og modtage nyheder, dækning af vigtige sportsbegivenheder og journalisternes ret til at informere.

4.2.2.

Der er også andre områder, f.eks. konkurrencepolitik, nærmere bestemt statsstøtte, hvor det ville være hensigtsmæssigt, hvis der blev vedtaget et sæt retningslinjer om statsstøtte med henblik på at afklare, hvilke former for støtte der kan anses for at være legitime, når man skal opfylde sociale, kulturelle og uddannelsesmæssige opgaver på idrætsområdet.

4.2.3.

Sportsvæddemål på uregulerede markeder på internettet, navnlig på ulovlige spillehjemmesider, er pt. en af de største trusler mod idrætten. De negative følger heraf kan sammenlignes med doping og vold blandt tilskuerne, og væddemålene kan give anledning til, at der manipuleres med resultaterne i konkurrencer. Der findes andre aspekter såsom væddemål og spil samt nødvendigheden af at vedtage foranstaltninger i offentlighedens interesse, som skal bekæmpe ludomani og beskytte mindreårige, navnlig over for onlinespil.

4.2.4.

Idrætten har et indbygget incitament, der driver deltagerne fremad, så de til stadighed forbedrer deres resultater og kunnen. Derfor er sportssektoren kendetegnet ved konstant innovation, hvilket har givet sportsteknologien en førende position på visse områder inden for anvendt videnskab såsom tekstilteknologi, menneskelig bevægelsesmekanik, nye materialer, sensorer, aktuatorer, humanorienteret design m.m. Bygning og drift af idrætsfaciliteter og deltagelse i og overværelse af idrætsarrangementer er ved at blive en vigtig del af den såkaldte oplevelsesøkonomi, som udvikling af sportsturisme også er et eksempel på.

4.2.5.

Andre områder, der hænger økonomisk sammen med sport, som f.eks. fri bevægelighed for personer og tjenesteydelser, sponsorkontrakter, regulering af spilleragenternes aktiviteter, sportsforsikringer og sundhed, uddannelsesprogrammer for sportsudøverne og faglige kvalifikationer i relation til sporten, bør evalueres, og i givet fald bør Kommissionen vedtage eller foreslå foranstaltninger.

4.2.6.

Med hensyn til den faglige uddannelse af de yngste trænere er det nødvendigt at forbedre reglerne i EU's forskellige medlemsstater. Der skal huskes på, at en træners aktiviteter kan sammenlignes med en pædagogs, og at træneren i nogle tilfælde (f.eks. i forbindelse med forberedelse til en sportskonkurrence) bruger mere tid sammen med den unge sportsudøver end en lærer med sin elev. Uddannelsen af træneren bør ske inden for en formel ramme og anerkendes på højt niveau via et eksamensbevis udstedt af staten.

4.2.7.

EØSU anmoder de europæiske sportsforeninger om at deltage i forsvaret af de værdier og principper, der beskrives i denne udtalelse, og håber, at deres aktiviteter på alle områder sker med udgangspunkt i disse, også når det gælder aktiviteter i forbindelse med uddeling af præmier og offentlig anerkendelse.