4.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 291/40

Ordfører:

Josef ZBOŘIL

Medordfører:

Enrico GIBELLIERI

1.1.

Den økonomiske tilbagegang har haft en alvorlig indvirkning på glasindustrien og konsekvenserne har været nedsat kapacitet og produktion samt et betydeligt tab af arbejdspladser. For at sikre arbejdspladser og oprette et passende investeringsklima for Europas glasindustri, således at den kan forblive på forkant med innovationen, er det vigtigt at imødegå disse store udfordringer ved hjælp af en europæisk industripolitik for glasindustrien. Denne politik skal søge at finde en balance mellem de tre søjler for bæredygtighed: økonomisk, social og miljømæssig.

1.2.

EU skal anvende alle tilgængelige værktøjer for at sætte skub i efterspørgslen og udnytte glasprodukters potentiale til at støtte overgangen til en lavemissions-, energieffektiv og cirkulær økonomi og dermed skabe betydelige forretnings- og beskæftigelsesmuligheder. Der skal udformes målrettede initiativer, herunder mål og effektive foranstaltninger, der skal reducere energiforbruget i bygninger og sikre en hurtig udvikling af et EU-energimærke for vinduer, støtte til F&U, bedre glasindsamling og -genanvendelse samt en politikbaseret tilbagevenden til økonomisk vækst i centrale sektorer (f.eks. byggeriet, bilindustrien og vedvarende energikilder).

1.3.

En industripolitik for den europæiske glassektor skal styrke de europæiske producenters konkurrenceevne: ved at sikre lige konkurrencevilkår med konkurrenter fra tredjelande med hensyn til de kumulative omkostninger, der opstår som følge af gennemførelsen af EU's miljølovgivning, ved at sikre en bedre regulering og forudsigelige rammevilkår og ved at imødegå de høje energipriser i den kommende energiunion. I den henseende kræver indvirkningen på SMV'er særlig opmærksomhed, og der må gives passende støtte om nødvendigt. Den kommende evaluering af de kumulative omkostningers konsekvenser for sektoren, der vil blive gennemført af Kommissionen, bør tjene som et udgangspunkt for gennemførelsen af dagsordenen for »bedre regulering«, som Kommissionens formand Jean-Claude Juncker er fortaler for.

1.4.

Visse sektorer i Europas glasindustri lider under illoyal handelspraksis og skal beskyttes mod en sådan. Det er bydende nødvendigt, at EU handler hurtigere i form af effektive handelsforanstaltninger, når den fair konkurrence er i fare. Derudover bør der gennemføres en grundig evaluering af følgevirkningerne for glasindustrierne i EU af nye eller fremtidige handelsaftaler.

1.5.

Der er brug for en politik, der i højere grad kan sikre, at uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne tager højde for arbejdsmarkedets behov. Erhvervsuddannelser kan yde et bidrag i overgangsfasen, men den europæiske glasindustri har også brug for at tiltrække nye talenter og fastholde sin førerposition på innovationsområdet.

1.6.

Det er vigtigt at koordinere og harmonisere EU's politikker (energi, klima, forskning, handel, miljø, konkurrence, beskæftigelse m.m.). Inddragelsen af arbejdsmarkedets parter overordnet set og især etableringen af en europæisk sektordialog kan danne grundlaget for en industripolitik for glasindustrien.

1.7.

Revisionen af EU's emissionshandelssystem for tiden efter 2020 skal baseres på solid dokumentation og tage højde for sektorens begrænsede råderum hvad angår en yderligere reduktion af drivhusgasemissionerne. Glasindustrien må derfor fuldt ud beskyttes mod risiciene for CO2-lækage i tiden efter 2020, og indtil der foretages en sammenlignelig indsats for at reducere drivhusgasemissionerne i konkurrenternes hjemlande. EU's emissionshandelssystem skal sikre, at anlæg til fremstilling af glas i fuldt omfang modtager den gratis tildeling af kvoter, de har brug for ifølge referenceværdien og de reelle produktionsniveauer. Derudover bør mængden af gratis kvoter ikke reduceres mere end det skønnede potentiale for reduktion af drivhusgasemissioner i sektoren.

1.8.

Selvom en vellykket model for en cirkulær økonomi har fungeret i de sidste 40 år i glasemballagesektoren, er der behov for en proaktiv politik for at anerkende og fastholde denne indsats og skabe gode resultater i andre delsektorer. Der må navnlig skabes incitamenter til genanvendelse i sektoren for bygningsglas, således at lokale glasindsamlingsordninger kan videreudvikles.

1.9.

Alt i alt har glasindustrien gjort bemærkelsesværdige fremskridt med hensyn til mobiliseringen af interne ressourcer, samtidig med at problematikken vedrørende lige konkurrencevilkår stadig i vid udstrækning er uløst. Det er nødvendigt at tage hånd om dette aspekt, hvis der skal udformes en effektiv industripolitik for glasindustrien. Under anerkendelse af glasindustriens betydning for værdikæderne bør denne politik fremme forskning og efterspørgslen efter »intelligent« glas og produkter med nye karakteristika.

2.1.

Glas er et inert materiale, der fremstilles af en række rigelige naturressourcer og genbrugsglas. Det er et fuldt ud genanvendeligt produkt, der er højt værdsat for dets væsentligste kendetegn (dvs. fordelene i form af sundhed og komfort, fødevarekonservering, naturlig belysning i bygninger osv.). Det anvendes også i mange applikationer, der sparer energi eller fremstiller vedvarende elektricitet, og i mange højteknologiske applikationer. Derudover gør dets karakteristika det til et inspirerende råstof for mange kunstnere, arkitekter m.m., og det bidrager dermed til Europas kulturelle omdømme og image i hele verden.

2.2.

Den samlede glasfremstilling i EU var på mere end 33 mio. ton i 2012, hvilket gør EU til verdens største glasproducent. Produktionsværdien udgjorde ca. 35 mia. EUR i 2012. Glassektoren så i 2013 ud som følger: emballageglas 2 0 2 78  000 tons (Europa er den største producent af emballageglas på verdensplan), planglas 8 0 95  000 tons, forstærket fiberglas 6 64  000 tons, husholdningsglas 1 1 08  000 tons, specialglas 6 70  000 tons og andre produkttyper.

2.3.

Industrien beskæftiger direkte ca. 2 00  000 mennesker i 200 virksomheder i hele Europa, lige fra SMV’er til multinationale selskaber. Det vurderes, at industrien på indirekte vis skaber over 5 00  000 arbejdspladser. Industrien er koncentreret i ni lande (Tyskland, Polen, Frankrig, Tjekkiet, Italien, Spanien, Det Forenede Kongerige, Belgien og Østrig). Glasindustrien i EU findes ofte i områder med historiske rødder eller familietraditioner inden for glasfremstilling.

2.4.

Produktionen i sektoren er faldet betydeligt, især i planglassektoren (reduktion på 20 % i produktionen mellem 2007 og 2012). Dette indebærer en reduceret kapacitet og et betydeligt tab af arbejdspladser.

2.5.

Der er en reel risiko for, at den europæiske glasindustri bliver uigenkaldeligt svækket. Der er imidlertid tale om en vigtig industri for Europa, ikke kun på grund af dens fremragende position på verdensmarkedet, men også på grund af denne industris centrale bidrag til andre sektorer og teknologier (f.eks. touch screen-teknologier, vedvarende energi, OLED-belysning). F.eks. leverer emballageglassektoren til førende europæiske mærker, der bidrager med 21 mia. EUR til EU’s positive handelsbalance. Glas spiller en vigtig rolle i overgangen til en konkurrencedygtig energi- og ressourceeffektiv økonomi. Det er derfor vigtigt, at Europa udvikler en industripolitik for glassektoren.

3.1.

Glasindustrien er meget kapitalintensiv. Denne karakteristik er mere udtalt i de indledende (upstream) produktionsled i glasfremstillingen, hvor basisprodukterne fremstilles. Det er vigtigt at støtte en stærk upstream-sektor i Europa, der er i stand til at støtte innovation og vitalitet i værdikæden.

3.2.

Som et resultat af den økonomiske krise, et fald i efterspørgslen fra nøglesektorer (f.eks. byggeriet og bilindustrien) og større konkurrence fra producenter i tredjelande, der satser på EU-markedet, kan der observeres følgende tendenser:

3.3.

Følgende investeringstendenser ses for nærværende i visse store glassektorer:

3.4.

På trods af disse alarmerende tendenser nyder Europa fortsat godt af en førerposition. Industriens historiske karakter i Europa har gjort det muligt at opbygge et erfaringsgrundlag, knowhow og en kvalificeret arbejdsstyrke. Europas industrier investerer fortsat i F&U, både i avancerede produktionsteknikker og mere sofistikerede produkter, tjenester og netværk.

4.1.

Bæredygtighed som et ledende princip udgør en overordnet ramme, og alle politikker og foranstaltninger bør stemme overens med dette princip. En industripolitik for glasindustrien skal søge at finde en balance mellem de tre søjler for bæredygtighed: økonomisk, miljømæssig og social.

4.2.

Selvom 80 % af handelen i glasindustrien foregår internt i EU, øges den eksterne konkurrence i visse delsektorer. Det er derfor vigtigt, at industripolitikken for Europas glassektor styrker de europæiske producenters konkurrenceevne.

4.3.

Industripolitikken skal tage hånd om følgende problemstillinger:

4.4.

Europas glasindustrier bør beskyttes mod illoyal handelspraksis. Både sektoren for endeløse glasfibre og sektorerne for plan- og specialglas lider under illoyal handelspraksis fra kinesiske konkurrenters side, og Kommissionen skal fortsat være agtpågivende, hvad angår problemet med omgåelse af afgifter. Generelt set er det bydende nødvendigt, at EU handler hurtigere i form af effektive handelsforanstaltninger, når den fair konkurrence er i fare. Derudover bør der gennemføres grundige evalueringer af følgevirkningerne for glasindustrierne i EU af nye eller fremtidige handelsaftaler.

4.5.

EU har ikke overvundet følgerne af den finansielle krise og oplever en alvorlig mangel på investeringer. Investeringerne i EU er faldet med over 430 mia. EUR siden højdepunktet i 2007. Investeringsniveauerne i EU ligger 270 mia. til 340 mia. EUR under de historisk set bæredygtige normer. Et lavt investeringsniveau hæmmer genopretningen på kort sigt og bringer den langsigtede vækst i glasindustrien i fare (1). I betragtning af glasprodukters merværdi bør EU anvende alle tilgængelige værktøjer til at udvikle disse produkters potentiale til at støtte overgangen til en lavemissions- og energieffektiv økonomi. Idet glassektoren har et betydeligt potentiale for spillovereffekter, bør forskning og udvikling fremmes yderligere. Dette indebærer iværksættelse af en politik baseret på en koordineret tilbagevenden til økonomisk vækst.

4.6.

I planglassektoren kan et yderligere potentiale frigøres ved hjælp af mål og effektive foranstaltninger til reduktion af energiforbruget i bygninger samt hurtig udvikling af et EU-energimærke for vinduer. Udskiftning af ineffektive vinduer med effektivt isolerede ruder kan betyde en besparelse på op mod 100 mio. tons CO2 om året og samtidig støtte den lokale jobskabelse. Idet glasfiberforstærkninger ligeledes giver mulighed for at fremstille letvægtskompositmaterialer, bidrager de til EU's indsats for at dekarbonisere transportsektoren.

4.7.

En undersøgelse fra Kommissionen om glasindustriens konkurrenceevne fra 2008 (2) kortlagde på korrekt vis industriens styrker og svagheder samt muligheder og trusler. Glasindustrien har gjort bemærkelsesværdige fremskridt, samtidig med at problematikken vedrørende lige konkurrencevilkår stadig i vid udstrækning er uløst. Det er nødvendigt at tage hånd om dette aspekt, hvis der skal udformes en effektiv industripolitik for glasindustrien.

4.8.

Den globale økonomiske tilbagegang og de industrielle tendenser beskrevet oven for har resulteret i tab af arbejdspladser i glasindustrien. Højborge for glasindustrien er blevet særligt hårdt ramt som følge af lukninger af glassmeltningsanlæg og deraf følgende indirekte tab af arbejdspladser. I hele Europa er der ligeledes gået arbejdspladser tabt i tilknytning til forarbejdningsaktiviteterne længere fremme i værdikæden, f.eks. i SMV'er.

4.9.

En effektiv EU-industripolitik kræver, at der ses nærmere på sektorens karakteristika. For glassektorens vedkommende skal en sådan politik mobilisere koordinations- og samarbejdsmekanismer, der kan ledsage omstruktureringen. Sammen med arbejdsmarkedets parter har de nationale og regionale myndigheder en vigtig rolle at spille med hensyn til håndteringen af den økonomiske omstillings sociale dimension.

4.10.

Glasindustriens udvikling afhænger ligeledes af dens evne til at fastholde og videreudvikle arbejdsstyrkens færdigheder og kompetencer. Det er derfor vigtigt yderligere at styrke denne europæiske knowhow. Der er brug for en politik, der kan sikre en hensigtsmæssig uddannelse, erhvervsuddannelse og beskæftigelse samt skabe bedre overensstemmelse mellem uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne og arbejdsmarkedets behov.

4.11.

På et åbent og dynamisk arbejdsmarked må den europæiske glasindustri blive mere attraktiv, navnlig for unge arbejdstagere. Investeringer i energieffektivitet i byggesektoren, forbedret glasindsamling og -genanvendelse, F&U og innovation i glasindustrien vil skabe betydelige beskæftigelsesmuligheder.

4.12.

En industripolitik for glasindustrien bør udformes med støtte fra en social dialog på sektorplan, der giver arbejdsmarkedets parter mulighed for at udveksle oplysninger om alle relevante aspekter af fælles interesse for denne industris fremtid i Europa.

4.13.

Glasindustrien er energiintensiv, hvoraf følger, at en reduktion af energiforbruget både er en økonomisk nødvendighed og et løbende mål. Glasindustrien har været i stand til at reducere sit energiforbrug pr. enhed gennem de seneste årtier og imødekomme EU's krav (en 55 procents reduktion for planglasindustrien mellem 1970 og 2000, samtidig med at produktionen fordobledes). Som konstateret i udtalelsen CESE 1205/2009 har glasindustrien imidlertid allerede nået de eksisterende fysiske grænser for aktuel viden, og de bedste til rådighed stående glasproduktionsteknikker anvendes allerede i vid udstrækning. Derfor er råderummet for en yderligere reduktion af energiforbruget i glasfremstillingen yderst begrænset.

4.14.

Glasindustrien hører under emissionshandelssystemet, og alle dens sektorer anses for at være udsat for risikoen for CO2-lækage. Kommissionens kvantitative vurdering fra 2014 viser en stigning i risikoen for CO2-lækage på 20 % i planglassektoren sammenlignet med den tidligere vurdering fra 2009. Emissionshandelssystemet indebærer en hurtig reduktion af den gratis tildeling af CO2-kvoter til sektorer, hvor der er en risiko for CO2-lækage. Dette svækker den europæiske glasindustris konkurrenceevne set i forhold til tredjelande. Glasindustrien må derfor fuldt ud beskyttes mod risiciene for CO2-lækage, indtil der foretages en sammenlignelig indsats for at reducere drivhusgasemissioner i konkurrenternes hjemlande. Denne effektive beskyttelse mod CO2-lækage skal garantere, at de bedst præsterende anlæg hvad angår drivhusgasemissioner i fuldt omfang modtager de gratis kvoter. Kvoterne skal modsvare de reelle produktionsniveauer. Omfanget af gratis kvoter bør ikke reduceres hurtigere end det skønnede potentiale for reduktion af drivhusgasemissioner i sektoren. Generelt set overstiger den nye klimapakke uden tvivl sektorens kapacitet til afbødende foranstaltninger. Det ville være mere hensigtsmæssigt at realisere dekarbonisering i sektorer, der ikke indgår i emissionshandelssystemet, såsom bygninger.

4.15.

En vellykket model for en cirkulær økonomi har fungeret i de sidste 40 år i glasemballagesektoren (71 % af alle glasflasker i EU genanvendes). For at anerkende og støtte industriens indsats bør EU overveje at prioritere permanente materialer, der kan genanvendes på ubestemt tid uden nogensinde at miste kvalitet, i sine politikker for emballage og affald.

4.16.

Der må skabes incitamenter til genanvendelse i sektoren for bygningsglas. En række politiske instrumenter bør overvejes for at give lokale initiativer til indsamling og genanvendelse af bygningsglas mulighed for at udvikle sig. På europæisk niveau bør der opstilles individuelle mål for specifikke typer af bygnings- og nedrivningsaffald, og kontroller før nedrivning eller renovering af tertiære bygninger kan gøres obligatoriske. Dette vil øge demontering, sortering og indsamling af ruder til genanvendelsesformål.

4.17.

Genanvendelse har afgørende betydning for glasindustrien, idet brugen af glasaffald bidrager til at reducere den mængde af energi, der kræves for at smelte glas, og nedbringe CO2-emissionerne. Den har potentiale til at skabe beskæftigelse i sektoren og bidrage til EU's målsætning om en cirkulær økonomi.