10.3.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 75/129

1.1.

EØSU mener, at udviklingen har gjort, at den nuværende aftale om toldunionen er forældet, og at aftaleparterne er nødt til at indlede seriøse forhandlinger med henblik på at styrke deres økonomiske forbindelser gennem udarbejdelse af en ny type handelsaftale, som afspejler de nuværende behov.

1.2.

EØSU mener fortsat, at Tyrkiet er en meget vigtig partner, og at den politiske vilje er til stede til at udvide samarbejdsniveauerne dog under forudsætning af, at de grundlæggende europæiske værdier, de demokratiske principper, retsstatsprincippet og menneskerettighederne er overholdt.

1.3.

Efter EØSU's mening kan proceduren vedrørende toldunionen gennemføres gennem en revision af afgørelse nr. 1/95, en ny afgørelse truffet af Associeringsrådet eller en ny protokol til tiltrædelsesaftalen.

1.4.

EØSU fordømmer kupforsøget den 15. juli, men er meget bekymret over den tyrkiske regerings reaktion og den dermed forbundne indenrigspolitiske udvikling, der rækker langt videre end en strafferetlig forfølgelse af bagmændene, som ikke er i tråd med retsstatslige foranstaltninger, og som er i modstrid med demokratiske principper.

1.5.

EØSU opfordrer Tyrkiet til som EU-kandidatland at beskytte og respektere de universelle menneskerettigheder samt til at overholde de demokratiske standarder og retsstatsprincippet. EØSU fordømmer forsøget på at omstyrte Tyrkiets demokratisk valgte regering, men udtrykker samtidig bekymring over de tyrkiske myndigheders reaktion og forlanger prompte fuld overholdelse og gennemførelse af menneskerettighederne uden forskelsbehandling, navnlig ytringsfriheden, herunder pressefriheden, samt fuld genetablering af retsstaten.

1.6.

EØSU mener, at Tyrkiet skal bevise i praksis, at det stadig har et kandidatlands identitet og vil opretholde denne i retlig henseende og i overensstemmelse med traktaterne i de fortsatte forhandlinger med EU, ligesom det nøje skal følge EU's eksisterende regelværk og de forhåndskrav, der er aftalt indtil dato.

1.7.

De nye vilkår, der har udviklet sig for den internationale handel igennem de senere år, har fået EU til at åbne en ny runde globale handelsaftaler, som fokuserer på forbedrede bestemmelser på en lang række områder med sigte på at fremme moderne handelsformer samt bringe EU's principper og EU's gældende regelværk i anvendelse. Kommissionens meddelelse »Trade 4 All« skal danne grundlag for forhandlingerne mellem EU og Tyrkiet. De nye reguleringer og den gode praksis, som er indført i forskellige handelsaftaler, har ændret standarderne med hensyn til bæredygtighed, gennemsigtighed og inddragelse af arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet i internationale handelsaftaler.

1.8.

EØSU finder det nødvendigt at foretage en konsekvensanalyse og en bæredygtighedsundersøgelse både før og efter forhandlingerne for at afdække indflydelsen på miljøet, økonomien og samfundet. Såvel arbejdsmarkedets parter som civilsamfundets organisationer bør deltage i disse procedurer. Efter EØSU's mening skal Kommissionen desuden løbende undersøge den socioøkonomiske udvikling i Tyrkiet nøje i forbindelse med hvert trin i forhandlingerne.

1.9.

Man må huske på, at i løbet af de 20 år, der er gået, siden toldunionen trådte i kraft, er den gældende EU-ret blevet udvidet, så den også omfatter områder, som ikke tidligere blev reguleret af EU.

1.10.

EØSU mener, at der er brug for en ny moderne aftale om toldunionen og forkaster ethvert forslag om at fortsætte med den eksisterende ordning eller at ændre aftalen til en regional handelsaftale som urealistisk. Den nye aftale bør indeholde nye kapitler, som afspejler tilføjelserne til EU-retten og EU-praksis (da disse hele tiden udvides og fornyes) med opdaterede bestemmelser, som skal løse de problemer, som der har været i forbindelse med gennemførelsen af toldunionen med Tyrkiet og de på forhånd krævede foranstaltninger.

1.11.

Der skal efter udvalgets opfattelse endvidere lægges særlig vægt på umiddelbar gennemførelse af de nødvendige radikale reformer af den tyrkiske lovgivning i de nye forhandlinger.

1.12.

EØSU foreslår, at nedenstående områder medtages i den nye aftales reguleringsramme:

1.13.

For så vidt angår den asymmetri, der vil påvirke Tyrkiets handelsforbindelser med tredjelande, som EU er ved at indgå en ny type handelsaftale med, kan den relevante bestemmelse ikke bringes til at gøre meget mere, end at den kan skabe politiske incitamenter for EU's partnerlande. Kommissionen kan desuden tilbyde mæglingstjenester.

1.14.

Efter EØSU's opfattelse vil en hvilken som helst type handelsaftale mellem EU og Tyrkiet være nødt til at omfatte effektiv høring og inddragelse af arbejdsmarkedets parter (arbejdsgivere og arbejdstagere) og civilsamfundsorganisationerne såvel i forhandlings- som i gennemførelsesfasen.

2.1.

I 1959 ansøgte Tyrkiet om associeret medlemskab af det, der den gang hed Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF), og som nu er Den Europæiske Union (EU). Associeringsaftalen (1) blev undertegnet i 1963, og som led heri blev der tillige oprettet en toldunion mellem EØF og Tyrkiet.

2.2.

Som resultat heraf blev der i 1970 udarbejdet en tillægsprotokol, der afskaffede toldtariffer og -kvoter for varer, hvorved der blev taget yderligere skridt mod en toldunion. Den fulde gennemførelse af denne i 1995 (2) krævede en afskaffelse af handelsbarrierer, og samme år underskrev man en frihandelsaftale  (3) for kul og stål med det daværende EKSF.

2.3.

Tyrkiet blev ligeledes bedt om at vedtage EU's fælles toldtarif (4) over for import fra tredjelande og vedtage alle allerede eksisterende og fremtidige præferenceaftaler.

2.4.

Toldunionen var en banebrydende og original idé på daværende tidspunkt og en vigtig mulighed for at uddybe de bilaterale forbindelser, da det var en af de første aftaler, som omfattede harmonisering af lovgivning med et tredjeland.

2.5.

I 1997 indledte EU en parallel proces baseret på artikel 2 og artikel 49 i Traktaten om Den Europæiske Union, efter at Tyrkiet havde ansøgt om EU-medlemskab i 1987.

2.6.

Tiltrædelsesforhandlingerne begyndte i 2005 og omfattede 34 kapitler af den gældende EU-ret og et blandet kapitel, dvs. 35 kapitler i alt;

2.7.

Under hensyntagen til de relevante interessenters opfordringer ser EØSU positivt på frihandelsaftalen for kul og stål, som bør forblive uændret, men fremhæver behovet for reform af toldunionen med henblik på modernisering af handelsforbindelserne.

3.1.

Situationen i Tyrkiet efter kupforsøget den 15. juli, som EØSU udtrykkeligt fordømmer, giver anledning til stor bekymring. Myndighedernes foranstaltninger rettet mod formodede kupmagere, men også mod oppositionspolitikere og civilsamfundsgrupper, der ikke var involverede i kupforsøget, samt presse og medier med en kritisk holdning til regeringen, er ikke forenelige med europæiske standarder og udgør en belastning for forhandlingerne mellem Tyrkiet og EU.

3.2.

Efter begivenhederne den 15. juli har den officielle holdning i Ankara ændret sig i retning af at kræve umiddelbare forpligtelser fra EU's side, men EU har i mange situationer hidtil vist sig ubeslutsom og uden politisk vilje og kurs som modtræk til Tyrkiets manglende vilje til at gennemføre de aftalte tekster (bl.a. Ankara-protokollen), hvilket yderligere spænder ben for etableringen af det nødvendige samarbejdsklima.

3.3.

EØSU følger og vil fortsat med særlig opmærksomhed og stor bekymring følge begivenhederne efter kupforsøget. Udvalget ser igangsættelsen af forhandlingerne om forbedring af handelsforbindelserne som en lejlighed til at påbegynde normaliseringen af forbindelserne mellem EU og Tyrkiet og skabe et opsving i Tyrkiets betrængte økonomi.

3.4.

Det er således i Tyrkiets interesse i denne vanskelige situation på lang sigt at forpligte sig til et reformprogram, som vil sætte dybe spor i den økonomiske og politiske udvikling.

4.1.

I 2015 opnåede Tyrkiet et forbløffende bruttonationalprodukt målt i købekraftspariteter (BNP i PPP) på 1,576 billioner USD (skøn for 2015), hvilket placerede landet som nummer atten på den globale økonomiske rangliste. Vækstskøn for landet er faldet til 3,8 % i 2015, hvilket stadig er tilfredsstillende, og Tyrkiet er dermed nr. 102 globalt set. I 2015 faldt landets offentlige gæld til moderate 33,1 % af BNP, mens inflationsraten stadig er høj, cirka 7,7 % i 2015 (5).

4.2.

Tyrkiets økonomi er i de senere år blevet omdannet fra at være baseret på traditionelt landbrug til en service- og turismeorienteret økonomi og med en eksportorienteret fremstillingsindustri. Dette kan delvist tilskrives toldunionen, som skabte gode muligheder, der øjeblikkeligt blev udnyttet med vedtagelsen af en ny retlig ramme og gennemførelse af EU-standarder.

4.3.

Siden 2012 er væksten imidlertid aftaget på grund af et fald i de direkte udenlandske investeringer og den politiske og økonomiske udvikling, der i mange tilfælde bremser den økonomisk udvikling og skaber usikkerhed. I perioden 2013-2016 er tilliden blevet nedbrudt af politisk uro, geopolitiske forandringer, korruptionsbeskyldninger og spændinger i forhold til nabostaterne, eftersom landet har søgt en mere central rolle i regionen. Dette har påvirket økonomien negativt og overskygget den tyrkiske økonomis hidtil usete fremgang, da den på grund af ubalance i betalingsbalancens løbende poster har haft tendens til valuta- og markedsvolatilitet, hvilket har afskrækket og svækket tilførslen af udenlandske investeringer. Efter kupforsøget fik økonomien endnu et tilbageslag med en større økonomisk afmatning og et lodret fald i turismen.

4.4.

Såvel markedernes tillid til stabiliteten som den tyrkiske økonomis og det tyrkiske investeringsmiljøs robusthed (6) har været under beskydning på grund af den foruroligende politiske udvikling, som har umiddelbare følger for det økonomiske område, samtidig med at der sås tvivl om den tyrkiske regerings evne til at bringe økonomien tilbage på en vækstkurs, idet både regeringens troværdighed og den tyrkiske lira er faldet betydeligt (7).

5.1.

Samlet set var forudsigelserne for toldunionen temmelig pessimistiske, men de blev gjort til skamme af virkeligheden. Det var nemlig blevet forudsagt, at Tyrkiets BNP ikke ville vokse mere end 1-1,5 %, hvilket blev betragtet som meget, men det kan ikke måle sig med den faktiske stigning.

5.2.

EU er Tyrkiets største import- og eksportpartner, mens Tyrkiet rangerer som nummer syv på EU's importmarked og som nummer fem på dets eksportmarked. Tyrkiets eksport til EU består primært af maskineri og transportudstyr, efterfulgt af færdigvarer. EU's eksport til Tyrkiet domineres af maskineri og transportudstyr, kemiske produkter og færdigvarer.

5.3.

Handlen med EU øgedes med 22 % fra 1995 til 2014. Det er også blevet antydet, at toldunionen har forårsaget omlægning af handelen (8). Dette er imidlertid ubetydeligt, når det ses i forhold til handlens samlede procentdel (9).

5.4.

Under alle omstændigheder havde den en hæmmede effekt på Tyrkiets told på industriprodukter og gjorde det unødvendigt at indføre oprindelsesbestemmelser i den bilaterale handel.

5.5.

Nogle af toldunionens vigtigste iboende ulemper kan sammenfattes, som følger:

5.6.

Ud over de problematiske områder i toldunionens retlige ramme opstår der også en række problemer som følge af den utilstrækkelige gennemførelse af toldunionen samt de ensidige beslutninger, der træffes fra tyrkisk side, når det gælder afgifts- og toldpraksis, som åbenlyst er et brud på aftalen, og Tyrkiets modstand mod at tillade fri udøvelse af handel med Republikken Cypern, der er medlem af EU, hvilket helt klart er en overtrædelse af EU-retten og handelsaftalerne mellem EU og Tyrkiet.

5.7.

Tyrkiets nuværende tilpasning til EU's lovgivning for det indre marked har gjort fremskridt på visse områder såsom varernes frie bevægelighed, konkurrencepolitik og statsstøtte, energi, økonomisk og monetær politik samt erhvervs- og industripolitik, men Kommissionen fremhæver, at Tyrkiet konsekvent vender det blinde øje til centrale dele af aftalen, idet man vedtager protektionistiske foranstaltninger over hele linjen, hvilket er i strid med bestemmelserne i aftalen om toldunionen.

5.8.

Tyrkiet gennemfører dog ikke lovgivningen om statsstøtte korrekt og indfører heller ikke overvågningsordninger, og landet virker modvilligt til fuldt ud at tillade varernes frie bevægelighed ved at ophæve skjulte restriktioner. Endelig har Tyrkiet forsømt effektivt at vedtage og gennemføre håndhævelsesforanstaltninger mod overtrædelser af intellektuelle ejendomsrettigheder.

5.9.

Når vi vurderer de samlede fordele ved toldunionen, kan vi fastslå, at dens største bidrag er, at den er blevet benyttet som et redskab til økonomiske reformer, der har fremmet Tyrkiets integration på de globale markeder, har medvirket til at genopbygge landets troværdighed samt endelig, at den har styrket de foranstaltninger, der er blevet truffet med henblik på at holde inflationen i skak og stabilisere den tyrkiske liras værdi.

5.10.

Der er også sket en hurtig modernisering af Tyrkiets handel, og konkurrencen er blevet skærpet mellem tyrkiske producenter og sælgere, som via EU's marked har fået adgang til et mere givtigt og udfordrende globalt handelsmiljø.

6.1.

De kommende år vil markere en ny økonomisk epoke, der vil blive indledt med udformning og gennemførelse af en række reguleringsinitiativer på internationalt niveau, som vil påvirke de økonomiske forbindelser mellem EU og Tyrkiet, og som gør det nødvendigt at modernisere toldunionen. Samtidig har EU koncentreret sig om at styrke de eksterne økonomiske forbindelser med tredjelande med henblik på en bedre levestandard og øget velstand. De vigtigste initiativer, som er blevet taget i denne periode, er det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab TTIP, den omfattende økonomiske og handelsmæssige aftale mellem EU og Canada (CETA) og aftalen om handel med tjenesteydelser (TiSA) samt forhandlinger om en handelsaftale med Japan  (13).

6.2.

Med de nye vilkår har den gamle toldunion allerede bragt den tyrkiske økonomi i en ufordelagtig position som følge af dens iboende asymmetri (14), fordi den først tillader Tyrkiet at forhandle handelsaftaler med tredjelande, når EU har indgået og underskrevet nye frihandelsaftaler med dem, men den giver ikke Tyrkiet mulighed for at komme til orde under forhandlingerne. Desuden er »Tyrkiet-klausulen« en politisk opfordring, og tredjelande er ikke forpligtet til at gå med til at føre forhandlinger — endsige til at underskrive en aftale. Og selv når der faktisk indgås en aftale, så stiller forsinkelsen de tyrkiske virksomheder i en ufordelagtig konkurrenceposition.

6.3.

Tyrkiet har desuden været tvunget til at vedtage EU's fælles eksterne toldtarif (CET), ifølge hvilken landet skal tilpasse sig de ændringer (som regel reduktioner), som EU indfører i lyset af indgåelsen af frihandelsaftaler, uden at de tyrkiske produkter nyder dette privilegium på andre markeder på grund af en manglende aftale. Dette har ført til en gradvis liberalisering af Tyrkiets toldordning.

6.4.

Ovennævnte mangler i toldunionens struktur er tydeligere i dag over tyve år efter indgåelsen.

6.5.

Af EU's 48 handelspartnere havde kun 17 indgået en aftale med Tyrkiet i 2014, og blandt de lande, som har stået for en ny generation af frihandelsaftaler, er det kun Sydkorea, der har indvilliget i at indgå en aftale med Tyrkiet og accepteret opfordringen i »Tyrkiet-klausulen« i KOREU.

7.1.

Samarbejdet mellem EU og Tyrkiet på det økonomiske og politiske område er en hensigtsmæssig og nødvendig forudsætning for at opnå stabilitet i et meget uroligt område på jorden, hvor forbedringen af toldunionen kan give et klart og positivt signal om bilateralt samarbejde og stabilitet.

7.2.

Efter en grundig drøftelse og gennemgang af de alternative valgmuligheder for handelsforbindelserne og de økonomiske forbindelser mellem EU og Tyrkiet — herunder resultaterne af henholdsvis i) opretholdelse af status quo, ii) udskiftning eller supplering af toldunionen med en regional handelsaftale eller iii) forbedring af den eksisterende toldunion — mener EØSU, at den sidste løsning vil være bedst til at fremme og uddybe de bilaterale forbindelser til gensidig gavn.

7.3.

Bl.a. i betragtning af at tiltrædelsesforhandlingerne kræver lang tid, er et scenarie med fuldstændig passivitet ikke en realistisk mulighed, al den stund det er nødvendigt at løse ovennævnte problemer og snarest muligt frigøre det uudnyttede potentiale i handelsforbindelserne.

8.1.

Det fremgår allerede klart af EU's nye handels- og investeringspolitik, som blev indført i 2015 med Kommissionens meddelelse »Trade 4 all« (15), at EU vil udnytte sin ledende position inden for handel til at reagere på de nye udfordringer på det globaliserede marked og den moderne handels behov, sætte gang i væksten og fremme institutionelle forandringer ved at udarbejde prioriterede reformer (16).

8.2.

I forbindelse med denne indsats er det klart, at en ny handelspolitik ikke kan være endimensionel, men skal have flere niveauer og være sammensat, idet den skal omfatte mange aktivitetsområder, så flere af de berørte arbejdstagere, forbrugere og SMV'er opfatter den som effektiv og hensigtsmæssig.

8.3.

At europæiske værdier medtænkes på linje med principperne har stor betydning i mange henseender, fordi det er åbenbart, at forhandlinger om handels- og investeringsaftaler ikke længere kun har økonomisk karakter, men også har et bredere socioøkonomisk sigte med flerdimensionelle reformer på mange niveauer.

8.4.

Specielt efter EU's vedtagelse af Parisaftalen (COP21) og de nye målsætninger om bæredygtig udvikling, som FN's økonomisk og sociale råd har vedtaget, er bæredygtig udvikling og miljøbeskyttelse blevet en ligeværdig og uadskillelig del af disse værdier (17).

8.5.

Dette forhold bliver selvfølgelig så meget desto mere udtalt, når de stater, som der forhandles med, samtidig er i gang med tiltrædelsesforhandlinger (det bedste eksempel herpå er Tyrkiet).

8.6.

Revisionen skal baseres på internationale standarder og internationale aftaler om beskyttelse af arbejdstagerrettigheder (18).

8.7.

EU har derfor besluttet gå frem med tre grundlæggende principper som rettesnor for at sikre ovenstående:

8.8.

Enhver bestræbelse i retning af konvergens med handelspartnere skal indebære:

9.1.

Den nye aftales anvendelsesområde bør udvides til også at omfatte andre områder som

Der bør inkorporeres bindende bestemmelser om umiddelbar omsætning og indarbejdning af europæisk lovgivning samt særlig fastsættelse af obligatorisk bilæggelse af tvister, der opstår som følge af dens gennemførelse via en mekanisme, der ikke vil kræve en politisk beslutning for at blive aktiveret, sådan som det har været tilfældet hidtil, hvilket i betydelig grad vanskeliggør en egentlig bilæggelse af tvister på en gennemsigtig måde.

9.2.

Det anses også for at være yderst vigtigt, at hele tiltaget kædes sammen med EU's reviderede tilgang til handel, som indbefatter opfordringer, som ikke er til forhandling, om demokratisering og gennemsigtighed i beslutningsprocessen både på internationalt og nationalt niveau, samt fokus på den rolle, som arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet spiller i processerne for offentlig dialog og forhandling, med det formål at opnå en mere effektiv og mere menneskecentreret gennemførelse af den reviderede aftale.

9.3.

Forbedringen af handelsforbindelserne gennem den nye toldunionsaftale kan få adskillige positive konsekvenser. Heriblandt:

9.4.

Indgåelsen af aftalen skal indledes med forhandlinger, der fra starten vil foregå med deltagelse af arbejdsmarkedets parter og civilsamfundets organisationer. Forhandlingerne skal gennemføres i henhold til gennemsigtige procedurer.

9.5.

EØSU bifalder afholdelsen af offentlige høringer og anbefaler gennemførelsen af en tilsvarende undersøgelse på grundlag af sociale indikatorer og velstandsindikatorer også på andre områder, f.eks. hvad angår forbrugernes og arbejdstagernes rettigheder.

9.6.

Efter EØSU's opfattelse bør det fra starten gøres klart, at proceduren er en del af den bredere procedure for tiltrædelsesforhandlingerne og ikke bare en monolitisk uddybning af handelsaftalen mellem EU og Tyrkiet, og at en vellykket gennemførelse af forhandlingerne kræver fuld harmonisering af alt, hvad der er aftalt inden dette tidspunkt.

9.7.

Ud over de eksisterende problemer, som bør løses i den nye aftale, bør aftalen også udvides med et særligt kapitel om miljøbeskyttelse, bæredygtig udvikling og energisikkerhed/energisamarbejde (fornyelige og konventionelle kilder).

9.8.

EØSU mener desuden, at der skal udformes en ny ramme for investeringssamarbejde med flere standarder for beskyttelse af investeringerne og etablering af en upartisk bilæggelse af tvister — et element, som vil styrke markedernes tillid til, at økonomien vil kunne modstå politiske rystelser i fremtiden. Denne ramme bør tage betænkelighederne vedrørende investorbeskyttelse i betragtning (19).

9.9.

Den nye aftale skal selvfølgelig sætte strenge rammer for protektionistiske foranstaltninger, foranstaltninger, der forskelsbehandler udenlandske produkter, og ekstra eller skjulte toldafgifter, hvilket EU's reviderede handelslovgivning regulerer imod. Samtidig bør lovgivningen mod hvidvaskning af penge, korruption og sort arbejde samt øget institutionelt samarbejde om bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet styrkes.