2.2.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 34/176


Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en inspektionsordning med henblik på sikker drift af ro-ro-færger og højhastighedspassagerfartøjer i fast rutefart og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/16/EF om havnestatskontrol og om ophævelse af Rådets direktiv 1999/35/EF

(COM(2016) 371 final — 2016/172 (COD))

(2017/C 034/30)

Ordfører:

Jan SIMONS

Anmodning om udtalelse

Europa-Parlamentet, 09/06/2016

Rådet for Den Europæiske Union, 22/06/2016

Retsgrundlag Artikel

100, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

 

(COM(2016) 371 final — 2016/172 (COD))

Kompetence

Sektionen for Transport, Energi, Infrastruktur og Informationssamfundet

Vedtaget i sektionen

06/10/2016

Vedtaget på plenarforsamlingen

19/10/2016

Plenarforsamling nr.

520

Resultat af afstemningen

(for/imod/hverken for eller imod)

222/2/6

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

EØSU bifalder samlet set hensigten med Kommissionens program for målrettet og effektiv regulering (Refit-programmet), hvis overordnede mål er at opnå en klar, enkel og entydig retlig ramme for passagerskibes sikkerhed, der er lettere at gennemføre, overvåge og håndhæve, og dermed garantere sikkerhedsniveauet generelt for passagerer og besætningsmedlemmer.

1.2.

EØSU lægger stor vægt på, at der i EU findes en inspektionsordning, som gælder passagerskibe, der sejler både i indenrigsfart og/eller i international fart, hvorved der sikres lige konkurrencevilkår i EU-farvande for alle passagerskibe, uanset hvilket flag de sejler under. Ikke desto mindre mener EØSU, at EU primært bør bestræbe sig på at fastholde passende standarder for sikkerheden til søs og beskyttelsen af havmiljøet på globalt niveau, som også gælder for skibe, der besejler EU-farvande.

1.3.

Efter EØSU's opfattelse er der brug for yderligere præciseringer og for flere bestemmelser i det nye forslag til direktiv med henblik på at undgå overlap i forbindelse med inspektioner eller at skabe yderligere byrder for medlemsstaternes statslige forvaltninger og derigennem begrænse skibenes kommercielle aktiviteter eller pålægge besætningerne yderligere belastninger. Dette omfatter behovet for:

at undgå enhver form for overlap i forbindelse med inspektioner i henhold til det nye forslag til direktiv og inspektioner i henhold til direktiv 2009/16/EF om havnestatskontrol

at sikre passende koordinering mellem de kompetente myndigheder i medlemsstaterne med hensyn til planlægning af inspektionsbesøg.

1.4.

Selv om det nye direktivforslag meget passende sigter mod at nedbringe belastningen af besætningerne, påpeger EØSU, at overholdelse af minimumskravene for søfolk, der arbejder ombord på et skib, herunder kvalifikationsbeviser for sundhedsforsorg og uddannelse i henhold til STCW-konventionen (Den internationale konvention om uddannelse af søfarende, om sønæring og om vagthold), er afgørende, når det kommer til sikkerheden til søs. Overholdelsen heraf skal sikres i henhold til de eksisterende internationale konventioner som f.eks. konventionen om søfarendes arbejdsforhold fra 2006, som blev gennemført i EU-lovgivningen med Rådets direktiv 2009/13/EF.

1.5.

I lyset af ovenstående erkender EØSU, at antallet af præciserende bestemmelser vil kræve, at både medlemsstaterne og rederierne justerer deres nuværende procedurer. EØSU støtter derfor EMSA's rolle og anvendelsen af den eksisterende ekspertgruppe om passagerskibes sikkerhed (PSS EG) under ekspertgruppen om maritim sikkerhed med henblik på at fremme gennemførelsesprocessen og processen med at omsætte lovgivningen i national ret i samarbejde med ekspertgrupperne for havnestatskontrolinspektioner og for indførelse af nationale one-stop-shops.

1.6.

EØSU har syv specifikke tekniske bemærkninger, udvalget ønsker at fremsætte, jf. denne udtalelses afsnit 5.

2.   Indledning

2.1.

Europas geografiske udformning som en enorm halvø giver en indikation af, hvor stor betydning søtransportjenester har, herunder transport af passagerer. Mere end 400 millioner mennesker passerer årligt gennem EU's havne, og heraf transporteres 120 millioner med indenlandske passagerskibe. Derfor er det ekstremt vigtigt at garantere de højeste sikkerhedsstandarder i EU-farvande, eftersom lovgivningen om passagerskibes sikkerhed har vidtrækkende konsekvenser, især for miljøet, arbejdsmarkedslovgivningen, EU-borgernes mobilitet og fremme af handlen med passagerskibe, idet sidstnævnte lever op til de samme normer i hele EU.

2.2.

Stadig mejslet i den kollektive erindring — navnlig hos dem, der interesserer sig for søfart — står de tragiske ulykker med de oceangående færger Herald of Free Enterprise og Estonia i henholdsvis 1987 og natten mellem den 27. og 28. september 1994. Førstnævnte sejlede fra Zeebrugge, Belgien, sidstnævnte afgik fra Tallinn med kurs mod Stockholm og forliste ud for den finske kyst. Herald of Free Enterprise ramte en sandbanke. 193 personer omkom. Ombord på Estonia mistede et rekordstort antal mennesker livet, idet 852 personer omkom. Årsag: bovporten, hvorigennem passagerer og køretøjer kører ombord på skibet og forlader det igen (roll-on-roll-off, deraf betegnelsen ro-ro-færger) blev ikke lukket ordentligt på Herald of Free Enterprise, mens den på Estonia blev revet af under en voldsom storm. Konsekvens: skibene tog vand ind og fik hurtigt slagside, hvorefter de kæntrede, alt sammen inden for en halv time.

2.3.

Efter katastrofen med Estonia vedtog Den Internationale Søfartsorganisation en række ændringer af den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen (SOLAS), herunder krav om forbedret stabilitet af ro-ro-skibe, når de bliver beskadiget.

2.4.

Der sker imidlertid stadig uheld, hvilket de sidste 20 år har fået EU til at indføre yderligere regler for passagerskibes sikkerhed, herunder en række særlige bestemmelser såsom registrering af de personer, der er ombord på et skib, hvilket gælder sideløbende med SOLAS på internationale overfarter, som også omfatter rejser mellem to eller flere medlemsstater. Der er også blevet indført en lang række andre EU-regler for nationale overfarter.

2.5.

Forslagene udgår fra Refit-programmet, inden for rammerne af hvilket Kommissionen har gennemført en kvalitetskontrol af lovgivningen om passagerskibes sikkerhed. Betegnelsen Refit står for programmet for målrettet og effektiv regulering.

2.6.

Formålet var om muligt at forenkle og strømline eksisterende europæiske bestemmelser om passagerskibes sikkerhed med henblik på at:

bibeholde EU-regler, hvor det er nødvendigt og forholdsmæssigt

sikre deres korrekte og ensartede gennemførelse

fjerne overlap og uoverensstemmelser.

Disse målsætninger afspejler EØSU's anbefalinger vedrørende Refit, som fremlagt i udvalgets nylige sonderende udtalelse (SC/044, 26. maj 2016).

2.7.

Sigtet med denne sammenhængende pakke af forslag er at opfylde ovennævnte målsætninger.

Pakken om passagerskibes sikkerhed omfatter forslag til en revision af næsten alle europæiske bestemmelser om passagerskibes sikkerhed, dog naturligvis undtaget det rent tekniske direktiv 2003/25/EF om særlige stabilitetskrav til ro-ro-passagerskibe.

2.8.

Pakken omfatter følgende tre forslag:

at begrænse og tydeliggøre anvendelsesområdet for direktiv 2009/45/EF (tekniske standarder for søgående passagerskibe på nationale ruter)

at forbedre og tydeliggøre rapporteringsforpligtelser i henhold til direktiv 98/41/EF (om registrering af de ombordværende på passagerskibe) i relation til andre instrumenter (direktiv 2010/65/EU om meldeformaliteter og direktiv 2002/59/EF om trafikovervågnings- og trafikinformationssystemet for skibsfarten i Fællesskabet) samt at fjerne overlap med disse områder

at tydeliggøre og forenkle EU-ordningen for syn og inspektion af ro-ro-færger (færger, der er i stand til at transportere biler og tog såvel som passagerer) og højhastighedspassagerfartøjer.

2.9.

Det er sidstnævnte forslag, som er genstand for denne udtalelse.

3.   Resumé af Kommissionens forslag om en inspektionsordning

3.1.

Formålet med forslaget er at tydeliggøre og forenkle EU-ordningen for syn og inspektioner af ro-ro-færger og højhastighedspassagerfartøjer, som i øjeblikket udføres i overensstemmelse med direktiv 1999/35/EF (obligatoriske syn med henblik på sikker drift af ro-ro-færger og højhastighedspassagerfartøjer) og direktiv 2009/16/EF (havnestatskontrol).

3.2.

Forslaget er i tråd med direktiv 2009/21/EF og direktiv 2009/45/EF (flagstatssyn af søgående fartøjer på henholdsvis internationale og indenlandske ruter). Her ser det igen ud til, at direktivets gennemførelse varierer fra en medlemsstat til en anden.

3.3.

Med forslaget ønsker man at fjerne konceptet »værtsstat« (i henhold til direktiv 1999/35/EF er det værtsstaten eller den stat, hvor skibet opererer under et andet lands flag, som har ansvaret for at inspicere ro-ro-færger). Inspektioner skal indarbejdes i flag- og havnestatskontrolinspektionerne. Endelig skal det afklares, hvornår de to årlige inspektioner, der er fastsat i det nugældende direktiv 1999/35/EF, skal finde sted.

3.4.

Det foreslås derfor, at direktiv 2009/16/EF ændres, og direktiv 1999/35/EF ophæves, og at de erstattes af et nyt direktiv. Følgende er de centrale punkter i det nye direktiv:

At begrænse direktivets anvendelsesområde til ro-ro-færger og højhastighedspassagerfartøjer i fast rutefart mellem havne i en medlemsstat eller mellem en havn i en medlemsstat og en havn i et tredjeland, hvis fartøjets flag er det samme som den pågældende medlemsstats.

At fjerne en række overflødige definitioner og henvisninger som »passager«, »værtsstat«, »udenrigsfart« og »undtagelsescertifikat« og at slette henvisningen til undersøgelse af ulykker til søs, som nu er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/18/EF.

At fastsætte en ordning for skibsbaseret (frem for selskabsbaseret) inspektion forud for påbegyndelsen af fast rutefart. Fartøjet skal underkastes inspektion som omhandlet i bilag II, og en række sikkerhedsmæssige spørgsmål, der er anført i bilag I, skal også kontrolleres.

At fastsætte, at skibe, der er omfattet af direktivets anvendelsesområde, inspiceres to gange om året med et vist tidsinterval mellem inspektioner, og at en af disse inspektioner skal være en inspektion under drift på en fast rute.

At fastsætte, at medlemsstaterne, hvis de ønsker det, kan kombinere inspektionen med et flagstatssyn, der vil skulle udføres for et fartøj hvert år.

At bringe bestemmelserne om inspektionsrapporter, forbud mod sejlads, klageadgang, omkostninger, inspektionsdatabasen og sanktioner i overensstemmelse med dem, der er fastsat i direktiv 2009/16/EF.

At bringe direktivet i overensstemmelse med bestemmelserne i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår udøvelsen af Kommissionens beføjelser i forbindelse med delegerede retsakter.

At ændre direktiv 2009/16/EF for at sikre, at det nuværende indhold og den nuværende inspektionshyppighed for ro-ro-færger og højhastighedspassagerfartøjer bibeholdes.

At sørge for, at direktivet evalueres af Kommissionen.

4.   Generelle bemærkninger

4.1.

EØSU bifalder samlet set hensigten med Kommissionens program for målrettet og effektiv regulering (Refit-programmet), hvis overordnede mål er at opnå en klar, enkel og entydig retlig ramme for passagerskibes sikkerhed, der er lettere at gennemføre, overvåge og håndhæve, og dermed garantere sikkerhedsniveauet generelt for passagerer og besætningsmedlemmer. I tråd hermed supplerer disse tiltag i forbindelse med Refit-programmet og evalueringerne også målene for den europæiske strategi for søtransport (COM(2009) 8 final), så det fulde potentiale af den voksende efterspørgsel efter nærskibsfart og søtransporttjenester til gavn for erhvervsliv og borgere i Europa kan udnyttes.

4.2.

Som det fremgår af ulykkesstatistikkerne har de nuværende lovrammer opnået et højt sikkerhedsniveau for passagerskibe i EU-farvande. EØSU bifalder det fornyede fokus på specifikke sikkerhedsmæssige egenskaber, når det gælder ro-ro-færger og højhastighedspassagerfartøjer med forslaget til dette nye direktiv og om ændring af direktiv 2009/16/EF. Resultaterne af Refit-kvalitetskontrollen tydeliggør og forenkler de nuværende krav til syn i henhold til det nuværende direktiv 1999/35/EF, de udvidede havnestatskontrolinspektioner og det årlige flagstatssyn, samtidig med at sikkerhedsniveauet for passagerer, der rejser med ro-ro-færger og højhastighedspassagerfartøjer i fast rutefart i EU-farvande fastholdes på det nuværende niveau.

4.3.

EØSU lægger stor vægt på, at der i EU findes en inspektionsordning, som gælder passagerskibe, der sejler både i indenrigsfart og/eller i international fart, hvorved der sikres lige konkurrencevilkår i EU-farvande for alle passagerskibe, uanset hvilket flag de sejler under.

4.4.

EØSU glæder sig også over, at den planlagte forenkling ikke blot vil skabe større juridisk klarhed, men også yderligere vil rationalisere antallet af inspektioner, der skal udføres af de nationale forvaltninger, og samtidig maksimere skibets kommercielle udnyttelse.

4.5.

Siden 2009 har den nye inspektionsordning under Parisaftalememorandummet fokuseret på skibsfartens resultater ved at gennemføre flere inspektioner for skibe af dårlig standard og øge tidsintervallet mellem inspektioner, når der er tale om skibe af høj standard. EØSU anerkender, at ovennævnte nye inspektionsordning har givet pote, navnlig set i lyset af at den administrative byrde har givet anledning til stigende bekymring for skibe beskæftiget med nærskibsfart, og at hver eneste yderligere inspektion øger denne byrde.

4.6.

EØSU understreger, at overholdelse af minimumskravene til søfolk, der arbejder ombord på et skib, herunder kvalifikationsbeviser for sundhedsforsorg og uddannelse i henhold til STCW-konventionen, har afgørende betydning, når det gælder sikkerheden til søs, og derfor bør sikres i overensstemmelse med de eksisterende internationale konventioner som f.eks. konventionen om søfarendes arbejdsforhold fra 2006, som blev gennemført i EU-lovgivningen med direktiv 2009/13/EF. Med dette direktiv blev også den særlige lovgivning vedrørende søfolks arbejdstid ændret, dvs. direktiv 1999/63/EF, som havde til formål at beskytte søfolks sundhed og sikkerhed ved at indføre en række minimumskrav med hensyn til arbejdstiden. Samtidig sigtede
direktiv 1999/95/EF
mod at forbedre sikkerheden til søs, bekæmpe illoyal konkurrence fra rederier fra tredjelande og beskytte sundheden og sikkerheden for søfolk på skibe, der anløber EU-havne.

4.7.

EØSU erkender, at antallet af præciserende bestemmelser vil kræve, at både medlemsstaterne og rederierne justerer deres nuværende procedurer. EØSU støtter derfor EMSA's rolle og anvendelsen af den eksisterende ekspertgruppe om passagerskibes sikkerhed (PSS EG) under ekspertgruppen om maritim sikkerhed (permanent ekspertgruppe om maritim sikkerhed oprettet af GD for Mobilitet og Transport) med henblik på at fremme gennemførelsesprocessen og processen med at omsætte lovgivningen i national ret i samarbejde med ekspertgrupperne for havnestatskontrolinspektioner og for indførelse af nationale one-stop-shops. EØSU glæder sig over, at interesseorganisationer for nylig fik mulighed for at deltage i ekspertgruppen om passagerskibes sikkerhed. En sådan platform for debat efter forbillede af European Sustainable Shipping Forum (ESSF) kan nemlig være yderst nyttig, da den bliver samlingspunkt for Europa-Kommissionen, branchen og de berørte NGO'er samt de kompetente myndigheder i medlemsstaterne.

4.8.

For så vidt angår regelmæssige inspektioner i henhold til artikel 5 kan det forekomme, at et almindeligt skib, der er genstand for en inspektion i medfør af forslaget til det nye direktiv, samtidig også er genstand for havnestatskontrolinspektioner, der gennemføres i henhold til direktiv 2009/16/EF som ændret ved dette direktiv via artikel 14 om inspektion af ro-ro-færger og højhastighedspassagerfartøjer i fast rutefart. Dette forslag til et nyt direktiv bør af rationaliseringshensyn undgå overlap af inspektioner mellem de to ovennævnte direktiver.

4.8.1.

Uanset, at risikoparametrene i den nuværende havnestatskontrolordning kan betyde, at det ikke er meningen, at skibet skal igennem en udvidet havnestatskontrolinspektion på det tidspunkt, hvor der i henhold til dette nye direktivforslag er planlagt en inspektion, vil der være brug for en passende koordinering medlemsstaterne imellem med henblik på at opfylde kravet i henhold til artikel 5, stk. 1, litra b), om hvor stort et tidsrum, der må være mellem de to inspektioner.

4.8.2.

Ifølge artikel 10 i det nye direktivforslag skal Kommissionen oprette en inspektionsdatabase. Det bør præciseres, hvorvidt en sådan inspektionsdatabase skal vedligeholdes sideløbende med Parisaftalememorandummet og EMSA's Thetis-system, og navnlig hvordan inspektioner, der gennemføres under dette nye direktiv, vil påvirke skibets risikoprofil under Parisaftalememorandummet.

4.8.3.

Med henvisning til artikel 1, stk. 1, bør det præciseres, hvordan »tredjeland« defineres, dvs. om det betyder en ikke-EU-medlemsstat, eller både kan være en EU-medlemsstat og en ikke-EU-medlemsstat. Det er EØSU's opfattelse, at »tredjeland« kun bør betegne en ikke-EU-medlemsstat for at undgå forveksling med ro-ro-færger og højhastighedspassagerfartøjer, der i henhold til artikel 14 i dette nye direktivforslag er underlagt havnestatskontrolinspektion.

4.9.

Efter EØSU's mening bør EU's rolle primært være at sikre, at ændringer af de internationale instrumenter, der henvises til i artikel 2 i dette nye direktivforslag, generelt opretholder en passende standard for sikkerheden til søs og beskyttelsen af havmiljøet på globalt niveau. Derfor mener ESØU, at bestemmelserne om en mulig fremtidig afvigelse fra international lovgivning som nævnt under artikel 12 og 13 i direktivforslaget, kun bør anvendes som en sidste udvej og bør medføre, at der træffes passende foranstaltninger fra EU-side til at sikre, at en eventuel konflikt mellem Fællesskabets maritime lovgivning og internationale konventioner i sidste ende fører til en kompatibel løsning på internationalt plan.

5.   Særlige bemærkninger

5.1.

Hvad angår definitionen af »fast rutefart« i artikel 2, stk. 5, litra a), og artikel 14 i det nye direktivforslag foreslår EØSU, at definitionen præciseres som følger: »enten i henhold til en offentligt tilgængelig eller planlagt oversigt over afgangs- og ankomsttider eller«.

5.2.

Der er en række overlappende og forvirrende krav i forbindelse med »Førstegangsinspektioner« i henhold til artikel 3, stk. 2, og »Undtagelser fra forpligtelsen til at gennemføre førstegangsinspektion« i henhold til artikel 4, stk. 1. EØSU foreslår, at disse to afsnit sammenskrives under en ny artikel 4, stk. 1, med henblik på at skabe konsekvens i henvisningen til, under hvilke betingelser skibet dispenseres for inspektioner, i tilfælde af at tidligere udførte inspektioner og syn er fundet fyldestgørende af medlemsstaten. Dette nye afsnit skal også handle om de førstegangsinspektioner, der er påkrævet for ro-ro-færger og højhastighedspassagerfartøjer i henhold til direktiv 2009/16/EF som ændret ved artikel 14 i det nye direktivforslag.

5.3.

Mens det foreslåede nye direktiv fastlægger en procedure, hvis der som følge af uforudsete omstændigheder hurtigt må indsættes en anden ro-ro-færge eller et andet højhastighedspassagerfartøj (artikel 4, stk. 3), foreslår EØSU, at der indføres en procedure specifikt for et erstatningsskib for en begrænset tidsperiode, når artikel 4, stk. 1, i tilfælde af en planlagt vedligeholdelse af det skib, som normalt varetager sejladsen, ikke finder anvendelse.

5.4.

Den regelmæssighed, hvormed de to årlige inspektioner ifølge artikel 5, stk. 1, litra b) skal finde sted, bør også specificeres under artikel 14a, stk. 2, med henblik på tidsmæssigt at sikre et ensartet sikkerhedsniveau mellem dette direktiv og direktiv 2009/16/EF. Endvidere er den regelmæssighed, hvormed de to årlige inspektioner skal finde sted over en 12-måneders periode ikke specificeret, når det gælder skibe, hvis drift er sæsonbestemt, og dette bør præciseres nærmere.

5.5.

Henvisningen i artikel 5, stk. 1, litra b), til »tilstrækkeligt mange af punkterne, der er opført i bilag I og II«, som skal omfattes af inspektionen under drift i fast rutesejlads, er forvirrende. EØSU foreslår, at skibsinspektøren anvender sit faglige skøn til at beslutte, hvilke punkter, der skal inspiceres og i hvilket omfang, med henblik på at kontrollere skibets overordnede stand på disse områder og undgå dobbeltarbejde, når visse punkter allerede er blevet kontrolleret i forbindelse med andre internationale regulativer. Det foreslås at foretage samme ændring af artikel 14a, stk. 2, litra b). Endvidere kunne artikel 5, stk. 1, litra b), og Bilag III af hensyn til klarheden angive, at der er tale om en inspektion, som finder sted under drift på en fast rute. Navnlig når det gælder inspektioner under drift på meget korte ruter, bør man tænke på både udførelsen i praksis og den meget begrænsede tid, der er til rådighed under overfarten.

5.6.

Selv om det nye direktiv tydeligvis er inspireret af direktiv 2009/16/EF's artikel 19 om udbedring og tilbageholdelse, bør det i det nye direktivforslag præciseres, at »under udøvelsen af inspektioner i henhold til dette direktiv skal der sættes alt ind på at undgå, at et skib unødvendigt tilbageholdes eller forsinkes«.

5.7.

Eftersom ro-ro-færger og højhastighedspassagerfartøjer defineres særskilt i artikel 2 i det nye forslag til direktiv, foreslår EØSU, at der af hensyn til klarheden altid og udelukkende henvises til »ro-ro-færger og højhastighedspassagerfartøjer«. Forslagets betragtning (6) bør derfor ændres tilsvarende.

Bruxelles, den 19. oktober 2016.

Georges DASSIS

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg


  翻译: