1.8.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 250/23


Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag M.8566 — Moog Singapore/SIAEC/JV)

Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

(EØS-relevant tekst)

(2017/C 250/06)

1.

Den 24. juli 2017 modtog Europa-Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved Singapore Airlines Engineering Company Limited (»SIAEC«, Singapore), der er et datterselskab af Singapore Airlines Limited (»SIA«, Singapore), og Moog Singapore Pte Ltd (»MSPL«, Singapore), som i sidste ende kontrolleres af Moog Inc. (»Moog«, USA), gennem opkøb af aktier erhverver fælles kontrol, jf. fusionsforordningens artikel 3, stk. 4, over et nystiftet joint venture (»JV«).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

—   SIA: passager- og fragttransport, samt ingeniørtjenester i forbindelse med lufttransport og lufthavnsterminaltjenester,

—   SIAEC: levering a tjenesteydelser i forbindelse med vedligeholdelse, reparation og eftersyn inden for rumfartssektoren,

—   Moog: udvikling, fremstilling og salg af produkter og systemer til præcis bevægelseskontrol i rumfarts-, forsvars-, industri-, energi-, hav- og sundhedssektoren,

—   MSPL: levering a tjenesteydelser i forbindelse med vedligeholdelse, reparation og eftersyn,

—   JV: levering a tjenesteydelser i forbindelse med vedligeholdelse, reparation og eftersyn af Moog-produkter.

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Europa-Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med meddelelse fra Kommissionen om en forenklet procedure for behandling af bestemte fusioner efter Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (2).

4.

Europa-Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Alle bemærkninger skal være Europa-Kommissionen i hænde senest 10 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sagsnummer M.8566 — Moog Singapore/SIAEC/JV sendes til Europa-Kommissionen pr. fax (+32 22964301), pr. e-mail (COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu) eller pr. brev til følgende adresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for fusioner

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIEN


(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»fusionsforordningen«).

(2)  EUT C 366 af 14.12.2013, s. 5.


  翻译: