5.7.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 228/31


Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om WhiteDoveWay — Forslag til en EU-ledet global strategi for fredsopbygning

(initiativudtalelse)

(2019/C 228/05)

Ordfører: Jane MORRICE

Plenarforsamlingens beslutning

15.2.2018

Retsgrundlag

Forretningsordenens artikel 29, stk. 2

Initiativudtalelse

Kompetence

Sektionen for Eksterne Forbindelser

Vedtaget i sektionen

15.1.2019

Vedtaget på plenarforsamlingen

20.3.2019

Plenarforsamling nr.

542

Resultat af afstemningen

(for/imod/hverken for eller imod)

160/3/2

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

Den Europæiske Union blev grundlagt på et ønske om fred. Unionen har fået Nobels fredspris, men kan ikke tillade sig at hvile på laurbærrene. I stedet bør det største fredsprojekt i nyere tid indtage sin retmæssige position som en global leder og rollemodel, når det gælder opbygning af fred i Europa og verden. I den europæiske integrations historie findes der ikke et bedre tidspunkt end nu — i 100-året for afslutningen af Første Verdenskrig, hvor Europa står foran alvorlige eksistentielle udfordringer og en omfattende fornyelse af EU-institutionerne — for EU til at stille sig i spidsen og udstikke en ny kurs for fredsopbygning i verden.

1.2.

WhiteDoveWay er en billedlig og fysisk rute for vejen frem. Der er tale om en dynamisk ny EU-ledet global strategi for fredsopbygning med fokus på konfliktforebyggelse, inddragelse af civilsamfundet og effektiv kommunikation ved hjælp af uddannelse og oplysning og en europæisk fredsrute fra Nordirland til Nicosia, hvor borgerne helt konkret kan engagere sig i EU's fredsskabende arbejde og få redskaberne til at nå EU's mål.

1.3.

For at realisere disse mål opfordrer EØSU til, at der på det nye EU-budget afsættes væsentligt flere midler til konfliktforebyggelse i alle EU's eksterne Peaceprogrammer, og udvalget efterlyser større sammenhæng og overensstemmelse mellem politikkerne for intern og ekstern handel, bistand, udvikling og sikkerhed.

1.4.

EØSU anbefaler kraftigt en større inddragelse af civilsamfundet i beslutningstagningen, sådan som det har været tilfældet i forbindelse med EU-initiativer for fredsopbygning rundt omkring i verden, herunder EU's Peaceprogram i Nordirland, hvortil erhvervslivet, fagforeninger og den frivillige sektor bidrager aktivt med input.

1.5.

Med baggrund i succesen med Erasmus efterlyser EØSU, at der på kommunikationssiden gøres mere for at fremme den rolle, som uddannelse og oplysningsaktiviteter spiller i at fortælle historien om EU som fredsskaber, for at fremme læring mellem NGO'er i og uden for EU og for at fremme »WHITE DOVE«-branding af EU's fredsprojekter og dermed gøre dem mere synlige i EU-lande og tredjelande.

1.6.

For at engagere borgerne aktivt foreslår EØSU en fredsrute fra Nordirland til Nicosia, der skal forbinde to delte øer på hver sin side af Europa. De populære kulturruter, som f.eks. Caminoen til Santiago de Compostela, viser, at rejsende begiver sig ud på disse ruter som en form for pilgrimsrejse eller for at lære mere om forskellige kulturer gennem kontakt med mennesker. Langs WhiteDoveWay vil de få indsigt i den fredsarv, som skabte Den Europæiske Union.

1.7.

»White dove«er den engelske oversættelse af navnet »Columbanus«, den irske pilgrim, der betegnes som skytshelgen for europæisk enhed. Han er også skytshelgen for motorcyklister. I fodsporene på hans rejse fra Irland til Frankrig, Schweiz, Østrig og Italien passerer WhiteDoveWay forbi steder, hvor der tidligere var krig og konflikter såsom Vestfronten, Sydtyrol og Balkan. Det vil også være en »virtuel«rute i form af en højteknologisk historiebog, som viser EU's rejse fra krig til fred, og som opmuntrer til en måde at leve og lære på, der repræsenterer EU-værdier som respekt, tolerance og gensidig forståelse.

1.8.

EØSU opfordrer EU til at udvikle en dynamisk ny global strategi for fredsopbygning bestående af tre indsatsområder:

Indsatsområde 1 — Konfliktforebyggelse, civilsamfund, sammenhæng

en fordobling af midlerne til fredsopbygning inden for alle relevante EU-politikker med fokus på konfliktforebyggelse, forsoning og interkulturel dialog og fremme af tolerance og respekt i og uden for EU

struktureret inddragelse af civilsamfundet på alle niveauer af beslutningstagningen i EU's politikker for eksterne forbindelser og programmer vedrørende fredsopbygning

større overensstemmelse og sammenhæng mellem EU's forsvars-, bistands-, handels- og konfliktløsningsstrategier i alle de lande, hvor EU er aktiv på verdensplan

ungdomsprogrammer som Erasmus og solidaritetskorpset med henblik på at inkludere elementer vedrørende fredsopbygning, Unionsborgerskab, gensidig respekt og tolerance

øget koordinering mellem agenturer og mellem lande og udveksling af erfaringer med lokale, nationale og internationale statslige og ikkestatslige græsrodsorganisationer, der arbejder for fred.

Indsatsområde 2 — Oplysning, kommunikation, uddannelse

uddannelse i mægling, forhandling og dialog mellem lokale, nationale og internationale NGO'er, der arbejder for fred

incitamenter til at fremme læring og undervisning i europæisk integration, fredsopbygning og borgerengagement på videregående uddannelser, på gymnasieniveau og i grundskolen i hele EU

etablering af europæiske centre for fredsopbygning i Belfast og Nicosia og læringscentre, der forbinder strategiske steder langs WhiteDoveWay

officiel EU-anerkendelse af White Dove-symbolet som »varemærke«for alle EU's fredsprojekter og større forpligtelse for projekter til at offentliggøre, at de modtager EU-støtte

en større indsats hos Kommissionen for at skabe opmærksomhed om EU's fredsprojekter ved at bruge White Dove-»mærket«.

Indsatsområde 3 — Europæisk fredsvej

Etablering af en White Dove-taskforce i EU, der skal iværksætte og støtte:

høringer af kommunalråd, regionale instanser, andre etablerede ruter som WesternFrontWay, museer og kultursteder forbundet med WhiteDoveWay

tættere samarbejde med internationale organisationer som FN, UNESCO, OSCE og Europarådet

netværkssamarbejde med initiativer vedrørende maratonløb, vandring, cykling, motorcykelture og andre borgerinitiativer

støtte Friends of Columbanus' ansøgning til Europarådet om officiel anerkendelse som en europæisk kulturrute, der vil udgøre en af forgreningerne i WhiteDoveWay

forberedelse af logistikken til at etablere en rute, der forbinder Irland med Cypern og løber gennem tidligere konfliktområder med udløbere til steder, der har bidraget betragteligt til freden såsom de skandinaviske lande og Central- og Østeuropa

økonomisk og teknisk støtte til en virtual reality-WhiteDoveWay til brug i skoler og på videregående uddannelser i hele Europa som en fremtidens højteknologisk historiebog

støtte til en interaktiv onlineversion af WhiteDoveWay, som forbinder steder og centre for fredsopbygning, herunder historiefortællinger, for dem, som ikke kan foretage rejsen til fods.

2.   Baggrund

2.1.

De alvorlige udfordringer, som EU i dag står over for, truer selve kernen i det europæiske ideal. Den voldsomme stigning i antallet af flygtninge og indvandrere, de finansielle følgevirkninger, økonomiske stramninger, ekstremisme, sikkerhedstrusler, den stærkere politiske polarisering og konsekvenserne af brexit har rystet EU i sin grundvold. Manglen på en passende reaktion fra EU's side kan ikke fortsætte, hvis den længste periode med fred i Europa skal vare ved. I denne yderst anspændte situation er EU nødt til at reagere med positive, ambitiøse, kreative og konstruktive foranstaltninger og en vision, der afspejler det helt grundlæggende formål med det europæiske projekt — fremme og bevarelse af fred.

2.2.

EU's fredsprojekt har været sådan en succes, at nye generationer af europæere intet begreb har om krigens realiteter. Ved at minde borgerne om årsagerne til, at EU blev oprettet, genetableres et bindende ideal, hvilket vil øge troværdigheden af EU og EU's mission. For at dette skal lykkes, er EU nødt til at optrappe sin fredsopbyggende indsats ikke blot rundt omkring i verden, men i selve Europa. Gennem udveksling af historier om konfliktløsning, kompromiser og konsensusskabelse på græsrodsniveau mellem forskellige kulturer, befolkningsgrupper og lande kan EU styrke og fremme sine grundlæggende værdier om frihed, retfærdighed, lighed, tolerance, solidaritet og demokrati både i og uden for EU.

2.3.

Uden for EU bør Unionen opfattes som en global forkæmper for fred, demokrati og menneskerettigheder. Men konflikterne i Syrien, Afghanistan, Yemen og andre steder tvinger os til at se med kritiske øjne på EU's respons på de humanitære kriser, der følger i kølvandet på militære aktioner. Hvis EU skal leve op til sine erklærede målsætninger og principper har det uanset geopolitiske og økonomiske interesser en moralsk pligt til at redde uskyldige ofre, som fanges i konflikter. Det gælder især børn. EU kan yde et betydeligt økonomisk bidrag til at forbedre tilværelsen i disse områder, men resultaterne er begrænsede. Med fokus på konfliktforebyggelse i områder, hvor freden og sikkerheden er truet, og ved at arbejde tæt sammen med civilsamfundet, kan EU sikre større engagement på græsrodsniveau og øge sandsynligheden for varig fred.

2.4.

Ud fra en antagelse om, at hver euro, der investeres i fred, sparer 7 EUR til forsvar, opfordrer EØSU EU til at prioritere fredsopbygning i sine forslag til det nye EU-budget (FFR 2021-27). Kommissionens nye forslag til en »europæisk fredsfacilitet«med et budget på 10 mia. EUR bør have en ægte fredsskabende dimension, der omfatter aktiv inddragelse af lokale og internationale civilsamfundsaktører, tovejsudveksling mellem aktørerne, centre for videnoverførsel og en strategi for verdensomspændende formidling af budskabet. EØSU opfordrer endvidere til fuld gennemførelse af den globale strategi for EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik fra 2016, der skal forebygge konflikter, fremme menneskers sikkerhed, løse de underliggende årsager til manglende stabilitet og arbejde for en mere sikker verden.

3.   Konteksten — at mindes, fejre, kommunikere

3.1.

I 100-året for afslutningen af Første Verdenskrig mindedes borgerne i EU ikke blot de faldne, men gjorde sig også overvejelser om omkostningerne ved konflikter. Gennem forståelse af, hvad der har ført til fred, kan politiske beslutningstagere tage ved lære af historien og få indsigt i, hvordan fredsprocesserne slog rod. Gennem højtideligholdelse af vigtige fredsskabende perioder mindes vi arven fra krig og den solidaritet, der vinder indpas i tiden derefter. I de kommende år kommer vi til at markere vigtige begivenheder som 30-året for Berlinmurens fald og fred i Libanon (2019) samt 25-året for Daytonfredsaftalen (2020). 2018 var også året, hvor vi markerede 20-året for langfredagsaftalen/Belfastaftalen, og at der har været fred i Columbia i to år. Når EU skaber opmærksomhed om sin støtte til disse aftaler, fremmer Unionen værdien af sin indsats på verdensplan.

3.2.

For at afspejle det europæiske år for kulturarv bør alle anstrengelser for at udnytte Europas erfaringer med konflikter til det fælles bedste omfatte en vigtig ny kulturel komponent. EU's højtstående repræsentant, Federica Mogherini, har fremhævet kulturelt diplomati som et centralt værktøj for EU i dets internationale diplomatiske relationer. Eksempler spændende fra beskyttelse af kulturarvssteder til fremme af kulturelle identiteter og sprog er med til at skabe stabile politikker, der gør, at forskellige etniske/nationale og religiøse/sproglige grupper føler sig sikre og i højere grad indstillet på fredelig sameksistens. Det kulturelle diplomatis gavnlige virkning i EU's eksterne relationer er anerkendt, men i betragtning af den tiltagende polarisering i Europa, er det ligeså anvendeligt til at tackle splittelse i EU. Den irske pilgrim fra det sjette århundrede, Columbanus (1), der betegnes som skytshelgen for et forenet Europa, repræsenterer arven, historien og den kulturelle forbindelse til en ny global EU-strategi for at fremme fælles forståelse og handling gennem fred. Dette initiativ har derfor i hans navn valgt at anvende det internationale fredssymbol, en hvid due.

4.   WhiteDoveWay

Ved at kombinere moderne former for social interaktion med tidligere tiders metoder til at sprede budskabet udstikker WhiteDoveWay en ny retning for EU ved at forbinde Unionens fortid, nutid og fremtid.

4.1.    Bane vejen — gennem EU-lederskab med henblik på global fredsopbygning

Ved aktivt at støtte skabelsen af stabile, lige, retfærdige og velstående samfund i hele verden går EU videre end blot at fremme fred. Selv om EU's bestræbelser ikke altid giver lige så gode resultater som ønsket, tilskynder indsatsen for at fremme EU's værdier konfliktramte lande til at lægge volden bag sig. EU's Peaceprogram i Nordirland og EU's støtte til fredsprocessen i Columbia er værdifulde eksempler. Andre gode eksempler på engagement er EU's ungdomsstrategi fra 2015, som skal sikre, at unge i EU ikke marginaliseres. Endvidere kan EU stille sig i spidsen for global fredsopbygning ved at sikre større sammenhæng og overensstemmelse mellem sine strategier for kultur, forsvar, bistand, handel og konfliktløsning og med internationale agenturer.

4.2.    Vise vejen — gennem oplysning, kommunikation og uddannelse

Ved at foregå med et godt eksempel og fremme sine grundlæggende værdier kan EU vise vejen ved at bruge oplysnings-, kommunikations- og uddannelsesstrategier mere kreativt. Erfaringsudveksling mellem fredsskabere på græsrodsniveau i og uden for Europa er altafgørende. Oprettelse af europæiske centre for fred, der tilbyder undervisning i mægling, forhandling, dialog og konsensusskabelse, som anbefalet i tidligere udtalelser (2), og partnerskaber med fredsskabere i civilsamfundet er yderst vigtige. Ved at vise resultaterne af sit arbejde gennem velfinansierede og målrettede uddannelses- og oplysningsprogrammer øger EU forståelsen for sin rolle og retfærdiggør indsatsen i forhold til EU-borgerne, idet de ser værdien af et multikulturelt engagement, og deres tro på det oprindelige formål med det europæiske projekt får en saltvandsindsprøjtning.

4.3.    Gå vejen — en kulturel rute for alle

4.3.1.

Denne permanente fredsrute, fra Nordirland til Nicosia, vil inddrage mennesker fra alle samfundslag i en fysisk og mental anstrengelse for at danne nye venskaber og møde andre, der er villige til at dele ud af deres erfaringer fra konflikter. Denne kulturelle rute på 5 000 km på tværs af Europa i fodsporene på Columbanus vil være længere end pilgrimmens oprindelige rute fra Irland til Italien. Den vil passere steder, der har været hårdt ramt af krig og konflikt, bl.a. Vestfronten, Sydtyrol og landene på Balkan og skabe forbindelser mellem borgere og steder undervejs. De rejsende vil høre om eftervirkningerne af konflikter, men også, og allervigtigst, om de mekanismer, der skaber fred. Der vil også være læringscentre forbundet med WhiteDoveWay, og den vil have udløbere til Nord-, Øst-, Central- og Sydeuropa, så vandrerne kan vælge deres ruter og besøge så mange steder, de ønsker. WhiteDoveWay vil tilskynde til sådanne »udløbere«både inden og uden for EU og anerkende ikke blot de fysiske stier, men også kulturelle forbindelser til f.eks. Skotland og især Iona samt de fredsskabende forbindelser til områder som Ukraine og Mellemøsten. Man kunne også finde måder at forbinde den til andre veletablerede ruter såsom El Camino de Santiago.

4.3.2.

Der vil endvidere være en onlineportal, hvor de, som ikke er i stand til selv at gå WhiteDoveWay-ruten, kan få en virtuel og interaktiv oplevelse heraf med audiovisuelle komponenter fra hvert sted og de samme mundtlige historiefortællinger, som kan høres langs ruten. Den virtuelle rute vil også blive brugt som et værktøj i undervisningen om fredsopbygning i skoler og skabe flere oplevelser af kreativitet og forståelse med udgangspunkt i relevant lokalhistorie og mulige forbindelser til ruten med henblik på at fremme en udbredt ejerskabsfølelse både inden og uden for EU. Ved at bygge på den teknologi, som bruges i officersuddannelserne inden for civilbeskyttelse og konfliktforebyggelse, skabes der en virtual reality-oplevelse af konflikter og fredsopbygning. Som en teknologisk lærebog lever den op til undervisningskravene i den digitale tidsalder og supplerer gamle undervisningsteknikker, der fokuserer mere på krigsmagere end fredsskabere.

5.   Et nyt EU-budget (FFR), der kan maksimere fredsopbygning og inddragelse af civilsamfundet

5.1.

Der findes ingen nemme svar i jagten på fredsopbyggende løsninger, men det er muligt at ændre strategier og prioriteter for at afbøde de værste virkninger af konflikter. Fastlæggelsen af det nye EU-budget udgør en værdifuld mulighed for at fremme ovenstående ved at skabe »sammenhæng, koordinering og komplementaritet«mellem EU's fredsopbyggende politikker og internt i Kommissionen, hvor komplekse strukturer vanskeliggør den praktiske koordinering mellem EU-Udenrigstjenesten og de øvrige tjenestegrene. På samme måde skal der sikres sammenhæng mellem EU's handels-, bistands-, sikkerheds- og udviklingspolitikker, og det bør anerkendes, at der er et behov for at kunne »trække en linje«mellem politikker og praksis hos EU's institutioner, medlemsstater og andre vigtige donorer.

5.2.    Fokus på konfliktforebyggelse

EU's nye budgetforslag for 2021-2027 vedrørende EU's optræden udadtil skal i højere grad prioritere fredsopbygning. Forslagene omfatter en stigning på 40 % på sikkerhedsområdet til 4,8 mia. EUR, en ny europæisk forsvarsfond på 13 mia. EUR, 6,5 mia. EUR til »militær mobilitet«via Connecting Europe-faciliteten og en forøgelse af finansieringen til EU's optræden udadtil med 26 % til 120 mia. EUR. Det er vigtigt at fremhæve, at Kommissionens forslag om en »europæisk fredsfacilitet«på 10,5 mia. EUR uden for budgettet til fælles engagement i tredjelande skaber ideelle forudsætninger for, at EU's indsats reelt vil være målrettet mod konfliktforebyggelse. I 2017 vedtog EU en forordning, der indførte en ny form for støtte under instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred, for at fremme kapacitetsopbygning hos militære aktører (kapacitetsopbygning til støtte for sikkerhed og udvikling eller CBSD). Det Europæiske Forbindelseskontor for Fredsopbygning (EPLO) har gentagne gange udtrykt bekymring over dette og behovet for at få et større input fra civilsamfundet.

5.3.    Inddragelse af civilsamfundet — fokus på kvinder og unge

Der er en voksende accept af, at civilsamfundet spiller en vigtig rolle, når det drejer sig om at sikre effektiviteten og den langsigtede holdbarhed af strategier for fredsopbygning. Samarbejde med aktører på græsrodsniveau er ikke kun med til at øge forståelsen af konflikten nedefra og op, men sikrer også et lokalt »medansvar«for processen ved at bidrage til en mere »konfliktfølsom«fredsopbygning og en forstærkning af positive tendenser. FN's resolution 2419 fremhæver de unges rolle i forbindelse med forhandling og gennemførelse af fredsaftaler, mens FN-resolution 1325 fremhæver kvinders rolle. Indsatsen fra fagforeninger og virksomheder, store som små, spiller også en afgørende rolle i mobiliseringen af civilsamfundet. Sårbare grupper — navnlig ofre — skal have støtte fra sagkyndige, og det er vigtigt med en strategi, der tager udgangspunkt i »godt naboskab«som tilgang til relationerne i lokalsamfundet og på arbejdspladsen. En »struktureret dialog«mellem EU og civilsamfundet skaber også banebrydende og varige forbindelser, hvilket EØSU's forbindelser med EU's nabolande i Afrika, Asien og andre dele af verden vidner om.

5.4.    EU-oplysning

Eftersom borgernes kendskab til EU's fredsopbygning er begrænset, må det nye budget lægge større vægt på strategier for oplysning, kommunikation og uddannelse, især gennem anvendelse af både traditionelle og sociale medier. Selv om bekymringerne vedrørende farerne ved de sociale medier og den potentielle trussel mod demokratierne er reel, udnyttes medierne ikke i tilstrækkelig grad til at skabe positive forandringer. Der bør afsættes flere midler til fredsjournalistik, kulturelt diplomati og interkulturel dialog på det nye EU-budget. Uddannelse spiller også en vigtig rolle ved at lære børn og unge ikke blot at »tolerere«, men også at respektere forskelle. Et eksempel på ovennævnte er »Special EU Programmes Body and Integrated Education Movement«i Nordirland.

5.5.    Udveksling af bedste praksis

EU har stor erfaring i områder som Sydøstasien, Mellemøsten, Centralamerika, Balkan og Afrika syd for Sahara. Noget af dette arbejde har givet fine resultater, andet i mindre grad. For at lære af de hidtidige erfaringer må EU respektere og fremme en etisk tilgang til intervention som eksemplificeret ved gennemsigtighedsinitiativet for udvindingsindustrien (3), der ved at fremme komplette deltagelsesbaserede processer, som inddrager civilsamfundet, bidrager til at bekæmpe udnyttelse og korruption og fremme god regeringsførelse. Disse erfaringer, gode som dårlige, skal lægges til grund for politikkerne. Selv om der ikke findes nogen patentløsninger, er der centrale principper, der går igen i konfliktområder, og som man ikke bør overse. Denne udveksling af erfaringer bør forbedres, især mellem interne og eksterne EU-tiltag, hvor der ikke hidtil har været en systematisk tilgang til at sammenligne erfaringer. Dette er en forspildt chance og en stor politisk fejltagelse, som der skal rettes op på.

5.6.    Vejen frem

100-året for afslutningen af Første Verdenskrig og fejringen af fred og kulturarv er det helt rigtige tidspunkt for EU til at genetablere sit værd i verden, ikke kun som en økonomisk stormagt, men også som en global leder inden for opbygning, sikring og fremme af fred. Ved at fokusere på fred i lyset af terrortruslen i og uden for EU kan Unionen tage udgangspunkt i sine egne erfaringer som et eksempel på, hvad der kan opnås, men som løbende skal plejes for at fremme interkulturel dialog, tolerance, solidaritet og gensidig respekt.

Ved at udstikke en køreplan for en EU-ledet global strategi for fredsopbygning, og samtidig være en fysisk og virtuel fredsrute for rejsende, er WhiteDoveWay et pejlemærke for, hvordan man kan leve, lære og skabe forbindelser i en stadig mere globaliseret verden. Unge og ældre fra forskellige socioøkonomiske baggrunde, generationer, trosretninger, kulturer og samfundsmæssige kår, fra de fjerneste hjørner af EU og andre steder kan mødes og lære om forskellige kulturer og traditioner og skabe nye kontakter baseret på en større forståelse for EU's værdier.

Ved at bruge White Dove-symbolet som vejviser på ruten, bliver WhiteDoveWay ikke blot et symbol på EU's fredsopbygning i verden, men kommer også stå for en ny vision for EU og et budskab om håb i stadig mere udfordrende tider.

Hvor der er vilje, er der en WhiteDoveWay, når det gælder fredsopbygning.

Bruxelles, den 20. marts 2019.

Luca JAHIER

Formand

на Европейския икономически и социален комитет


(1)  Irsk pilgrim fra det sjette århundrede, der af EU's grundlægger, Robert Schuman, blev betegnet som »skytshelgen for alle dem, der forsøger at opbygge et forenet Europa«.

(2)  EØSU's udtalelse om EU's rolle i fredsprocessen i Nordirland, 23.10.2008 (EUT C 100 af 30.4.2009, s. 100).

EØSU's udtalelse om EU's fredsopbyggende rolle i de eksterne forbindelser: god praksis og perspektiver, 19.1.2012 (EUT C 68 af 6.3.2012, s. 21).

(3)  Som nævnt i EØSU's udtalelse om sikring af vigtig import til EU ved hjælp af EU's gældende handelspolitik og andre dertil knyttede politikker, 16.10.2013 (EUT C 67 af 6.3.2014, s. 47).


  翻译: