Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Handlingsplanen for digital uddannelse

(2018/C 461/08)

Hovedordfører: Domenico GAMBACORTA (IT/EPP), provinsrådsformand i Avellino Basisdokument: Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om handlingsplanen for digital uddannelse COM(2018) 22 final

POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

Hovedpunkter

1.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at uddannelse siden Bolognaprocessen har spillet en afgørende rolle i oprettelsen af et europæisk rum for dialog og samarbejde om de grundlæggende principper — ytringsfrihed, tolerance, forskningsfrihed, fri bevægelighed for studerende og ansatte, inddragelse af studerende og fælles tilrettelæggelse af livslang læring — der afspejler det nuværende europæiske samfunds grundlæggende værdier;

2.

påpeger, at medlemsstaternes forpligtelse til at give unge den »bedste uddannelse« er blevet bekræftet i nyere erklæringer (Bratislava, september 2016, Rom, marts 2017) og på topmøder (Tallinn, maj 2017, Göteborg, november 2017, Bruxelles, januar 2018);

3.

understreger, at den digitale revolution fortsat vil ændre den måde, hvorpå europæerne lever, studerer, arbejder og omgås hinanden, betydeligt, og at digitale færdigheder og kompetencer er grundlæggende elementer i lighed med læse-, skrive- og regnefærdigheder, således at befolkningen kan håndtere udfordringerne i en globaliseret og sammenkoblet verden i konstant udvikling;

4.

er enig i, at tilegnelse af digitale færdigheder og kompetencer skal påbegyndes i en tidlig alder og fortsætte hele livet igennem som led i undervisningsplaner for børn i den tidlige skolealder og i voksenuddannelserne;

5.

erkender, at udvikling af den europæiske arbejdsstyrkes digitale færdigheder er afgørende for at kunne håndtere omstillingen af arbejdsmarkedet og undgå kvalifikationskløfter og -mismatch;

6.

betragter den digitale uddannelse som en nødvendighed og en mulighed for at tackle udfordringer på uddannelsesområdet f.eks. ved at åbne muligheder for en mere personlig og inklusiv undervisning for personer med særlige undervisningsbehov og handicap og for indvandrere og personer, der befinder sig i medlemsstaternes behandlings- og plejesystemer;

7.

peger på, at udviklingen af de digitale kompetencer er et enestående middel til at udvikle nye iværksættertalenter og til at gøre det muligt selvstændigt at udføre individuelle eller supplerende opgaver og arbejde i tværfaglige eller geografisk spredte grupper;

8.

fremhæver den digitale omstillings potentiale for at skabe opadgående social mobilitet, forme bedre uddannede og mere velunderrettede borgere, fremme aktivt medborgerskab, demokratisere viden og forbedre adgangen til samt forbruget og produktionen af oplysninger med henblik på at sikre en sund digital identitet samt aktive og ansvarlige brugere af internettet;

9.

understreger, at dårligt forberedte brugere er særligt udsatte for de mange risici, der er forbundet med en uoplyst brug af digitale ressourcer, herunder digital mobning, phishing, sexting, sexafpresning, IGD (Internet Gaming Disorder — sygelig afhængighed af spil på nettet), digitale arbejdsrelaterede stresssymptomer, FOMO (»Fear Of Missing Out« — angst for at gå glip af noget);

10.

ønsker, at der fokuseres mere på at styrke voksnes, børns og unges kritiske sans og mediekendskab, så de kan vurdere og overvinde den overvældende spredning af falske nyheder og de risici, der er forbundet med en ukritisk brug af de oplysninger, der findes på internettet, eller som er tilgængelige digitalt;

11.

gør opmærksom på den risiko, som en massiv indførelse af algoritmer og maskinlæringssystemer baseret på kunstig intelligens og dataanalyser indebærer for såvel den pædagogiske frihed som for netneutraliteten, datasikkerheden og privatlivets fred;

12.

henviser til nogle af resultaterne af »The Survey of Schools: ICT in Education« (1) (2013), hvoraf det fremgår, at: — der er betydelige forskelle på udbredelsen af infrastruktur i skoler i de enkelte lande — kun omkring 50 % af de studerende i EU undervises af en lærer, som har en positiv holdning til sin egen evne til at integrere digitale teknologier i undervisningen på en pædagogisk værdifuld måde — kun omkring 25-30 % af de studerende undervises af lærere, for hvem IKT-uddannelse er obligatorisk;

13.

påpeger følgelig, at lærere og undervisere spiller en afgørende rolle i vejledningen af de lærende i innovativ praksis i forbindelse med videndannelse via passende forbindelser mellem formel, ikkeformel og uformel læring, idet det antages, at der ikke findes nogen standardtilgang til intensivering af digitale innovationer i undervisningen;

14.

understreger, at lærere, ledelsesgrupper og andre aktører inden for undervisning har brug for støtte og relevant uddannelse for effektivt at kunne kombinere traditionelle undervisningsmetoder med de muligheder, som de digitale teknologier frembyder;

15.

foreslår med henblik herpå et samarbejde mellem private og offentlige interessenter, hvori leverandører af teknisk udstyr til undervisning inddrages via eventuelle brancheorganisationer, med henblik på at formidle gratis digitalt undervisningsmateriale til lærere, der uddanner sig sammen, idet grænseoverskridende copyrightspørgsmål også skal løses;

16.

påpeger risiciene for, at store digitale virksomheder, navnlig GAFAM (Google, Amazon, Facebook, Apple og Microsoft), gennemtvinger deres standarder inden for uddannelse ved at stille deres hardware og/eller software og uddannelsesressourcer til rådighed, hvorfor det kan blive nødvendigt at indføre streng kontrol hvad angår beskyttelse af data og ophavsrettigheder;

17.

understreger behovet for at mindske den eksisterende digitale kløft under hensyntagen til fænomenets forskellige determinanter f.eks. bopæl i forskellige geografiske og demografiske kontekster, formidlingssprogene, forskellige uddannelsesniveauer, køns- og aldersspecifikke forskelle, mulige handicap eller tilhørsforhold til ugunstigt stillede socioøkonomiske grupper;

18.

understreger, at det er nødvendigt at udnytte EU's finansielle støtte bedre med henblik på at sikre, at skoler og undervisningsinstitutioner, herunder ikke alene de institutioner, som underviser i obligatoriske fag, men også i forbindelse med andre uddannelsesmæssige faser som undervisning af små børn og voksenundervisning, musikkonservatorier osv., hvilket skal give borgerne adgang til læring hele livet, kan udstyres med det nødvendige højhastighedsbredbånd af høj kvalitet, særlig personer, der er bosiddende i områder med geografiske, demografiske eller sociale udfordringer;

19.

foreslår, at der sammen med indførelsen af digitale innovative ressourcer og praksis afprøves nye evalueringsressourcer og -teknikker som f.eks. rubrics, som derefter indføres sammen med de mere traditionelle metoder med henblik på at udnytte det potentiale for at skabe en mere personlig og effektiv læringsproces, der ligger i hurtige tilbagemeldinger;

20.

bemærker, at der bør fokuseres på den lærende med henblik på at opnå bedre læringsoplevelser og -resultater og i overensstemmelse med de principper, der ligger til grund for platformen for livslang læring, og at mål bør fastsættes på grundlag af den lærendes synspunkter og værdier, så man undgår risikoen for, at eleverne bliver passive teknologiforbrugere;

21.

glæder sig over handlingsplanen for digital uddannelse som et redskab på kort og mellemlang sigt til at fremme, gennemføre og intensivere en meningsfuld anvendelse af digitale og innovative uddannelsespraksis i skoler samt inden for erhvervsrettet uddannelse og videregående uddannelser som en del af det europæiske uddannelsesområde og »En ny dagsorden for færdigheder i Europa« (2), der supplerer »henstillingerne om hhv. fælles værdier og nøglekompetencer«;

22.

anerkender, at de prioriteter, der er fastsat i handlingsplanen for digital uddannelse, er i overensstemmelse med de komplekse og talrige udfordringer, som den digitale revolution medfører;

23.

mener, at handlingsplanen for digital uddannelse bør modtage passende støtte via den flerårige finansielle ramme og via ressourcer, der skal afsættes på de nationale budgetter ikke blot til sammenkobling og infrastrukturer, men også til udvikling af digitale færdigheder på alle uddannelsesniveauer;

24.

understreger, at et mere frugtbart samarbejde mellem alle de involverede parter og potentielle interessenter er en forudsætning for, at den digitale teknologi kan integreres i vores uddannelsessystemer og rent faktisk nå de mål, der er fastsat i handlingsplanen for digital uddannelse, således at der sikres konvergens, synergier og tværfaglig ekspertise samt interoperabilitet mellem de forskellige systemer;

25.

mener, at det er vigtigt at sikre en betydelig indsats for at koordinere og integrere alle initiativer og aktiviteter og for at forbedre formidlingspolitikkerne med henblik på at undgå, at de tilgængelige muligheder hovedsageligt udnyttes af uddannelsesinstitutioner og politiske institutioner, der er bedre i stand til at begå sig i »junglen« af støtteansøgninger;

26.

minder om den grundlæggende rolle, som de lokale og regionale myndigheder spiller for gennemførelsen af uddannelses- og erhvervsuddannelsespolitikker. Processen med at tilpasse uddannelsessystemerne til standarderne i den digitale tidsalder bør derfor involvere alle forvaltningsniveauer (europæisk, nationalt, regionalt og lokalt).

Bedre udnyttelse af digital teknologi i undervisnings- og læringsøjemed: digitale kompetencer og færdigheder med henblik på den digitale omstilling

27.

Det Europæiske Regionsudvalg påpeger, at selv om adgangen til digital infrastruktur blot er et aspekt af den digitale kløft, udgør manglende midler og utilstrækkeligt udstyr eller udstyr, der ikke virker, og en utilstrækkelig båndbredde fortsat en hindring for anvendelse af IKT i undervisnings- og læringsøjemed;

28.

opfordrer til, at der ydes støtte til indførelsen af nationale strategier og rammer med henblik på at forbedre dialogen mellem interessenterne og på at støtte lærerne, så de kan opnå en større pædagogisk ekspertise;

29.

håber, at der vil blive lanceret en omfattende kampagne af uddannelsesinitiativer rettet mod lærere og andre aktører inden for undervisning med henblik på at styrke deres reelle digitale færdigheder, idet der lægges særlig vægt på de personer, som kun har få færdigheder inden for digitale teknologier og kun ringe erfaring hermed;

30.

glæder sig over EU-støtten til digital parathed inden for almene og erhvervsrettede skoler gennem en styrkelse af deres digitale kompetencer og udbredelse af selvevalueringsværktøjet SELFIE til 1 mio. lærere, undervisere og lærende inden udgangen af 2019 i kombination med eventuelle evalueringsinstrumenter, der indføres i de enkelte medlemsstater;

31.

påpeger, at IKT bidrager til innovation i processer og organisatoriske procedurer, og anser værktøjer som f.eks. den europæiske ramme for e-kompetencer (e-CF) for at være nyttige med henblik på fastsættelse af referenceværdier for IKT-kompetencer og -færdigheder i hele Europa;

32.

anerkender merværdien af kuponsystemet, der har fokus på ugunstigt stillede områder, og af udbredelsen af en passende værktøjskasse i landdistrikter;

33.

går ind for en ramme for udstedelse af digitalt certificerede kvalifikationsbeviser og validering af digitalt erhvervede færdigheder, der er pålidelige og flersprogede, og finder, at det er afgørende, at rammen er i fuld overensstemmelse med den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring (EQF) og det europæiske klassifikationssystem for færdigheder, kompetencer, kvalifikationer og erhverv (ESCO);

34.

tilskynder til samarbejde mellem erhvervslivet og uddannelsessystemet og andre former for offentlig-private partnerskaber med henblik på udvikling af digitale uddannelsesprogrammer og sikring af lige adgang til digitale karrierer, uanset socioøkonomisk baggrund eller fysiske handicaps.

Udvikling af relevante digitale kompetencer og færdigheder med henblik på den digitale omstilling

35.

Det Europæiske Regionsudvalg påpeger, at skolerne skal støtte alle lærende og imødekomme deres specifikke behov for at sikre fuld integration;

36.

finder det afgørende at mindske læringskløften mellem studerende med forskellig socioøkonomisk baggrund, at udnytte det potentiale, der ligger i personlig undervisning og nye læringsværktøjer, og at drage fuld fordel af åbne uddannelsesressourcer og åben videnskab;

37.

håber, at der kan skabes en europæisk platform for digital videregående uddannelse, som kan tilbyde onlinelæring, kombineret mobilitet, virtuelle campusser og udveksling af bedste praksis blandt videregående uddannelsesinstitutioner;

38.

glæder sig over den nye europæiske digitale kompetenceramme for undervisere, der tilbyder undervisere vejledning i at udvikle digitale kompetencemodeller;

39.

understreger vigtigheden af at fremme og lette udviklingen af undervisernes digitale kompetencer ud fra et integreret perspektiv og inden for en ramme for faglige undervisningskompetencer, som omfatter den grundlæggende, adgangsgivende og vedvarende uddannelse af lærerne.

40.

anerkender betydningen af mobilitet og opfordrer derfor til, at der i det kommende Erasmus+-program og andre relevante EU-støtteprogrammer fokuseres på støtte til at tilpasse uddannelse og erhvervsuddannelse til den digitale tidsalder;

41.

understreger betydningen af samarbejde inden for uddannelse og af en fælles indsats. Udvalget opfordrer til, at der indføres en fælles europæisk platform, der er åben for forskellige interessenter, således at der kan udvikles benchmarks og indikatorer for en tættere overvågning af de fremskridt inden for IKT, der gøres af forskellige undervisningsudbydere i skoler og andre læringsmiljøer. Dette arbejde bør ske i et tæt samarbejde mellem medlemsstaterne med henblik på at trække på erfaringer og kortlægge de eksisterende opfølgningsmetoder;

42.

understreger betydningen af, at alle borgere er i besiddelse af digitale kompetencer som omhandlet i den reviderede udgave af den europæiske referenceramme om nøglekompetencer for livslang læring, herunder den europæiske digitale kompetenceramme for borgerne, som beskriver digital kompetence på fem områder (IT-færdigheder og digital kunnen, kommunikation og samarbejde, digital indholdsproduktion, sikkerhed og trivsel og problemløsning), og opfordrer til, at digitale færdigheder i undervisnings- og læringsprocessen integreres i de andre færdigheder, der udvikles;

43.

støtter den foreslåede i) EU-dækkende oplysningskampagne rettet mod lærere, undervisere, pædagoger, forældre og lærende for at fremme onlinesikkerhed, cyberhygiejne og mediekendskab, ii) initiativet til undervisning i cybersikkerhed, som bygger på den digitale kompetenceramme for borgerne, for at give dem de fornødne færdigheder og iii) indsatsen for at fremme og udbrede god praksis med henblik på en sikker og ansvarlig anvendelse af teknologien;

44.

tilskynder til iværksætterånd i regioner og byer og til udvikling i retning af åben innovation inden for rammerne af en vision af partnerskaber mellem aktører fra den offentlige og den private sektor, universiteter og borgere, der har mennesket i centrum;

45.

forventer at blive holdt opdateret om de politiske konklusioner, der kan drages af de foranstaltninger, der gennemføres, og at blive opfordret til at bidrage til de kommende drøftelser om det fremtidige europæiske samarbejde inden for uddannelse og erhvervsuddannelse.

Forbedret uddannelse gennem bedre dataanalyser og prognoser

46.

Det Europæiske Regionsudvalg håber, at der vil blive vedtaget et fælles metodologisk grundlag for fastsættelse af indikatorer for den digitale kløft, og opfordrer til, at der udfoldes store bestræbelser på at opbygge og indsamle pålidelige og lettilgængelige data med henblik på evaluering og overvågning af denne kløft;

47.

henleder opmærksomheden på de problemer, der opstår, når personoplysninger og filer med oplysninger om de studerende lagres hos private operatører, ofte i en anden del af verden. Der bør navnlig fokuseres på spørgsmålet om, hvorvidt disse operatører er parate til at underskrive brugeraftaler med en lang række lokale, regionale og nationale myndigheder;

48.

giver også udtryk for bekymring over »datamining«, dvs. hvordan man skal reagere på, at virksomheder sælger elevernes eller de ansattes oplysninger til andre, og bemærker, at det ligeledes er vigtigt, ikke mindst for de lokale og regionale myndigheder, at klarlægge, hvor længe relevante administrative data og lignende dokumenter kan være offentligt tilgængelige;

49.

ser frem til lanceringen af planlagte pilotprojekter, der skal bidrage til en bedre brug af de data, som nu er tilgængelige, og til at forbedre gennemførelsen og overvågningen af uddannelsespolitikker, og glæder sig også over den planlagte værktøjskasse og vejledning til medlemsstaterne;

50.

mener, at det er vigtigt at påbegynde udarbejdelsen af strategiske prognoser for de vigtigste tendenser i forbindelse med den digitale omstilling for fremtidens uddannelsessystemer i tæt samarbejde med medlemsstaternes eksperter — herunder repræsentanter på lokalt og regionalt plan — og ved hjælp af eksisterende og fremtidige platforme for EU-samarbejde på uddannelsesområdet;

51.

opfordrer til en brugerdreven innovation, der er af stor betydning for en hurtig indførelse af innovative løsninger til at tackle udfordringer på uddannelsesområdet. Brugerperspektivet tages ofte ikke tilstrækkeligt i betragtning, hvilket vil kunne begrænse de mulige løsninger på en udfordring. Udvalget glæder sig i denne forbindelse over undersøgelsen af mulighederne for at fremme borgernes engagement og deltagelse samt brugerdreven innovation;

52.

understreger ligeledes, at denne handlingsplan også bør understøtte det europæiske semester, som er en vigtig drivkraft bag reformer gennem de uddannelsesrelaterede landespecifikke henstillinger;

53.

støtter bestræbelserne på at fremme forvaltningen af skoleuddannelsessystemerne og minder om, at en god flerniveaustyring kan forbedre resultaterne inden for uddannelse og erhvervsuddannelse, sikre øget deltagelse, bidrage til udviklingen af innovative mekanismer, fremme et inklusivt uddannelsessystem, der tager udgangspunkt i hele personen og udvikler systemer for livslang læring;

54.

glæder sig over den dialog om gennemførelsen af de foreslåede tiltag og foranstaltninger, som Kommissionen har annonceret, og erklærer sig parat til fortsat at samarbejde med Kommissionen og medlemsstaterne, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Den Europæiske Investeringsbank-Gruppen om at fremme den foreslåede dagsorden og sikre tilpasningen til prioriteterne i de aktuelle og fremtidige EU-støtteprogrammer.

---

(1)  Survey of Schools: ICT in Education. Benchmarking access, use and attitudes to technology in Europe's schools. Final study report, Europa-Kommissionen, 2013.

(2)  COM(2016) 381.