Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om europæiske grønne obligationer«

(COM(2021) 391 final — 2021/0191 (COD))

(2022/C 152/17)

Ordfører:

Philip VON BROCKDORFF

Anmodning om udtalelse	Rådet, 12.8.2021 Europa-Parlamentet, 13.9.2021
Retsgrundlag	Artikel 114 og 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed
Vedtaget i sektionen	23.11.2021
Vedtaget på plenarforsamlingen	8.12.2021
Plenarforsamling nr.	565
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	123/1/4

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

Den »frivillige« EU-standard for grønne obligationer skaber en ordning, der bygger på gennemsigtighed og tilsyn. Under en sådan ordning vil projekter, der er i overensstemmelse med EU-klassificeringen af bæredygtige aktiviteter, være berettigede til finansiering, og udstedere skal fremlægge yderligere oplysninger på udstedelsestidspunktet og efterfølgende gennem regelmæssig rapportering om anvendelsen af provenuet og projektets indvirkning.

1.2.

EØSU mener, at EU-standarden for grønne obligationer har potentiale til at skabe betydelige økonomiske fordele for både udstedere og investorer. Dette er muligt, fordi forslaget har til formål at skabe en universel, troværdig og strømlinet mekanisme for udstedelse af grønne obligationer, der minimerer asymmetri i informationerne og samtidig giver udstedere, der overholder denne standard, betydelige fordele med hensyn til omdømme.

1.3.

EØSU mener, at tilpasningen af disse obligationer til EU's klassificeringsforordning også gør dem velegnede til at finansiere økonomiske aktiviteter, der støtter omstillingen til mere bæredygtige og dekarboniserede økonomier.

1.4.

Den foreslåede standard vil også bidrage til en væsentlig reduktion af den eksisterende usikkerhed vedrørende de typer aktiver eller udgifter, der med rimelighed kan klassificeres som en grøn kapitalanvendelse. På grund af ovennævnte tilpasning til EU's klassificering mener EØSU imidlertid, at der er behov for klare retningslinjer fra Kommissionens side for at lede investorerne i retning af EU's grønne obligationer og projekter, der har en positiv indvirkning på miljøet.

1.5.

EØSU er af den opfattelse, at det i forbindelse med den videre udvikling af grønne obligationer som aktivklasse er nødvendigt at anvende en ensartet standard for udstedere på tværs af medlemsstaterne. Den udfordring, som udstedere, der ønsker at overholde standarderne i EU's klassificering, står over for, bør imidlertid ikke undervurderes. De vil efter al sandsynlighed afveje omkostningerne ved en ekstern kontrol mod fordelene ved at få adgang til et bredere investorgrundlag. Det skal undgås, at der opstår en situation, hvor private udstedere eventuelt vil foretrække alternative grønne obligationer og mindre bekostelige certificeringsprocesser.

1.6.

De foreslåede rapporterings- og overholdelsesprocedurer kan have en uforholdsmæssig stor økonomisk indvirkning på SMV'er, som kan finde EU's grønne standard for restriktiv, hvilket vil modvirke yderligere vækst. Også dette skal undgås, og derfor anbefaler EØSU en pragmatisk tilgang til tilsyns- og rapporteringskravene. Hvis man undgår for stram lovgivning og overdreven regulering, herunder for virksomhedsudstedere, vil det lette indførelsen af EU-standarden for grønne obligationer på tværs af kapitalmarkederne. Hvad angår dekarboniseringen af økonomien, anses virksomhedsudstedere for at yde et lige så vigtigt bidrag som Kommissionens udstedelse af grønne obligationer, og EØSU er af den opfattelse, at standarderne for grønne obligationer udstedt af henholdsvis den offentlige sektor og virksomhedsudstedere skal harmoniseres.

1.7.

Hvad angår udstedere af grønne obligationer uden for EU, mener EØSU, at adgangen til EU's kapitalmarkeder og omvendt bør baseres på en harmonisering af klassificeringssystemer på tværs af jurisdiktioner på globalt plan. EØSU mener især, at dette er relevant, da miljømæssige udfordringer som f.eks. klimaændringer ikke kan imødegås af EU alene. Medmindre der er fælles fodslag om at arbejde for en klassificering, der stemmer overens med klassificeringen i tredjelande, vil Kommissionens frivillige standard for grønne obligationer i forslaget til forordning sandsynligvis ikke blive en standard, der kommer til at gælde for det globale marked for grønne obligationer. Den internationale platform for bæredygtig finansiering (IPSF) bør spille en central rolle i bestræbelserne på at skabe dette fælles grundlag ved at fungere som et forum for dialog mellem politiske beslutningstagere.

1.8.

Endelig bifalder EØSU kravet i EU's klassificering om, at investeringer skal opfylde princippet om ikke at gøre væsentlig skade og minimumsgarantier i betragtning af det fortsatte behov for at prioritere den grønne omstilling parallelt med social beskyttelse og beskyttelse af menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder. Dette kan dog begrænse omfanget af klassificeringens overensstemmelse med tredjelandes, især hvis sådanne jurisdiktioner ikke opfylder kriterierne i henhold til princippet om ikke at gøre væsentlig skade såsom anerkendelse af retten til at føre kollektive overenskomstforhandlinger. Med henblik herpå foreslår EØSU, at der nedsættes et særligt overvågningsudvalg, som skal overvåge dynamikken på markedet for grønne obligationer under inddragelse af arbejdsmarkedets parter.

2.   Generelle bemærkninger

2.1.

Den 6. juli 2021 foreslog Kommissionen en ny forordning om en frivillig europæisk standard for grønne obligationer. Forslaget til forordning har til formål at gøre EU's finansielle system mere bæredygtigt ved at skabe en »guldstandard« for grønne obligationer, der kan sammenlignes med og potentielt tilpasses andre markedsstandarder.

2.2.

Standarden for grønne obligationer vil være åben for alle udstedere af grønne obligationer, herunder private, offentlige og statslige udstedere, og den omfatter udstedere uden for EU.

2.3.

Den foreslåede ramme fastsætter en frivillig standard for, hvordan virksomheder og offentlige myndigheder kan bruge grønne obligationer til at rejse midler på kapitalmarkederne til finansiering af projekter.

2.4.

Standarden kræver, at udstederne tildeler hele provenuet fra udstedelsen til aktiviteter, der opfylder kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 (1) (EU's klassificeringsforordning), inden obligationens udløbsdato. Den fastsætter miljømålsætninger, screeningskriterier og præstationstærskler for økonomiske aktiviteter. En økonomisk aktivitet anses for at opfylde kravene, hvis den a) bidrager væsentligt til at nå et eller flere af miljømålene, b) ikke skader andre miljømål væsentligt og c) er i overensstemmelse med sociale og forvaltningsmæssige minimumsgarantier.

2.5.

EU's grønne obligationer vil bidrage til finansieringen af langsigtede projekter (på op til ti år), så længe disse projekter stemmer overens med klassificeringsforordningens miljømål.

2.6.

EU's grønne obligationer vil være underlagt ekstern kontrol for at sikre, at de stemmer overens med ovennævnte krav, navnlig at projekterne harmoniserer med klassificeringssystemet. Ifølge forslaget skal de eksterne kontrollanter registreres hos Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed og regelmæssigt opfylde betingelserne for registrering.

2.7.

I tilfælde af en ændring af EU-klassificeringssystemets tekniske screeningskriterier i henhold til klassificeringsforordningen efter en obligationsudstedelse giver forslaget udstederne mulighed for fortsat at kvalificere sig efter allerede eksisterende kriterier i yderligere fem år. EØSU er imidlertid af den opfattelse, at når en obligation kan betegnes som »grøn« ved udstedelsen, bør reglerne for tildeling af provenuet ikke ændres. Selv om klassificeringssystemets screeningskriterier ændres, og obligationen ikke længere opfylder de nye kriterier, bør den i praksis forblive »grøn« i hele løbetiden. Dette vil bidrage til stabile markeder for grønne obligationer.

2.8.

Forslaget har også til formål at styrke investorernes tillid og garantier og mindske risikoen for, at projekter finansieret med grønne obligationer ikke opfylder de tilsigtede miljømål. Udstedere af sådanne obligationer skal regelmæssigt aflægge rapport.

2.9.

Et »faktablad om grønne obligationer« med angivelse af de endelige finansieringsmål for udstedelsen vil være obligatorisk, og dette faktablad skal gennemgå et »kontroltjek før udstedelsen«, der foretages af en registreret ekstern kontrollant, med det formål at sikre, at obligationen opfylder kravene til standarden for grønne obligationer.

2.10.

Udstedere af grønne obligationer vil skulle offentliggøre årlige rapporter, der viser, hvordan provenuet fra obligationsudstedelsen er afstemt med EU's klassificeringssystem.

2.11.

Når hele provenuet fra salget af grønne obligationer er blevet tildelt (hvilket skal ske før obligationens udløbsdato), skal udstederen anmode om et »kontroltjek efter udstedelsen«. For visse udstedere (f.eks. visse finansielle institutioner) vil dette være et årligt krav.

2.12.

Der vil også være et krav om at offentliggøre mindst én rapport om obligationens samlede miljøpåvirkning.

3.   Særlige bemærkninger

3.1.

Kommissionens forslag til en EU-standard for grønne obligationer kommer på et tidspunkt, hvor efterspørgslen efter grønne obligationer er stigende i EU. Den nuværende udstedelse af grønne obligationer i EU udgør dog kun 2,6 % af den samlede udstedelse af EU-obligationer, så der er stadig en betydelig mulighed for vækst. F.eks. steg udstedelsen af grønne obligationer i EU i andet kvartal af 2021 med ca. 30 % i forhold til samme periode i 2020, hvilket afspejler vækstforløbet på dette område (2).

3.2.

På trods heraf er der stigende bekymring for det reelle omfang af de miljømæssige fordele ved projekter, der finansieres ved udstedelse af sådanne obligationer. Betegnelsen, der beskriver disse bekymringer, er »grønvaskning«, hvilket afspejler de til tider usikre miljømæssige fordele ved projekter, der finansieres via grønne obligationer. Dette skaber et troværdighedsproblem for udstedere, der søger at etablere deres miljømæssige omdømme, og en informationsasymmetri for investorer, der kan have svært ved ex-ante at udpege ægte miljømæssigt bæredygtige projekter.

3.3.

Problemet består i, at grønne obligationer er de samme som alle andre obligationer. Forskellen er dog, at provenuet fra udstedelsen af grønne obligationer anvendes til et projekt, der opfylder visse på forhånd fastsatte miljøkriterier. I tilfælde af misligholdelse, og som ved enhver anden obligationsudstedelse, kan investoren typisk trække på udstederens samlede balance. Den ekstra værdi for investoren følger af, at vedkommende besidder en obligation, der opfylder bæredygtige eller miljømæssige mål. Udfordringen består i, at definitionerne for bæredygtige aktiviteter varierer fra jurisdiktion til jurisdiktion i EU. Det er derfor helt umuligt at sammenligne virkningerne af projekter på tværs af jurisdiktioner og ofte på tværs af regioner i en medlemsstat.

3.4.

Derudover er der et problem i relation til rapporteringen om anvendelsen af provenuet. Problemerne med udstedernes offentliggørelse og formidling af oplysninger om anvendelsen af provenuet til investorerne synes at være mere udtalte i de medlemsstater, hvor størstedelen af de kulstoffattige investeringer vil være nødvendige i fremtiden.

3.5.

EU-standarden for grønne obligationer har til formål at løse disse problemer ved at etablere en ordning, der bygger på gennemsigtighed og tilsyn. Under en sådan ordning er det kun projekter, der er i overensstemmelse med EU-klassificeringen af bæredygtige aktiviteter, som er berettigede til finansiering, og udstedere skal fremlægge yderligere oplysninger på udstedelsestidspunktet og efterfølgende gennem regelmæssig rapportering om anvendelsen af provenuet og dets indvirkning. Desuden er det kun eksterne kontrollanter, der er under tilsyn af Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA), som vil kunne godkende en grøn EU-obligation. EØSU advarer imidlertid mod markedskoncentrationer for at holde omkostningerne til eksterne kontrollanter under kontrol. For eksempel kan en enkel og smidig registreringsproces tilskynde til konkurrence på dette område, hvilket ikke vil bringe kontrollanternes viden eller kvalitet i fare.

3.6.

EU-standarden for grønne obligationer har også potentiale til at skabe betydelige økonomiske fordele for både udstedere og investorer. På nuværende tidspunkt skaber problemerne med troværdighed og informationsasymmetrier yderligere omkostninger for alle involverede parter, idet udstederne søger at dokumentere deres legitimitet gennem forskellige omkostningskrævende tiltag, herunder dyre eksterne kontrolprocedurer og øget rapportering, mens investorerne kan være nødt til at foretage yderligere undersøgelser for at udpege passende bæredygtige investeringsmuligheder. Den foreslåede europæiske grønne obligation vil skabe en universel, troværdig og strømlinet mekanisme for udstedelse af grønne obligationer, der minimerer asymmetri i informationerne og samtidig giver udstederne omdømmemæssige fordele i henhold til denne standard.

3.7.

Europæiske grønne obligationer, der er i overensstemmelse med EU's klassificeringsforordning, er velegnede til at finansiere økonomiske aktiviteter, der støtter omstillingen til mere bæredygtige og dekarboniserede økonomier. Grønne obligationer bør betragtes som en vigtig prioritet, og der bør skabes passende incitamenter til reelt at gøre EU's finansielle system grønnere.

3.8.

Forslaget vil gøre det muligt for EU-baserede virksomheder at udstede en europæisk grøn obligation med henblik på at erhverve eller sammensætte et EU-aktiv, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet såsom en ny energieffektiv bygning. Dette vil gøre det muligt for virksomhederne at øge deres andel af aktiver, der er i overensstemmelse med EU-klassificeringen. Der bør dog også tages hensyn til de dermed forbundne sociale omkostninger, herunder masseafskedigelser.

3.9.

Den foreslåede standard vil bidrage til en betydelig reduktion af den eksisterende usikkerhed med hensyn til de typer aktiver eller udgifter, der med rimelighed kan betegnes som grøn kapitalanvendelse på grund af ovennævnte tilpasning til EU's klassificering. Dermed øges tilliden til markedet for grønne obligationer, hvilket bidrager til yderligere at fremme vækst og investeringer inden for dette nye område samt mainstreaming af grøn finansiering. Med tiden kan EU-standarden for grønne obligationer blive effektiv, men der er behov for vejledning fra Kommissionens side for at lede investorer i retning af obligationer af højere kvalitet og projekter, der reelt har en positiv indvirkning på miljøet, samt skabe en ny aktivklasse på kapitalmarkedet i EU. Udsigten til en sådan vejledning er endnu en grund til, at dette forslag hilses velkommen.

3.10.

På den baggrund vil grønne obligationer blive en grundlæggende komponent i finansieringen af omstillingen til et lavemissionssamfund i hele EU. Grønne obligationer har typisk lange løbetider, hvor kapitalen tilbagebetales, når obligationen forfalder, som det er nødvendigt ved store infrastrukturprojekter. Selv om anvendelsen af EU-mærket for grønne obligationer vil være frivillig, har investorerne alle incitamenter til at bruge det i deres bestræbelser på at mobilisere kapital til projekter med klare miljøfordele. Det er i sig selv allerede en vigtig fordel, men den største fordel er selve standarden, der udgør et benchmark for grønne aktiver på kapitalmarkedet. Dette forventes at resultere i videreudvikling af grønne obligationer som en aktivklasse, så investorerne kan fastlægge en rentekurve, der er specifik for grønne gældsinstrumenter. Hvis det antages, at der findes en ensartet standard i medlemsstaterne, som gælder for alle udstedere, kan grønne obligationsfonde og grønne banklån være med til at mobilisere yderligere midler, der kan lette omstillingen til et lavemissionssamfund. Omstillingen vil blive styrket yderligere, hvis det antages, at prissætningen på grønne lån er rimelig.

3.11.

Den europæiske grønne obligation kan også resultere i et benchmark for grønne obligationer på markeder uden for EU, som det har været tilfældet for detailinvesteringsfonde. EU har etableret sig som en global leder på området (hvor 51 % af de globale udstedelser i 2020 kom fra virksomheder og offentlige myndigheder i EU), og standarden for grønne obligationer vil skabe yderligere muligheder for bæredygtig finansiering for EU-investorer på tværs af internationale markeder.

3.12.

Det er vigtigt at fastsætte en standard for grønne obligationer. Den udfordring, som udstedere, der ønsker at overholde standarderne i EU's klassificering, står over for, bør imidlertid ikke undervurderes. De vil efter al sandsynlighed afveje omkostningerne og komplikationerne forbundet med en langvarig proces bestående af en ESMA-godkendt og overvåget ekstern kontrol mod fordelene ved at få adgang til et bredere investorgrundlag. Private udstedere vil eventuelt foretrække alternative grønne obligationer og mindre bekostelige certificeringsprocedurer. Disse rapporterings- og overholdelsesprocedurer kan også have en uforholdsmæssig stor økonomisk indvirkning på SMV'er, som kan finde EU's grønne standard for restriktiv, hvilket vil modvirke yderligere vækst. Erfaringerne med EU-dækkende kapitalmarkedsprodukter, hvor udbredelsen ikke har været så stor, kan kaste lys over den potentielle interesse for EU's grønne obligationer.

3.13.

Det er derfor nødvendigt, at EU-tilsynsmyndigheden gennemfører standarden for grønne obligationer så pragmatisk som muligt. Selv om Kommissionen vil være den største udsteder af grønne obligationer med 250 mia. EUR over de næste tre år under NextGenerationEU, samtidig med at medlemsstaterne udsteder grønne obligationer for i alt ca. 80 mia. EUR, må den private sektors rolle i forbindelse med udstedelsen af grønne obligationer ikke undervurderes. Hvis man undgår for stram lovgivning og overdreven regulering for virksomhedsudstedere, vil det lette indførelsen af standarden for grønne obligationer på tværs af kapitalmarkederne EU. Der bør dog stadig udvises forsigtighed. Ifølge forslaget vil grønne obligationer udstedt af den offentlige sektor i medlemsstaterne ikke være genstand for ekstern kontrol som omhandlet i dette forslag. Selv om udstedere i den offentlige sektor stadig skal aflægge regnskab for obligationsinvestorerne set i lyset af medlemsstaternes forpligtelser i tilknytning til omstillingen til en lavemissionsøkonomi, ville en generel anvendelse af EU-standarden for grønne obligationer garantere denne forpligtelse. På den anden side kan godkendelsen af to typer grønne obligationer (én for den offentlige sektor og én for virksomhedsudstedere) resultere i mindst to forskellige standarder.

3.14.

Et andet spørgsmål, der skal behandles, er, hvordan udstedere af grønne obligationer fra lande uden for EU kan få adgang til EU's kapitalmarkeder og omvendt. Der er et behov for at harmonisere klassificeringssystemer på tværs af jurisdiktioner på globalt plan. I den forbindelse er det relevant at henvise til den internationale platform for bæredygtig finansiering, som er et forum for dialog mellem de politiske beslutningstagere med det overordnede mål at øge mængden af privat kapital, der investeres i miljømæssigt bæredygtige investeringer. Det endelige mål for den internationale platform for bæredygtig finansiering er at lette mobiliseringen af privat kapital til miljømæssigt bæredygtige investeringer. Den internationale platform for bæredygtig finansiering er derfor et multilateralt forum for dialog mellem politiske beslutningstagere, der skal hjælpe investorer med at kortlægge og udnytte bæredygtige investeringsmuligheder, som reelt bidrager til klima- og miljømålene. Harmoniseringen af klassificeringssystemer bør drøftes og vedtages i dette forum.

3.15.

Som tidligere nævnt vil ESMA, som den instans der fører tilsyn med EU's kapitalmarked, spille en vigtig rolle med hensyn til at sikre, at de foreslåede standarder anvendes så pragmatisk som muligt. Dette vil kræve kompetenceudvikling og opbygning af ESMA's kapacitet som tilsynsførende for kontrollanter af EU's grønne obligationer. Kommissionen fastsætter kriterierne for kvalifikationer og gennemsigtighed, og disse udgør et solidt grundlag for ESMA. Efterhånden som ESMA opbygger sin kapacitet, kan den efter vores mening med tiden støtte sine modparter uden for EU i anvendelsen af lignende standarder og dermed lette EU-investorenes adgang til nye markeder.

3.16.

Det skal desuden tages i betragtning, at omstillingen til en kulstoffattig EU-økonomi vil kræve finansiering langt ud over det, der er til rådighed under NextGenerationEU. Den private sektor spiller allerede en rolle i denne omstilling, men der er behov for meget mere. Den foreslåede EU-standard for grønne obligationer vil derfor videreudvikle et spirende marked for grønne obligationer og mobilisere yderligere udstedere ud over at fremme grænseoverskridende finansiering på kapitalmarkederne. I sidste ende vil den foreslåede standard for grønne obligationer styrke potentielle udstederes og investorers omdømme og deres engagement i bæredygtig udvikling og miljømæssige mål, dvs. modvirkning af klimaændringer, tilpasning til klimaændringer, bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand og marine ressourcer, omstilling til en cirkulær økonomi, genanvendelse, affaldsforebyggelse, forebyggelse og bekæmpelse af forurening og beskyttelse af sunde økosystemer. De relevante miljømæssige og sociale mål vil således indgå i enhver virksomhedsstrategi. Desuden vil fremme af et EU-miljømærke for finansielle produkter, samtidig med at bureaukratiet minimeres, hjælpe private virksomheder med at vedtage en sådan strategi.

3.17.

Med tiden forventer EØSU, at investorerne vil vælge EU-standarder for grønne obligationer, da dette vil sikre, at midlerne anvendes i overensstemmelse med klassificeringssystemet, hvilket igen letter kravene til investorrapportering. Derfor bør målet være at vedtage den foreslåede standard for grønne obligationer i hele EU, uanset om det er i den private eller offentlige sektor.

3.18.

I den forbindelse ser EØSU gerne, at eksisterende grønne obligationer »beskyttes« under den foreslåede standard samt en eventuel anvendelse af sådanne standarder for NextGenerationEU-obligationer. EØSU er overbevist om, at grønne obligationer, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, vil bidrage til at nå miljømålene. Desuden forventer udvalget, at EU-standarden for grønne obligationer vil øge investorernes interesse i sådanne investeringer og yderligere udvikle markedet for grønne obligationer. Selv om dette er en god nyhed for udstedere og investorer, advarer EØSU mod de udfordringer, der blev nævnt tidligere.

3.19.

Hvis forslaget vedtages, som det er, vil det være interessant at vurdere, i) i hvilket omfang investorer, både i og uden for EU, vil kræve, at udstederne tilpasser sig de foreslåede standarder, eller om forslaget vil resultere i forskelle på markedet for grønne obligationer mellem EU og resten af verden, og ii) hvordan den foreslåede gennemførelse af EU's standard for grønne obligationer vil påvirke udviklingen på markedet for grønne obligationer i og uden for EU.

3.20.

EØSU mener især, at dette er relevant, da miljømæssige udfordringer som f.eks. klimaændringer ikke kan imødegås af EU alene. Medmindre der er fælles fodslag om at arbejde for en klassificering, der stemmer overens med klassificeringen i tredjelande, vil Kommissionens frivillige standard for grønne obligationer i forslaget til forordning sandsynligvis ikke blive en standard, der kommer til at gælde for det globale marked for grønne obligationer. Dette vil resultere i fragmenterede kapitalmarkeder, hvor udstedere fra tredjelande sandsynligvis ikke vil overtage Kommissionens foreslåede standarder. Dette kan bremse den strøm af midler, der er nødvendig for at håndtere de enorme miljøudfordringer, navnlig klimaændringerne.

3.21.

Endelig bifalder EØSU kravet i EU's klassificering om, at investeringer skal opfylde princippet om ikke at gøre væsentlig skade og minimumsgarantier i betragtning af det fortsatte behov for at prioritere den grønne omstilling parallelt med social beskyttelse og beskyttelse af menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder. Dette kan dog begrænse omfanget af klassificeringssystemets overensstemmelse med tredjelande, især hvis sådanne jurisdiktioner ikke opfylder kriterierne i henhold til princippet om ikke at gøre væsentlig skade som f.eks. anerkendelse af retten til at føre kollektive overenskomstforhandlinger. Med henblik herpå foreslår EØSU, at der nedsættes et særligt overvågningsudvalg, som skal overvåge dynamikken på markedet for grønne obligationer under inddragelse af arbejdsmarkedets parter.

---

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13).

(2)  Climate Bonds Initiative (2021). Regional opdeling af udstedelsen af grønne obligationer efter udstedelsesvolumen.