27.7.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 286/27 |
Udtalelse afgivet af Det Rådgivende Udvalg for Kartel- og monopolspørgsmål på dets møde den 21. januar 2022 om et udkast til afgørelse i sag AT.39839 — Telefónica og Portugal Telecom
Ordfører: Belgien
(2022/C 286/08)
1.
Det rådgivende udvalg (14 medlemsstater) er enigt med Kommissionen i at genpålægge Telefónica, S.A. og Pharol, SGPS, S.A. bøder ved en afgørelse i henhold til artikel 7, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1/2003.
2.
Det rådgivende udvalg (14 medlemsstater) er enigt med Kommissionen om fastlæggelsen af de tjenester, der ikke blev medtaget ved beregning af afsætningen opgjort i værdi med den begrundelse, at der forelå uoverstigelige hindringer for markedsadgang, og at parterne derfor ikke var i mulig konkurrence med hinanden i den periode, hvor konkurrenceklausulen fandt anvendelse.
3.
Det rådgivende udvalg (14 medlemsstater) bifalder Kommissionens anvendelse af de reviderede korrigerede tal for Telefonica til formål for fastsættelse af afsætningen opgjort i værdi.
4.
Det rådgivende udvalg (14 medlemsstater) er enigt med Kommissionen om de endelige bødebeløb, der er pålagt Telefónica, S.A. og Pharol, SGPS, S.A., herunder nedsættelsen på grundlag af punkt 37 i retningslinjerne for beregning af bøder fra 2006 i henhold til artikel 23, stk. 2, litra a), i forordning nr. 1/2003.
5.
Det rådgivende udvalg (14 medlemsstater) henstiller, at dets udtalelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.