Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg udtalelse om et socialt klassificeringssystem — Udfordringer og muligheder

(initiativudtalelse)

(2022/C 486/03)

Ordfører:

Judith VORBACH

Vedtaget på plenarforsamlingen	20.1.2022
Retsgrundlag	Forretningsordenens artikel 52, stk. 2
	Initiativudtalelse
Kompetence	Sektionen for Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed
Vedtaget i sektionen	9.9.2022
Vedtaget på plenarforsamlingen	22.9.2022
Plenarforsamling nr.	572
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	123/26/12

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

Med denne udtalelse belyser EØSU tanken om et socialt klassificeringssystem med det formål at sætte gang i debatten. EØSU opfordrer Kommissionen til at offentliggøre den længe ventede rapport om de bestemmelser, der skal til for at udvide klassificeringens anvendelsesområde til »andre bæredygtighedsmål, såsom sociale mål«, jf. klassificeringsforordningen (1) (forordningen). EØSU er fortaler for et brugbart og begrebsmæssigt forsvarligt socialt klassificeringssystem, som gør det muligt at udnytte mulighederne og samtidig håndtere udfordringerne. EU-klassificeringen bør anvende en helhedsorienteret tilgang, som omfatter både miljømæssig og social bæredygtighed. EØSU gentager — i lyset af udfordringerne med den grønne omstilling, pandemiens økonomiske og sociale konsekvenser, krigen i Ukraine som følge af Ruslands aggression og de deraf følgende geopolitiske spændinger — behovet for en afbalanceret økonomisk politik og øget fokus på sociale mål.

1.2.

Det er glædeligt, at forordningen fastsætter minimumsgarantier, og de bør gennemføres nøje. De er dog ikke tilstrækkelige til at sikre social bæredygtighed for arbejdstagere, forbrugere og lokalsamfund. Et EU-klassificeringssystem kunne bidrage til at opfylde det presserende behov for investeringer på det sociale område ved at kanalisere investeringer i den retning. Et sådant system kunne få endnu større betydning, hvis det indgik i en overordnet politik til fremme af social retfærdighed og inklusion. En retfærdig omstilling kræver bæredygtige sociale forhold, og et socialt klassificeringssystem kunne bidrage med længe ventede retningslinjer på området. EØSU opfordrer Kommissionen til at udarbejde et overslag over, hvilke midler der skal til for at gennemføre den europæiske søjle for sociale rettigheder. Offentlige investeringer vil overordnet set fortsat spille en afgørende rolle inden for offentlige tjenesteydelser. Offentlig finansiering af social velfærd og stabile socialsikringssystemer er fortsat afgørende. Et socialt klassificeringssystem vedtaget i fællesskab kunne dog være retningsgivende for investeringer med positive sociale virkninger.

1.3.

EØSU anbefaler Kommissionen at anvende den diversificerede tilgang på forskellige niveauer, som platformen for bæredygtig finansiering (2) (platformen) foreslår, i sin rapport. Det ville være nyttigt at indarbejde et socialt klassificeringssystem i EU's lovgivningsrammer for bæredygtig finansiering og forvaltning, men det kræver et stort arbejde. Navnlig ville forslaget til direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering være et vigtigt supplement til et socialt klassificeringssystem, som foranstaltningerne kan holdes op imod og vurderes efter. Et veludformet socialt klassificeringssystem kunne også bidrage til at løse det potentielle problem med social washing. EØSU anbefaler, at man starter med enkle og klare retningslinjer, sørger for enkle og gennemsigtige procedurer og tilføjer dem gradvist senere i processen. Det endelige mål bør være en tæt integration af det sociale og det miljømæssige klassificeringssystem, men gensidige minimumsgarantier kan fungere som et første skridt.

1.4.

EU-klassificeringssystemet bør angive, hvilke foranstaltninger og virksomheder der bidrager væsentligt til social bæredygtighed, og fungere som en guldstandard, der afspejler et højere ambitionsniveau end det, der er fastsat i lovgivningen. EØSU bifalder platformens foreslåede mål, nemlig anstændigt arbejde, en rimelig levestandard og inklusive og bæredygtige lokalsamfund. Der bør tages udgangspunkt i en lang række internationale og europæiske principper, men EØSU anbefaler især at henvise til den europæiske søjle for sociale rettigheder og de relevante verdensmål for bæredygtig udvikling, såsom mål 8 om anstændigt arbejde. Under alle omstændigheder bør overholdelse af menneskerettighederne og arbejdstagernes rettigheder være en forudsætning for at kunne være omfattet af klassificeringssystemet. Anvendelse af kollektive overenskomster og medbestemmelsesmekanismer i overensstemmelse med den respektive nationale og europæiske lovgivning er afgørende og bør opfattes som princippet om ikke at gøre væsentlig skade (3). Retningslinjer med positive sociale virkninger, som er udviklet efter aftaler mellem arbejdsmarkedets parter, bør betragtes som værende i overensstemmelse med klassificeringssystemet. Man skal huske på, at graden af kollektiv overenskomstdækning varierer betydeligt medlemsstaterne imellem, og at den er faldet i 22 af dem, hvilket er et problem, der er blevet behandlet i direktivet om mindsteløn.

1.5.

EØSU opfordrer lovgiverne til fuldt ud at inddrage arbejdsmarkedets parter og det organiserede civilsamfund i udformningen af det sociale klassificeringssystem, fordi de er berørt af og underlagt rapporteringskrav, og fordi det kan være med til at sikre deres ejerskab over klassificeringssystemet. EØSU mener ikke, at der bør gøres overdreven brug af delegerede retsakter i forbindelse med klassificeringssystemet, fordi det vedrører en bred vifte af politiske spørgsmål. Formålet med klassificeringssystemet er at skabe gennemsigtighed for investorer, virksomheder og forbrugere. I fremtiden bør offentlige myndigheders eventuelle brug af klassificeringssystemet som reference for støtte- og finansieringsprogrammer vurderes og drøftes indgående. Enhver brug af klassificeringssystemet i en bredere sammenhæng bør være omfattet af en passende beslutningsproces. Unødig indgriben i national lovgivning og arbejdsmarkedsparternes uafhængighed skal undgås. Endelig skal risikoen for »social washing« udelukkes. Fagforeninger, samarbejdsudvalg, forbrugerorganisationer og andre repræsentanter for det organiserede civilsamfund bør have adgang til klagemekanismer, og de kompetente nationale myndigheder bør have mere ansvar for at udføre deres kontrolfunktioner.

1.6.

EØSU ønsker at understrege, at der er flere fordele ved et socialt klassificeringssystem. For det første bør den stigende efterspørgsel efter socialt orienterede investeringer støttes ved at indføre et pålideligt klassificeringssystem, der udgør et sammenhængende system for måling af social bæredygtighed. For det andet kan socialt skadelige aktiviteter udmønte sig i økonomiske risici, og et klassificeringssystem kunne bidrage til at minimere sådanne risici. For det tredje er gennemsigtighed afgørende for kapitalmarkedets effektivitet og kunne også bidrage til det sociale indre marked som omhandlet i artikel 3 i TEUF. Det ville fremme lige vilkår, forhindre illoyal konkurrence og gøre virksomheder og organisationer, der bidrager til social bæredygtighed, mere synlige. For det fjerde bør EU bygge videre på sine styrker og arbejde mod at foregå som et godt eksempel, der er førende inden for miljømæssig og social bæredygtighed. Drøftelserne om et EU-kreditvurderingsbureau bør tages op igen. Udvalget gentager desuden sin opfordring til, at dataudbydere både inden for og uden for det finansielle område reguleres og overvåges ordentligt.

1.7.

EØSU henleder desuden opmærksomheden på udfordringer og eventuelle løsninger. For det første er der en risiko for udelukkelse fra markedet. Investeringer bygger dog også på andre kriterier, såsom forventet afkast, som kan vægte højere end bæredygtighedsmål, og der er ligeledes mange tilfælde af samspil mellem investorers og andre aktørers interesser. Under alle omstændigheder bør aktiviteter, der ikke lever op til kravene i klassificeringssystemet, ikke klassificeres som skadelige, og dette bør præciseres af Kommissionen. Der bør rettes større opmærksomhed mod bæredygtige investeringers indvirkning på realøkonomiens aktiviteter. For det andet vil fastlæggelsen af, hvad der skal omfattes af klassificeringssystemet, udgøre en kilde til uenighed. Det er netop årsagen til, at denne proces skal underkastes demokratisk debat og beslutningstagning. Der vil på den måde kunne udvikles en fælles og troværdig opfattelse af bæredygtighed, som de enkelte aktører kan og bør tage udgangspunkt i. Klassificeringssystemets succes afhænger af dets troværdighed, og de omfattede aktiviteter skal opfylde en bredt accepteret definition af bæredygtighed. For det tredje kunne et socialt klassificeringssystem give anledning til yderligere rapporteringskrav. EØSU opfordrer Kommissionen til at holde dette på et minimum og undgå overlapninger. Rådgivning og klassificeringsrelaterede tjenester leveret af et juridisk kompetent organ kunne være nyttigt for især små og mellemstore virksomheder, kooperativer og almennyttige virksomheder. Derudover bør finansielle institutioner tilskyndes til at foretage vurderinger af den sociale effekt af investeringer, sådan som værdibaserede banker verden over gør i dag.

2.   Baggrund for udtalelsen

2.1.

EU-lovgivningen om bæredygtig finansiering bør bidrage til at dirigere privat finansiering i retning af bæredygtige økonomiske aktiviteter. Handlingsplanen for finansiering af bæredygtig vækst fra 2018 består af et klassificeringssystem, en oplysningsramme for virksomheder og investeringsværktøjer, herunder benchmarks, standarder og kvalitetsmærker, mens den nye strategi for bæredygtig finansiering fra 2021 fokuserer på at finansiere realøkonomiens bæredygtige omstilling samt på inklusion, modstandsdygtighed, den finansielle sektors bidrag og globale mål. Inden for disse rammer har EU arbejdet på forskellige lovgivningsmæssige initiativer, hvor EU-klassificeringssystemet spiller en vigtig rolle. EØSU henviser til sine relevante udtalelser (4).

2.2.

EU-klassificeringssystemet bør sikre investorer og virksomheder gennemsigtighed og hjælpe dem med at udvælge bæredygtige investeringer. Forordningen omhandler et klassificeringssystem med fokus på seks miljømål inden for modvirkning af klimaændringer, tilpasning til klimaændringer, vand, biodiversitet, forebyggelse af forurening og den cirkulære økonomi. En miljømæssigt bæredygtig investering skal yde et væsentligt bidrag til at nå et eller flere af disse mål, må ikke gøre væsentlig skade på nogen af dem (princippet om ikke at gøre væsentlig skade) og overholde en række præstationstærskler (såkaldte tekniske screeningskriterier). Den skal også opfylde sociale og ledelsesrelaterede minimumsgarantier (artikel 18). Virksomheder skal således gennemføre procedurer for at sikre en aktivitets overensstemmelse med OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder, FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder, ILO's erklæring om grundlæggende principper og rettigheder på arbejdet og internationale grundlæggende menneskerettighedsinstrumenter.

2.3.

Forordningens artikel 26 pålægger Kommissionen at offentliggøre en rapport inden udgangen af 2021, hvori den beskriver de bestemmelser, der er nødvendige for at udvide anvendelsesområdet til »andre bæredygtighedsmål, såsom sociale mål«. Det viser, at det er hensigten at udvide anvendelsesområdet, men der er stadig ikke krav om at indføre et socialt klassificeringssystem. I overensstemmelse med forordningen fik platformens undergruppe om det sociale klassificeringssystem til opgave at undersøge muligheden for at udvide klassificeringssystemet til at omfatte sociale mål. Gruppens endelige rapport om social klassificering blev offentliggjort i februar 2022 (5), hvilket var senere end bebudet, og Kommissionen forventes at udarbejde sin rapport på grundlag heraf. Platformen opfordres desuden til at rådgive Kommissionen om anvendelsen af artikel 18, dvs. udstikke retningslinjer for, hvordan virksomheder kan overholde minimumsgarantierne, og for det eventuelle behov for at supplere kravene i artiklen.

2.4.

Platformen foreslår en struktur for et socialt klassificeringssystem inden for rammerne af den nuværende EU-lovgivning om bæredygtig finansiering og forvaltning. I forbindelse med gennemførelsen af et socialt klassificeringssystem ville yderligere bestemmelser være med til at skabe de lovgivningsmæssige rammer, herunder forslaget til direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering, som skal erstatte direktivet om ikkefinansiel rapportering og indføre obligatoriske EU-standarder for bæredygtighedsrapportering, forordningen om offentliggørelse af bæredygtige finansielle oplysninger og direktivet om virksomheders due diligence i forbindelse med bæredygtighed. Ifølge forslaget til direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering skal virksomheder også håndtere en række oplysninger om sociale spørgsmål og rapportering om ledelsesmæssige faktorer, og direktivet forventes at forbedre offentliggørelsen af oplysninger på det sociale område. Det ville derfor være et vigtigt supplement til et socialt klassificeringssystem, som disse spørgsmål kan holdes op imod og vurderes efter.

2.5.

Trods visse forskelle foreslår platformen at følge de strukturelle aspekter af det miljømæssige klassificeringssystem. Den foreslår tre hovedmål ledsaget af en række delmål. Målet om anstændigt arbejde omfatter en række delmål såsom styrkelse af den sociale dialog og fremme af kollektive overenskomstforhandlinger og lønninger, der sikrer et anstændigt liv. Målet om en rimelig levestandard omfatter sunde og sikre produkter, sundhedsydelser og boliger af høj kvalitet, og målet om inklusive og bæredygtige samfund bør desuden fremme lighed og inklusiv vækst og fremme et bæredygtigt eksistensgrundlag. De foreslåede minimumsgarantier henviser til miljømæssige, offentlige og sociale mål for at undgå uoverensstemmelser, f.eks. at en virksomhed, der udfører bæredygtige aktiviteter, er involveret i overtrædelser af menneskerettighederne. Desuden bør man se på de relevante parter, navnlig de ansatte i virksomheden og i værdikæden, slutbrugerne og de berørte samfund. Der foreslås desuden socialt relaterede kriterier for princippet om ikke at gøre væsentlig skade og en fortegnelse over skadelige aktiviteter.

3.   Generelle bemærkninger

3.1.

EØSU efterlyser en økonomisk politik, der er i overensstemmelse med målene i EU-traktatens artikel 3 og verdensmålene for bæredygtig udvikling. Der er brug for et afbalanceret fokus på centrale politiske mål, navnlig miljømæssig bæredygtighed, bæredygtig og inklusiv vækst, fuld beskæftigelse og arbejdspladser af høj kvalitet, retfærdig fordeling, sundhed og livskvalitet, ligestilling mellem kønnene, stabile finansielle markeder, prisstabilitet, afbalanceret handel på grundlag af en retfærdig og konkurrencedygtig industriel og økonomisk struktur og stabile offentlige finanser. EØSU peger desuden på dagsordenen for konkurrencedygtig bæredygtighed, hvis fire dimensioner — miljømæssig bæredygtighed, produktivitet, retfærdighed og makroøkonomisk stabilitet — tillægges lige stor vægt i indsatsen for at opnå forstærkende virkninger og en vellykket grøn og digital omstilling (6). I lyset af krigen i Ukraine som følge af Ruslands aggression gentager EØSU sin efterlysning af en afbalanceret økonomisk politik, der skal være med til at afbøde de økonomiske og sociale konsekvenser af krigen, og peger på erklæringen i ILO's statut af 1919 om, at universel og varig fred forudsætter social retfærdighed.

3.2.

EØSU belyser begrebet et »socialt klassificeringssystem« med det formål skabe debat og opmærksomhed. EØSU er fortaler for et veludformet, brugbart og begrebsmæssigt forsvarligt socialt klassificeringssystem, som gør det muligt at verificere de mange muligheder og samtidig håndtere de forskellige udfordringer (se nedenfor). Ligesom det er tilfældet med den økonomiske politik som helhed, bør begrebet »finansiel bæredygtighed« og især EU-klassificeringen tilpasses en helhedsorienteret og flerdimensionel tilgang, hvor vi bør stræbe efter at ligestille miljømæssig og social bæredygtighed. Derudover kan den grønne omstilling være skadelig i social henseende. Sociale standarder skal derfor beskyttes og forbedres for ikke at udelukke nogen. En retfærdig omstilling kræver bæredygtige sociale forhold, og et socialt klassificeringssystem kan vejlede i denne henseende.

3.3.

EØSU anser et socialt klassificeringssystem for en vigtig og nødvendig tilføjelse til EU's sociale dimension, og EØSU opfordrer Kommissionen til at offentliggøre den rapport, der er omhandlet i artikel 26, i god tid. Den varierede tilgang på flere niveauer, der præsenteres i platformens rapport, bør følges. At stræbe efter perfektion og samtidig inddrage alle aspekter af social bæredygtighed på én gang kan imidlertid føre til store forsinkelser i gennemførelsen af det sociale klassificeringssystem eller endda, at projektet helt må opgives. EØSU anbefaler derfor at indlede processen med, at der i god tid indføres enkle og klare retningslinjer og enkle gennemsigtighedsprocedurer, som derefter suppleres gradvist. For så vidt angår forholdet mellem det miljømæssige klassificeringssystem og et socialt klassificeringssystem, bør målet være at sikre sammenhæng mellem og tæt integration af de to tilgange. Men som et første skridt kunne det være praktisk med gensidige minimumsgarantier.

3.4.

EØSU glæder sig over, at platformen har offentliggjort et udkast til sin rapport vedrørende forordningens artikel 18 med henblik på at rådgive virksomheder om, hvordan de kan anvende og eventuelt ændre kravene i artiklen. I forbindelse med social bæredygtighed er det især afgørende at vurdere en virksomheds reelle resultater, for så vidt angår menneskerettigheder, industrielle forhold og anstændigt arbejde. Minimumsgarantierne i det miljømæssige klassificeringssystem er yderst velkomne og bør gennemføres nøje, men de kan aldrig erstatte et socialt klassificeringssystem. De er slet ikke tilstrækkelige til at sikre social bæredygtighed for arbejdstagerne, forbrugerne og lokalsamfundene (7). EØSU anbefaler desuden, at der samarbejdes med lokale arbejdsmarkedsparter, civilsamfundsorganisationer og sociale virksomheder med henblik på at overvåge og fremme de økonomiske aktiviteters positive indvirkning på aktørerne.

3.5.

Det sociale klassificeringssystem vil få større betydning, hvis det indgår i en overordnet politik til fremme af social bæredygtighed og ledsages af passende regler om f.eks. due diligence på menneskerettighedsområdet. Det vil dog aldrig erstatte forsvarlig offentlig regulering og socialpolitik. Offentlig finansiering af social velfærd og stabile socialsikringssystemer er fortsat afgørende. Klassificeringssystemet bør ikke fungere som et redskab til crowding-out eller privatisering. Offentlige investeringer vil fortsat spille en afgørende rolle inden for offentlige tjenesteydelser og baner ofte vejen for flere private investeringer. Det sociale klassificeringssystem vil dog kunne sikre bæredygtighedskriterier inden for infrastruktur, sundhed, uddannelse og erhvervsuddannelse samt socialt boligbyggeri, så alle investorer kan foretage socialt bæredygtige investeringer i realøkonomien, og man undgår »social washing«. I fremtiden kan offentlige myndigheder også anvende klassificeringssystemet som reference til støtte- og finansieringsprogrammer. Dette skal vurderes og drøftes grundigt.

3.6.

Et socialt klassificeringssystem ville sikre et detaljeret overblik over økonomiske aktiviteters positive og negative sociale virkninger. Mange af de omhandlede spørgsmål hænger tæt sammen med de spørgsmål, som arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer normalt drøfter. EØSU opfordrer til at inddrage det organiserede civilsamfund fuldt ud i udformningen af det sociale klassificeringssystem, navnlig i (del)målene, kriterierne for princippet om ikke at gøre væsentlig skade og beskyttelsesprincipperne. Arbejdsgivere, arbejdstagere, forbrugere og andre aktører og samfund påvirkes af, hvordan målene udformes, og/eller skal opfylde rapporteringskravene. EØSU påpeger også, at pensionsfonde er et eksempel på, hvordan ansatte kan nyde godt af investeringer. Inddragelse af disse aktører er afgørende for at sikre ejerskab. EØSU forventer, at et socialt klassificeringssystem kan gennemføres ved at revidere forordningen, og at den almindelige lovgivningsprocedure derfor vil blive anvendt. Overdreven brug af delegerede retsakter i forbindelse med bæredygtig finansiering og især i forbindelse med gennemførelsen af klassificeringssystemet er ikke hensigtsmæssigt, eftersom klassificeringen vedrører en bred vifte af politiske spørgsmål, som er langt mere omfattende end blot tekniske specifikationer.

3.7.

EØSU understreger, at det er vigtigt at forbedre kvaliteten af oplysninger vedrørende socialt bæredygtige investeringer og forebygge desinformation om den sociale situation for at undgå negative sociale konsekvenser for alle aktører. Et veludformet socialt klassificeringssystem vil bidrage væsentligt til at løse sådanne problemer ved klart at angive aktiviteter og enheder, der i væsentlig grad bidrager til social bæredygtighed. Systemet bør udgøre en guldstandard og afspejle et højere ambitionsniveau end det, der allerede er fastsat i lovgivningen, og samtidig ramme den rette balance mellem at være for bred og for snæver. Mens miljøkriterierne navnlig er baseret på videnskab, vil et socialt klassificeringssystem som foreslået af platformen i højere grad være baseret på standarder og globalt vedtagne rammer, som måske ikke er normative, men som fungerer som retningsgivende for at fremme socialt bæredygtige aktiviteter.

3.8.

Overholdelse af menneskerettighederne og arbejdstagerrettighederne skal være en forudsætning for at kunne blive omfattet af klassificeringssystemet. Anvendelse af kollektive overenskomster og medbestemmelsesmekanismer i overensstemmelse med den respektive nationale og europæiske lovgivning er ligeledes afgørende og bør opfattes som værende i overensstemmelse med princippet om ikke at gøre væsentlig skade. Desuden bør retningslinjer, der fastsætter enkle og gennemsigtige procedurer med positive sociale virkninger, som er baseret på en aftale med arbejdsmarkedets parter, indbefattes i definitionen af økonomisk aktivitet, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet. Det er vigtigt at huske på, at graden af arbejdstagere, der er omfattet af kollektive overenskomster, varierer betydeligt medlemsstaterne imellem, fra kun 7 % i Litauen til 98 % i Østrig. Siden 2000 er antallet af arbejdstagere, der er omfattet af kollektive overenskomster, faldet i 22 medlemsstater, og det anslås, at der i dag er mindst 3,3 millioner færre arbejdstagere, som er dækket af en kollektiv overenskomst. Det nye direktiv om mindstelønninger og en udvidet anvendelse af kollektive overenskomster (8) spiller en vigtig rolle i gennemførelsen af det sociale klassificeringssystem. EØSU anbefaler desuden at yde klar rådgivning om gennemførelsen af minimumsgarantier i forslaget til selve lovteksten, eventuelt med udgangspunkt i platformens rapport om forordningens artikel 18.

3.9.

Forskellige internationale og europæiske normer og principper kan danne grundlag for klassificeringssystemet. For så vidt angår (del)målene anbefaler EØSU at henvise til den europæiske søjle for sociale rettigheder og handlingsplanen herfor samt de relevante verdensmål for bæredygtig udvikling, navnlig mål 8 (anstændige jobs og økonomisk vækst), mål 1 (afskaf fattigdom), mål 2 (stop sult), mål 3 (sundhed og trivsel), mål 4 (kvalitetsuddannelse), mål 5 (ligestilling mellem kønnene), mål 10 (mindre ulighed) og mål 11 (bæredygtige byer og lokalsamfund). Rammer vedtaget af arbejdsmarkedets parter kan også udgøre et vigtigt grundlag. EØSU mener, at platformens hensigt om at indføre minimumsgarantier baseret på FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder og OECD's retningslinjer er helt afgørende. Den europæiske socialpagt, Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, den europæiske menneskerettighedskonvention og det foreslåede direktiv om virksomheders due diligence i forbindelse med bæredygtighed ville også være hensigtsmæssige referencegrundlag for et socialt klassificeringssystem. Endelig bør aktiviteter, der betragtes som meget skadelige, dvs. aktiviteter, der grundlæggende og i alle tilfælde strider mod ethvert bæredygtighedsmål og ikke på nogen måde kan gøres mindre skadelige, udelukkes. Våben, der fordømmes i internationale aftaler, såsom klyngebomber eller personelminer, bør være omfattet af denne kategori. EØSU anbefaler desuden, at man udvikler en strategi for, hvordan man tackler aggressive og krigsførende regimer.

4.   Muligheder ved et socialt klassificeringssystem

4.1.

EØSU anbefaler på det kraftigste, at man udnytter klassificeringssystemets potentiale til at kanalisere investeringer i retning af socialt bæredygtige aktiviteter og enheder og skabe anstændige job. Mere end 20 % af EU's borgere er i risiko for fattigdom. Pandemien har forværret ulighederne, og krigen i Ukraine vil yderligere øge de økonomiske og sociale spændinger. Globalt vurderes det, at der skal mobiliseres omtrent 3,3-4,5 bio. USD om året for at nå verdensmålene for bæredygtig udvikling. Varer produceret i strid med arbejdsrelaterede menneskerettigheder ender på EU-markedet gennem import. I EU er der desuden et presserende behov for sociale investeringer, f.eks. i fattigdomsbekæmpelse, livslang læring og sundhed (9). Minimumsinvesteringsunderskuddet i social infrastruktur blev anslået til omkring 1,5 bio. EUR fra 2018 til 2030 (10). EØSU opfordrer Kommissionen til at give et opdateret overslag over, hvilke investeringer der er nødvendige for at overholde den europæiske søjle for sociale rettigheder og nå EU's overordnede 2030-mål. Der er brug for betydelige offentlige og private midler til at håndhæve social bæredygtighed.

4.2.

Ved hjælp af et socialt klassificeringssystem kan investorer og virksomheder vurdere de sociale virkninger af deres investeringer eller aktiviteter og på frivillig basis betragte dette som et vigtigt mål. EØSU bemærker, at der er stigende efterspørgsel efter socialt orienterede investeringer, og glæder sig over investorernes åbenhed over for socialt bæredygtig finansiering. Der mangler til gengæld definitioner og standardisering, og analyser af ESG-kriterier og -resultater afslører desuden grundlæggende forskelle mellem de enkelte kreditvurderingsbureauers vurderinger, hvilket gør det vanskeligt at foretage socialt bæredygtige investeringer. Et socialt klassificeringssystem ville fungere som en sammenhængende metode til at definere og fremme social bæredygtighed og måle fremskridt. Det kan være med til at øge ansvarligheden og fastlægge klare retningslinjer. Det ville således utvivlsomt øge investorernes ambitionsniveau og kunne få flere markedsdeltagere til at investere inden for området, samtidig med at det ville bidrage til at forhindre »social washing«.

4.3.

Socialt skadelige aktiviteter kan også medføre økonomiske risici. En virksomhed, der kædes sammen med overtrædelser af menneskerettighederne, risikerer boykot, og en virksomhed, der ikke opfylder due diligence-kravene på menneskerettighedsområdet, risikerer at blive udelukket fra offentlige kontrakter. Den risikerer også at blive involveret i dyre retssager på grund af overtrædelse af menneskerettighederne, eller at forsyningskæderne afbrydes på grund af strejker. De økonomiske og politiske risici som følge af den voksende kløft mellem rig og fattig kan også påvirke investeringerne. Disse risici kan minimeres ved at træffe investeringsbeslutninger med udgangspunkt i et socialt klassificeringssystem. EØSU henleder også opmærksomheden på Den Europæiske Centralbanks arbejde med at styrke overvågningen og forvaltningen af systemiske risici som følge af manglende hensyntagen til bæredygtighedsfaktorer. EØSU understreger, at miljørisici ofte ledsages af sociale risici, som f.eks. når mennesker mister deres hjem på grund af oversvømmelser. Overordnet set bør der tages særligt højde for sociale bæredygtighedsrisici, og de bør være en del af Den Europæiske Centralbanks indsats over for bæredygtighedsrisici.

4.4.

EØSU påpeger desuden, at gennemsigtighed er afgørende for markedets effektivitet. Dette gælder ikke kun kapitalmarkederne. Et socialt klassificeringssystem vil også kunne fungere som et redskab til at bakke op om den rette balance mellem økonomiske friheder og sociale rettigheder og arbejdstagerrettigheder (11). Gennem øget gennemsigtighed vil det kunne bidrage til det sociale indre marked som omhandlet i artikel 3 i TEUF og fremme fair konkurrence. Det sociale klassificeringssystem vil desuden kunne fremme lige vilkår og gøre de virksomheder, der overholder menneskerettighederne og arbejdstagernes rettigheder og bidrager væsentligt til social bæredygtighed, mere synlige og dermed være med til at gøre dem attraktive for investorer. Klassificeringssystemets mulige forandringsskabende rolle kunne fremmes ved at udbrede kendskabet til det. I den forbindelse fremhæver EØSU igen den positive rolle, som finansielle instrumenter kan spille i udviklingen af virksomheder, der bidrager til social bæredygtighed (12).

4.5.

Endelig har EU etableret sig som internationalt førende inden for miljømæssigt bæredygtig finansiering og bidrager aktivt til den globale indsats på området. EØSU glæder sig over indsatsen, men minder Kommissionen om, at der er behov for at videreudvikle den sociale bæredygtighed og fremme verdensmålene for bæredygtig udvikling. EU bør — også i forbindelse med social bæredygtighed — bestræbe sig på at fungere som rollemodel og gå forrest ved at tage emnet op i internationale fora. Især i en tid med krig og internationale spændinger bør en international struktur for bæredygtig finansiering også tage højde for social bæredygtighed.

5.   Udfordringer og mulige løsninger

5.1.

Finansielle investorers intentioner om at foretage socialt og miljømæssigt bæredygtige investeringer er yderst velkomne og bør støttes. Aktører på de finansielle markeder træffer dog normalt deres investeringsbeslutninger på grundlag af forventninger om afkast, risici, likviditet eller løbetid. Disse motiver kan stå i modsætning til andre aktørers interesser og være i strid med eller vægte højere end miljømæssige eller sociale mål. EØSU påpeger dog, at der også er mange muligheder for samspil mellem investorers og andre aktørers interesser, f.eks. når forbedringer af arbejdstagernes deltagelse øger virksomhedernes produktivitet, eller når en økonomisk aktivitet bidrager til lokalsamfundenes trivsel. Under alle omstændigheder må økonomiske aktiviteter eller virksomheder, som ikke opfylder kriterierne i klassificeringssystemet, ikke automatisk betragtes som skadelige. Der er i den forbindelse nemlig risiko for, at de udelukkes fra markedet, og EØSU opfordrer Kommissionen til at præcisere dette spørgsmål og sikre en afbalanceret tilgang. Der bør rettes større opmærksomhed mod bæredygtige investeringers indvirkning på realøkonomiens aktiviteter.

5.2.

Der kan opstå uoverensstemmelser, fordi sociale spørgsmål reguleres på medlemsstatsniveau og mellem arbejdsmarkedets parter, mens det organiserede civilsamfund som helhed stræber efter at blive inddraget i sociale, miljømæssige og andre politiske spørgsmål. EØSU glæder sig dog over platformens rapport, for så vidt angår risikoen for overtrædelser af andre bestemmelser, og antager desuden, at Kommissionen i sit forslag vil bestræbe sig på at undgå modstridende overlapninger mellem og indgreb i de nationale socialsystemer, industrielle forhold og lovgivningsmæssige rammer. Et socialt klassificeringssystem kunne desuden bygge på fælles internationale og europæiske erklæringer og principper — som f.eks. den europæiske søjle for sociale rettigheder — og danne grundlag for frivillig beslutningstagning uden at kræve en særlig form for socialpolitik. Enhver bredere brug af klassificeringssystemet som omhandlet ovenfor bør dog være underlagt en passende beslutningsproces. Uberettiget indgriben i national lovgivning og arbejdsmarkedets parters uafhængighed skal forhindres, og forskelle i de nationale arbejdsmarkedsmodeller og systemer for kollektive overenskomstforhandlinger skal anerkendes.

5.3.

At udvikle et socialt klassificeringssystem og dermed give et struktureret overblik over bæredygtige aktiviteter og sektorer handler således også om politiske værdier. Det bliver en udfordring at fastlægge, hvilke økonomiske aktiviteter og/eller sektorer der kan betragtes som værende i overensstemmelse med klassificeringssystemet. Det er netop årsagen til, at udarbejdelsen af klassificeringssystemet bør underkastes politisk debat og demokratisk beslutningstagning (13). Kun under disse omstændigheder kan der udvikles en fælles forståelse af social bæredygtighed, som de enkelte aktører kan og bør basere sig på og henvise til. EØSU understreger, at klassificeringssystemets succes — også på det sociale område — afhænger af, om det opnår bred opbakning. De pågældende aktiviteter og sektorer skal leve op til en bredt accepteret definition af bæredygtighed og være baseret på generelt anerkendte værdier, såsom menneskelig værdighed, ligestilling mellem kønnene, retfærdighed, inklusion, ikkeforskelsbehandling, solidaritet, prisoverkommelighed, trivsel og mangfoldighed. Det er afgørende at værne om klassificeringssystemets troværdighed for ikke at bringe projektet som helhed i fare.

5.4.

En anden problemstilling er risikoen for, at et socialt klassificeringssystem pålægger virksomheder en for stor byrde med flere rapporteringskrav og krav om indsendelse af komplekse og besværlige oplysninger kombineret med dyre revisionsprocedurer. EØSU opfordrer Kommissionen til at minimere disse byrder og udarbejde enkle kriterier, som er lette at opfylde, og som tager udgangspunkt i andre rapporteringskrav. EØSU glæder sig over platformens tilgang med at strukturere det sociale klassificeringssystems mål på samme måde som den foreslåede struktur i direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering. Overordnet set efterlyser EØSU et velordnet og konsekvent regelsæt uden overdreven kompleksitet og overlapninger, således at det fungerer i praksis, og den nødvendige gennemsigtighed sikres. Rådgivning og klassificeringsrelaterede tjenester leveret af et specialiseret juridisk kompetent organ kunne også være nyttigt for virksomheder og andre organisationer, der ønsker at blive en del af klassificeringssystemet. Det ville også sikre, at virksomheder med færre rapporteringsressourcer får adgang til klassificeringssystemet. Finansielle institutioner kan dog stadig foretage vurderinger af den sociale effekt af investeringer, sådan som værdibaserede banker verden over gør i dag.

5.5.

Klassificeringssystemets mål er at skabe pålidelige rammer for socialt bæredygtige investeringer, men risikoen for grønvaskning eller »social washing« kan ikke udelukkes. EØSU er enig med platformen i, at kontrol af forpligtelser og politikker alene ikke sikrer effektiv gennemførelse og beskyttelse af menneskerettighederne, og det støtter heller ikke udviklingen af socialt bæredygtige aktiviteter. Der er store vanskeligheder forbundet med at overvåge og håndhæve en virksomheds overholdelse af de erklærede mål for social bæredygtighed og med at vurdere dens resultater i vore dages ofte meget komplekse forsyningskæder. På den anden sider peger platformen på en lovende udvikling inden for kvantificerbare sociale data, bl.a. i forbindelse med den reviderede sociale resultattavle og verdensmålene for bæredygtig udvikling. Overordnet set bør det sociale klassificeringssystem være gennemsigtigt og troværdigt og opdateres løbende. EØSU foreslår desuden at inddrage f.eks. samarbejdsudvalg og civilsamfundsorganisationer i den forbindelse.

5.6.

EØSU foreslår at genoptage drøftelserne om et EU-kreditvurderingsbureau, som nu kunne fokusere på bæredygtighed, og dermed konsolidere EU's pionerrolle på området. Udvalget gentager desuden sin opfordring til, at dataudbydere både inden for og uden for det finansielle område reguleres og overvåges ordentligt. Der bør indføres klagemekanismer, hvor fagforeninger, samarbejdsudvalg, forbrugerorganisationer og andre repræsentanter for det organiserede civilsamfund kan klage over falske påstande om overholdelse af klassificeringen. EØSU anerkender, at foranstaltninger og sanktioner for overtrædelser i forordningen overlades til medlemsstaterne. De kompetente nationale myndigheder (14) bør under alle omstændigheder have mere ansvar for at udføre deres kontrolfunktioner og derudover forpligtes til at rapportere til deres respektive parlamenter og civilsamfundet.

---

(1)  EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13.

(2)  Platformen for Bæredygtig Finansiering | Kommissionen (europa.eu).

(3)  Princippet om ikke at gøre væsentlig skade forkortes på engelsk DNSH.

(4)  EUT C 517 af 22.12 2021, s. 72.

(5)  Final Report on Social Taxonomy (europa.eu).

(6)  EUT C 275 af 18.7 2022, s. 50.

(7)  EUT C 152 af 6.4 2022, s. 97.

(8)  Direktivet om passende mindstelønninger i EU, artikel 4, stk. 2, foreløbig aftale. Der bør i det sociale klassificeringssystem bakkes op om tærskelværdien på 80 % for kollektiv overenskomstdækning, som er fastsat med henblik på at kræve af medlemsstaterne, at de træffer foranstaltninger til at øge satsen.

(9)  Final Report on Social Taxonomy (europa.eu).

(10)  Kommissionen, »Boosting Investment in Social Infrastructure in Europe«, debatoplæg 074 fra januar 2018.

(11)  EUT C 275 af 18.7 2022, s. 50.

(12)  EUT C 194 af 12.5 2022, s. 39.

(13)  Se kapitel 3 ovenfor.

(14)  Jf. klassificeringsforordningen, artikel 21.