Sag anlagt den 24. februar 2006 — FLSmidth mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-65/06)

(2006/C 96/43)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: FLSmidth & Co. A/S (Valby, Danmark) (ved advokat J.-E. Svensson)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Kommissionen har ved den anfægtede beslutning fastslået, at sagsøgeren har tilsidesat artikel 81 EF ved at deltage i et kartel af aftaler og samordnet praksis inden for sektoren for industrisække af plastik, hvilket påvirkede Belgien, Frankrig, Tyskland, Luxembourg, Nederlandene og Spanien og bestod i fastsættelse af priser og oprettelse af fælles prisberegningsmodeller, opdeling af markedet og fordeling af salgskvoter, kunder, handler og ordrer, samordning af bud ved visse udbud og udveksling af oplysninger om salgsmængder.

Sagsøgerens tilsidesættelse vedrørte et andet selskabs adfærd, Trioplast Wittenheim SA (»TW«), der fandtes at have deltaget i det pågældende kartel. Et andet selskab, FLS Plast, hvis holdingselskab er sagsøgeren, ejede aktier i TW, og TW var i størstedelen af den periode, hvor sagsøgeren blev fundet ansvarlig, FLS Plasts fuldejede datterselskab. TW blev pålagt en bøde, og sagsøgeren og FLS Plast blev fundet ansvarlige in solidum for en del af denne bøde.

Til støtte for sine påstande gør sagsøgeren først og fremmest gældende, at Kommissionen ikke efterprøvede moderselskabets ansvar på korrekt vis, idet den ikke fremførte beviser for, at der i forhold til sagsøgeren forelå omstændigheder, der kunne støtte antagelsen om, at denne udøvede indflydelse på TW som dette selskabs moderselskab. Sagsøgeren gør ligeledes gældende, at Kommissionen under alle omstændigheder ikke foretog den rigtige retsanvendelse, eftersom et strengere regelsæt finder anvendelse på et tilfælde som i den foreliggende sag, hvor TW ifølge Kommissionen indledte sin deltagelse i kartellet lang tid, før det blev overtaget af sagsøgerens datterselskab, og fortsatte med dette efter dets afhændelse. Sagsøgeren finder i hvert fald, at man har bevist, at TW selvstændigt fastlagde sin adfærd på markedet og ikke udførte retningslinier afgivet af sagsøgeren.

Sagsøgeren gør ligeledes gældende, at pålæggelsen af et ansvar udgør forskelsbehandling, og er uforholdsmæssig og vilkårlig, eftersom ingen af de andre koncerner, der var omfattet af beslutningen, blev pålagt ansvar på det virkende datterselskab, et moderselskab og moderselskabets moderselskab, som det var tilfældet med TW og sagsøgeren. Selv om TW tidligere havde været en del af en anden koncern, har Kommissionen ikke lagt noget ansvar på noget medlem i denne anden koncern for TW's deltagelse i kartellet. Endelig er det ansvar, der er blevet pålagt sagsøgeren, uforholdsmæssigt, eftersom sagsøgeren blev gjort ansvarlig for 85,7 % af den bøde, TW blev pålagt, selv om det kun i 8 ud af i alt 20 år, som TW angiveligt var med i kartellet, havde haft aktier i selskabet.

Sagsøgeren gør ligeledes disse anbringender gældende for at få den pålagte bøde nedsat. Det gøres desuden gældende, at den bøde, man er blevet pålagt, er urimelig, eftersom Kommissionen ikke har fastsat et særskilt grundbeløb for sagsøgerens bøde, som skulle tage hensyn til sagsøgerens manglende ansvar. Sagsøgeren gør endvidere gældende, at Kommissionen har foretaget en urigtig retsanvendelse ved ikke at tage hensyn til visse formildende omstændigheder for sagsøgeren.

Endelig gør sagsøgeren gældende, at Kommissionen har foretaget yderligere urigtig retsanvendelse ved at pålægge TW et ansvar for perioden fra 1982 til 1988, ved at pålægge denne en bøde, som er uforholdsmæssig, urimelig og overstiger 10 % af omsætningen, og ved ikke at tildele sagsøgeren som en sekundært ansvarlig part den favorable behandling, som er indrømmet den hovedansvarlige, TW, eller i det mindste at indrømme sagsøgeren en selvstændig nedsættelse af bøderne i henhold til samarbejdsmeddelelsen.

  翻译：

查看mercari原页面

收藏该商品

立即下单