1.8.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 180/3


Domstolens dom (Anden Afdeling) af 4. juni 2009 — JK Otsa Talu OÜ mod Põllumajanduse Registrite ja Informatsiooni Amet (PRIA) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Riigikohus (Estland))

(Sag C-241/07) (1)

(EUGFL - forordning (EF) nr. 1257/1999 - fællesskabsstøtte til udvikling af landdistrikterne - støtte til miljøvenlige produktionsmetoder inden for landbruget)

2009/C 180/04

Processprog: estisk

Den forelæggende ret

Riigikohus

Parter i hovedsagen

Sagsøger: JK Otsa Talu OÜ

Sagsøgt: Põllumajanduse Registrite ja Informatsiooni Amet (PRIA)

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Riigikohus — fortolkning af artikel 22, 23, artikel 24, stk. 1, artikel 37, stk. 4, og artikel 39 i Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999 af 17. maj 1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL) og om ændring og ophævelse af visse forordninger (EFT L 160, s. 80) — national lovgivning, som forbeholder støtte til at drive miljøvenligt landbrug til ansøgere, som allerede det foregående år havde modtaget støtte, og udelukker nye ansøgere, som påtager sig at indrette deres produktion i overensstemmelse med kravene til miljøvenligt landbrugt

Konklusion

Bestemmelserne i artikel 24, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999 af 17. maj 1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL) og om ændring og ophævelse af visse forordninger, som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 2223/2004 af 22. december 2004, sammenholdt med forordningens artikel 37, stk. 4, og artikel 39, er ikke til hinder for, at en medlemsstat på grund af utilstrækkelige budgetmidler begrænser kategorien af modtagere af støtte til udvikling af landdistrikterne til kun at omfatte de landbrugere, der allerede var berørt af en beslutning om tildeling af en sådan støtte vedrørende det foregående budgetår.


(1)  EUT C 170 af 21.7.2007.


  翻译: