|
6.12.2008 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 313/7 |
Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 16. oktober 2008 — Bundesverband der Verbraucherzentralen und Verbraucherverbände — Verbraucherzentrale Bundesverband eV mod deutsche internet versicherung AG (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesgerichtshof — Tyskland)
(Sag C-298/07) (1)
(Direktiv 2000/31/EF - artikel 5, stk. 1, litra c) - elektronisk handel - tjenesteyder, som udbyder sine tjenester via internettet - e-post)
(2008/C 313/11)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Bundesgerichtshof
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Bundesverband der Verbraucherzentralen und Verbraucherverbände — Verbraucherzentrale Bundesverband eV
Sagsøgt: deutsche internet versicherung AG
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Bundesgerichtshof — fortolkning af artikel 5, stk. 1, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked (»Direktivet om elektronisk handel«) (EFT L 178, s. 1) — tjenesteyder, der udelukkende tilbyder sine tjenester på internettet, idet han på sin webside alene angiver sin e-mailadresse og stiller en spørgemaske til skriftlige henvendelser til disposition for tjenestemodtagerne — skal en sådan tjenesteyder ligeledes angive sit telefonnummer?
Konklusion
Artikel 5, stk. 1, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked (»direktivet om elektronisk handel«) skal fortolkes således, at tjenesteyderen har pligt til, forud for indgåelsen af en kontrakt med tjenestemodtagerne, foruden angivelsen af sin e-postadresse at give andre oplysninger, som gør det muligt hurtigt at kontakte tjenesteyderen og kommunikere direkte og konkret med denne. Disse oplysninger skal ikke nødvendigvis bestå i et telefonnummer. De kan bestå i en online-spørgeformular, ved hjælp af hvilken tjenestemodtagerne kan henvende sig over internettet til tjenesteyderen, og som denne kan besvare via e-post, med undtagelse af situationer, hvor tjenestemodtageren, som efter at have taget elektronisk kontakt til tjenesteyderen ikke har adgang til det elektroniske netværk, anmoder sidstnævnte om adgang til en ikke-elektronisk kommunikationsvej.