1.8.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 180/11 |
Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 18. juni 2009 — Staatssecretaris van Financiën mod Stadeco BV (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hoge Raad der Nederlanden Den Haag — Nederlandene)
(Sag C-566/07) (1)
(Sjette momsdirektiv - artikel 21, stk. 1, litra c) - afgift skyldig udelukkende fordi den er anført på fakturaen - berigtigelse af en urigtigt faktureret afgift - ugrundet berigelse)
2009/C 180/17
Processprog: nederlandsk
Den forelæggende ret
Hoge Raad der Nederlanden Den Haag
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Staatssecretaris van Financiën
Sagsøgt: Stadeco BV
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Hoge Raad der Nederlanden Den Haag — fortolkning af artikel 21, stk. 1, litra c) i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1) — ikke momspligt i den medlemsstat, hvor udstederen af en faktura har bopæl i relation til virksomhed, som er udført i en anden medlemsstat eller i et tredjeland — berigtigelse af den fejlagtigt fakturerede moms
Konklusion
1) |
Artikel 21, stk. 1, litra c), i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, som ændret ved Rådets direktiv 91/680/EØF af 16. december 1991, skal fortolkes således, at i henhold til denne bestemmelse skyldes merværdiafgiften i den medlemsstat, hvis merværdiafgift er anført på fakturaen eller et dokument, der tjener som faktura, selv hvis den pågældende transaktion ikke var afgiftspligtig i denne medlemsstat. Det påhviler den forelæggende ret under hensyn til alle de relevante omstændigheder at undersøge, hvilken medlemsstat den merværdiafgift, der er anført på den pågældende faktura, skyldes til. Relevant herved kan bl.a. være den anførte sats, den valuta, hvori det beløb, der skal betales, er udtrykt, det sprog, hvorpå fakturaen er affattet, den pågældende fakturas indhold og kontekst, etableringsstedet for udstederen af fakturaen og modtageren af de leverede tjenesteydelser samt disses adfærd. |
2) |
Princippet om afgiftsneutralitet er i princippet ikke til hinder for, at en medlemsstat betinger berigtigelse af den merværdiafgift, der udelukkende skyldes i denne medlemsstat, fordi den fejlagtigt er anført på en afsendt faktura, af, at den afgiftspligtige person har tilsendt modtageren af de leverede tjenesteydelser en berigtiget faktura, hvorpå afgiften ikke er anført, hvis den afgiftspligtige ikke rettidigt fuldstændigt har fjernet risikoen for tab af afgiftsindtægter. |